Nyhed
Læsetid: 4 min.

Grønne elselskaber vil have EU's CO2-kvoteloft sænket

Der bliver stort overskud af kvoter og dermed risiko for priskollaps, når planlagte EU-energi-besparelser sættes i værk, advarer bl.a. DONG Energy. Men en magtfuld industri-organisation modsætter sig tanker om at holde prisen oppe ved at pille kvoter ud af systemet. Det bør fortsat være billigt at CO2-forurene
Udland
16. juni 2011

På tirsdag skal EU's miljø- og klimaministre tage stilling til klimakommissær Connie Hedegaards Roadmap 2050 om vejen bort fra fossil energi i Europa. Dagen efter fremlægger energikommissær Günther Oettinger sit længe ventede forslag til et direktiv om energieffektivisering, som skal fremme samme mål. Og op til ministermøde og direktivfremlæggelse skærper forskellige dele af europæisk industri nu slagsmålet om køreplanen. Hvor den magtfulde lobbyorganisation Business Europe kræver køreplanen udvandet, udtrykker en gruppe store europæiske energiselskaber med DONG Energy i spidsen »dyb bekymring« over, at køreplanen og direktivet ikke spiller godt nok sammen og derfor risikerer at undergrave EU's CO2-kvotesystem og klima- indsats.

Oettingers direktivforslag skal bane vej for, at EU når målsætningen om 20 pct. energieffektivisering i 2020 et delmål, der sammen med målet om 20 pct. vedvarende energi i 2020 samt EU-kvotesystemet skal sikre opfyldelse af det overordnede klimamål: 20 pct. reduktion af EU's CO2-udledninger i 2020.

Hvis direktivet virker efter hensigten, og energiforbruget via de påtænkte besparelser og effektiviseringer bliver reduceret, vil det mindske CO2-udledningerne og dermed dæmpe efterspørgslen på CO2-kvoter i EU-systemet. Interne vurderinger i EU-Kommissionen, omtalt i Information for nylig, viser, at en sådan rigelighed af kvoter kan få prisen på kvoterne til at falde markant og i værste fald kollapse helt til nul, så systemet helt mister sin virkning som bremse på udledningerne. I forvejen er der så rigeligt med kvoter, at prisen vedvarende ligger på et lavt niveau omkring 15-17 euro pr. ton CO2.

Derfor foreslog Connie Hedegaard i et notat for et år siden, at der via Roadmap 2050 fjernes kvoter svarende til 1,4 mia. ton CO2 for at balancere effekten af energi- effektivisering og opretholde en effektiv kvotepris. Efter pres fra bl.a. Günter Oettinger og den energitunge industri i EU var dette reduceret til 0,5-0,8 mia. ton CO2 i Hedegaards første udkast til 2050-køreplanen, og i det endelige forslag, fremlagt i marts og på dagsordenen på tirsdag, er tallet helt forsvundet.

Dybt bekymrede

Det er dét, der nu får en række energiselskaber i EU til at reagere i usædvanligt stærke vendinger.

»Vi er dybt bekymrede for, at energibesparelser som resultat af realisering af de foreslåede tiltag i energieffektiviserings-direktivet vil få den utilsigtede konsekvens at udløse et kollaps eller et voldsomt fald i CO2-prisen og dermed undergrave den centrale, markedsbaserede drivkraft bag omstillingen til en velstående, klimavenlig EU-økonomi,« hedder det i en pressemeddelelse fra bl.a. DONG Energy, det skotske energiselskab SSE, hollandske Eneco og italienske Sorgenia.

»Som ledende energiselskaber appellerer vi til EU-Kommissionen om at sikre, at energieffektivisering og EU's kvotesystem forbliver instrumenter, der supplerer hinanden i kampen mod klimaændringer. Hvis det ikke sikres, kan det alvorligt svække virksomheders incitament til at investere i klimavenlige teknologier, fordi prissignalet vil blive forvredet til fordel for løsninger baseret på fossil energi.«

Derfor henstiller energiselskaberne til Kommissionen om at sikre, at det ny effektiviseringsdirektiv giver mandat til at pille CO2-kvoter ud i takt med energibesparelser og CO2-reduktioner, så en høj CO2-pris kan sikres.

Ingen intervention

EU-Kommissionen har imidlertid også fået en henvendelse fra lobbyorganisationen Business Europe, der organiserer et stort antal arbejdsgiver- og industrisammenslutninger i EU, herunder Dansk Industri.

Business Europe skriver, at EU's kvotesystem udelukkende bør ses som et redskab til at sikre et bestemt CO2-mål, ikke som et incitament til at fremme klimavenlige investeringer generelt.

»Derfor må formuleringer, der tillader politisk intervention i kvotesystemets markedsmekanisme, undgås, eftersom det vil øge usikkerheden og mindske støtten til systemet,« skriver Business Europe.

Altså ingen tilføjelse til direktiv eller køreplan om, at kvoter må pilles ud, hvis prisen falder som resultat af energibesparelser. Jo lavere kvotepris, desto bedre for den energitunge industri i Europa.

I brevet protesterer industriorganisationen også mod Connie Hedegaards forslag i Roadmap 2050 om at formulere nogle 'milepæle' for EU's CO2-reduktion i 2030 og 2040 for at forbedre muligheden for at nå målet i 2050 om at have reduceret udledningerne med 80 pct.

Business Europe advarer også mod tanker om at skærpe EU's 2020-mål fra de gældende 20 pct. CO2-reduktion til f.eks. de 30 pct., som bl.a. Danmark, klimakommissæren og EU's grønne organisationer ønsker. Af Roadmap 2050 fremgår det, at EU faktisk vil nå op på 25 pct. CO2-reduktion på hjemmebane i 2020, hvis bl.a. effektiviseringsmålet realiseres. Derfor har DONG Energy og de øvrige energiselskaber i den grønne alliance tidligere appelleret til EU om at skærpe de gældende 20 pct. til mindst 25 pct. CO2-reduktion på hjemmebane i 2020.

I går afleverede 72 ledende europæiske virksomheder en fælles deklaration, hvori de tilslutter sig kravet fra bl.a. Danmark om at skærpe klimamålet for 2020 til 30 pct. CO2-reduktion.

Underskriverne, der blandt andet argumenterer med den stærke jobskabelse ved en øget klimaindsats, tæller blandt andre Coca Cola, Electrolux, Google, Hennes & Mauritz, IKEA, Philips, Sony, Interface Flor, Unilever samt danske virksomheder som Velux, Danfoss, Vestas, Rockwool, Novo Nordisk og DONG Energy.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her