Nyhed
Læsetid: 5 min.

Statsbankerot kan give masseudvandring fra Grækenland

Mens EU og IMF diskuterer, om de vil låne Grækenland flere penge, mister den græske befolkning langsomt respekten for systemet. Mange planlægger allerede nu at udvandre til andre egne af Europa
Mens EU og IMF diskuterer, om de vil låne Grækenland flere penge, mister den græske befolkning langsomt respekten for systemet. Mange planlægger allerede nu at udvandre til andre egne af Europa
Udland
22. juni 2011

PARIS »Jeg har flere studerende og venner, som græske bekendte har bedt om at sætte penge ind på en konto i Frankrig,« forklarer Joëlle Dalègre, professor i moderne græsk historie ved Institut National des Langues et Civilisations Orientales (Nationalinstituttet for orientalske sprog og civilisationer, red.).

Hun tilføjer, at når grækerne beder franskmænd om hjælp, så kan man kun gisne om, hvor mange euro de rigeste af grækerne allerede har placeret i schweiziske banker.

Og måske følger grækerne snart selv efter pengene til udlandet. I hvert fald forbereder de, der har mulighed for det, sig på at forlade landet og slå sig ned andetsteds. I fald Grækenland går bankerot.

Det bliver afgjort i hvert fald for denne omgang den 3. juli, hvor EU og Den Internationale Valutafond (IMF) skal beslutte, om de endnu en gang rækker en hånd ud til Grækenland og redder landet fra bankerot ved at låne det 12 milliarder euro til gengæld for en stribe gevaldige økonomiske stramninger i form af bl.a. privatiseringer.

Presset på eurolandene blev ikke mindre af, at der så sent i som forgårs kom en prognose fra det britiske Centre for Economics and Business Research, der forudsagde, at eurozonen er på vej til at blive opløst inden for de kommende fem år. Og at IMF fulgte op med en hidtil uset skarp advarsel om, at hvis ikke der blev taget afgørende og grundigt fat om sagen, ville uroen sprede sig til andre euro-lande og i vidt omfang også påvirke andre steder.

Med en voksende arbejdsløshed, der allerede ligger over 16 procent, tusindvis af lukkede forretninger, stigende skatter og nedgang i lønnen er presset på landet omtrent så massivt, som det kan være før det er for meget.

Og dog. En statsbankerot vil gøre alting værre, vurderer græske Takis Pappas, der er lektor i komparativ politik på University of Macedonia i Thessaloniki i Grækenland og i øjeblikket gæsteunderviser ved institut for politiske studier på universitetet i Strasbourg.

»Det ville simpelthen være katastrofalt,« forklarer han og ridser kort de økonomiske konsekvenser op:

»Landet ville ryge ud af kreditmarkedet, bankerne kollapse. Og i sidste ende ville landet alligevel ikke undgå strenge sparerunder, fordi pengene skal betales tilbage under alle omstændigheder,« vurderer han.

Masseudvandring

Ser man på den sociale side af konsekvenserne af en bankerot, er der først og fremmest hjerneflugt det er allerede tilfældet og massiv udvandring på programmet, forklarer Pappas:

»Grækerne har en lang tradition for at tage til udlandet og har for det meste haft succes med det. Så mange unge vil tage af sted i håb om et bedre liv. Jeg vil tro, I skal forvente at få nogle af dem til Danmark,« mener han og forsikrer:

»De er meget initiativrige.«

Ud over grækerne selv er der også en række indvandrere fra for eksempel Balkan de vil efter al sandsynlighed også udvandre igen til andre europæiske lande.

Hjemme i Grækenland, hvorfra medierne dagligt kan vise billeder af vrede demonstrerende, vil der til gengæld være risiko for social uro, mener Pappas. Ikke mindst fordi regeringen ikke nyder nogen vanvittig respekt i befolkningen. For eksempel har en stor del af grækerne valgt at se stort på et rygeforbud på offentlige steder.

Samtidig har grækerne en fornemmelse af, at regeringen blot bukker og skraber for 'udlandet', ikke mindst for Den Internationale Valuta- fond, forklarer Joëlle Dalè- gre.

»Derfor er det godt ikke at følge regeringens ordrer, for det svarer til ikke at gøre, som udlandet befaler,« siger hun.

Men vreden, eller nærmere raseriet, imod regeringen, EU og IMF er kun den ene halvdel af grækernes sindsstemning, forklarer Joëlle Dalègre. Den anden halvdel er håbløshed:

»Det er faktisk en farlig situation, for hvem skal udfylde det tomrum af politisk legitimitet? Jeg frygter, at en bankerot vil gøre tingene værre,« siger hun.

Krisen er europæisk

Det vil i givet fald ikke være første gang, den græske stat går bankerot. Og heller ikke første gang, landet gennemgår en alvorlig krise. Men scenarierne for det politiske regime, der bedst ville hjælpe landet videre, er få og ikke lige inden for rækkevidde alle sammen.

»Tidligere er der altid kommet en ny politisk klasse til magten, som har ordnet forholdene. Lige nu har vi ikke sådan en ny klasse,« forklarer Pappas.

Et andet scenario ville have været en koalitionsregering, men det gik i vasken i sidste uge, da det ikke lykkedes premierminister Georgios Papandreou at få oppositionen til at sluge spareplanerne, selv om han tilbød at opgive sin plads i regeringen.

»Vi har ikke tradition for koalitionsregeringer,« forklarer Pappas og nævner endelig en tredje mulighed, som er en regering bestående af teknokrater.

