Læsetid: 2 min.

Island 'crowdsourcer' ny forfatning

Sammenbruddet for ønationens økonomi og banksektor inspirerer til utraditionelle politiske metoder: Igennem sociale medier har Island engageret sine borgere i en udveksling af ideer om, hvordan deres samfund skal indrettes
14. juni 2011

Det var næppe sådan, at fordums skriftkloge forfatningsfædre ville have båret sig ad, men Island blæser på alle hævdvundne spilleregler: Den nordatlantiske ønation har nu uddelegeret udarbejdelsen af sin nye forfatning til befolkningen selv igennem såkaldt crowdsourcing.

Efter landet har kæmpet for at komme på fode efter en alvorlig finansiel krise, der medførte et decideret sammenbrud for landets banker og statslige økonomi, forsøger det nu ved hjælp af sociale medier at få sine borgere til at dele deres ideer om, hvad det nye grundlovsdokument bør indeholde.

»Jeg tror, det er første gang, en forfatning i al væsentlighed bliver udformet på internettet,« siger Thorvaldur Gylfason, der er medlem af Islands forfatningsråd.

»Offentligheden kan se forfatningen tage form foran alles øjne ... Denne fremgangsmåde er meget forskellig fra tidligere tider, da forfatningsmagere som oftest fandt det bedst at udsøge sig en fjern plet, hvor de kunne arbejde i ophøjet isolation uden at kunne hverken ses eller røres.«

Sociale medier

Islands nuværende forfatning går tilbage til dengang, øsamfundet opnåede uafhængighed fra Danmark i 1944. Den forcerede løsrivelse betød, at islændingene blot overtog den danske grundlov og foretog et par mindre justeringer såsom at erstatte ordet konge med ordet præsident.

I processen, der skal føre frem til det nye grundlovsdokument, har forfatningsrådet fremlagt udkastformuleringer på sin hjemmeside hver uge, lige siden projektet blev lanceret i april. Offentligheden har så mulighed for at angive sine kommentarer forneden eller kan deltage i den igangværende diskussion på rådets Facebook-side.

Rådet har også en Twitter-konto, en Youtube-side, hvor interview med dets medlemmer jævnligt lægges op og en Flickr-konto, der indeholder billeder af dets 25 medlemmer på deres arbejde alt sammen tiltag, der har til formål at maksimere samspillet med borgerne.

Rådets møder er åbne for offentligheden og streames live på hjemmesiden og på Facebook-siden. Sidstnævnte har over 1.300 tilhængere i et land med en befolkning, der tæller 320.000 mennesker.

Crowdsourcing-projektet afvikles som opfølgning på et nationalt forum sidste år, hvor 950 tilfældigt udvalgte borgere skulle bruge en hel dag på at diskutere, hvad en ny forfatning skulle indeholde. Står det til forfatningsrådet, vil det endelige forfatningsudkast, som forventes klar sidst i juli, blive sat til folkeafstemning, uden at det islandske parlament, Altinget, får mulighed for at komme indover med ændringsforslag.

Stor opbakning

I betragtning af, at det fra første færd var hensigten at sætte forfatningsudkastet til folkeafstemning, pointerer Gylfason, var det mest oplagt at inddrage offentligheden fra begyndelsen og ikke blot til slut. De sociale medier blev anset for den mest hensigtsmæssige kommunikationskanal for Islands befolkning, der er blandt verdens mest it-kompetente. To tredjedele af befolkningen er på Facebook.

Gylfason erklærer sig positivt overrasket over diskussionens høje niveau: »Der har været en stor og velvillig opbakning til det, vi forsøger at gøre. Offentligheden har føjet meget til vores debat. Borgernes kommentarer har været meget hjælpsomme, og de har haft en positiv effekt på resultatet.«

Gylfason, der er økonomiprofessor ved Islands Universitet, siger, at forfatningen vil omfatte kontrolmekanismer og ansvarsdefinitioner i forhold til parlamentet og bestemmelser om adskillelser af magtbeføjelser med det formål at forhindre en gentagelse af den finansielle krise. Det ville også indeholde betydelige ændringer i de måder, hvorpå parlamentsmedlemmer vælges, og dommere udpeges.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, jeg er også helt målløs, men jeg kommer jo også fra et land, hvor debattører er betalte journalister, hvor demokratiet er et valg hvert fjerde år, hvor samtlige medier bakker op om grundlovens ord om dette indskrænkede demokrati. Et land hvor begreberne 'vækst' og 'demokrati' er synonyme - et land, der fører flere krige for at udbrede dette indskrænkede demokrati til andre folk…

... og hvor de der befinder sig på de sociale medier, af de betalte journalister, benævnes "Tosserne derude".

snørklet udtrykt: at der dukker nogle, måske endog: mange, forekomster af ægte demokrati, dvs.: ægte folkestyre, op, kan næppe udelukkes.