Læsetid: 4 min.

Rapport: Krig mod narko er en fiasko

En gruppe ansete statsmænd og -kvinder opfordrer i en rapport FN og medlemslandene til at satse på behandling og kontrolleret adgang til stoffer frem for at kriminalisere forbrug og besiddelse
Mindst 12.000 børn i Ciudad Juarez i Mexico er blevet forældreløse på grund af krigen mod narko. Nu opfordrer en gruppe statsmænd til at lægge strategien om. Børnene her er i terapi.

Mindst 12.000 børn i Ciudad Juarez i Mexico er blevet forældreløse på grund af krigen mod narko. Nu opfordrer en gruppe statsmænd til at lægge strategien om. Børnene her er i terapi.

Jesus ALCAZAR

10. juni 2011

BOSTON – De fleste amerikanere har hørt om de blodige fejder mellem narkosyndikater i Mexico og den mexicanske stats veritable krig mod titusinder af kraftigt bevæbnede narkosoldater. Forleden viste amerikansk tv billeder af interimistisk byggede panservogne, også kendt som 'monster trucks' eller 'Mad Mexinismos,' der bliver benyttet af forbryderne til at patruljere deres territorier.

Men her slutter den almindelige amerikaners kendskab til den graverende situation i landet syd for Rio Grande. De færreste er blevet præsenteret for det rystende billede, som Information for nylig tegnede af en by i total opløsning; Ciudad Juárez, hvis amerikanske tvillingeby på den anden side af Rio Bravo-floden, El Paso, til sammenligning ligner en fredfyldt texansk oase.

I løbet af fire år har en fejde mellem to karteller om kontrol med narkosmuglingen fra Mexico til USA forvandlet Ciudad Juárez fra et dynamisk industricenter til en udørk med en kvart million tomme huse, hvis indbyggere er flygtet i rædsel for at blive kidnappet, torteret eller myrdet.

Som forretningsmanden José Antonio Gonzales sagde til Information:

»Når vi tager til børnefødselsdage, snakker børnene om, hvem der er blevet slået ihjel, og hvem der er blevet kidnappet. Når jeg går på gaden med min syvårige dreng, og vi ser en politimand, spørger han mig: Er han én af de gode eller én af de onde. Og jeg ved det ikke.«

Hver måned myrdes mindst 250 borgere i Ciudad Juárez. De sidste fire år har 35.000 mexicanere mistet livet i narkokrigen – en forretning, som syndikaterne tjener snesevis af milliarder i US-dollar på. Sagt uden omsvøb: 30 mexicanere om dagen dør, de fleste henrettet, mange ved halshugning.

Det aner de fleste amerikanere ikke noget om.

Umætteligt behov

Og de skal helst heller ikke vide det, for det er amerikanernes umættelige behov for stoffer og den amerikanske forbundsstats strenge forbudspolitik og kriminalisering af besiddelse og forbrug af stoffer, som har drevet Mexico og andre latinamerikanske lande – og senest også de nye transitlande i Vestafrika – ud i en voldelig spiral med nedbrydelse af civilsamfundet og forrådnelse af det politiske liv som konsekvens.

Denne konklusion ligger i hvert fald lige for efter gennemlæsning af en ny rapport, skrevet af en gruppe vise statsmænd og kvinder tilhørende Global Commission on Drugs. På listen over forfattere står kendte pensionerede politikere som udenrigsminister George Shultz, centralbankchef Paul Volcker, FN-chef Kofi Annan, præsidenterne Fernando Henrique Cardoso (Brasilien), Ernesto Zedillo (Mexico), Louise Arbour, Javier Solana, Thorvald Stoltenberg og mange andre.

Deres hovedbudskab er utvetydigt: Den globale krig mod narko har været en total fiasko. Kun et radikalt kursskifte vil kunne vende den negative udvikling. Og USA bærer hovedansvaret for miseren.

Den amerikanske model

Siden Richard Nixon var præsident i 1970'erne har den ene amerikanske præsident efter den anden skærpet statens kamp mod narkohandel og forbrug med det resultat, at der til hver en tid sidder 500.000 mennesker fængslet i USA – de fleste 'små fisk' i et net, der styres af urørlige narkobaroner. En uforholdsmæssig stor del af de indsatte er sorte og latinoer, for hvem tiden bag tremmer er en oplæring i voldelig kriminalitet.

USA har gennem FN insisteret på, at andre lande anvender lovens lange arm til at bekæmpe narkomisbrug frem for at satse på behandling og kontrolleret adgang til stoffer. FN-konventionen mod ulovlig narkohandel fra 1988 pålægger medlemslandene at føre en hård linje mod narkomisbrug og virker derfor som en spændetrøje, hedder det i rapporten.

Et typisk eksempel er Mexico. Landets præsident, Felipe Calderon, indledte efter pres fra USA en krig mod narkokartellerne i 2008 med 35.000 døde som resultat – uden at USA har gjort noget meningsfuldt og effektivt for at komme det stedse voksende stofmisbrug til livs.

I årtier har det amerikanske militærs sydlige kommandos primære opgave bestået i at bistå latinamerikanske lande med at nedkæmpe narkosyndikater og stoppe smugleriet. Resultatet? Endnu større indsmugling.

I håb om at stoppe narkofinansieringen af al-Qaedas og Talebans aktiviteter er CIA endda begyndt at bruge droner i Afghanistan til at dræbe narkobaroner.

FN er bremseklods

Den korte og koncise rapport lægger ud med en afslørende statistik. Fra 1998-2008 voksede det verdensomspændende forbrug af opiater med 34,5 pct., af kokain med 27 pct. og af cannabis med 8,5 pct. Det til trods for mobiliseringen af militær og politistyrker, retsvæsen, undervisning og behandling.

»Skønt den aktuelle kurs ikke har nået det mål, som FN-landene satte sig oprindeligt – at begrænse markedet for bedøvende stoffer – har de beslutningstagende organer på nationalt og internationalt niveau været utilbøjelige til at granske nøjere i problematikken og debattere alternative strategier,« hedder det i rapporten.

Konklusionen ligger snublende nær. Forfatterne opfordrer de enkelte lande til at afkriminalisere forbrug og småhandel med narkotika og koncentrere retsvæsnets, politiets og finansmyndighedernes indsats mod forbrydersyndikater og den grænseoverskridende økonomiske kriminalitet. De penge man sparer på at gå efter de små fisk, skal investeres i behandling og resocialisering. Det vil gavne samfundsøkonomien.

Udfordringen er at drible uden om 1988-konventionen, der efter alt at dømme ikke kan ændres eller opsiges, medmindre et stort antal lande fordømmer den og vælger deres egen vej tilpasset nationale omstændigheder.

Rapporten opfordrer FN og det internationale samfund (især USA) til at støtte enkelte landes eksperimenter. Det er således uacceptabelt, hedder det, at lægge pres på Bolivia, hvor myndighederne ønsker at lovliggøre den indianske tradition for at tygge kokablade.

Hovedpointen er, at et universelt forbud mod euforiserende stoffer aldrig vil virke efter hensigten. Kriminalisering af vanedannende stoffer skaber uundgåeligt ulovlige markeder med en bunke utilsigtede negative konsekvenser. Den eneste løsning er at indføre kontrolleret adgang til stoffer. Ellers vil narkobaronerne udvikle sig til parasitter, som støt og roligt undergraver de demokratiske samfund.

Serie

Seneste artikler

  • Mexicos grænse i syd yder med våben, narko og illegale immigranter

    21. juni 2011
    Op mod 350 tons kokain og en halv mio. illegale immigranter krydser årligt grænsen fra Guatemala til Mexico. Den anden vej sender narkokartellerne en bølge af terror ned igennem Mellemamerika. Alligevel er grænsekontrollen næsten ikke-eksisterende
  • Våbenskandale blotter USA's 'flod af bly'

    16. juni 2011
    Tusindvis af våben konfiskeret af amerikanske myndigheder og derefter overladt til mexicanske gangstere er en skandale, der er til at tage og føle på. Men for de fleste mexicanere er historien om 'Operation Fast and Furious' blot toppen af isbjerget
  • Grænsen skiller familier

    8. juni 2011
    I takt med at USA skærper kursen over for indvandrere, bliver situationen sværere for de mexicanske familier, der er fanget mellem deres gamle og deres nye hjemland. 'Enten er man racistisk og usolidarisk over for sit eget folk, eller også er man ikke en patriotisk amerikaner,' som en af dem siger
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Funch

Hvad er agendaen i USA må man spørge sig selv, der var for et par uger siden et interwiev med en DEA agent på 60 minutes, hvor de optog videoer af mexicanere som købte våben i USA, for at tage dem med ind i Mexico, de fik at vide, de ikke måtte gribe ind og foretage anholdelser.. Er der et større "crackdown" af rettighederne på vej, såsom the 2. amendment retten til at bære våben i USA.. Pointen er, der bliver ikke gjordt noget som helst for at stoppe det.
Også er det iøvrigt helt absurd, at ganske almindelige hårdtarbejdene mennesker, skal gøres til kriminelle for at ryge en joint istedet for at drikke en ø eller tol.. Samtidig ville staten tjene masser af penge på at legalisere det..

