Læsetid: 4 min.

Moldova raser over, at EU vil diktere homolov

Før Moldova kan få en aftale i stand med EU om mere lempelige visumregler, skal landet indføre en antidiskriminationslov som værn mod den udbredte homofobi. Men lovforslaget er strandet i parlamentet, for i Moldova taler man ikke om bøsser forud for valget i juni og så skal EU altså ikke komme og vide bedre
Den ortodokse kirke nyder stor opbakning i Moldova og er en af de argeste modstandere af at give homoseksuelle flere rettigheder.

Den ortodokse kirke nyder stor opbakning i Moldova og er en af de argeste modstandere af at give homoseksuelle flere rettigheder.

John Mc

Udland
3. juni 2011

Chisinau Hvis Moldova ønsker friere bevægelighed for sine borgere og lempeligere visumaftaler med en række EU-lande, skal landet gøre noget ved diskriminationen af homoseksuelle.

Sådan lyder et af de krav, EU har stillet det lille naboland. Modsat de andre krav, som Moldova halsende forsøger at leve op til, er homoseksuelles rettigheder ikke et synderlig populært emne i den tidligere sovjetstat.

Her er flere efterhånden godt trætte af EU's patroniserende reprimander, uagtet at unionen hvert år støtter Moldova med omtrent 550 millioner kroner.

EU-forsker fra Københavns Universitet Marlene Wind mener, at parlamentet i Moldova burde holde op med at brokke sig:

»Hvis man ikke har behov for at få penge fra EU, kan man gøre, som man vil. Men det er ikke nogen gavebod. Og hvis ikke EU forsøgte at få indflydelse gennem udenrigspolitikken, kunne man kritisere unionen for at falde til patten for reaktionære regimer,« siger hun.

Forslaget til en antidiskriminationslov er strandet i parlamentet, hvor tre af parlamentets fire partier ønsker, at punktet vedrørende seksuel orientering skal slettes fra forslaget, så det kun omhandler diskrimination på baggrund af religion, nationalitet, etnicitet, sprog, køn, alder, handicap, politiske ståsted og social status.

»Emnet er lidt for varmt at tage op lige før et valg,« siger Moldovas premierminister, Vlad Filat, som henviser til det kommende regionsvalg i juni.

Moldovas politikere har ikke megen lyst til at røre ved det kontroversielle emne før valget, og i de seneste måneder er den homofobiske retorik taget til.

Parlamentariker Corina Fusu nikker genkendende: »Vi kan ikke tale godt om loven lige nu, for så taber vi valget, og vælgerne vil storme tilbage til det kommunistiske parti,« lyder det fra Corina Fusu fra det liberale parti i Moldova.

Dybt patriarkalsk

For snart to år siden overtog en EU-venlig, liberal koalitionsregering magten i Moldova, da kommunisternes overraskende succesfulde valg blev underkendt efter store protester.

Kommunisterne har traditionelt set et bedre forhold til den indflydelsesrige ortodokse kirke i Moldova, som kun har foragt til overs for indlemmelsen af seksuel orientering i antidiskriminationsloven. Og det har vist sig stadig at være et populært standpunkt at være imod de homoseksuelles rettigheder, påpeger Viorel Ursu, der er senioranalytiker hos Eastern Europe Open Society Foundation, en organisation, der arbejder for at fremme demokratiet i europas østlige stater.

»Moldova er og forbliver konservativt, patriarkalsk og dybt religiøst,« siger han.

Den 17. marts i år samlede 150 antihomoaktivister sig foran Moldovas parlament med parolen: »Homoseksuelle bliv derhjemme.«

»Når kirken blander sig og gør standpunktet religiøst, tør politikerne ikke andet end følge trop,« siger Viorel Ursu.

Mange af de højrøstede kritikere af indlemmelsen af seksuel orientering i anti-diskriminationsloven mener, at forslaget går imod størstedelen af befolkningens ønsker.