»Lige nu er der brug for politikere, der kan forhandle. Teknokrater og politikere ville være en god blanding,« vurderer han.

Breder man perspektivet ud og ser på, hvad en græsk statsbankerot vil betyde for euroen og EU, fortsætter de dystre meldinger, vurderer Pappas. Til en start vil bankerotten helt konkret ramme andre af EU's medlemslande, for størstedelen af den græske gæld er stiftet i europæiske banker.

Men på lidt længere sigt rejser det græske eksempel også spørgsmålet om, hvordan de europæiske ledere kan have troet, at man kan have en monetær union uden at have en politisk union?

»Euroen vil nok forsvinde, og ideen om Europa vil lide enorm skade,« siger han. »Den græske krise er europæisk«.

Den sandhed gælder ikke kun på nationalpolitisk niveau, men også på Syntagmapladsen i Athen, hvor demonstranterne for nylig fik opbakning fra den verdensberømte teaterdirektør Ariane Mnouchkine, der i sidste uge deltog i demonstrationerne sammen med sin avantgardegruppe, Théâtre du Soleil.

Til græsrodsorganisationen Real Democracy, der har lagt interviewet ud på YouTube, sagde Mnouchkine:

»Disse råb af indignation, kravet om retfærdighed, det, der sker på denne plads, og det, der sker i Madrid, er enormt vigtigt.«

Da hun blev spurgt, om noget i den retning også finder sted i Frankrig, lød svaret:

»Der er en lille bevægelse, som er startet i Frankrig også. Jeg tror, den hurtigt bliver meget større. Til efteråret kommer der til at ske det samme på Bastillepladsen i Paris. Den oprørske sindsstemning er den samme.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Never under-estimate the power of the people.

Anonymous, LulzSec, Det Arabiske Forår, Movimiento M-15, Democracia Real YA! er alle sammen symptomer på et sygt samfund i opløsning pga. forældede, elitære værdier og åbenlyse foragt for det store flertal af verdens befolkning.

Forhåbentlig kan de kommende dystopiske scenarier stille spørgsmålstegn ved legitimiteten af den regerende politiske magtelite. Ikke kun i Grækenland og Spanien og i arabiske diktaturer, men på sigt i hele verden.

Husk at det også kun er et spørgsmål om tid før USA går bankerot. Med deres astronomiske udlandsgæld, siger det sig selv at ingen rationelt tænkende investorer vil holde hånden under dem for evigt.

Anne Marie Pedersen

http://www.information.dk/62592

Artiklen er fra 2002. Mon vi ser en noget lignende på skrift inden for en overskuelig fremtid forstås. Dog med følgende rettelser: Udskift ordet Argentina med Grækenland, og udskift ordet dollars med euro.

Thomas Thomsen

En befolkning er ikke bedre end de politikere, den har valgt. De græske politikere er nemlig et resultat af den græske mentalitet. Nu lærer grækerne det på den hårde måde, og for en gang skyld får de forhåbentlig styr på økonomien - en gang ud i fremtiden.

Robert Kroll

Sådan set pricipielt enig med Thomas Thomsen.

Andre landes befolkninger har ikke stemmeret til græske parlamentsvalg - det er grækerne, der suverænt vælger deres egne politikere uden indblanding udefra.

Når det så går galt, så kan grækerne altså ikke bare forvente, at alle andre skal betale deres regninger og eftergive dem gælden.

.

Søren Kristensen

Never underestimate the weakness of the people, skulle man måske hellere sige, med henvisning til historien ad lib. og i dette tilfælde den græske modvilje mod at betale skat.

Henning Pedersen

Flot kort over EU-landende. De blå plamager må betyde et eller andet.

Lars Barfoed må have en viden om euroen, vi andre ikke har indsigt i, men jeg tror ikke det er fra grækerne.

citat: 'De er meget initiativrige'. Ja, det har de sandelig demonstreret. Blot ikke på en måde vi har brug. Pappas forventning om at nogle af dem tager til Danmark, kan kun opfattes som en trussel.

@ Anne Marie Pedersen:

Argentinerne sidestillede pesoen med dollaren. Hvorefter de alle tog på stranden som sædvanlig. Det svarer til, at en Trabant udfordrede en Ferrari. (Dengang).

I bliver nødt til at høre Max Keisers ord om Grækenland:

http://rt.com/programs/keiser-report/keiser-herbert-debt-greece/

Michael Kongstad Nielsen

Spørger man demonstranterne på Syntagma Square, hvorfor de blev ved med at stemme på de politikere, der førte Grækenland ud i pløret, bliver de en svar skyldig. Spørger man dem, hvad de synes, der skal ske i stedet, bliver de en svar skyldig. De ved det ikke, de protesterer bare.

I al beskeden hed ville jeg foreslå dem en ting. Sig til IMF og EU, at Grækenland stopper betalingerne nu. Gå bankerot. Se at få det overstået. Kreditorerne må lide de tab, de alligevel har regnet med. Og så skal der ellers startes på en frisk - helst uden for euroen, men virkelig efter en omkalfatring af store dele af samfundet. Bare på med vanterne.

Niklas Monrad

Den verdensberømte teaterdirektør udtaler »Disse råb af indignation, kravet om retfærdighed, det, der sker på denne plads, og det, der sker i Madrid, er enormt vigtigt.«

Det ville være godt, hvis han kunne uddybe præcis hvilken form for retfærdighed han efterlyser. Er det den form for retfærdighed, hvor grækerne sætter sig til bords og fylder sig, og siden sender regningen videre til naboerne?