Læsetid: 3 min.

Syrisk vrede over EU-sanktioner

Damaskus betegner EU's sanktioner som 'ensbetydende med krig' og lover samtidig at forvandle Syrien til et mønsterdemokrati
24. juni 2011

DAMASKUS/LONDON - Syrien langer nu ud efter den internationale 'indblanding' i dets indre anliggender og tager skarpt afstand fra nye EU-sanktioner, der også rammer lederen af den iranske revolutionsgardes al-Quds-styrke, som Vesten anklager for at have bistået med at knuse de seneste måneders uroligheder årtiers mest omfattende i Syrien.

Walid al-Moallem, Syriens udenrigsminister, betegner sanktionerne som »ensbetydende med krig« og lover samtidig at forvandle Syrien til et mønsterdemokrati.

Han anklager EU's medlemslande for at forsøge »at så splid og kaos«, efter at de er blevet enige om at forlænge deres straffeforanstaltninger mod Bashar al-Assads regime som reaktion imod dets hårdhændede forsøg på at slå protesterne ned en undertrykkelseskampagne, der har kostet mindst 1.400 mennesker livet i løbet af de seneste tre måneder.

The Guardian erfarer, at også general Qassem Soleimani, chef for eliteenheden al-Quds, er mål for EU-sanktionerne. Al-Quds er i forvejen underlagt amerikanske sanktioner.

Moallem benægter, at Teheran eller Syriens libanesiske protegé, Hizbollah, skulle være involveret.

Han fremhæver især Frankrig for at nære skjulte ambitioner i forlængelse af dets historie som Syriens koloniherre og opfordrer Tyrkiet til at »genoverveje« sin stedse mere fjendtlige holdning. Moallem beskylder endvidere al-Qaeda for at stå bag drab på sikkerhedsstyrker. Omkring 300 soldater og andre medlemmer af sikkerhedsstyrkerne skal være blevet dræbt ud over de civile ofre i dette blodige kapitel af Det Arabiske Forår.

Ministerens kommentarer viser, at det syriske regime spiller med musklerne midt i den overvældende negative reaktion på de reformforslag, som Assad fremsatte i sin tale mandag. USA opfordrede til »handling, ikke ord« som reaktion på denne tale, som blot er Assads tredje, siden krisen begyndte.

Rusland og Kina fortsætter med at blokere for Vestens forsøg på at få vedtaget en resolution, der fordømmer Syrien, i FN's Sikkerhedsråd.

Økonomisk pres

Britiske regeringsembedsmænd afviser Moallems bemærkninger. En talsmand for Foreign Office i London siger:

»Det er regimets egen brutale undertrykkelse af de fredelige protester, der skader det syriske folk og den syriske økonomi. Vi vil fortsætte med at øge presset på præsident Assad.«

De nye EU-sanktioner er rettet mod enkeltindivider og virksomheder i det syriske erhvervsliv i den hensigt at øge det økonomiske pres på regimet såvel som på Soleimani og to andre iranere, der anklages for at have leveret »militært udstyr og støtte«.

Syrien er ikke ubekendt med international isolation. Under Irak-krigen i 2003 var landet ofte skydeskive for kritik fra Washington. Spændingerne tog yderligere til i 2005, da Libanons tidligere premierminister Rafiq al-Hariri blev myrdet, selv om Damaskus konsekvent har benægtet enhver involvering i attentatet.

»De fleste syrere ville være forfærdede ved tanken om igen at skulle opleve den isolation, som Syrien måtte tåle i 1980'erne og i en del af 90'erne,« siger Rime Allaf, en syrisk analytiker ved tænketanken Chatham House i London.

»Hvor både regimet og overvejende også dets kritikere vender sig imod tanken om fremmed intervention, har sidstnævnte næret forventninger til diplomatisk pres fra Europa.«

Tror ikke på reformløfter

Men analytikere mener, at regimet stadig tror, at det kan inddæmme den aktuelle krise igennem en blanding af skærpet undertrykkelse og flere reformløfter.

Moallem lover reformer, der vil gøre det muligt for Syrien at »at give andre lektioner i demokrati«. Et lovforslag, der skal skabe rammer for nye politiske partier og dermed i teorien afslutte Baath-styrets dominans, er blevet offentliggjort i lighed med et præsidentielt dekret om at give amnesti til landets fanger politiske fanger dog undtaget.

Men den syriske opposition, som synes at vinde langsomt frem, afviste disse løfter som uoprigtige samt for lidt og for sent.

»Loven om partipluralisme er på papiret ikke dårlig,« siger en oppositionsanalytiker, der kun vil udtale sig under anonymitet. »Men ingen tror for alvor på, at regimet vil tillade ægte magtdeling, for det vil i sidste ende medføre dets egen undergang.«

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen Nida Hassan er et pseudonym for en journalist, der arbejder i Damaskus

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu