Læsetid 6 min.

Vi kan ikke blive ved at betale gælden på Visa-kortet med vort Mastercard

Den kendte økonomiske vækstmodel har spillet fallit, siger grøn økonom, Wall Street-direktør og systemanalytiker i kor. Og mainstream-økonomerne er begyndt at lytte
Et systemskifte til en mere bæredygtig økonomi vil formentlig møde modstand hos bl.a. Wall Streets spekulanter og den fossile energiindustri.

Et systemskifte til en mere bæredygtig økonomi vil formentlig møde modstand hos bl.a. Wall Streets spekulanter og den fossile energiindustri.

Shannon Stapleton
16. juni 2011

»Vi træffer alle beslutninger på basis af, hvad de økonomiske konsekvenser vil blive. Hvad enten det er byggeri af skoler eller etablering af sociale tjenester, så bestemmes de af, hvad de indebærer for økonomien. Er det for dyrt, gør vi det ikke. Giver det økonomisk vækst, gør vi det,« siger Daniel O'Neill, europæisk direktør for det internationale Center for the Advancement of the Steady State Economy, CASSE.

O'Neill har netop været i København for at tale på et seminar om nye modeller for en bæredygtig økonomi, organiseret af House of Futures på initiativ af Velux-fonden og med finansiering fra samme.

Han tegner i luften den 'Mickey Mouse-silhuet', som han mener beskriver dagens måde at prioritere: Økonomien som den store sorte cirkel i midten, resten af samfundet samt miljøet som to små vedhæftede cirkler. Den figur forklarer, hvorfor økonomer har fået så afgørende status i samfundsdebatten, siger O'Neill.

»Hvorfor er det sådan? Fordi vi higer efter at øge bruttonationalproduktet, BNP, mens alt andet herunder miljøet bliver sekundært. Og hvorfor gør vi det? Ikke fordi det er det vigtigste, men fordi det er let. Det er lettere at måle BNP-vækst end at måle bæredygtighed, lighed, trivsel osv.«

En nok så afgørende drivkraft er, at økonomisk vækst kan holde en del problemer på afstand.

»Vækst er en substitut for indkomst-lighed. Så længe der er vækst, er der håb, og det gør, at store indkomstforskelle tolereres. Men hvis denne kobling gælder, så gælder også det modsatte: Større lighed kan erstatte vækst,« siger han.

Daniel O'Neill og forskerne bag steady state-økonomien dvs. en økonomi i balance snarere end i vækst vil gerne ændre Mickey Mouse-figuren til en figur, hvor de tre cirkler er indlejret i hinanden.

»Yderst miljøet, indenfor samfundet og inderst økonomien, som jo blot er en konstruktion foretaget af samfundet. Det er et ganske anderledes syn på verden, men hvis man anlægger dét, præger det også de beslutninger, man træffer,« siger han.

De grønne økonomer er ikke specielt hidsige efter blot at få BNP afskaffet.

»Det handler ikke om at erstatte én indikator med en anden, men om at erkende, at samfundet har et spektrum af mål, og at der derfor er et spektrum af relevante indikatorer.«

Indikatorer for trivsel eller lykke viser f.eks. ifølge O'Neill, at mens BNP siden 1950'erne er tredoblet i en række vestlige i-lande, så er der ikke sket nogen vækst i folks lykkefølelse.

»Så længe økonomisk vækst er selve målet, er der ringe sandsynlighed for at nærme sig en steady state-økonomi. Men begynder vi først at ændre indikatorerne for, hvad fremskridt er, ændrer vi også målene for økonomien.«

Forskerne ved CASSE beskriver en ligevægtsøkonomi via seks karakteristika:

Befolkningens størrelse er stabiliseret.

Forbruget pr. person er stabiliseret.

Energi- og materialestrømmene er reducerede og foregår inden for økologiske grænser.

Lagrene af naturgiven og menneskeskabt kapital holdes konstante og udtømmes ikke.

Uligheden er reduceret, ressourcerne fordeles på fair vis.

