Læsetid: 5 min.

'Nøden truer Somalia, mens støtten går til Mærsk'

Tørken og hungersnøden er så småt begyndt at tage livet af borgerne i Somalia i det, der kan udvikle sig til nyere tiders værste hungersnød. Alt imens taler det internationale samfund mest om bistandskroner til bekæmpelsen af pirater
Kampe og tørke sender adskillige på flugt i Somalia.

Kampe og tørke sender adskillige på flugt i Somalia.

Feisal Omar

6. juni 2011

Det ligner nyere tids værste hungersnød, der inden længe rammer Somalia. Regnen lader vente på sig, og 2,4 millioner mennesker anslås at miste deres levebrød eller deres liv, ifølge nye rapporteringer fra en koalition af nødhjælpsorganisationer i det østafrikanske land. Kigger man på de danske prioriteringer for udvikling i Somalia i det såkaldte 'Politikpapir for Danmarks engagement i Somalia 2011', finder man punktet 'forbedrede levevilkår' nederst. Vigtigst fremstår bekæmpelsen af pirateriet, der i disse måneder og år får massiv omtale i medierne og blandt politikere.

Punkterne i programmet for den danske indsats lyder blandt andet:

» bidrage til det internationale samfunds indsats for at inddæmme pirateri ud for Somalias kyst under hensyntagen til de ressourcer, der er til rådighed«, og:

» bidrage til det internationale samfunds tiltag til at forebygge og bekæmpe terror og ekstremistiske elementer i og omkring Somalia og forhindre, at Somalia bliver en 'safe haven' for international ekstremisme og terrorisme.«

Dansk udviklingspolitik er blevet til forsvarspolitik, og vi bygger fængsler i stedet for at lave basal fattigdomsbekæmpelse, pointerer Bjørn Møller, der er seniorforsker i international politik på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS):

»Den eneste grund til, vi ønsker piratfængsler, er, at vi ikke selv har lyst at retsforfølge piraterne. Vi kunne retsforfølge dem og burde gøre det, men der er ingen politisk vilje, og derfor udnytter vi ulandsbistandsmidler til det i stedet,« siger Bjørn Møller.

For en lille måned siden slog integrations- og udviklingsminister, Søren Pind (V), målet fast og lovede, at der er 'mange penge' på vej til de kommende års indsats for at bygge fængsler og etablere et retsvæsen til at dømme og huse alle de pirater, der huserer i Adenbugten.

»Jeg tror, at mange lande er uvante med at understøtte fængsler og domstole som en del af udviklingsarbejdet, og derfor skal det internationale samfund også lige vænne sig til, at det faktisk er realiteten,« sagde Søren Pind til Politiken.

Hjælp til A. P. Møller

241.000 børn er fejlernærede i Somalia, fastslår blandt andet den verdensomspændende organisation Oxfam, og ifølge adskillige udviklingsministre, herunder Ulla Tørnæs (V), der indledte bølgen af sikkerhedsorienteret udviklingsbistand, er dét netop grunden til, at vi er til stede i de skrøbelige stater, som Somalia, Pakistan og Afghanistan.

Det mener Lars Engberg Pedersen, der forsker i udviklingsbistand på DIIS, ikke holder:

»Fattigdomsorienteringen er ikke nødvendigvis altid den primære drivkraft for bistanden. Man kan jo godt, som Ulla Tørnæs gjorde det, hævde, at Afghanistan er blevet den største bistandsmodtager, fordi landet er plaget af fattigdom, men når man også giver bistand til et land som Pakistan, der har et pænt BNP pr. indbygger, står det mere klart, hvad det handler om. Det handler mest af alt om at skabe sikkerhed for verdenssamfundet,« siger Lars Engberg-Pedersen.

Ifølge Bjørn Møller er det primært rederiernes interesser, der tages hensyn til:

»De er rent ud sagt fuldkommen ligeglade med Somalia, det eneste, piratbekæmpelsen kommer borgerne til gode, er i det omfang, at flådeindsatsen har skullet hjælpe World Food Programme med at få fødevarer til landet. Alle de andre bidrag handler i højere grad om at beskytte A. P. Møller,« siger Bjørn Møller.

Den danske stat har ydet omtrent 155 millioner kroner til Somalia fra 2007 til 2011. Og ca. 60 millioner kroner til reformering af rets- og sikkerhedssektoren og opbygning af myndigheder.

Det er bare ikke sådan, man bedst muligt hjælper de somaliske indbyggere, der mangler de mest basale nødvendigheder, mener Rolf Hernø, der er programkoordinater for de afrikanske stater i nødhjælpsorganisationen CARE Danmark:

»Man har glemt at tage vare på de basale fornødenheder i Somalia. Der er en tørke på vej og dermed en hungers-nød. Hvis man havde været mere interesseret i befolkningens velvære og mindre i rederiernes interesser, så havde man koncentreret sine kræfter om forebyggelse. For det kan lade sig gøre at forebygge. Man kan jo kigge på et land som Niger, hvor er det lykkedes at afhjælpe en hungersnød med ny såsæd og andre landbrugstiltag til trods for tørke,« siger Rolf Hernø.

Svært at hjælpe

Men såsæd kommer ikke det internationale samfund til gode, og derfor er et slet og ret ikke interessant, for bistanden er blevet mere business end solidaritet, mener Jesper H.L. Jørgensen, der er formand for Læger uden Grænser.

Han har selv ydet nødhjælp i Somalia:

»Nogle gange bliver vi nødt til at se solidarisk på det. Og netop nu med en hungersnød på vej må vi evaluere vores indsats og se på de lokales behov. Der er en stor civilbefolkning, der har massivt behov for assistance,« siger han.

Fødevarepriserne er allerede gået op med 135 procent igennem det sidste år, og Somalias kommende høst i juli og august frygtes at blive meget lille.

World Food Programme (WFP) har siden sidste år mærket donorers falmende interesse:

»Her i maj er det blevet ekstremt alvorligt, og vi har kun 30 procent af den mad, vi behøver for at brødføde omtrent den million mennesker i Somalia, der har behov for det,« sagde WFP-talsmand Peter Smerdon fra Nairobi til BBC i slutningen af maj måned.

På grund af manglende donorpenge har WFP været tvunget til at skære i både antallet af mennesker, organisationen brødføder, og mængden af mad til hver enkelt.

Ifølge Rolf Hernø skal verdenssamfundet begynde at fokusere på bistand, når landet netop nu lider under fejlprioriteringerne: »Man skal lave en fornyet og storstilet indsats koordineret mellem donorerne for at sikre de allermest basale fornødenheder til Somalia, men det bliver ikke let, og donorerne er tilbageholdende fordi sporene stadig skræmmer og går helt tilbage til den amerikanske invasion, der gik galt,« siger Rolf Hernø.

Det, man skal huske på, er, at det generelt er meget svært at yde hjælp i Somalia, understreger Stig Jensen, der er leder for Center for Afrikastudier på Københavns Universitet:

»Landet er voldsomt fragmenteret. Og vi har set eksempler som det med World Food Programme, der blev kritiseret for at samarbejde med forskellige terroriserende warlords. Og når man er i denne her situation, bliver det meget nemt at lade være med at give noget og i stedet pleje egne interesser i Vesten.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu