Læsetid: 6 min.

Vi kan ikke blive ved at betale gælden på Visa-kortet med vort Mastercard

Den kendte økonomiske vækstmodel har spillet fallit, siger grøn økonom, Wall Street-direktør og systemanalytiker i kor. Og mainstream-økonomerne er begyndt at lytte
Et systemskifte til en mere bæredygtig økonomi vil formentlig møde modstand hos bl.a. Wall Streets spekulanter og den fossile energiindustri.

Et systemskifte til en mere bæredygtig økonomi vil formentlig møde modstand hos bl.a. Wall Streets spekulanter og den fossile energiindustri.

Shannon Stapleton

16. juni 2011

»Vi træffer alle beslutninger på basis af, hvad de økonomiske konsekvenser vil blive. Hvad enten det er byggeri af skoler eller etablering af sociale tjenester, så bestemmes de af, hvad de indebærer for økonomien. Er det for dyrt, gør vi det ikke. Giver det økonomisk vækst, gør vi det,« siger Daniel O'Neill, europæisk direktør for det internationale Center for the Advancement of the Steady State Economy, CASSE.

O'Neill har netop været i København for at tale på et seminar om nye modeller for en bæredygtig økonomi, organiseret af House of Futures på initiativ af Velux-fonden og med finansiering fra samme.

Han tegner i luften den 'Mickey Mouse-silhuet', som han mener beskriver dagens måde at prioritere: Økonomien som den store sorte cirkel i midten, resten af samfundet samt miljøet som to små vedhæftede cirkler. Den figur forklarer, hvorfor økonomer har fået så afgørende status i samfundsdebatten, siger O'Neill.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Fredsted

Godt at vide, at der ligefrem findes et institut, CASSE, der beskæftiger sig med- og ønsker at promovere steady-state økonomi.

"Vækst er en substitut for indkomst-lighed. Så længe der er vækst, er der håb, og det gør, at store indkomstforskelle tolereres. Men hvis denne kobling gælder, så gælder også det modsatte: Større lighed kan erstatte vækst", udtaler Daniel O’Neill.

Jeg er ikke enig. Jeg tror ikke på, at vækst grundlæggende handler om at opnå den samme indkomst som alle andre, for nu at sige det lidt banalt. Behovet for vækst handler i mine øjne mere end noget andet om angsten for stagnation, der forbindes med døden, livets endeligt. Steady-state er et no-go, så længe der ikke er tilstrækkelig mange mennesker, der finder modet til med åbne øjne at turde gå glip af noget - at turde stagnere (fysisk eksternt).

Aksel Gasbjerg

Velux-seminaret tager tilsyneladende ikke stilling til de helt grundlæggende samfundsbegreber som

- Profit
- Marked
- Privat ejendomsret og
- Økonomisk magt contra demokratisk magt

Dermed bliver seminaret let en omgang flueknepperi, hvor indlægsholderne mod et sandsynligvist klækkeligt honorar kan ride deres kæpheste i øst og vest uden på nogen måde at blive en trussel mod den eksisterende kapitalistiske samfundsstruktur.

Hvorfor afholdes ikke et seminar med bæredygtig socialisme på dagsordenen?

Det gøres naturligvis ikke, fordi så begynder det at blive farligt og en reel trussel mod den fallerede krisebelagte kapitalisme.

Er socialisme blevet et så tabubelagt ord, at det ikke engang nævnes på et seminar, der har kapitalimens deroute på dagsordenen?

Leif Højgaard

Problemerne ligger kun i financieringssiden, som bløder på grund af et umådeholdent seddelpresseri. Det har været forudset i årevis. Aktivsiden som sådan er forholdsvis intakt og veltrimmet. Så hvis man bare kunne renovere finanssiden med et snuptag ville alt være godt. Men så går der koks i finansdrengenes portefølger. Det er nok der problemet i virkeligheden ligger.

Arne Thomsen

@ Aksel Gasbjerg.
Jeg er grundlæggende enig med dig - også i at idéen om socialisme generelt er opgivet - p.g.a. de mange fejlslagne forsøg (som artiklen også kort berører - og som jo kræver nye og bedre socialistiske visioner. Hvor er de?).

Problemet er nok, at vi almindelige mennesker ikke har et klart billede af kapitalismens - og især finansverdenens - svagheder.
Det er som tryllekunstneren overfor publikum . Han er overbevisende, og vi kan ikke regne ud, hvordan han bærer sig ad.

Men
- reduceret arbejdstid,
- reduceret ulighed,
- uændrede lagre af natur- og menneskeskabt kapital,
- reducerede energi- og materialestrømme,
- stabiliseret forbrug pr. person,
æg
- stabiliseret befolkningsstørrelse,
det er nu "ikke så ringe endda", vil jeg mene, som mål for et socialt fællesskab.
Det burde kunne vinde bred tilslutning.

M.v.h. Arne.

Paradoksalt nok er det et selskab som Vestas, der bliver primus motor for et seminar som forsøger at finde alternativer til et strukturelt problem, hvis løsning bliver deres egen død.

"You cannot throw out the dirty water of financial speculation while keeping the healthy baby of real economy"

Der findes ingen objektiv økonomisk løsning på et problem som i grunden er politisk af karakter. Her må man vælge side og mobiliserer en stærk ideologisk diskurs.

Hvor er den venstrefløj som længe skulle have været revitaliseret?

Egon Maltzon

Så mangler vi bare at overtale 2.5 mia. kinesere og indere til at holde op med at stræbe efter at komme til at opleve vores rigdom.

Alternativt kunne man selvfølgeligt prøve at overtale en dansk fagforeningsmand til at anbefale sine medlemmer at sætte sit forbrug ned på niveau med gennemsnittet i verden.

Niklas Monrad

Helt enig med John, når han påpeger at det forfejlede i at "vækst er et substitut for indkomst lighed" - dette er ganske simpelt en påstand uden hold i virkeligeheden. Dermed bliver følge konklusionen at "Større lighed kan erstatte vækst" også uholdbar set i så snævert perspektiv.

Man behøver ikke at være en reformeret wall street direktør for at kunne se det uholdbare i umådenholden låntagning til brug for spekulation i stedet for til produktion/innovation, og at der skal luges godt ud i dårlige vaner, drevet af rå pengegriskhed er bestemt ikke nogen dårlig ide - man skal bare ikke tro, at man afskaffer griskhed på den måde ...

At påpege, at lykke barometeret ikke er steget i takt med rigdommen er rent ud sagt latterligt. Man kan ikke isolere øget indkomst fra alle de øvrige samfundsforandringer, der samtidig har fundet sted.

Man kan nævne i flæng: øget viden (information) om utallige risikofaktorer, så som: a-våben (i 60-70erne), AIDS (80erne), forurening, helbredsricisi og terrorrisme (90 til i dag). Dertil kan vi lægge øget samlet arbejdstid (når begge forældre tælles med), øget institutionalisering, flere skilsmisser og ene-mødre og -fædre, øget statslig indblanding i den enkeltes liv osv osv. Flere af disse forandringer har fundet sted, netop som resultat af "større lighed".

Og sidst men ikke mindst, og som sædvanlig kan man roligt tilføje, mangler der det mindste gran af ide til, hvad det nye paradigme skal være. Det er nemlig ikke et paradigmeskift blot at forkaste det bestående, fordi man lider af dårlig samvittighed...

Leif Højgaard

Sandheden er at der ikke er nogen der ved noget. Penges værdi er jo grundlæggende baseret på forventninger. Mon ikke det bedste ville være at lade det hele falde og så tage den derfra ?

Niklas Monrad

Leif, det er jo ren tomgang du fremkommer med der. Du siger ingenting, og det du ikke siger, giver ikke engang mening ...

Rasmus Larsen

Egon Maltzon:

Der ramte du vist hovedet på sømmet. Efter min mening er det grundlæggende et ønske om større forbrug, der driver væksten. Hertil er de finansielle markeder blot en formidler af lånefinansieret forbrug for husholdningerne. Spørgsmålet er vel så om man skal øge reguleringen af de finansielle markeder for at mindske uhensigtsmæssig låntagning eller gribe fat hvor problemet starter: forbruget.

Leif Højgaard

Niclas, der er sagt og skrevet containere af afhandlinger om dette emne og man når aldrig til nogen operationel konklusion. Teori er meget godt men handling kan altså også bruges. Det meste der kan siges i denne sag er subjektive forestillinger, der stikker i alle retninger.

Niklas Monrad

Rasmus, fuldstændig korrekt set, hvis man skal takle problemet, skal man takle forbruget. Og hvor er det forbruget ligger? Det ligger hos borgeren. Ergo er det borgeren, som er problemet, og som skal takles. Lad os skabe et bedre menneske. Hvem var det nu, der ville prøve det tidligere?

Rasmus Larsen

Niklas: Jeg skrev ikke, at vi skulle skabe et bedre menneske for det lyder i mine ører ligeså farligt og amoralsk som det sikkert gør i dine. Jeg skrev bare, at jeg mener, at problemet dybest set starter ved forbruget.

Steen Erik Blumensaat

Lykke kommer af lykedes.
Det lykkedes regeringen at køre landet i sænk.
Det lykkedes bankerne at skylde 186 milliarder eller der omkring idag.
Det lykkedes danske bank at låne 30 milliarder en anden 50milliarder.
Det lykkedes ikke ministeren for den fælles trivsel, Statsministeren, at fylde alle med den fælles trivsel.