Arbejdstiden er reduceret.

En direktørs forvandling

Én forudsætning for at skabe forandring i den retning er en reform af det monetære og finansielle system.

»Det er et aspekt, som nærmest har været fraværende fra den økologiske dagsorden, fordi der faktisk ikke er mange af os, som har forstået den rolle, det finansielle system har spillet for miljøkrisen,« siger Daniel O'Neill.

En af dem, der har forstået det finansielle system, men indtil for nylig ikke miljøkrisen, er John Fullerton. I næsten 20 år arbejdede han i Wall Street-investeringsbanken JP Morgan med globale investeringer og långivning, til sidst som bankens administrerende direktør. I 2001 stoppede han og indledte, hvad han kalder en personlig rejse, hvor det gennem læsning og samtaler med kloge mennesker gik op for ham, at grænseløs vækst i et lukket system er en umulighed. I dag betegner han den globale finanskrise, der begyndte i USA i 2007, som forårsaget af »en besættelse af at opnå ikke-bæredygtig, kortsigtet profit af finanskapitalen på bekostning af systemets levedygtighed.«

John Fullerton stiftede for et år siden The Capital Institute med det formål at bane vej for et økonomisk og finansielt system, der har bæredygtighed i centrum.

»Det gik op for mig, at finansmarkedet og specielt investeringer i fast ejendom er brændstoffet, der driver dét økonomiske system, som nu er på kollisionskurs med biosfæren,« fortæller han i et båndet interview til seminaret i København.

Som Daniel O'Neill mener han, at menneskeheden for første gang i sin historie i dag tvinges til at erkende, at dets foretrukne forestilling om økonomisk udvikling er en myte, der må forkastes.

»Jeg har endnu ikke hørt eller læst noget, der tyder på eksistensen af den evighedsmaskine, der kan frigøre det økonomiske system fra de fysiske grænser i den biosfære, som er vort hjem,« siger Fullerton.

Han peger på, hvordan dagens voldsomme gældsbyrde i USA og mange andre lande er blevet et nøgleargument for at presse på for ny økonomisk vækst en vækst der skabes ved yderligere låntagning enten fra naturkapitalen i biosfæren eller ved øget finansiel låntagning.

Som Daniel O'Neill siger:

»Du bruger dit Visa-kort til at betale gælden på dit Mastercard.«

Omstillingskræfter

John Fullerton, den tidligere Wall Street-finansdirektør, understreger, at »efter at have arbejdet det meste af min karriere i den finansielle sektor er jeg overbevist om, at vi ikke opnår et bæredygtigt økonomisk system, hvis ikke vi grundlæggende transformerer måden, finanssystemet fungerer. Og det kan ikke gøres af en flok finansfolk. Det må nødvendigvis være en erkendt prioritet og forpligtelse, som en bred økologisk bevægelse forstår og tager del i.«

Den hollandske systemanalytiker og forskningschef ved Dutch Research Institute for Transitions Jan Rotmans mener, at regulære systemfejl som den, økonomien nu oplever og biosfæren lider under, kun kan rettes ved systemforandring dvs. »radikale transformative forandringer,« som indebærer forandringer af samfundets økonomiske, institutionelle og teknologiske infrastruktur, forandring af de bærende værdier i samfundet og forandring af borgernes adfærd og daglige praksis.

»Markedet i sig selv har f.eks. ingen reelle løsninger at tilbyde,« siger Rotmans.

De store omstillinger kan komme, »når der er noget i luften«, en gryende kollektiv erkendelse af nødvendigheden, eftersom »den største barriere findes i vor bevidsthed.«

Men det er ikke nok, for den gamle orden har sine forsvarere den fossile energiindustri, Wall Streets spekulanter etc. og systemskiftet er derfor også et magtskifte, som vil møde modstand.

»Systemskiftet er en kamp mellem det gamle og det nye paradigme og handler om institutioners nedbrydning og opbygning,« siger Jan Rotmans.