Med kirken i ryggen

Og meget tyder på, at de har ret. Kun to procent af Moldovas indbyggere ville acceptere en homoseksuel som enten nabo, kollega eller ven, viser en undersøgelse foretaget af menneskerettighedsorganisationen Soros Foundation i 2010. Og over 90 procent af Moldovas befolkning er medlem af den ortodokse kirke, som officielt har taget afstand til loven. Med kirken som initiativtager stormer højreradikale kræfter frem med budskaber om, at homoseksualitet er vejen til moralsk fordærv.

Heriblandt Vitalie Marian, direktør for Moldovas Alliance for Beskyttelse af Familier. »Den homoseksuelle agenda stopper jo ikke ved antidiskriminationsloven. Hvis først vi accepterer loven, er det næste vel, at de vil giftes og have børn med hinanden. Antidiskriminationsloven er en stor trussel mod det normale familieliv.«

Rygtet siger, at en stor del af foreningerne mod homoseksualitet finansieres fra USA.

Det er ikke første gang, EU har rejst krav om ændringer i Moldovas lovgivning i forhold til homoseksuelle. Efter stort pres afkriminaliserede Moldova homoseksualitet i 1995, der indtil da var ulovligt. Kort efter tilpassede de moldoviske politikere imidlertid landets forfatning og fik tilføjet, at ægteskab kun kan finde sted mellem en mand og en kvinde. For Moldova skal ikke nyde noget af at ende som eksempelvis det nye EU-medlemsland Rumænien, der efter indtrædelsen i EU er begyndt at undervise i forskellige seksuelle orienteringer i skolen, påpeger Vitalie Marian fra Moldovas Alliance for Beskyttelse af Familier.

»EU har gjort masser af gode ting for Moldova, men jeg forstår ikke, hvorfor de skal ind og afgøre, hvad der er rigtigt og forkert rent moralsk,« siger Vitalie Marian.

Det rumænske medlem af Europa-Parlamentet Monica Macovei, der leder samarbejdet mellem det moldoviske parlament og EU-Parlamentet, har i marts måned udtalt, at »det ikke stod til diskussion, hvorvidt seksuelle minoriteter skulle inkluderes i loven.«

Men Moldovas modvilje er en naturlig reaktion, mener Fabrizio Tassinari, der er seniorforsker i EU's forhold til nabolandene ved Dansk Institut for Internationale Studier.

»Indtil for kort tid siden lå de her lande under for Sovjetunionens etiske rammer her skulle man være en god kommunist. Nu har EU ordet, og nu skal man være en god demokrat. Det er naturligt, at landene kæmper imod, ligegyldigt hvad indholdet af budskabet er, for de er slet og ret trætte af aldrig at være fuldkommen selvstændige og vedvarende skulle tage imod ordre fra den ene eller den anden stormagt,« siger Fabrizio Tassinari.

Hele formålet med EU

Fabrizio Tassinari mener i modsætning til Vitalie Marian og de andre kritiske moldoviske røster, at det er fornuftigt, at EU pejler sine nabolande i retning af EU's etik og moral:

»EU bidrager med store beløb til nabostaterne, og derfor synes jeg også, det er rimeligt, at de stiller nogle krav om grundlæggende menneskerettigheder. Det er ikke EU's ansvar at gøre det, men det er kun hensigtsmæssigt at promovere menneskelig værdighed og ytringsfrihed. Ellers kan vi ende i en situation som i Nordafrika, hvor vi i årevis har handlet med undertrykkende regimer uden at blande os,« siger han.

Han bakkes op af EU-forsker Marlene Wind.

»Det er netop det, EU's udenrigspolitik er bygget på. Den normative magt er knyttet til alt, hvad EU foretager sig,« siger hun.

Moldovas premierminister, Vlad Filat, håber, at antidiskriminiationsloven igen kan komme på dagsordenen, når valget i juni er overstået.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her