Læsetid 7 min.

Velkommen til Antropocæn

Det moderne menneske er blevet en planetforandrende kraft med den reelle magt over, hvordan Jordens fysiske og levende systemer udvikler sig de næste mange tusind år. Selv i et geologisk tidsperspektiv er der tale om en så dramatisk forandring af hele kloden, at den nuværende geologiske epoke, Holocæn, bør erklæres afsluttet og afløst af Antropocæn, Menneskets nye tid, mener geologer
geologi den antropocæne tidsalder CO2-udledning global opvarmning

Burj Khalifa (tidligere Burj Dubai) er en skyskraber i byen Dubai i de Forenede Arabiske Emirater, og er med sine 828 meter verdens højeste menneskeskabte struktur, der nogensinde er bygget. Mennesket er i dag en planetforandrende kraft med betydning for, hvordan Jorden udvikler sig de næste mange tusind år.

Christian Ringbæk
27. juni 2011

Man ser dem for sig. Fire professorer en amerikaner, en kineser, en brite og en hollænder krumbøjede over et bord, opslugt af at studere kryptiske tekster, komplicerede grafer og smuldrende fossiler. Eksekutivkomiteen i International Commission on Stratigraphy (ICS) med det betroede hverv at navngive epokerne i planetens lange historie.

Stratigrafi er læren om de geologiske lag, og ICS er stedet, hvor man samler den viden, der gør det muligt at skelne forskellige faser i Jordens udvikling.

Den største enhed på tidsskalaen er æonen, der ret beset betyder 'en evighed', og den første æon navngivet Prækambrium og reelt en superæon løber da også over fire milliarder år, lige fra planetens dannelse for 4,6 mia. år siden og frem til starten på næste æon, Phanerozoikum, for en halv milliard år siden.

Phanerozoikum betyder 'tydeligt liv' og markerer fasen, hvor de simpleste en- og flercellede organismer startede udviklingen mod bløddyr, fisk m.m.

Vi befinder os i dag fortsat i Phanerozoikum der er stadig tydeligt liv på Jorden men denne æon er underopdelt i mange æraer, der igen er opdelt i perioder navne som Jura-, Perm- og Kridttid spøger måske i hukommelsen som så yderligere deles op i epoker.

P.t. skriver vi perioden Kvartær, som indledtes for 2,6 mio. år siden, og hvis finere inddeling blev konfirmeret ved en afstemning i ICS i 2008.

Homo sapiens, det moderne menneske, opstod for omkring en halv mio. år siden i den Kvartær-epoke, der kaldes Pleistocæn. For knap 12.000 år siden, ved sidste istids ophør, overgik Pleistocæn til den nuværende og stadig ganske unge epoke kaldet Holocæn, der betyder den 'helt nye' fase.

Så vidt så godt. De fire professorer i ICS' eksekutivkomité og deres kolleger i diverse underkommissioner er vant til at jonglere med nye geologiske data og finjustere i den planetære kronologi.

I 2009 enedes man f.eks. efter fem års overvejelser og en afsluttende afstemning om at ændre definitionen på Kvartær-periodens start en anelse. Mildest talt ikke noget, der påkaldte sig en bredere offentligheds interesse.

Menneskets nye tid

Men nu er et større drama under opsejling. Eksekutivkomiteen er på vej til at få et forslag på sit bord, som rummer dybe eksistentielle, religiøse og storpolitiske perspektiver, og som med sikkerhed vil blive et hedt debat-emne på den globale scene, langt ud over de professorale geologcirkler. Det diskuteres allerede passioneret i naturvidenskabelige tidsskrifter og på forskeres blogs på internettet.

Det er forslaget om at erklære Holocæn afsluttet efter blot 12.000 år og en ny epoke indledt: Antropocæn: 'Menneskets nye tid'.

What's in a name, spurgte Shakespeare. Hvad betyder dog et navn? Svaret er, at netop dette navn kan blive skelsættende for, hvordan vi mennesker opfatter os selv og vores forhold til planeten.

Det kan inspirere til en ny bevidsthed, en ny ydmyghed og omsorg i omgangen med den skrøbelige klode. Eller det kan friste til yderligere arrogance og menneskelig almagtsfølelse i håndteringen af naturen derude.

For at forskerne kan beslutte sig for en lokalisering af begyndelsen på antropocæn, fokuserer de på steder, hvor de årlige lag dannes og undersøger f.eks. muddersedimenter ud for kysten ved Santa Barbara i Californien. Søbundssedimenter og iskerner fra Antarktis overvejes også.
Læs også

At navngive vor tid Antropocæn kan befordre en erkendelse af det afgørende, verdenshistoriske ansvar for klodens fremtid, som det moderne industrielle menneske har pådraget sig. Eller det kan stimulere en ultimativ, skæbnesvanger hybris i tolkningen af vor arts status og magt her på Jorden.

Selve udtrykket har spøgt i mere end 10 år. En af miljøvidenskabens pionerer, atmosfærekemikeren og nobelpristageren Paul Crutzen, kom på det omkring årtusindskiftet.