Bjarke Lautrup-Larsen

Jeg er virkelig overrasket over at dette kan være en nyhed for nogen. Alle mennesker der har nogen som helst indsigt i det her, har længe vidst at det ikke så meget er stofferne, men mere kriminaliseringen af dem, der fører til alle følgesygdommene (Prostitution, fængsling, berigelseskriminalitet, bandekrige osv osv)

Hvis man vil have et bevis på at et stof man kan blive afhængigt af får meget større uheldig indflydelse på det omgivende samfund når det er forbudt, end når det er tilladt, kan man bare se på alkohol-forbudet i USA i 30'erne ...

Hvis man f.eks. beskattede og regulerede Hash-salget og gav narkomanerne heroin i fixerum, ville man med et slag fjerne den organiserede krminalitets primære indtægtskilde, reducere berigelseskriminaliteten, fjerne grunden til at prostituere sig af nød, sænke antallet af sygdomme hos stofmisbrugere, frigive politiets ressourcer til andre opgaver ... listen over positive effekter er lang.
Listen over grunde til at blive ved som vi gør nu, er til gengæld meget kort.

Steen Erik Blumensaat

Hvis hash blev lovlig kan enhver dyrke sine planter selv. Hash bliver aldrig lovlig da det ikke kan beskates.

Heinrich R. Jørgensen

Steen Erik Blumensaat:
"Hash bliver aldrig lovlig da det ikke kan beskates."

Man kan også producere sin egen alkohol, og undgå afgifter. Hvilket selvfølgelig sker i lande, hvor alkohol er kriminaliseret. Det er vist ikke så udbredt i Danmark. Det er måske mere smugleri, for at undgå/omgå de danske afgifter? Desuden er der som bekendt en stadig trafik til Schlaraffenland, hvor automobiler med jydekrog lastes til bristepunktet med spiritus sancti.

Forbud medfører kriminalitet, sorte markeder og alt der hører til. Afgifter medfører forsøg på at omgås disse.

Det koster stort set ingenting at producere sprut. Det koster heller intet af producedure hash. Hvis der ikke er et forbud mod at købe disse produkter, vil priserne uvægerligt afspejle det.

Jeg kender ikke til privatpersoner, der frembringer gulerødder, kartofler, æbler i så rigelige mængder, at der er basis for at de kan have en gedigen indtægt. Hvis de kan, skal de i sagens natur lade sig registrere som erhvervsdrivende.

Bjarne Hansen

Der er jo intet nyt her, bortset fra at nogle højtstående Amerikanere endelig har opfundet den dybe tallerken.

Der står intet i den artikel jeg ikke har vidst de sidste 30 år.

Hvornår lærer resten af den Vestlige verden at Amerikanernes eksempel ikke er værd at efterfølge?
De har jo i bund og grund aldrig kunnet finde ud af noget som helst, alt hvad de rører ved går jo galt.

Bjarne Hansen

Amerikanernes traditionelle løsninger ligger stort set altid for enden af et Pistol-løb.

De løser ikke problemer, de udsletter dem.

Nic Pedersen

Det er nu ret beset en kritik af den førte politik, som har været fremsat også fra tænkende amerikanere i årtier, bl.a Milton Friedman i ´70erne og flere højtstående politifolk helt tilbage til ihvertfald ´30erne.

Men som Churchill sagde:
"amerikanerne finder altid den bedste løsning - når de har udtømt alle andre muligheder!" ;-)

Arash Shariar

Jeg er ikke enig i de fleste debatøre mht legalisering af rusmidler.

Et dumt mod eksempel på alkohol i USA ville være at legalisere håndvåben. Jubi, illegale salg foregår ikke længere i baggårde, og folk "prostiture ikke længere for våben". Life is all good, or is it?

Det er ikke sådan, at siden man legaliserede alkohol, vi ikke har kunne se andre dårlige virkninger. For dem er der også mange af.

