Analyse
Læsetid: 3 min.

'Træk mange soldater hjem men langsomt'

Præsident Barack Obama er klar med en plan for starten på den amerikanske tilbagetrækning i Afghanistan, men står i et dilemma: Hans sikkerhedsrådgivere er uenige om strategien, der har alvorlige konsekvenser for forholdet til Pakistan og dermed stabiliteten i hele regionen
Tilbagetrækningen i Afgha-nistan handler ikke kun om, hvorvidt afghanerne er klar til at varetage sikkerheden i landet. Forholdet til Pakistan er også årsag til bekymring i Det Hvide Hus. På billedet ses borgere i den pakistanske by Karachi, der protesterer mod USA's droneangreb.

Tilbagetrækningen i Afgha-nistan handler ikke kun om, hvorvidt afghanerne er klar til at varetage sikkerheden i landet. Forholdet til Pakistan er også årsag til bekymring i Det Hvide Hus. På billedet ses borgere i den pakistanske by Karachi, der protesterer mod USA's droneangreb.

ASIF HASSAN

Udland
14. juni 2011

WASHINGTON DC USA's præsident, Barack Obama, er klar med en plan for en gradvis tilbagetrækning af de amerikanske tropper fra Afghanistan.

Det stod klart i weekenden, da dele af planen blev lækket til flere amerikanske medier. Ifølge kilder i det nationale sikkerhedsmiljø ligger tallet højt, på 30.000 soldater, men til gengæld skal de hjem »langsomt«, ikke før om 12-18 måneder. Hermed forsøger Obama at tilfredsstille såvel høge som duer i sin egen inderkreds og i oppositionen.

Præsidentens officielle meddelelse ventes ikke før i slutningen af denne måned, men det står klart, at Obama er presset fra flere sider. Den demokratiske venstrefløj ønsker sig en hurtig exit, et ønske, som bakkes op af meningsmålinger, som viser, at vælgerne i betydeligt omfang mener, at drabet på al-Qaedas leder, Osama bin-Laden, var lig med mission accomplished i Afghanistan. I takt med at den økonomiske krise fortsat bider, og arbejdsløsheden endda er svagt stigende, er opbakningen til den meget dyre krig svundet ind. Nogle af de tungeste demokratiske fortalere for en 'signifikant troppe- reduktion' er vicepræsident Joe Biden, formanden for Senatets udenrigsudvalg, John Kerry og formanden for Senatets forsvarsudvalg, Carl Levin, der har krævet 15.000 mand hjem i år.

På den modsatte side står mere skeptiske røster fra Pentagon, først og fremmest den militære leder af indsatsen i Afghanistan, general David Petraeus, der snart overtager jobbet som chef for CIA, samt den afgående forsvarsminister Robert Gates. Ledelsen i det republikanske parti, der traditionelt ikke krydser klinger med forsvarsindustrien, er også forsigtige.

Bekymringen går på, om års arbejde med terrorbekæmpelse og opbygning af stærkere militære og civile kræfter i det afghanske samfund vil falde fra hinanden, hvis tropperne fordufter for hurtigt. En af skeptikerne er republikanernes præsidentkandidat fra 2008, senator John McCain.

Det pakistanske dilemma

Endelig er det Det Hvide Hus fortsat ikke kommet med et overbevisende, samlet svar på, hvordan USA får opfyldt sin anden store prioritet i regionen: at få Pakistan til mere effektivt at slå ned på Taleban. Hvis ikke amerikanerne formår at overtale pakistanerne til at bekæmpe de militante grupper med mere succes på deres side af grænsen, vil det blive endnu sværere at bevare stabiliteten i nabolandet i takt med at amerikanerne trækker sig tilbage. Problemet er, at jo mere USA taler om tilbagetrækning, jo mindre synes Islamabad interesseret i tilbagetrækning.

Robert Gates' kommende afløser, Leon Panetta, der i dag er chef for CIA, talte om den ustabile situation i Pakistan ved sin godkendelseshøring i Senatet i sidste uge.

»Der er fare for, at atomvåbnene (Pakistans, red.) kan ende i de forkerte hænder,« lød det. Han understregede ligesom udenrigsminister Hillary Clinton har gjort mange gange at Pakistan er »altafgørende«, både når det gælder den fortsatte stabilisering af Afghanistan, og når det gælder det stadig mere klart formulerede amerikanske ønske om at få Islamabad til at presse Talebans ledere i Afghanistan til forhandlingsbordet.

Forsoning

Spørgsmålet er, om nogen hører efter. Det så sådan ud, da den afghanske præsident, Hamid Karzai, og den pakistanske premierminister, Syed Yousuf Raza Gilani, lørdag i en fælles udtalelse nedsatte en kommission, der skal arbejde for »national forsoning« i Afghanistan, ligesom regeringen i Kabul også fortsætter deres bestræbelser for at få Taleban til at deltage i fredsforhandlinger. Forsoning er nøgleordet, også for NATO, når det gælder målet om, at afghanerne skal overtage styringen af deres eget land.

David Ignatius, udenrigspolitisk kommentator ved Washington Post og tidligere chefredaktør for International Herald Tribune, mener, at Obamas problem er en manglende klar strategi:

Svaret: en ny regional strategi.

»Tror de, der er fortalere for at 'holde kursen', virkelig selv på, at den afghanske hær selv vil kunne klare ærterne i 2014? Og er de, der vil trække sig ud hurtigt, klar over risikoen for, at Afghanistan kan glide tilbage i det mønster, vi så i 1990'erne, hvor de regionale stormagter, Indien og Pakistan, igen vil storfavorisere hver deres militante og etniske grupper og lokale krigsherrer? For mig lyder det som opskriften på permanent ustabilitet i det sydlige Asien. Min pointe er, at antallet af tropper, man trækker, må være afhængige af strategien, ikke omvendt.«

Ignatius påpeger, at de afghanske, pakistanske og indiske ledere alle ønsker, at amerikanerne trækker sig »men ikke hvis det skaber et magtvakuum, der efterlader dem mere sårbare«.

Opgaven for USA bliver hermed at skabe rammen om et nyt 'postamerikansk' regionalt setup i det sydlige Asien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her