Han sagde det selv under det første retsmøde i sagen mod sig i Haag i går:
»Hele verden ved, hvem jeg er. Jeg er general Ratko Mladic.«
Der er ingen tvivl om, at FN's internationale straffedomstol (ICC) har fået fat i en af de tunge drenge. Med den tidligere serbiske hærchefs tilfangetagelse fik Jugoslavien-tribunalet (International Criminal Tribunal for the former Yugoslavia, ICTY) det momentum tilbage, som det mistede, da den tidligere serbiske præsident Slobodan Milosevic døde i sin celle i 2006. Det mener professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vester- gaard.
»Så længe Ratko Mladic var på fri fod og levede et stille liv i Serbien, var domstolen jo på en måde til grin. Det var med til at undergrave tilliden til, at systemet fungerede, men nu er den pil vendt 180 grader,« siger han.
Men sagens betydning for ICC er stadig afhængig af hele sagsforløbet. Domstolen har været stærkt kritiseret for langsommelige processer.
»Det ser ud til, at de har taget en stor del af den kritik til sig. De har skåret anklageskriftet væsentligt ned,« siger Jørn Vestergaard.
Det anklageskrift, der mødte Ratko Mladic i går i Haag, talte 11 punkter omhandlende folkemord, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Blandt andet står han anklaget for at være hjernen bag massakren i Srebrenica. Til sammenligning bestod anklageskriftet mod Slobodan Milosevic af 66 punkter.
»Man har haft en tendens til at ville have det hele med i anklageskriftet, og det handler om, at krigsforbryderdomstolen er et konglomerat af flere forskellige retspraksisser. Domstolens hovedformål er at give ofrene en form for oprejsning, og så må det i sagens natur være frustrerende, hvis det hele drukner i mere eller mindre vidtløftige detaljer,« siger Jørn Vestergaard.
I Haag proklamerede Ratko Mladic, at han fandt anklagerne »modbydelige« og ønskede ikke at forholde sig til dem. Han erklærede sig altså hverken skyldig eller ikke-skyldig. Ændrer han ikke holdning til anklagerne inden en måned, vil dommerne betragte det, som om han erklærer sig ikke-skyldig.
Politiske taler
Ifølge Jørn Vestergaard er det meget vigtigt, at retsformanden ikke tillader for mange af den slags udsagn, der har karakter af politiske taler.
»Det har der tidligere været tilløb til både i sagerne mod Milosevic og Karadzic. Det er en delikat balance, for man skal heller ikke begrænse deres udtalelsesmuligheder for meget, da det bare vil bidrage til deres martyr- status. Men samtidig er det vigtigt, at sagen holdes på sporet, og at retsformanden ikke lader det udvikle sig til enetaler.«
Ved det første retsmøde i Haag, som kunne følges live på tv og nettet, var 69-årige Ratko Mladic ikke synligt påvirket af det dårlige helbred, han påstår at være plaget af. Han lyttede opmærksomt gennem hele det 100 minutter lange møde, og et par gange smilede han og nikkede til de tilhørere, der fulgte sagen bag en armeret glasrude.
Mange af dem er pårørende til ofre for de forbrydelser, som Mladic står anklaget for. En af dem, Kada Hotic, der mistede sin søn, sin ægtemand og to brødre i Srebrenica, sagde til The Guardian efter retsmødet:
»Jeg så gennem glasset og sagde til ham: Jeg vil have, du skal vide, at du myrdede min eneste søn.«
Næste retsmøde finder sted den 4. juli.
Det er meget vigtigt, at retsformanden ikke tillader for mange af den slags udsagn, der har karakter af politiske taler.
En alvorlig begrænsning af den anklagedes argumentation. Krig er politik ført med andre midler. Der er foregået krigsforbrydelser på begge sider, men det er vinderen - og dermed vinderens politiske holdninger - der afgør hvilken politik der fører til krigsforbryderanklager.
Geórgi Dimitróv blev i 1933 arresteret i Berlin anklaget for at have deltaget i Rigsdagsbranden, men hans forsvar i retten blev internationalt kendt, og efter pres fra den internationale opinion blev han sat fri og undslap således den fascistiske hævn...
... det var nok ikke sket hvis Dimitrov var blevet fremstillet i Haag.
Domstolen er ganske rigtig ubetydelig og til grin. Et skamløst politisk instrument, som skal legitimisere bestrafningen af de allierede som ikke længere har vestens gunst.
Siden domstolens oprettelse har den været anvendt til at straffe taberne, mens vinderne gik og til stadighed fortsat går fri. Hvis det umenneskelige drab på tusindvis af jugoslavere udgør en krigsforbrydelse, så må de overlagte drab på millionvis af arabere, asiatere, afrikanere og syd/latin-amerikanere såmænd også udgøre en krigsforbrydelse eller hur [1,2,3]
Hvis vesten tillod at Nünbergs regler galdt os selv, så ville f.eks. samtlige USA's præsidenter siden 2. verdenskrig hænge og dingle i galgen ved siden af Saddam Hussein. Og herhjemme kan vi sende de sidste 3 statsminister samme vej, Rasmussen, Rasmussen og Rasmussen. [4]
Sandheden er at der er en meget nær forbindelse mellem tilgangen til våben, deres slagkraft og evnen til at begå overgreb og krigsforbrydelser, jvf. Stalin til Putin, samtlige Israelske statsministre, hele rækken af engelske statsministre og senest i række af hang-arounds til den vestlige verden - det pyttelille danske regime.
Så det er ganske nemt at stoppe de aller fleste, aller alvorligste krigsforbrydelser - hold op med at begå dem!
Og hold op med at sælge våben til krigsforbrydere!
[1] Vincent Bugliosi, The Prosecution of George W. Bush for Murder, Vanguard Press, 2008
[2] Michael Ratner, The Trial of Donald Rumsfeld: A Prosecution by Book, The New Press, 2008
[3] Christopher Hitchens, The Trial of Henry Kissinger, Verso, 2001
[4] Noam Chomsky, http://www.chomsky.info/talks/1990----.htm, 1990
Jeg troede at vi i vesten var kommet forbi retfærdigheden? Hvorfor fik Mladic ikke bare en kugle i ansigt - i betragtning af han dræbte flere end Osama bin Laden??
’A town betrayed – Srebrenica’: http://vimeo.com/25623292
En dokumentar (ca. 1 time)om begivenhederne der ledte op til Srebrenica-massakren, bl.a. med Mladics indtog i Srebrenica dagen før massakren, og som stiller spørgsmål ved enkle ’sort-hvid’-fortolkninger.
Co-produceret med NRK (norske statsradio) og med støtte fra bl.a. det norske filminstitut og det svenske fjernsyn.
”– Mange tenker på Srebrenica som et nytt Holocaust i Europa, der 8.000 ble henrettet. I realiteten var dette en del av omfattende krigshandlinger. Vi viser hvordan Mladic handler som general som skal ta kontroll over et område. Byen er forlatt, omkring 15.000 menn er stukket av, på vei gjennom serbisk område til muslimske linjer. Ingen vet hvor mange av dem som er bevæpnet. For oss framstår dette som en ekstremt kaotisk situasjon, ikke som en planlagt etnisk rensing, forteller Flyum.
Han er klar over faren for at filmen kan framstå som en unnskyldning for massehenrettelsene i Srebrenica.
– Vi har tenkt mye over den problemstillingen. Men vi har jobbet nesten utelukkende med muslimske kilder. Det er kommet fram mye ny informasjon om Srebrenica-massakren. Folk er opptatt av å fortelle hva som faktisk foregikk, for å få fram nyansene i det som skjedde. Overlevende etter massakren fortalte oss at de følte seg sviktet av sine egne i et spill om territorier. De muslimske lederne var villige til å ofre Srebrenica for å ta kontrollen i områdene rundt Sarajevo, sier Flyum.
For et drøyt tiår siden begynte Flyum i samarbeid med BBC å granske påstander om brudd på FNs våpenembargo under krigen i det tidligere Jugoslavia. Dette ble til filmen «Allies & Lies» i 2001, som ble distribuert til over 50 land...
– Iran, mujahedin fra Afghanistan og al-Qaida fikk komme inn i Bosnia med våpen og krigere. Krigen i Bosnia var med på å bygge opp det moderne al-Qaida, poengterer Flyum.
I dokumentaren bekrefter amerikanske etterretningskilder at USA visste om våpensmugling til muslimske styrker i demilitariserte soner.
– Med USAs stilltiende samtykke foregikk det storstilt våpensmugling til Bosnia, inkludert våpendropp like ved den norske FN-basen i Tuzla, ikke langt unna Srebrenica. ...
Framover jobber Flyum med et annet prosjekt som også har forgreninger tilbake til 11. september 2001 og arbeidet med våpenhandel: «Taliban Oil» har fått 100.000 i støtte av Fritt Ord, og ser på norske næringsinteresser i Afghanistan-regionen, der store oljeselskaper kjemper om kontroll over naturressurser.
– Vi ser på hvordan krigen i Afghanistan går inn i en større sammenheng enn bare å redde kvinner fra å bruke burka. En betydelig kynisme ligger bak hvilke kriger vi velger å gå inn i. Dels sikkerhetspolitisk, dels energipolitisk.
... mye av kimen til dagens kriger stammer fra Bosnia.”
Citeret fra http://www.dagsavisen.no/utenriks/article515488.ece 26. april 2011
Med venlig hilsen