For mig er det ikke en "juridisk" sag, om at lovliggør eller ej, men en kulturalt og sociologisk. Man kan ikke bede fattige afghanere der i en generation har levet i krig, om at droppe produktionen af det eneste afgrøde der holder dem i live.

Det samme gælder for mexicanere der i kraft af at de lever dybt "uheldigt" bevidst og nødvendigt går ind i narko industrien. Skal man virkelig regne med at narko industrien stadigvæk vil forblive i Mexico efter det er legaliseret i Colombia og USA? (start og endepunkterne)

Handler det om at vi bare skal glemme og ignorer de egentlige grunde for disse problemer?

En løsning til problemet? Jeg kan ikke argumentere empirisk for den, men jeg tror hvis vi hjælper befolkninger med at få en bedre uafhængig tilværelse, hvor de laver noget konstruktivt og får løn og sikkerhed for det, ville de have valgt det frem for noget destruktivt.

- Arash

Bjarke Hansen

@ Arash

Problemet er efterspørgslen. Så længe den eksisterer, vil det være lukrativt at sørge for udbuddet og der vil være rigeligt med folk, som gerne tager chancen for at levere.

Krigen mod narko har både satset på at udrydde efterspørgslen og udbuddet, og begge dele har været en fiasko.

Jesper Wendt

Den perfekte verden eksisterer ikke, så det må vel være det der tjener samfundet bedst som helhed. Langt de fleste ville fungere, hvis de blev hjulpet, og fik det reguleret.

Det er tilladt at have sex med dyr, så mon ikke der er plads til at reflektere.

Niels Mosbak

Arash

Håndvåben er vist i en anden kaliber end narkotika, idet disses anvendelse går ud på at skade andre.

Hvad voksne individer indtager af rusmidler, kan næppe vedkomme staten. Den allerstørste problematik ved narkotika er følgekriminalitet.

Hvad voksne individer skyder af andre individer, kommer i allerhøjeste grad staten ved.

I det øjeblik der sket en liberalisering af narkotikamarkedet, ville priserne falde således at det bliver uattraktivt for kriminelle at beskæftige sig med det.

Der er heller ingen der mener at hverken spiritus, hash, heroin, e.l. er problemfrit - men eftersom de sidste 50 års propaganda, især mod euforiserende stoffer har beroet på løgnagtige fremstillinger, som de især unge indtagere har konstateret på egen krop ikke passer, jamen så står man som oplyser og statsmagt over for en befolkning der er bedre faktuelt oplyst end propagandisterne.

Jeg har for eksempel brugt spiritus som rusmiddel i 40 år nu - uden skader, fordi jeg har et mådeholdent forbrug - det gælder så ikke for alle andre selvfølgelig - men nogle kan ikke styre det, og et mindretal kan ikke.

Da spiritus var forbudt i USA medførte efterspørgslen en opblomstring af kriminalitet og de rene gangsterbander centreret om levering af det forbudte rusmiddel havde kronede dage, og har haft det lige siden.
Analogt har hashmarkedet i DK der alene i Storkøbenhavn anslås til en omsætning på 1 milliard kr., medført at rockerbander og bander af andre interessenter af udenlandsk herkomst skyder hinanden ned på åben gade.

Således er man nået frem til at et ellers fredeligt stof som cannabis som man ved indtag ikke kan dø af, altså medfører dødsfald - fordi det er forbudt og omsætningen i hænderne på gangstere.

Anne Marie Pedersen

Mon ikke også medicinalindustrien ville blive tosset over legalisering af stoffer. Uden at være ekspert, så ville nogle folk med kroniske smerter sikkert med fordel kunne gå over til cannabis i stedet for industrilægemidler.

Uden at kunne huske kilden, så ved jeg, at jeg har læst, at op mod 75 % af alle stof-afhængige i USA er afhængige af lægeordinerede præperater, som de ville have godt af at slippe.

Pointen er, at der er store spillere imod legalisering - i mere end een lejr.

Og hvis man virkelig er imod legalisering, så skulle man tage og engagere sig i begrænsning af overforbrug af medicin, samt kæmpe for uafhængige instituter for lægemiddelgodkendelse - og selvfølgelig stoppe sponserede læger.

Anne Marie Pedersen

Bjarne Hansen.
"Amerikanernes traditionelle løsninger ligger stort set altid for enden af et Pistol-løb.

De løser ikke problemer, de udsletter dem."

Eller: Amerikerne løser ikke traditionelle løsninger. Løsninger ligger stort set altid i at løse et andet problem: Hvordan sikrer vi, at våbenindustrien ikke udslettes, men får profit.

De pæne rårygere i Danmark er vel så politisk bevidste, at de kun ryger lokalt produceret rocker-fri skunk, i stedet for at finansiere røverbaroner...

Niels Mosbak

Tom

Det ser ikke ud til at kunne dække efterspørgslen, hvilket også hænger sammen med en vis nidkærhed hos ordensmagten.

Arash Shariar

Niels Mosbak

Jeg synes at det er en dårlig ide at FN laver rapporter over "narko" hvori cannabis også bliver talt med.

Jeg tror midlertidigt ikke at det kun er handel med cannabis der giver kriminalitet. Det kan godt være at man stopper kriminelle i at sælge hash i dk, hvilket er en vigtig argumentation for legalisering, men jeg tror bare ikke at opium produktionen i Afghanistan eller handel med kokain i Mexico vil stoppe.

Personligt ligger jeg meget forskel på hash som rusmiddel og "narko" hvad det end så står for. Derfor føler jeg at FNs rapport er lidt misvisende.

- Arash

Niels Mosbak

Arash

Det skyldes det bornerte USA, at cannabis ligger i kategorien "narko".

Det er tilgengæld "rugbrødet" i den nuværende krig blandt banderne i Danmark, og årsagen til de territoriale stridigheder.

De andre former for narkotika har en mindre udbredelse, i det de allerfleste prøver det af, men de færreste ender i et vedvarende forbrug eller misbrug, hvorfor omsætningen naturligvis er langt mindre.

Der er vel skønsmæssigt 15.000 junkier i Danmark sammenlignet med (tallene er usikre) 400.000 bruger af cannabis over et år, personligt tror jeg at antallet af brugere af cannabis er langt højere.

Hvis cannabis blev legaliseret ville afghanerne også kunne producere dette i større omfang, idet afghansk hash har en høj kvalitet og er efterspurgt.

Opiumproduktionen blev jo nedbragt til ca. 10% under Taliban, hvorimod den nuværende besættelse har gjort det til et eftertragtet og "godt" betalt commodity, der oven i købet stiger i værdi jo længere fra produktionsstedet det befinder sig.

Narkotika vil altid finde vej gennem urohærgede zoner med dårlig kontrol, det kunne man erfare under de seneste Balkan-krige, hvor en rute gik gennem Serbien, og en anden senere gennem Kosovo.

En del heroin finder vej fra Albanien til Grækenland, hvor det tidligere var cannabis - årsagen er at mafiaen har en større fortjeneste på et kg heroin end på et kg hash, og risikoen er den samme.

Heroin er jo oprindeligt fremstillet af en tysk kemiker, som afvænningsmiddel til folk der var alkoholikere.

Hvis man lavede nogle ordentlige klinikker hvor narkomaner kunne injicere heroin, gerne betalt af staten idet det er relativt billigt at fremstille, ville man dels få et bedre overblik, give narkomanerne et værdigt liv og forbedre deres sundhedstilstand generelt, og tage luften ud af interessen for smuglet heroin.
Man kan leve længe hvis man junker rent stof, idet heroin kun i begrænset omfang nedbryder kroppen.
Yderligere kunne man i forbindelse hermed tilbyde rådgivning om eventuel nedtrapning.

I dag giver man jo narkomanerne syntetisk stof - Metadon, der angiveligt gør det sværere at komme ud af misbruget, ligesom det afgørende for samfundet tilsyneladende er, at man ikke får et "sus" af Metadon.
Det er altså reelt "suset" der er forbudt.

Men som du kan se af konflikten i Mexico er det altså kokain den ene vej - og våben den anden vej, og der er ingen tvivl om, at det samme gør sig gældende i forbindelse med konflikten i Afghanistan. Men den høje bytteværdi vil falde ved en eller anden form for legalisering, så ryger forretningen for mafiaen, og produktet bliver uinteressant fordi der ingen penge er i det.

Man får således midler frigivet til at lave nogle bedre forebyggelses- og oplysningskampagner, samtidig med at man kan rådgive de der prøver det af, og slipper for at smide en masse folk i fængsel, hvilket som bekendt koster kassen.

Anne Marie Pedersen

Faktisk kunne man lade narkomanerne betale selv, så folk ikke skulle have ondt i røven. Jeg mener nemlig, at pris på heroin gennem staten ville ligge på 10-15 kr. OM DAGEN!

Det ville også give en værdighed, idet stoffet ikke ville være en almisse, men et middel som alle andre købte på apoteket.

Niels Mosbak

Anne Marie Pedersen

Som jeg har skrevet andetsteds, er jeg ret sikker på, at forsikringsselskaberne vil forære de danske narkomaner heroin, bare de holdt op med at lave berigelseskriminalitet, så finansieringen vil givetvis ikke blive noget problem.
Men ellers synes jeg også at dit forslag er sympatisk.

Niklas Monrad

Det kunne være at visse mennesker burde tænke på, om ikke krigen mod prostitution vil vise sig at være en ligeså stor fiasko ...

Bjarne Hansen

Jeg husker engang et eksempel:
Og det var at hvis man i USA brugte alle de penge man bruger på Krigen imod Narko, så kunne samtlige USA´s narkomaner blive behandlet 10 gange.

Jeg kan ikke garantere at tallet er helt korrekt, men det sætte alligevel tingene lidt i perspektiv synes jeg.

Anne Marie Pedersen

Nu var manden så under 18 år i dit eksempel Michael Guderup, så jeg ved ikke helt, hvordan det hænger sammen med legalisering i forhold til mennesker over 18.

Bjarne Hansen

Når jeg plædere for en liberalisering af Narko, så er det ikke for at alle og enhver frit kan vælge på alle hylder for at blive høje og skæve.
Men udelukkende for at trække tæppet væk under den organiserede kriminalitet der behersker markedet, og få det ind under kontrollerede former således at misbrugere tør opsøge den hjælp der vil være til stede når der bliver frigjort milliarder til behandling, i stedet for Narko-krig.

Anne Marie Pedersen

Jo. Michael det kunne det sikkert. Ligesom man kan køre sig selv ihjel i traffiken. Faktisk har løbere også en overdødelighed i forhold til hjertestop, så måske det også skulle forbydes.

Pointen er, at vi ikke skal lovgive på baggrund af sladder. Vi bliver nødt til at se, hvad der virker. Og verden er fyldt med konfliktende goder.

Faktum er, at flere mennesker slås ihjel ved kriminalisering end ved legalisering. Det er bare at gå i gang med at pløje litteratur om emnet...

Michael Guderup

Bjarne Hansen:

Nu er det jo stoffer vi diskuterer.

Men du insisterer åbenbart på at relativisere og afspore (hvilket jo også er det nemmeste, hvis man ikke har noget substantielt at bidrage med).

Det er lidt i stil med: "terrorisme er ikke et problem, fordi der dræbes flere i rideulykker", eller: "burkaer er ikke et problem, fordi fiskerkonerne ved Gammel Strand bar tørklæder i arbejdsøjemed".

Gorm Petersen

I stedet for at fordømme folk med hang til alkohol, burde man rose de relativt mange (ca. 80% af befolkningen), der kan indtage alkohol uden at blive afhængige.

Det skyldes, at alkohol (hvad mange ikke er klar over) kategoriseres som "hårde stoffer" fordi rusen kan fastholdes ved at øge dosis, og der kan påvises både fysisk og psykisk afhængighed.

Narkopolitik føres ikke for at straffe narkomanerne - stoffet bærer jo straffen i sig selv - den føres for ikke at krænke folks retsbevidsthed.

"Hvorfor må de andre, når jeg ikke må ?"

Der er ingen grund til at føre narkopolitik, hvis man ikke forholder sig til argumentationen fra de kredse, der ønsker denne narkopolitik.

Niels Mosbak

Michael Guderup

Nu var pågældende jo i selskab med en flok andre mindreårige, der i større eller mindre grad var fuldstændig ude af virkelighedens verden.

Der er ingen der taler om at distribuere stoffer til mindreårige, og der er ingen der i skrivende stund aner hvilke stoffer der er tale om, men et gæt er en eller anden form for svampe.
Når politiet betegner stedet som "hashklub" betyder det jo ikke at det alene er hash der indtages sådanne steder, ligesom "klublivet" ofte finansieres via hælervarer.

Netop sådanne foreteelser ville forsvinde hvis der blev indført "Coffee-shops" efter den hollandske model, idet sådanne klubber ville være uinteressante, og man kunne forvente at forældrene i stedet for ensidigt at hævde at alt var farligt, kunne differentiere hvilke stoffer der var no-go, og hvilke der var relativt harmløse.

