Ny kritik af afrikanske GMO-afgrøder

ARUSHA Det er regntid i det sydlige Afrika. Rundtomkring på markerne i Tanzania, Kenya og Mozambique har lokale landmænd for første gang tilsået jorden med genmodificerede majskorn. De er med i et nyt forsøg, som går ud på at udvikle majssorter, der kan vokse næsten uden vand.

På papiret er projekt WEMA (Water Efficient Maize for Africa) sat i verden for at løse de problemer, som klimaforandringer og voksende befolkninger forventes at skabe for fødevaresituationen på det afrikanske kontinent. Hvis det lykkes, vil man kunne brødføde mellem 14 og 21 millioner flere mennesker med den nye majs.

Men nu advarer en lang række afrikanske landbrugsorganisationer og interessegrupper om de uoverskuelig konsekvenser af, at man uden videre har ladet de multinationale GMO-producenter få foden indenfor på det afrikanske landbrugsmarked.

»Der er afsat 46 millioner dollar til testforsøg med de nye majssorter, selv om man allerede fra tidligere forsøg har konstateret, at den nye type majs faktisk ikke er tørketolerant,« siger Mariam Mayet, der er direktør for det uafhængige African Centre for Biosafety, til Information. Hun mener, at WEMA-forsøgene, som også foregår i Sydafrika og Uganda, i virkeligheden handler om at åbne markedet for GMO i Afrika, hvor det hidtil kun er Syd- afrika, Egypten og Burkina Faso, der har tilladt kommerciel dyrkning af GMO-afgrøder.

Stordriftslandbrug

»Det er et stort markedsføringstrick. De afrikanske regeringer går med på det, fordi det betyder uddannelse og job til lokale forskere. Man får nogle resultater, som ser fine ud på papiret, og det er meget smart af Monsanto at åbne døren til det afrikanske marked på den måde,« siger hun. Firmaet er partner i WEMA-projektet og blandt verdens førende producenter af biotech til landbruget. I lighed med f.eks. Syngenta og DuPont har Monsanto investeret kolossale summer i udvikling og patentering af planter og nye kunstigt fremavlede frø.

Den aktuelle afrikanske bølge af kritik, der rejser sig mod GMO-forsøgene, handler også om voksende mistillid til det indflydelsesrige landbrugsinitiativ AGRA (Alliance for a Green Revolution in Africa). Initiativet er i vid udstrækning finansieret af filantropen Bill Gates' private fond og med Kofi Annan som kransekagefigur.

AGRA blev dannet i 2006 ud fra præmissen om, at der fortsat er behov for at øge fødevareproduktionen, til trods for at verdens samlede fødevareoutput pr. person aldrig har været større end nu. Man støtter projekter og regeringer direkte og fokuserer på udvikling af hybridsorter, kemisk gødning og pesticider. Sideløbende er ca. 100 nye og forbedrede frøsorter lanceret i Afrika.

»AGRA er designet til at industrialisere afrikansk landbrug for Bill Gates' penge, så man kan udvikle stordrift og sælge den patenterede såsæd, for GMO fungerer bedst i industrialiseret stordriftslandbrug, og det eksisterer ikke rigtig i Afrika endnu. De fleste er stadig små landmænd, som kun dyrker til sig selv og familiens behov,« siger Mariam Mayet.

Holdningen deles blandt andet af småbondesorganisationen La Via Campesina, som har påvist og kritiseret den direkte sammenhæng mellem Bill Gates' eget opkøb af aktier for 23 mio. dollar i Monsanto og fondens samtidige enorme tilskud til lande, der vil afprøve firmaets produkter i Afrika.

»Fondens opkøb af aktier indikerer, at interessen for at promovere firmaets frø er mindre filantropisk og mere profitorienteret. Fonden medvirker til at åbne markeder for Monsanto, som allerede er det største frøvirksomhed i verden,« skriver La Via Campasina på sin hjemmeside.

I Tanzania forsøger den nystartede paraplyorganisation Tanzania Alliance for Biodiversity (TABIO) at starte en offentlig debat om behovet for genmodificeret landbrug.