Han mener, at der nødvendigvis skal ske et sammenfald af forandringsparathed på tre niveauer: Makro-niveauet, hvor klimakrisen, oliekrisen, den finansielle krise er den aktuelle dynamo. Meso-niveauet, som er niveauet hvor regional politik og globale aftaler om energi, miljø, klima, finansøkonomi forhandles og udformes. Og mikro-niveauet, som handler om den praktiske introduktion af grøn energiteknologi, nye produktionsformer, detaljeret lovgivning m.m.

»Der er ingen færdig opskrift på omstillinger, og mange er gennem tiderne slået fejl. Når det lykkes, tager det typisk et par generationer 25-50 år,« siger Rotmans.

Daniel O'Neill, ligevægts-økonomen fra CASSE, siger om forsvarerne af den gældende økonomiske model:

»Generelt har den historiske reaktion fra mainstream-økonomer været ikke at diskutere med os, at ignorere os og vore ideer. Men det bliver stadig vanskeligere, og i dag fornemmer jeg, at mainstream er begyndt at engagere sig. Rapporten fra præsident Sarkozys kommission om alternativer til BNP er et tegn.«

Adspurgt, hvor meget det haster med at forvandle den eksisterende, ikke-bæredygtige og kriseramte økonomiske model, siger John Fullerton fra Wall Street:

»Jeg har viet mit liv til denne opgave.«

Økonomisk selvransagelse

Økonomerne er de nye overdommere i den politiske diskussion, mens politikken er reduceret til et for eller imod de økonomiske modeller. Det har ført til selvransagelse blandt økonomer, for hvor meget kan de egentlig forudsige? Samtidig overtager den økonomiske tankegang menneskesynet, når borgerne reduceres til plusser og minusser i velfærdsstatens regnskab. 

Følg med i Informations serie om økonomien, der styrer samfundsdebatten.

Seneste artikler

  • En ny kapitalisme er mulig

    6. juli 2011
    I USA er debatten om en ny markedsøkonomi som alternativ til den finans- og profitdrevne kapitalisme i fuld gang. Nye typer selskaber og banker med miljømøssige og sociale hensyn er opstået i lokalsamfundet
  • Modellerne holder, økonomerne fejler

    30. juni 2011
    Økonomisk selvransagelse bør ikke føre til, at økonomer vender modeller som DREAM ryggen. Fejlvurderinger af den økonomiske udvikling skyldes nemlig ikke modellerne, men fejl hos de økonomer, der fortolker deres resultater
  • 'Den kendte vækst er ikke mulig på lang sigt'

    21. juni 2011
    Ressourcerne til en levestandard for alle som den nuværende vestlige findes simpelthen ikke. Derfor må økonomerne i sving for at finde nye modeller for udvikling, siger økonom og tidligere mangeårig finansminister Lykketoft
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for John Fredsted
John Fredsted

Godt at vide, at der ligefrem findes et institut, CASSE, der beskæftiger sig med- og ønsker at promovere steady-state økonomi.

"Vækst er en substitut for indkomst-lighed. Så længe der er vækst, er der håb, og det gør, at store indkomstforskelle tolereres. Men hvis denne kobling gælder, så gælder også det modsatte: Større lighed kan erstatte vækst", udtaler Daniel O’Neill.

Jeg er ikke enig. Jeg tror ikke på, at vækst grundlæggende handler om at opnå den samme indkomst som alle andre, for nu at sige det lidt banalt. Behovet for vækst handler i mine øjne mere end noget andet om angsten for stagnation, der forbindes med døden, livets endeligt. Steady-state er et no-go, så længe der ikke er tilstrækkelig mange mennesker, der finder modet til med åbne øjne at turde gå glip af noget - at turde stagnere (fysisk eksternt).

Brugerbillede for Aksel Gasbjerg
Aksel Gasbjerg

Velux-seminaret tager tilsyneladende ikke stilling til de helt grundlæggende samfundsbegreber som

- Profit
- Marked
- Privat ejendomsret og
- Økonomisk magt contra demokratisk magt

Dermed bliver seminaret let en omgang flueknepperi, hvor indlægsholderne mod et sandsynligvist klækkeligt honorar kan ride deres kæpheste i øst og vest uden på nogen måde at blive en trussel mod den eksisterende kapitalistiske samfundsstruktur.

Hvorfor afholdes ikke et seminar med bæredygtig socialisme på dagsordenen?

Det gøres naturligvis ikke, fordi så begynder det at blive farligt og en reel trussel mod den fallerede krisebelagte kapitalisme.

Er socialisme blevet et så tabubelagt ord, at det ikke engang nævnes på et seminar, der har kapitalimens deroute på dagsordenen?

Brugerbillede for Dennis Højgaard
Dennis Højgaard

Problemerne ligger kun i financieringssiden, som bløder på grund af et umådeholdent seddelpresseri. Det har været forudset i årevis. Aktivsiden som sådan er forholdsvis intakt og veltrimmet. Så hvis man bare kunne renovere finanssiden med et snuptag ville alt være godt. Men så går der koks i finansdrengenes portefølger. Det er nok der problemet i virkeligheden ligger.

Brugerbillede for Arne Thomsen
Arne Thomsen

@ Aksel Gasbjerg.
Jeg er grundlæggende enig med dig - også i at idéen om socialisme generelt er opgivet - p.g.a. de mange fejlslagne forsøg (som artiklen også kort berører - og som jo kræver nye og bedre socialistiske visioner. Hvor er de?).

Problemet er nok, at vi almindelige mennesker ikke har et klart billede af kapitalismens - og især finansverdenens - svagheder.
Det er som tryllekunstneren overfor publikum . Han er overbevisende, og vi kan ikke regne ud, hvordan han bærer sig ad.

Men
- reduceret arbejdstid,
- reduceret ulighed,
- uændrede lagre af natur- og menneskeskabt kapital,
- reducerede energi- og materialestrømme,
- stabiliseret forbrug pr. person,
æg
- stabiliseret befolkningsstørrelse,
det er nu "ikke så ringe endda", vil jeg mene, som mål for et socialt fællesskab.
Det burde kunne vinde bred tilslutning.

M.v.h. Arne.

Brugerbillede for Daniel K.

Paradoksalt nok er det et selskab som Vestas, der bliver primus motor for et seminar som forsøger at finde alternativer til et strukturelt problem, hvis løsning bliver deres egen død.

"You cannot throw out the dirty water of financial speculation while keeping the healthy baby of real economy"

Der findes ingen objektiv økonomisk løsning på et problem som i grunden er politisk af karakter. Her må man vælge side og mobiliserer en stærk ideologisk diskurs.

Hvor er den venstrefløj som længe skulle have været revitaliseret?

Brugerbillede for Egon Maltzon
Egon Maltzon

Så mangler vi bare at overtale 2.5 mia. kinesere og indere til at holde op med at stræbe efter at komme til at opleve vores rigdom.

Alternativt kunne man selvfølgeligt prøve at overtale en dansk fagforeningsmand til at anbefale sine medlemmer at sætte sit forbrug ned på niveau med gennemsnittet i verden.

Brugerbillede for Niklas Monrad
Niklas Monrad

Helt enig med John, når han påpeger at det forfejlede i at "vækst er et substitut for indkomst lighed" - dette er ganske simpelt en påstand uden hold i virkeligeheden. Dermed bliver følge konklusionen at "Større lighed kan erstatte vækst" også uholdbar set i så snævert perspektiv.

Man behøver ikke at være en reformeret wall street direktør for at kunne se det uholdbare i umådenholden låntagning til brug for spekulation i stedet for til produktion/innovation, og at der skal luges godt ud i dårlige vaner, drevet af rå pengegriskhed er bestemt ikke nogen dårlig ide - man skal bare ikke tro, at man afskaffer griskhed på den måde ...

At påpege, at lykke barometeret ikke er steget i takt med rigdommen er rent ud sagt latterligt. Man kan ikke isolere øget indkomst fra alle de øvrige samfundsforandringer, der samtidig har fundet sted.

