Læsetid: 5 min.

Polen er det nye Tyskland

Med en imponerende vækst og forbedret forhold til naboerne i både Øst og Vest har Polen vundet ny politisk selvtillid. I dag overtager landet EU's formandskab
Polakkerne er fortsat med at bruge penge trods krisen og det høje forbrug er sammen med offentlige investeringer vigtige årsager til, at polens økonomi i dag vokser markant. Her er det polakker i feriebyen Mielno ved Østersøen.

Polakkerne er fortsat med at bruge penge trods krisen og det høje forbrug er sammen med offentlige investeringer vigtige årsager til, at polens økonomi i dag vokser markant. Her er det polakker i feriebyen Mielno ved Østersøen.

Bjoern Steinz

1. juli 2011

BERLIN – Når Polen i disse dage tager hul på seks måneders formandskab for EU, kan det ske med rank ryg og nyvunden politisk selvtillid.

På trods af finanskrisen oplever Polen nemlig vækstrater, der placerer landet i den absolutte top blandt de europæiske lande. Samtidig er Polen i stigende grad begyndt at lade sin røst høre på den internationale scene, i særdeleshed i EU. Og i det hele taget er optimismen til at tage at føle på i Polen i disse dage.

»På sin vis er Polen det nye Tyskland,« siger Polen-kenderen Kai-Olaf Lang fra Stiftung Wissenschaft und Politik i Berlin og peger på, at polakkerne i modsætning til store dele af befolkningen i unionens øvrige medlemslande ser med begejstring på det europæiske projekt.

»I en tid hvor mange europæiske lande oplever tendenser til renationalisering på grund af eurokrisen og gældskrisen, er Polen en medlemsstat, der ser på den store helhed. Polen har en overordnet interesse i, at den europæiske union bliver bundet tættere sammen.«

Stigende optimisme

Ifølge finansbureauet Bloomberg oplevede Polen i 2010 en økonomisk vækst på 3,8 pct. Holder prognoserne stik, vil Polen nå op på en vækst på 4 pct. i 2011.

Der er dog også svagheder ved den polske økonomi. Polakkerne kæmper fortsat med et betragteligt underskud på de offentlige budgetter, som i 2010 til steg til 7,9 pct. af BNP. Den offentlige gæld befinder sig også i nærheden af den kritiske grænse på 55 pct.

Alligevel er der en stigende optimisme i Polen, der i modsætning til de øvrige østeuropæiske medlemslande er sluppet ud af finanskrisen med imponerende vækst.

I 2009 var Polen det eneste land i EU med vækst i BNP. Ifølge økonomiske eksperter er det først og fremmest private investeringer, stabile eksportrater og en solid økonomisk politik, der er årsag til den polske succeshistorie. Samtidig har Polen kunnet afbøde effekten af finanskrisen grundet sin strammere regulerede finanssektor.

»Det handler i mine øjne om, at det polske finanssystem, eksempelvis de polske banker, ikke i lige så høj grad var integreret i det globale system, som andre mere åbne og mindre nationaløkonomier i Vest- og Mellemeuropa var. Samtidig har Polen med sine 38 millioner indbyggere en relativt stor national efterspørgsel, og det har mildnet effekten af finanskrisens svækkelse af de globale eksportmarkeder. Dertil har polakkerne formået at udnytte de strukturelle tilskud fra EU på en fornuftig måde,« siger Kai-Olaf Lang.

Analytikeren Pawel Zerka fra forskningsinstituttet DemosEuropa peger på regeringens offentlige investeringer, der på kort sigt har gavnet den polske økonomi.

»Men det er ikke kun regeringen, der bruger penge. Vi har et højt forbrug. Polske mellemstore virksomheder er også i rivende udvikling og spiller en vigtig rolle i væksten.«

Forbedret naboskab

Polens økonomiske fremgang har også medført forbedrede internationale relationer for landet, der historisk set har indtaget en klemt position mellem Tyskland og Rusland.

Siden den liberale Donald Tusk i 2007 afløste Jaroslaw Kaczynski som premierminister, har Polen gradvist fjernet sig fra den tyskfjendtlige linje, som Kaczynski sammen med sin nu afdøde tvillingebror, Lech Kaczynski, der mistede livet i en flyulykke i Smolensk i 2010, traditionelt har stået for. Siden flyulykken har Polens nationalkonservative Lov- og Retfærdighedsparti kæmpet for at genvinde fatningen.

Ifølge Pawel Zerka fra DemosEuropa i Warzawa er nøgleordet i Polens aktuelle opblomstring politisk stabilitet.

»Den tidligere regering under Kaczynski-brødrene blev i Vesteuropa anset som en gene. I befolkningens øjne er den nye regering på rette kurs. Med al sandsynlighed vil den nuværende regering blive genvalgt som den første i den demokratiske fase af vores historie.«

Hvor det postkommunistiske Polen under Kaczynski-brødrene søgte alliancer med London og Washington, tyder alt på, at Polen under Tusk i højere grad vil skæve mod Berlin. I maj åbnede Tyskland grænserne for arbejdssøgende polakker. På trods af forudgående bekymringer fra tyske fagforeninger betegnede Angela Merkel udviklingen som positiv og forventede en »eksplosion af fri handel«. Polen og Tyskland har også indgået en samarbejdsaftale om at udbygge polsk-tysk infrastruktur, såvel som en koordineret ambulancetjeneste. Flere andre fælles projekter er i støbeskeen.

Også i udenrigspolitikken har Polen og Tyskland fundet fælles fodslag. Som de eneste to EU-lande med væsentlig militærkapacitet har Tyskland og Polen afholdt sig fra at deltage i NATO's intervention i Libyen. Under Irak-krigen blæste der kolde vinde mellem Tyskland og Polen, der i modsætning til naboen deltog i den amerikanskledede invasion. Nu er relationerne mellem Berlin og Warszawa imidlertid bedre end nogensinde før.

»I øjeblikket er de tysk-polske relationer væsentligt bedre og mere harmoniske end for eksempel de tysk-franske,« siger Kai-Olaf Lang med henvisning til de tysk-franske uenigheder om EU's fremtidige indretning.

»Tusks regering gør sig ingen illusioner om Tyskland, men man er bevidst om, at det blandt de store EU-lande primært er Tyskland, der deler Polens ønsker for EU's Østeuropa-politik. Man er også kommet hinanden nærmere hvad angår den økonomiske politik, fordi Polen er et land med en finanskultur, der ligner den tyske, hvor man fokuserer på stabilitet.«

Polen viser tænder

Samtidig har Polen også udviklet et mere pragmatisk og afspændt forhold til Rusland.

I de forgangne år har der været adskillige bilaterale stridigheder i forhold til den store nabo i øst, eksempelvis i energipolitiske spørgsmål. I Bruxelles er Polen derfor blevet anskuet som ballademager i EU's forhold til Rusland, men også her er der tegn på optøning.

»Premierminister Tusk har givet udtryk for, at man ønsker en mere saglig tilgang i forholdet til Rusland. Det nye forhold til Rusland styrker Polen i opnåelsen af sine Østeuropa-politiske mål inden for Den Europæiske Union. Indtil for ganske nylig var Polens forhold til Rusland et handicap. Nu er det en styrke,« siger Kai-Olaf Lang.

Det er imidlertid ikke på alle områder, at den nyfundne polske selvtillid giver sig udslag i europæisk velvilje.

»Et område, hvor den nuværende regering viser tænder, er klimapolitikken, hvor Polen har betragtelige forbehold på grund af sin stærkt kulbaserede energisektor. Der har man været i stand til at sammenbringe klimaskeptikere i en koalition. Ved et nyligt møde blandt EU's miljøministre, modsatte Polen sig mere ambitiøse CO2-kvoter og nedlagde som det eneste land veto.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

En yderst positiv artikel, som dog har mangler der tyder på en vis overfladiskhed. Ved bedømmelse af årsagerne til den store vækst i det polske forbrug, burde det vel nævnes, at mere end to millioner polakker arbejder i udlandet, hvorfra de årligt sender mere end 50 milliarder kroner hjem til familier og slægtninge. Og Polens komplicerede forhold til naboerne i øst burde nok kunne bære en dybere analyse end: Polen har udviklet et mere pragmatisk og afspændt forhold til Rusland. … Polen er en spændende nabo som jeg tror mange af Informations læsere gerne vil læse mere detaljeret om.

Maria Bertelsen

Jeg tvivler desværre på genvalg af Tusk. Jeg tror mange vælgere foretrækker en balance mellem præsidenten og premiereministeren, og efter valget af Komorowski vil de polske vælgere nok lede efter en slags modpol.
Og som Bill Atkins siger er forholdet til Rusland langt mere kompliceret end artiklen giver udtryk for.
Den brede polske befolkning har endnu ikke tillid til den politiske offentlighed, især ikke dem der hævder at repræsentere Polen. En ting er Polen som den institutionelle del, politikere og en fyr fra DemosEuropa siger om Polen, en anden ting er alle de polakker der ikke stemmer fordi de ikke har tillid til systemet.
Det er også lettere bekymrende hvis man leder efter en venstrefløj i polsk politik, den findes næsten ikke.
Jeg elsker Polen, har boet i Warszawa og har familie fordelt i hele landet - Jeg sætter pris på dette helt nye journalistiske fokus på Polen.

»På sin vis er Polen det nye Tyskland

----------------

det må afhænge meget af det med: på SIN vis;

ellers er det jo ikke nødvendigvis noget kun godt.

--------

eller: har tyskerne flyttet grænsen så langt østpå !

fra anden artikel:

resten ef europa kan lære meget af polen, som er blevet mere og mere orienteret mod vesten, og mindre mod sig selv !

---------------

det kan nemt læses som et krav om at alle de andre da bare har at rette sig efter vesten, at kun vesten er helt godt nok.

det er så påfaldene tydeligt dumt udtrykt; at man kunne formode at det er satirisk ment, eller for at provokere til at kritisere vestens selvgodhed lidt mere.

jan henrik wegener

Hvad pokker skulle det satiriske være? Skulle man bruge "Europa" eller "nabolandenne" i stædet for "Vesten"? Polen hører vel såvel som danmark med i "den større sammenhæng", men spørgsmålet om hvor meget man skal orientere sig "indad" eller '"udad" er vel ikke spor fremmedartet?

@jan henrik wegener

det var det med at bedømme "de andres" gøren fremskridt, efter hvor meget de begynder at ligne "os"

jan henrik wegener

På den anden side: hvis man overhovedet vil tale "fremskridt, hvordan så undgå en eller anden "fælles målestok"?
Selvfølgelig kunne man jo bedømme den forskelligt men er det rimeligt? Ender vi da med at bedømme "fremskridt på polsk" som "mere polskhed", fremskridt på tysk som mere "tyskhed", fremskridt i Danmark som "mere danskhed"? Eller hvad?

jan henrik wegener, skrev.

På den anden side: hvis man overhovedet vil tale “fremskridt, hvordan så undgå en eller anden “fælles målestok”?

-----------

fælles målestok ? måske, men hvis, så helst ikke eu-harmoniserede udgaver

jan henrik wegener

Hvis man er imod "EU-harmoniserede udgaver" for "fælles-målestokke har Du da ret i at tiden er kommet hvor man kan slå til!
Hvorfor skal Polen eller Letyland dog følge dem, kan man sige. eller hvorfor skal Danmark, og det er der da sandt for dyden også et spørgsmål!
Eller vi kan fortsætte:Hvorfor skal asiatiske lande ikke have særlige variationer af international ret eller kunne omformulere dokumenter efter europæisk målestok? (særlige tilføjelser og udeladelser til Menneskerettighedserklæringer, f.eks.). Hvorfor ikkesærlige Europæiske, eller nationale versioner af samme?