Nyhed
Læsetid: 5 min.

Ingen nemme løsninger på Grækenlands gældskrise

EU-landene er parat til at yde endnu et lån til Grækenland for at undgå en dominoeffekt i Sydeuropa. 'Det er ikke et spørgsmål om solidaritet, men om hårde kendsgerninger,' vurderer senioranalytiker Janis Emmanouilidis fra European Policy Center
De skrappe strukturreformer, som Grækenlands regering gennemfører for at leve op til kravene fra landets långivere, er blevet mødt med omfattende protester fra alle samfundslag. Her er det pensionister, der holder et hvil under demonstrationerne.

De skrappe strukturreformer, som Grækenlands regering gennemfører for at leve op til kravene fra landets långivere, er blevet mødt med omfattende protester fra alle samfundslag. Her er det pensionister, der holder et hvil under demonstrationerne.

John Kolesidis

Udland
10. juni 2011

Europas græske hovedpine har ikke fortaget sig.

Tværtimod, hvis man skal tro den berømte økonom John Maynard Keynes, som i sin tid hævdede, at »hvis jeg skylder dig et pund, er det mit problem, men hvis jeg skylder dig en million, er problemet dit«.

Har det lån på 110 mia. euro, som Den Internationale Valutafond (IMF), Den Europæiske Centralbank (ECB) og EU for et år siden ydede grækerne, hjulpet? Bliver man nødt til at låne Grækenland flere penge? Kan der skabes enighed i græsk politik om de påkrævede strukturreformer? Risikerer man, at grækerne river andre lande og måske hele EU med sig i faldet? Kan Grækenland, der i New York Times betegnes som »det sorte hul i europæisk økonomi«, træde ud af eurosamarbejdet?

Spørgsmålene hober sig op, og der er ingen nemme svar, påpeger senioranalytiker Janis Emmanouilidis fra tænketanken European Policy Center.

»Krisen sætter forholdet mellem udkantslandene og EU's kernelande under pres. På begge sider er der en stigende grad af mistillid og vrede, hvilket i økonomisk og politisk forstand udgør en sprængfarlig situation for EU. Hvis EU eller IMF ikke vil give Grækenland mere hjælp, påvirker det banksektoren i andre lande og kan skabe en dominoeffekt,« siger Janis Emmanouilidis til Information. »Hvis man tager hele situationens kompleksitet i betragtning, er der tale om en unik situation uden sammenlignelige fortilfælde: Man har en valutaunion, men ingen egentlig økonomisk union, og alligevel er der tale om en høj grad af gensidig afhængighed. Derfor findes der ingen færdig og nem løsning. Man er nødt til at vælge mellem en række negative alternativer. Det skaber en følelse af, at man bevæger sig i mørke, hvilket også gør det vanskeligt at forklare tiltagene for borgere.«

Øget erkendelse

På Syntagma-pladsen foran parlamentsbygningen i Athen demonstrerer indignerede grækere mod nedskæringer og privatiseringer. Den græske EU-kommissær for fiskeri og søfart, Maria Damaniki, udtalte for nylig, at Grækenland kan blive nødt til at træde ud af eurosamarbejdet.

Ifølge Janis Emmanouilidis er det næppe realistisk.

»At grækerne skulle træde ud af eurozonen foreligger ikke som en mulighed på nuværende tidspunkt. Det ville kun forværre situationen og sende et signal om, at andre lande kan blive nødt til at gøre det samme. Det vil ikke dæmpe finansmarkedernes bekymring i forhold til irerne, portugiserne og andre lande, snarere tværtimod,« siger han.

»Der er en angst for, at det er en systemkrise, som er vedvarende, og som kan sprede sig. Omvendt er der også en øget erkendelse, navnlig i den tyske regering, af, at det forholder sig sådan, og at der er behov for øget hjælp til Grækenland. Hvis Grækenland får mere hjælp, hvilket for øjeblikket virker sandsynligt, vil der være mindre risiko for, at krisen spreder sig. Så afhænger det ikke kun af Grækenlands, men også af Irland og Portugals evne til at bidrage til en positiv udvikling.«

Ifølge Wall Street Journal er der ved at opstå enighed blandt EU-landene om at yde grækerne et nyt lån og omlægge græske statslån for 30 mia. euro, som forfalder i perioden 2012-14, til langfristede lån.

»De barske genopretningsplaner sender et negativt signal til markedet, som kan medføre et jordskælv. Man er nødt til at gennemføre en mild og frivillig form for omstrukturering. Tyskland forsøger at inddrage private investorer, hvilket selvfølgelig ikke kun er baseret på et økonomisk, men også på et politisk rationale,« siger Janis Emmanouilidis.