Leif Højgaard

Niclas - godt ord igen, jeg kan se at du tænker seriøst over tingene. Jeg er enig med dig og John i den lidt forfejlede problemstilling og den i overskriften nævnte '..kendte vækstmodel' er jeg heller ikke så sikker på nu er så kendt som man vil gøre den til. Økonomi betyder jo 'husholdning' og i samfundshusholdningen er der næsten uendeligt mange faktorer der spiller sammen om at danne den totale husholdning. Derfor bliver debatten også lidt diffus. Økonomisk vækst beskrives meget godt på disse link:

http://www.leksikon.org/art.php?n=2794

http://www.jernesalt.dk/2009bkrisen.asp

Men det tager megen tid at fordybe sig i disse emner hvis man skal gøre sig håb om at kunne tale med på et rimeligt teoretisk niveau.

Større lighed kan erstatte vækst,« siger han.
Når den kartofel er kølnet af i Daniel's mund så tror jeg sørme man kan høre ordet: Shhhochhialishhmhe

Bjarke Hansen

Den artikel blev jeg altså ikke meget klogere af.

Problemet er, at der (så vidt jeg ved) ikke findes nogle troværdige moderne økonomiske modeller, som ikke baserer sig på vækst. Der findes økonomiske modeller der er mindre effektive end andre (varianter af socialisme fx), men de er blevet opfundet med vækst for øje.

For at opnå bæredygtighed skal man for det første opfinde eller vende tilbage til en en meget ineffektiv økonomi (der nødvendigvis må væres styret af en uhyre stærk stat - der næsten helt sikkert vil være af et sted mellem mellem autoritær og totalitær beskaffenhed), og for det andet overbevise folk om, at de skal blive boende i den.

Vi kunne fx vende tilbage til den feudale økonomi. Den var uhyre økologisk og stillestående. Så skal vi bare lige ha´ overbevist folk om, at det er en god idé....

It's not gonna happen!

At miljøet kommer til at tage voldsomt skade af, at vi nu er 7 milliarder mennesker, som allesammen gerne vil have det godt, det er helt sikkert. Men at jagten på ressourcer kan stoppes for miljøets skyld, det er en fantasi.

Der er ikke andre muligheder end teknologiske fremskridt, der i større eller mindre grad vil være bæredygtige - bæredygtighed kommer i dén grad til at kunne betale sig meget snart, eller ragnarok.

Henrik Brøndum

"Han peger på, hvordan dagens voldsomme gældsbyrde i USA og mange andre lande er blevet et nøgleargument for at presse på for ny økonomisk vækst en vækst der skabes ved yderligere låntagning enten fra naturkapitalen i biosfæren eller ved øget finansiel låntagning."

Hmmm ,,,, naar vi hejser os op paa det globale niveau, kan det vel vaere at man kan laane for meget eller drive rovdrift paa naturen, men den globale finansielle laantegning vil altid vaere et urokkeligt stabilt nul.

En anden pointe, her ved jeg kun lidt om tallene. Men hvis vi i den vestlige verden ser bort fra energiforbruget, der nok kan understoettes betydeligt mere med sol, vind og maaske a-kraft end det goer i dag - saa bruger vi vel relativt mindre og mindre raavarer/fysiske ressourcer og relativt mere og mere service = hinanden?

@Henrik Brondum
den globale finansielle laantegning vil altid vaere et urokkeligt stabilt nul.

...så har du hævet dig så højt at du ser bort fra det kapitalistiske system, eller hva?

Henrik Brøndum

@Bill Atkins

... maaske er der noget jeg overser men et laan gaar vel altid mellem to personer/selskaber/lande hvor den ene laaner ud og den anden skylder - summen er vel meget simpelt og per definition nul?

Jeg mener ikke det er hip som hap om långiverne er private eller stater. Private optræder ikke som en homogen flok og nogle kan have en interesse i at låntagere går bankerot, hvilket långivende stater sjældent har.

Klassikeren er George Soros "The man who broke the Bank of England" - med henvisning til hans og andre spekulanters massive salg af britiske pund på Den Sorte Onsdag, 16. september 1992. De massive spekulative salg af det britiske pund, tvang den britiske centralbank (Bank of England), til at devaluere pundet. (Wiki)

Henrik Brøndum

@Bill Atkins:

"Jeg mener ikke det er hip som hap om långiverne er private eller stater." Enig - og det har jeg vel heller ikke sagt?

...jammen så har jeg måske overfortolket dit udsagn:
den globale finansielle laantegning vil altid vaere et urokkeligt stabilt nul.