Michael Guderup

Anne Marie:

"Sladder"?!. Jeg synes da artiklen er deprimerende virkelighedsnær og tragisk konkret. Nu er der heldigvis langt mellem dødsfaldene, men andre narkorelaterede fysiske skader og psykoser er legio. Spørg blot i Psykiatrien, hos ambulancelægerne eller på skadestuerne.

Bjarne Hansen

Som systemet er i dag er der masser af Narkomaner der ikke tør lade sig behandle fordi de ved, at de efter endt behandling(når de er Clean) bliver ladt i stikken af systemet.

At gøre folk Stoffri er ikke det store problem, og det er der masser af private behandlere der tjener kassen på, det er det der kommer bagefter der er dyrt og svært.

Niels Mosbak

Michael Guderup

Jeg har i øvrigt kendskab til folk der i beruselse er skvattet ud af vinduer eller ned fra altaner i stor højde og således er afgået ved døden.
Det er altså ikke en forudsætning at tage stoffer for at komme galt afsted.

Michael Guderup

Niels Mosbak:

Du mener vel ikke seriøst, at stoffer skulle miste deres appel til mindreårige via en legalisering, samt at ét skaldet år skulle have gjort nogen forskel for de ovennævnte personer?

Og mig bekendt er hollænderne ved at beskære coffee-shop konceptet ganske betydeligt:

http://jp.dk/udland/europa/article1827927.ece

Niels Mosbak

Michael Guderup

"Spørg blot i Psykiatrien, hos ambulancelægerne eller på skadestuerne."

Påstanden er din - dokumentationen ligeledes.

Bjarne Hansen

Nu er det jo stoffer vi diskuterer. (Michael G.)

Og derfor er heller ikke eksemplet fra Odense relevant, noget tyder på at det må betragtes som en ulykke og ikke en følge af Narkomani.
Folk der er stangstive dingler også nogen gange ud foran en bil eller et tog.

Michael Guderup

Niels Mosbak:

Så du mener, i milimeterdemokratiets og relativismens navn, at vi skal åbne endnu en front, hvor de unge kan erhverve sig permanente fysiske og psykiske mén, og i værste fald miste livet?

Det lyder ikke gennemtænkt.

Bjarne Hansen

Og mig bekendt er hollænderne ved at beskære coffee-shop konceptet ganske betydeligt:(Michael G.)

Det er turisterne der er problemet, de vil absolut købe Hash i Holland og tage det med hjem til lande hvor det er forbudt.

Niels Mosbak

Michael Guderup

Ja, det er helt korrekt at den kristendemokratiske regering gør alt hvad de kan for at beskære branchen.
Det holder nok op når skatteprovenuet fra branchen ligeledes forsvinder, idet moral har det med at vige for penge i disse højreorienterede kredse.

Fakta er at Holland har langt færre misbrugere af hårde stoffer end andre sammenlignelige lande.

Der ligger således intet andet end "moral" til grund herfor.

Bjarne Hansen

Michael G.:

Ja vi skal åbne en front hvor unge ikke skal ty til gangstere for at få hjælp, når de har rodet sig ind i et misbrug.

Michael Guderup

Bjarne Hansen:

Talt som en ægte relativist!

Ifølge din logik, så er al adfærd tilladelig, når blot andre typer adfærd bibringer de samme resultater.

Folk bliver kørt ned af busser, ergo skal det være tilladt at bungee-jumpe uden reb. Folk falder ned ad trapper, ergo skal det være tilladt for 4-årige at købe Stesolider. etc. etc.

Det er lidt trist, at folk i deres higen efter at fremstå progressive, lækkert rebelagtige og i opposition til en indbildt kulturkonservatisme, er villige til at ofre hvad og hvem som helst.

Det drejer sig om at beskytte børn og unge imod radikalt bevidstheds- og adfærdsændrende substanser, hvis langtidsvirkninger slet ikke er dokumenteret til bunds, ikke om at positionere sig politisk.

Bjarne Hansen

Jeg kan være kynisk og sige at det egentlig var et held at den unge mand sprang ud af vinduet i Odense, ellers var de andre unge i lejligheden sikkert døde, for så var de ikke blevet opdaget.

Nu er de blevet synlige, så nu kan de få hjælp.

Det er præcis det der er det altoverskyggende problem ved forbud og strenge straffe, at de der har alvorlige problemer gør sig "usynlige".

Sider