Nervøse vurderinger

Grækenlands aftale med den såkaldte trojka bestående af EU, Den Europæiske Centralbank, ECB, og den Intenationale Valutafond, IMF, medfører offentlige besparelser for 6,4 mia. euro i 2011. For perioden januar-maj 2011 havde den græske stat budgetteret med skatteindtægter på 20,5 mia. euro, men har kun formået at inddrive 17,9 mia. euro. Alligevel bliver endnu en portion af lånet til Grækenland udbetalt i starten af juli, selv om IMF havde truet med at tilbageholde sit bidrag. Forinden havde ratingbureauet Moody's nedgraderet de græske statsobligationer, så de nu ikke er mere værd end Cubas.

»Problemet med ratingbureauerne er, at de ofte tager fejl,« påpeger Janis Emmanouilidis. »Før finanskrisen fik lande som Grækenland de samme vurderinger som Tyskland. Nu vil de gerne virke så strenge som muligt. De svinger som et pendul fra en yderposition til den modsatte. Der er altså tale om en overreaktion. Det er nærliggende at spekulere over, om der ligger bestemte interesser bag, men det er man nødt til at kunne bevise. Under alle omstændigheder tager ratingbureauerne ikke alt, hvad der sker, i betragtning. Derfor får deres vurderinger karakter af selvopfyldende profetier.«

Hårde krav

For at få endnu et lån på 60-70 mia. euro, som skønnes nødvendigt for at undgå statsbankerot, vil George Papandreuos socialistiske regering hæve skatterne yderligere, fyre flere offentligt ansatte og nedlægge eller sælge statslige virksomheder. Men Papandreuos planer møder udbredt modstand.

»Når man er insolvent, løser man ikke problemerne med et nyt lån,« skriver en af hans tidligere rådgivere, økonomen Janis Varoufakis, i et åbent brev, hvor han opfordrer premierministeren til at afvise trojkaens krav.

På et regeringsmøde tirsdag luftede George Papandreuo muligheden for at lægge genopretningsplanen, som vil medføre besparelser for 22 mia. euro inden 2015, ud til folkeafstemning.

»Problemerne er så rodfæstede, at man er nødt til at reformere landet på grundlæggende vis. Det er ikke det, trojkaen kræver, men virkningerne af disse tiltag vil medfører en grundlæggende forandring af landet,« siger Janis Emmanouilidis.

En folkeafstemning om krisetiltagene vil imidlertid udløse et parlamentsvalg, advarer flere medlemmer af regeringspartiet Pasok, som kom til magten i oktober 2008. Nye tal fra Grækenlands statistiske institut viser, at landets BNP i det første kvartal af 2011 var 5,5 pct. lavere end i samme periode i fjor.

»For grækerne handler det om at genforhandle den sociale kontrakt. Det er en lang proces, og der er ingen revolution på vej i Grækenland,« vurderer Janis Emmanouilidis og tilføjer:

»Et stort flertal af grækerne er bevidst om fordelene ved EU og euroen, men på den anden side bliver der stillet for hårde krav til dem. Det er vigtigt, at dem, som tidligere har misbrugt systemet, bliver stillet til ansvar. Det er i høj grad et spørgsmål om retfærdighed. Alle argumenter taler dog for, at Grækenland bør blive i eurozonen. På den anden side hersker der en udbredt forestilling om, at de øvrige EU-lande er forpligtet til at hjælpe Grækenland og ikke kan gøre andet end at blive ved med at betale og hjælpe. Det er en forkert og farlig opfattelse. For på et tidspunkt, især hvis Irland og Portugal leverer bedre resultater, vil flere og flere i EU's kernelande begynde at argumentere for, at man ikke kan blive ved med at hjælpe grækerne med et uløseligt problem.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Fredsted

Alle penge kommer til verden som lån. Problemet ved vores økonomiske paradigme er, at de skal betales tilbage med renter. Heraf den indbyggede nødvendighed om vedvarende økonomisk vækst, der kræver nye investeringer, der fordrer nye lån, der ligeledes skal betales tilbage med renter, ad infinitum.

Der er i dag ophobet så gigantiske mængder gæld verden over, at global inflation er en reel trussel, se for eksempel John Rubino: Get Ready For Accelerating Devaluation of All Fiat Currencies.

Grækerne var fattige da de kom i EU. Det er de stadig. Intet har ændret sig.

Favorable lånevilkår fik grækerne til at opføre sig som om de lige pludselig var blevet rige. Bureaukraterne og politikerne i Bruxelles anede åbenbart ikke, hvem de havde lukket ind i ØMU samarbejdet, og troede naivt på, hvad grækerne fortalte dem. Bureaukraterne har nu, må man da håbe, fået en dyr lektion i græsk 'folkekaraktér'.

Et naivt politisk projekt er med andre ord blevet indhentet, og overhalet, af de økonomiske realiteter. Nu kan grækerne så mukke over at være på vej tilbage til deres sædvanlige selvskabte fattigdom. (Selvom der som sædvanlig også er nogle der er styrtende rige).

Man kan bebrejde Bruxelles at de indlod sig på den galaj (enten mod bedre vidende eller også p.g.a. uvidenhed). Og at resten af EU borgerne nu skal 'belønne' grækerne, for deres letsindige omgang med deres økonomiske rapporter til EU. Dette, mere end grækernes forventede opførsel, er en skandale.

Niels Mosbak

Ole Olsen

Her kan du se hvorledes udviklingen i Grækenland har været i de tredve år de har været medlem af EU:

During its 30-year membership of the EU, Greece has received the equivalent of 78 billion euros in Union funding. Beyond that, the European Investment Bank has also helped finance key projects such as the construction of Athens International Airport and the city’s metro system. While there is a strong argument that these funds were of great benefit to Greece, their disbursement did not coincide with the underlying problems in Greece’s economy and public sector being solved. So, whereas unemployment was 4 percent when Greece joined in 1981, it was never that low again over the next three decades. It now stands at 15.1 percent. The country’s public deficit 30 years ago was 9.1 percent of GDP; it is now 10.5 percent.

Although inflation has dropped dramatically from 24.5 percent to 4.7 percent and average income has quadrupled to 19,400 euros per capita, suggesting greater prosperity for individuals, the country has not fared so well. It entered the EU with a public debt of 34.5 percent of GDP but an almost uninterrupted upward trajectory means that it has now reached 142.8 percent. That’s why Greece has gone back to Europe’s top table to ask for more money.

Jeg kan da komme med flere nemme løsninger, men der er nok nogle banker som vil blive sure.

Anne Marie Pedersen

@ Niels Mosbak. Tak for oplysningen. En forudsætning for velstand er nu engang arbejde, og ikke at låne sig til det. Offentlige investeringer ved lån skal betales tilbage ved inddrivelse af skatter. Om det er folket eller nationen der hænger på de lån er jo ligegyldigt i den sidste ende. Jeg har rejst i Grækenland hvert år de sidste godt 30 år, og set udviklingen. Jeg er overhovedet ikke overrasket.

Langt størstedelen af os gældsslaver forstår ikke hvordan det fungerer, og her er en glimrende forklaring:
"Money As Debt"
video.google.com/videoplay?docid=-2550156453790090544

Langt størstedelen af os gældsslaver forstår ikke hvordan det fungerer, og her er en glimrende forklaring:
"Money As Debt"
video.google.com/videoplay?docid=-2550156453790090544

John Fredsted

@Lars Hansen: Lige præcis.

Jeg tillader mig hermed at gøre dit link til videoen 'levende': Money As Debt.

John Fredsted

@Anne Marie Pedersen: Tak for det link til DR. Jeg har ikke lyttet til radioudsendelsen, men udelukkende læst introduktionen, der fortjener at blive bragt herunder, fordi den så glimrende (på den nedslående måde, altså) illustrerer tåbeligheden ved vores økonomiske paradigme:

"Selv om Irland fik en økonomisk hjælpepakke sidste år, har landet stadig svært ved at klare afdrag og renter.

Halvdelen af skatteindtægterne bruges i øjeblikket på at betale renter på lån. Flere fremtrædende irske økonomer mener nu, at der skal yderligere hjælp til."

Og sådan vil det naturligvis også gå med Grækenland, og måske Portugal, og måske ...

Niels Mosbak

Ole Olsen

Det glæder mig - du vil formentlig på den baggrund kunne give mig ret i, at enhver var klar over at Grækenland ikke opfyldte betingelserne for at komme med i Euroklubben, og at man ikke behøvede at have særlige økonomiske forudsætninger for at gennemskue dette?

Anne Marie Pedersen

Jeg havde samfundsfag i gymnasiet dengang, da Grækenland "solgte" sin gæld for at leve op til Ømu-samarbejdet. Jeg kan huske, hvordan vi alle sammen grinede af det. Det var ingen hemmelighed eller noget, som ikke var kendt.
Men ingen sagde noget. Vores lærer mente, at det inden for få år, ville føre til, at EU ville stå for Europas finanspolitik - eller at samarbejdet ville bryde sammen.

Og det skal lige siges, at han stemte Centrumdemokraterne, så han var ingen politisk ekstremist.

John Fredsted

Fra Chris Martenson's blog artikel Death By Debt:

"On a pure debt, deficit, and liability basis, the US, much of Europe, and Japan are all well past the point of no return. No matter what policy tweaks, tax and benefit adjustments, or spending cuts are made -- individually or in combination -- nothing really pencils out to anything that remotely resembles a solution that would allow us to return to business as usual."

Men læs gerne artiklen i sin fulde længde. Det er skræmmende. Jeg spørger mig selv, om vore folkevalgte virkelig sådan for alvor er deres opgave voksen.

@ John Fredsted:

Hele denne krise er konstrueret og planlagt. Adskillige elitære personnager har udtalt dette.

Søg efter Ron Pauls udtalelser på dette område - han har løsningen.

John Fredsted

@Lars Hansen: Jeg er ikke meget for konspirationsteorier.