De mener, politikerne er under ekstremt pres fra biotechindustrien og kommercielle interessenter for at afvige fra principper, der ellers er til for at beskytte befolkningen mod sundhedsrisici, farmerne mod økonomiske tab og naturen mod skade. Men ligesom i Europa er det kun i snævre cirkler, at linjerne mellem tilhængere og kritikere af GMO er trukket skarpt op.

Frankensteins frø

Modstanderne taler i følelsesladede termer om 'Frankenstein-frø' og 'Gen-giganterne' og om risikoen for at miste traditionelle sorter og traditioner.

De forudser, at GMO vil stavnsbinde Afrikas bønder til at købe patenteret engangssåsæd, dyr gødning og sprøjtemidler fra de multinationale landbrugskoncerner. Tilhængerne fremhæver derimod, at genlandbruget kan imødekomme det tvingende behov for højere udbytte.

Som noget nyt taler man også om muligheden for kombinere genmodificerede sorter med økologiske dyrkningsmetoder, som ikke kræver brug af pesticider.

Når man går ind i en af Arushas små landbrugsbutikker, som leverer såsæd til de lokale landmænd, er der til gengæld ikke så meget mere at snakke om. Hos Minesh Patel, hvis butik deler slogan med den store 'Green revolution', kan man vælge mellem pink eller turkise majskorn og intet andet. Og det bekymrer ham ikke, om majsen er kunstigt fremstillet eller gensplejset for den sags skyld.

Til gengæld gør han meget ud af at undervise sine sælgere og kunder i, hvordan man gøder og passer afgrøderne bedst muligt.

»Folk her ved ikke ret meget om, hvordan man dyrker jorden. De putter bare noget ned og venter på, det kommer op igen,« siger han og ryster en af de små sække. De farvestrålende majskorn er dyre og sælges i portioner helt ned til ét kilo.

»Folk vil gerne betale mere, hvis det er god kvalitet, og der er større chance for, at høsten bliver god. Det er i forvejen ikke let at være landmand her. Det vigtigste er, at der kommer noget op af jorden, man kan spise,« siger han.

Medvind til økologi

I marts udsendte FN's særlige rapportør om fødevaresikkerhed Olivier de Shutter dog en rapport, der giver gen-modstanderne nye stærke argumenter på hånden: de Shutter fastslår, at en bevidst satsning på traditionelle, økologiske dyrkningsteknikker vil kunne fordoble produktionen af fødevarer i løbet af 10 år.

»Agro-økologi er den eneste løsning på problemet med sult, klimaændringer og fattigdom på landet,« sagde Olivier de Shutter til IPS, da den årlige rapport med fokus på agro-økologi og retten til mad blev offentliggjort.

Agro-økologi kopierer naturens måde og erstatter udefrakommende input som f.eks. sprøjtemidler med viden om, hvordan en kombination af træer, afgrøder og dyr naturligt kan øge jordens produktivitet.

Ifølge de Shutter viser nyere videnskabelige resultater, at de metoder, hvis anvendt bevidst, kan udkonkurrere brugen af kemisk gødning og vækstfremmere i at øge fødevareproduktionen. Og at de er mere effektive at indføre de steder, hvor verdens fattigste og underernærede lever.

»Hvis ikke vi radikalt ændrer retning i det globale fødevaresystem, vil vi aldrig blive i stand til at brødføde de millioner af mennesker, som er sultne eller os selv fremover,« sagde han og kritiserede samtidig pengetanken AGRA for at støtte brugen af gødning og hybridfrø som et hurtigt fix, der ganske enkelt ikke vil være bæredygtigt på lang sigt.

Andre argumenter lyder, at de afrikanske lande vil få svært ved at vinde terræn på det globale marked, hvis man giver los for genmodificeret landbrugsproduktion.

Især i Europa og Australien nærer mange forbrugere mistillid til GMO-varer. Men det argument preller af på de afrikanske regeringer, mener Mariam Mayet.

»De ser ingen værdi i at kunne handle med soya og majs. Det internationale marked er i forvejen ikke tilgængeligt for Afrika,« siger hun.