Læsetid: 4 min.

Mexicos grænse i syd yder med våben, narko og illegale immigranter

Op mod 350 tons kokain og en halv mio. illegale immigranter krydser årligt grænsen fra Guatemala til Mexico. Den anden vej sender narkokartellerne en bølge af terror ned igennem Mellemamerika. Alligevel er grænsekontrollen næsten ikke-eksisterende
Udland
21. juni 2011

Guatemala-Mexico Ved den officielle overgang i grænsebyen Tecún Umán er aktivitetsniveauet ganske beskedent: Fire-fem ventende biler i kø, dovne toldere med lange forklaringer på pludselig ekstra told (»næh kvittering, de fleste er gået til frokost, så det kan vi ikke klare«) og et par grænsebetjente er forhindringerne, inden den rejsende kan krydse broen over Suchiate-floden og køre fra Guatemala ind i Mexico.

Tilsyneladende en ganske almindelig grænseovergang, og så alligevel ikke. For blot få hundrede meter længere nede ad floden udspiller den virkelige grænsetrafik sig. Her flyder konstant 20-30 hjemmelavede tømmerflåder mellem de to lande tungt lastet med stabler af kasser eller proppet med folk på vej fra Mellemamerika til Mexico. Uden at én eneste tolder eller grænsebetjent så meget som løfter et øjenbryn.

Og det vækker bekymring hele vejen til Washington. I et lækket Wikileaksdokument, sendt fra USA's ambassade i Mexico City, beklages det, at både Guatemala og Mexico tilsyneladende ikke bekymrer sig om den åbne grænse i syd:

»Vores besøg ved tre grænseovergange mellem Guatemala og Mexico gjorde det klart, at ingen af landene på nuværende tidspunkt gør noget seriøst forsøg på at opretholde lov og orden,« lyder det i dokumentet fra ambassaden, hvor det samtidig noteres, at der tilsyneladende foregår en helt åbenlys og ulovlig trafik over floden:

»Dagens mest bemærkelsesværdige syn var den konstante trafik af tømmerflåder med varer og folk, der illegalt krydser grænsen umiddelbart ved siden af den officielle grænseovergang.«

Invasion fra nord

Et af problemerne ved Mexicos sydlige grænse beskrives ifølge Wikileaks af den nordamerikanske ambassade som manglende og ufuldstændig kontrol. For mens godt 30.000 grænsebetjente bevogter Mexicos 3.000 kilometer lange grænse mod USA, er grænsen til Guatemala i syd stort set blottet for myndighedernes interesse. Her er blot 125 grænsebetjente til at vogte de 928 kilometer, der skiller de to lande. Men ét er bekymringerne i USA, der med verdens største kokainmarked tiltrækker en god del af den illegale grænsetrafik, og som samtidig forsyner landene med omkring 90 procent af de våben, der lige nu gør regionen til en af klodens mest voldelige.

Noget andet er den virkelighed, som de mellemamerikanske lande står overfor, og som Guatemalas præsident, Álvaro Colom, gentagene gange har forsøgt at advare omverdenen imod. At de Mexicanske narkokarteller frit passerer ned i Mellemamerika, hvor de inden for de seneste par år har slået rod.

»Sagen er, at vi bliver invaderet. Og enten forener vi alle kræfter i Mellemamerika for at kæmpe imod, eller også falder vores demokratier sammen,« lyder advarslen fra præsident Colom, der opfordrer det internationale samfund til at tage affære. »De (kartellerne,
red.) har infiltreret vores retsvæsen og politi. Jeg ved ikke præcis hvilken, men vi har brug for en slags enhed under NATO til at kæmpe imod den organiserede kriminalitet.«

De illegale

En væsentlig del af økonomien ved grænsen stammer imidlertid fra andet end narko, våben og smuglervarer. Mexicanske menneskerettighedsorganisationer skønner, at op imod en halv mio. mellemamerikanere om året illegalt krydser grænsen ind til Mexico. Og ifølge officiel statistik deporteres 160.000 hvert år tilbage over grænsen. Det giver næring til en økonomi baseret på prostitution, bestikkelse og korruption, fortæller Ademar Barilli, der foruden at være præst også leder et lokalt værested for illegale immigranter og grænsebyens kontor for menneskerettigheder.

»Til enhver tid er omkring halvdelen af befolkningen her forbipasserende. Det er alles by, og det er ingens by,« siger Ademar Barilli, der understreger, at den lokale økonomi og mange myndighedspersoner afhænger af indtægter fra immigranter.

Og det er netop en af årsagerne til, at myndigheder ser igennem fingre med hvem og hvad, der krydser grænsen.

»Her afhænger økonomien af de illegale immigranter, derfor vil ingen tale om det emne. Herberger, hoteller, spisesteder, transport og myndigheder lever af dem, der kommer udefra.«

Fredløs i Mexico

José Alberto Rosales har krydset grænsen ved Tecún Umán.

»Problemet er ikke at krydse grænsen. Det er, hvad der følger,« forklarer José Alberto Rosales, der sammen med sin kone har rejst fra Honduras igennem Guatemala og nu er nået til Arriaga godt 300 kilometer oppe i Mexico. Han står tidligt om morgenen og tigger mønter ved jernbanesporene, hvor han sammen med omkring 3-400 andre immigranter venter på godstoget, der skal føre dem mod nord. Toget, der på grund af de mange overfald fra bander og ulykker med folk, der falder af, også kaldes dødens tog eller bæstet, snegler sig i løbet af en uges tid op igennem Mexico mod grænsen til USA.

»I Mexico er vi fredløse. Her kan alt ske. Og når du er løbet tør for penge og ikke kan betale politiet, så risikerer du at blive sendt tilbage,« siger José Alberto Rosales, der to gange tidligere er blevet deporteret tilbage over grænsen til Guatemala.

Serie

Rejsen mod Nord

Seneste artikler

  • Våbenskandale blotter USA's 'flod af bly'

    16. juni 2011
    Tusindvis af våben konfiskeret af amerikanske myndigheder og derefter overladt til mexicanske gangstere er en skandale, der er til at tage og føle på. Men for de fleste mexicanere er historien om 'Operation Fast and Furious' blot toppen af isbjerget
  • Rapport: Krig mod narko er en fiasko

    10. juni 2011
    En gruppe ansete statsmænd og -kvinder opfordrer i en rapport FN og medlemslandene til at satse på behandling og kontrolleret adgang til stoffer frem for at kriminalisere forbrug og besiddelse
  • Grænsen skiller familier

    8. juni 2011
    I takt med at USA skærper kursen over for indvandrere, bliver situationen sværere for de mexicanske familier, der er fanget mellem deres gamle og deres nye hjemland. 'Enten er man racistisk og usolidarisk over for sit eget folk, eller også er man ikke en patriotisk amerikaner,' som en af dem siger
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her