Man kan nævne i flæng: øget viden (information) om utallige risikofaktorer, så som: a-våben (i 60-70erne), AIDS (80erne), forurening, helbredsricisi og terrorrisme (90 til i dag). Dertil kan vi lægge øget samlet arbejdstid (når begge forældre tælles med), øget institutionalisering, flere skilsmisser og ene-mødre og -fædre, øget statslig indblanding i den enkeltes liv osv osv. Flere af disse forandringer har fundet sted, netop som resultat af "større lighed".

Og sidst men ikke mindst, og som sædvanlig kan man roligt tilføje, mangler der det mindste gran af ide til, hvad det nye paradigme skal være. Det er nemlig ikke et paradigmeskift blot at forkaste det bestående, fordi man lider af dårlig samvittighed...

Brugerbillede for Dennis Højgaard
Dennis Højgaard

Sandheden er at der ikke er nogen der ved noget. Penges værdi er jo grundlæggende baseret på forventninger. Mon ikke det bedste ville være at lade det hele falde og så tage den derfra ?

Brugerbillede for Niklas Monrad
Niklas Monrad

Leif, det er jo ren tomgang du fremkommer med der. Du siger ingenting, og det du ikke siger, giver ikke engang mening ...

Brugerbillede for Rasmus Larsen
Rasmus Larsen

Egon Maltzon:

Der ramte du vist hovedet på sømmet. Efter min mening er det grundlæggende et ønske om større forbrug, der driver væksten. Hertil er de finansielle markeder blot en formidler af lånefinansieret forbrug for husholdningerne. Spørgsmålet er vel så om man skal øge reguleringen af de finansielle markeder for at mindske uhensigtsmæssig låntagning eller gribe fat hvor problemet starter: forbruget.

Brugerbillede for Dennis Højgaard
Dennis Højgaard

Niclas, der er sagt og skrevet containere af afhandlinger om dette emne og man når aldrig til nogen operationel konklusion. Teori er meget godt men handling kan altså også bruges. Det meste der kan siges i denne sag er subjektive forestillinger, der stikker i alle retninger.

Brugerbillede for Niklas Monrad
Niklas Monrad

Rasmus, fuldstændig korrekt set, hvis man skal takle problemet, skal man takle forbruget. Og hvor er det forbruget ligger? Det ligger hos borgeren. Ergo er det borgeren, som er problemet, og som skal takles. Lad os skabe et bedre menneske. Hvem var det nu, der ville prøve det tidligere?

Brugerbillede for Rasmus Larsen
Rasmus Larsen

Niklas: Jeg skrev ikke, at vi skulle skabe et bedre menneske for det lyder i mine ører ligeså farligt og amoralsk som det sikkert gør i dine. Jeg skrev bare, at jeg mener, at problemet dybest set starter ved forbruget.

Brugerbillede for Steen Erik  Blumensaat
Steen Erik Blumensaat

Lykke kommer af lykedes.
Det lykkedes regeringen at køre landet i sænk.
Det lykkedes bankerne at skylde 186 milliarder eller der omkring idag.
Det lykkedes danske bank at låne 30 milliarder en anden 50milliarder.
Det lykkedes ikke ministeren for den fælles trivsel, Statsministeren, at fylde alle med den fælles trivsel.

Brugerbillede for Dennis Højgaard
Dennis Højgaard

Niclas - godt ord igen, jeg kan se at du tænker seriøst over tingene. Jeg er enig med dig og John i den lidt forfejlede problemstilling og den i overskriften nævnte '..kendte vækstmodel' er jeg heller ikke så sikker på nu er så kendt som man vil gøre den til. Økonomi betyder jo 'husholdning' og i samfundshusholdningen er der næsten uendeligt mange faktorer der spiller sammen om at danne den totale husholdning. Derfor bliver debatten også lidt diffus. Økonomisk vækst beskrives meget godt på disse link:

http://www.leksikon.org/art.php?n=2794

http://www.jernesalt.dk/2009bkrisen.asp

Men det tager megen tid at fordybe sig i disse emner hvis man skal gøre sig håb om at kunne tale med på et rimeligt teoretisk niveau.

