Læsetid: 3 min.

USA: Cyberangreb svarer til regulær krig

Ifølge en ny doktrin er USA berettiget til at gøre gengæld med militære midler, hvis virkningen af et cyberangreb er lige så ødelæggende som et angreb med konventionelle våben
4. juni 2011

BOSTON USA's forsvarsministerium konkluderer i en ny strategisk doktrin, at et cyberangreb udgået fra en anden stat via internettet og rettet mod amerikansk infrastruktur svarer til en formel krigshandling.

Derfor skulle et forebyggende angreb og en gen- gældelsesaktion også med konventionelle militære midler være i overensstemmelse med krigens love, hedder det i et 30 sider langt klassificeret dokument om cyberkrigsførelse udarbejdet i Pentagon.

Forsvarsministeriet planlægger snart at offentliggøre en 12 siders version af dokumentet, skriver Wall Street Journal, som har talt med officerer med kendskab til den nye doktrin.

Proportionelt

Folkeretseksperten Gabor Rona fra organisationen Human Rights First siger til Information, at der for så vidt intet nyt er i Obama-regeringens doktrin.

»Vi har hele tiden vidst, at der er omstændigheder, under hvilke et cyberangreb kan berettige anvendelse af militær magt i henhold til FN-pagtens ret til selv- forsvar. Den afgørende pointe er, at magtanvendelsen ifølge krigskonventionerne skal være proportionel med truslen, at målet skal være af militær karakter, og at skader påført civile ikke må være ude af proportion med truslen,« siger Gabor.

Kilder i forsvarsministeriet siger til Wall Street Journal, at hvis USA kan sandsynliggøre, at computersabotage mod amerikansk infrastruktur eksempelvis en lammelse af bankvæsenet eller af flykontrolsystemet har samme skadeeffekt, målt i død og ødelæggelse, som en fjendtlig stats angreb med konventionelle våben, er USA berettiget til at gøre gengæld.

Lammelse af frihandel

James Lewis, cyberekspert ved Center for International and Strategic Studies, siger til avisen, at hvis virkningen af en lammelse af frihandel svarer til en flådeblokade, ville USA have ret til at gøre gengæld.

Et springende punkt bliver imidlertid at bestemme, hvem der er ansvarlig for cyberangreb, der ofte er ekstremt vanskelige at spore tilbage til kilden. Er det private hackere? Er det hackere, som finansieres af en stat? Eller er det en stat?

Hvor vanskeligt det er at identificere kilden, illustrerer det velkendte cyberangreb i 2008 mod Georgiens infrastruktur under krigen mod Rusland. Indtil for nylig var det generelt antaget, at Rusland stod bag, men en nylig undersøgelse foretaget af NATO fandt ikke entydige beviser herfor. NATO konkluderede, at Georgien ikke kunne gøre gengæld i henhold til princippet om selvforsvar.

Den nye strategiske doktrin for cyberkrigsførelse vil med sikkerhed vække stærk kritik i Kina, Rusland og flere andre lande, som alle er under mistanke for at være værtsnationer for de seneste års cyberangreb mod computere i Pentagon og hos flere amerikanske våbenfabrikanter.

USA er i kraft af sin åbenhed langt den meste sårbare nation over for cyberangreb; økonomiens og militærets afhængighed af internet- baseret kommunikation betyder endvidere, at virkningen af cyberangreb kan være mere ødelæggende i USA end i andre lande.

»I cyberspace står vi over for en langvarig trussel fra udenlandske efterretningstjenester, fjendtlige hære og kriminelle organisationer. Hvis vi taber denne kamp, vil det påføre vores økonomi og militære sikkerhed alvorlig skade,« hed det i en rapport fra Center for Strategic and International Studies i 2010.

USA vil reagere offensivt

Hidtil har forsøg i USA på at beskytte bankers, den offentlige sektors og militærets datanetværk været nytte- løse. Det er grunden til, at Obama-regeringen nu vil opstille retningslinjer for, hvordan USA håndterer de nye sikkerhedstrusler.

»En fæstningsmentalitet virker ikke. Vi kan ikke trække os om bag en Maginot- linje bestående af firewalls. Vi må hele tiden manøvrere, for hvis vi står i stampe, vil vi blive løbet over ende af vores modstandere,« sagde viceforsvarsminister, William J. Lynn III, i januar 2010.

Konkret betyder det, at Pentagon og landets fire største våbenfabrikanter og teknologikoncerner allerede er i fuld sving med at forske i og udvikle offensive cybervåben, som vil kunne bruges til at angribe potentielle modstandere.

Ideen er blandt andet at udstyre Pentagon og det elektroniske efterretningsagentur, National Security Agency, med instrumenter til at lamme fjendtlige datanetværk, inden de kan iværksætte angreb mod strategiske mål i USA.

USA's hær har allerede oprettet en særlig bataljon, Network Warfare Battalion, der skal være ansvarlig for cyberkrige. I øjeblikket udklækkes der kun 80 nye cybersoldater om året.

Men modangreb via internettet anses ikke at have en tilstrækkelig afskrækningseffekt. Derfor den nye doktrin, der lader Pentagon true en modstander med konventionelle militære magtmidler.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nej nej Johannes, amerikanske doktriner er altid ensrettede. Double standard tror jeg det kaldes, men de kalder det nok selv noget andet.