Brugerbillede for Bill Atkins

Større lighed kan erstatte vækst,« siger han.
Når den kartofel er kølnet af i Daniel's mund så tror jeg sørme man kan høre ordet: Shhhochhialishhmhe

Brugerbillede for Bjarke Hansen
Bjarke Hansen

Den artikel blev jeg altså ikke meget klogere af.

Problemet er, at der (så vidt jeg ved) ikke findes nogle troværdige moderne økonomiske modeller, som ikke baserer sig på vækst. Der findes økonomiske modeller der er mindre effektive end andre (varianter af socialisme fx), men de er blevet opfundet med vækst for øje.

For at opnå bæredygtighed skal man for det første opfinde eller vende tilbage til en en meget ineffektiv økonomi (der nødvendigvis må væres styret af en uhyre stærk stat - der næsten helt sikkert vil være af et sted mellem mellem autoritær og totalitær beskaffenhed), og for det andet overbevise folk om, at de skal blive boende i den.

Vi kunne fx vende tilbage til den feudale økonomi. Den var uhyre økologisk og stillestående. Så skal vi bare lige ha´ overbevist folk om, at det er en god idé....

It's not gonna happen!

At miljøet kommer til at tage voldsomt skade af, at vi nu er 7 milliarder mennesker, som allesammen gerne vil have det godt, det er helt sikkert. Men at jagten på ressourcer kan stoppes for miljøets skyld, det er en fantasi.

Der er ikke andre muligheder end teknologiske fremskridt, der i større eller mindre grad vil være bæredygtige - bæredygtighed kommer i dén grad til at kunne betale sig meget snart, eller ragnarok.

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

"Han peger på, hvordan dagens voldsomme gældsbyrde i USA og mange andre lande er blevet et nøgleargument for at presse på for ny økonomisk vækst en vækst der skabes ved yderligere låntagning enten fra naturkapitalen i biosfæren eller ved øget finansiel låntagning."

Hmmm ,,,, naar vi hejser os op paa det globale niveau, kan det vel vaere at man kan laane for meget eller drive rovdrift paa naturen, men den globale finansielle laantegning vil altid vaere et urokkeligt stabilt nul.

En anden pointe, her ved jeg kun lidt om tallene. Men hvis vi i den vestlige verden ser bort fra energiforbruget, der nok kan understoettes betydeligt mere med sol, vind og maaske a-kraft end det goer i dag - saa bruger vi vel relativt mindre og mindre raavarer/fysiske ressourcer og relativt mere og mere service = hinanden?

Brugerbillede for Bill Atkins

@Henrik Brondum
den globale finansielle laantegning vil altid vaere et urokkeligt stabilt nul.

...så har du hævet dig så højt at du ser bort fra det kapitalistiske system, eller hva?

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Bill Atkins

... maaske er der noget jeg overser men et laan gaar vel altid mellem to personer/selskaber/lande hvor den ene laaner ud og den anden skylder - summen er vel meget simpelt og per definition nul?

Brugerbillede for Bill Atkins

Jeg mener ikke det er hip som hap om långiverne er private eller stater. Private optræder ikke som en homogen flok og nogle kan have en interesse i at låntagere går bankerot, hvilket långivende stater sjældent har.

Brugerbillede for Bill Atkins

Klassikeren er George Soros "The man who broke the Bank of England" - med henvisning til hans og andre spekulanters massive salg af britiske pund på Den Sorte Onsdag, 16. september 1992. De massive spekulative salg af det britiske pund, tvang den britiske centralbank (Bank of England), til at devaluere pundet. (Wiki)

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Bill Atkins:

"Jeg mener ikke det er hip som hap om långiverne er private eller stater." Enig - og det har jeg vel heller ikke sagt?

Brugerbillede for Bill Atkins

...jammen så har jeg måske overfortolket dit udsagn:
den globale finansielle laantegning vil altid vaere et urokkeligt stabilt nul.