»Jeg var til en konference, hvor en eller anden sagde noget om Holocæn. Jeg tænkte pludselig, at det var forkert. Verden har ændret sig for meget. Vi er i dag i Antropocæn. Jeg fandt bare på ordet i farten. Alle var chokerede. Men det ser ud til at have sat sig fast,« fortalte Crutzen i maj til BBC under et møde i London om det muligvis forestående epokeskift i planetens historieskrivning.

På Skaberens bud

Dette er pointen og den skelsættende erkendelse: Verden, planeten, har ændret sig så meget, siden industrialiseringen tog fart, at det nu er korrekt at sige, at det moderne menneske er blevet den planetbestemmende faktor.

For første gang i 4,6 mia. år er der én art på Jorden, som ikke bare øver en vis indflydelse på økologiske systemer, atmosfæren, havet etc., men som er selve den med Crutzens ord »dominerende kraft bag ændringerne på Jorden« og samtidig har bevidsthed om det.

Mennesket er ikke længere én indflydelsesrig art, der har etableret egne revirer og skabt lokale forstyrrelser i den globale natur selve planetens fastlandsområder er i dag »menneskeskabte systemer, hvori naturlige økosystemer er indkapslet«, som formuleret for et par år siden af økologerne Erle Ellis og Navin Ramankutty i tidsskriftet Frontiers in Ecology.

Menneskeheden synes omsider nået så vidt, at det lever op til den kristne religions gammeltestamentlige bud fra Vorherre til de to første mennesker:

»Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden.« (Første Mosebog 1, 28).

Homo sapiens er, efter en halv million år, blevet skaber og hersker på sin planet. Med kraft til hvis professorerne hos ICS finder det at forme og derfor navngive en ny epoke i Jordens milliardårige historie.

den antropocæne tidsalder atomaffald atombombe atomalderen globale klimaforandringer
Læs også

Den geologiske tidslinje med alle dens navne er bare menneskeværk, bogstaver på papir som ikke vil blive studeret af andre skabninger, kan man indvende. Alligevel er der noget grænseoverskridende, nærmest frygtindgydende i overvejelsen om at definere en fase i klodens udvikling ud fra 'os', der kun har været til stede i den sidste titusindedel af dens historie.

At beslutte formelt og som en kendsgerning, at himlen, havet, bjergene, jorden og de levende skabninger nu er globalt underlagt i værste fald prisgivet vore handlinger, fornemmes som skelsættende, måske skæbnesvangert og i hvert fald voldsomt ansvarspådragende.

Den stratigrafiske kommission har nu nedsat en arbejdsgruppe med 19 medlemmer, ledet af geologen Jan Zalasiewicz, University of Leicester, som via grundige analyser og yderligere undergrupper skal arbejde sig frem til en indstilling til ICS, om der bør stemmes for at lukke Holocæn og definere en ny geologisk epoke med navnet Antropocæn.

Det vil tage år, men flere af arbejdsgruppens medlemmer er allerede i fuld gang med at indsamle og publicere dokumentation.

Planetforandring

Paul Crutzen, den australske klimaforsker Will Steffen og den franske historiker og filosof Jacques Grinevald alle medlemmer af arbejdsgruppen har for nylig sammen med den amerikanske miljøhistorier John McNeill publiceret en 25 sider lang artikel i Philosophical Transactions of The Royal Society med tunge argumenter.

Forfatterne siger, at den stærke markering af menneskets planetforandrende evne blev indledt med introduktionen i 1800-tallet af fossile brændsler først kul, så olie som drivkraft for Den Industrielle Revolution.

De nye industrisamfund brugte fire-fem gange så meget energi som de forudgående landbrugssamfund, der i sig selv brugte tre-fire gange så meget energi som de tidligere samler-jæger-kulturer.

»Mellem 1800 og 2000 voksede verdensbefolkningen fra ca. én milliard til seks mia., mens energiforbruget blev 40-dobbelt og den økonomiske produktion 50-doblet,« påpeger Crutzen og co.

Med den fossile energi fulgte evnen til f.eks. at fremstille kunstgødning ud af luftens kvælstof samt maskineri til skovrydning, jordbehandling, dæmningsanlæg m.m., som tilsammen intensiverede landbrugsdriften radikalt, forvandlede enorme naturområder på kloden til kulturlandskab og medførte stærkt stigende belastning af jord, vand og luft med forurenende stoffer.

Samtidig bredte byerne og vejene sig ud over planetens overflade i dag bor over halvdelen af verdens befolkning i byer med øget økonomisk aktivitet, øget forbrug og øget miljøbelastning til følge.

Behovet for råstoffer til den voksende verdensbefolkning og de ekspanderende industrisamfund ændrede klodens udseende, når bjerge og landskaber blev gravet væk, alt mens den fossile æras primære affaldsstof CO2 forsurede havene, opvarmede atmosfæren og udløste tiltagende klimaændringer, der blandt meget andet nu er ved at ændre udseendet og økologien i det hidtil tilfrosne Arktis.

Summen af forandringer og påvirkninger har som ultimativ virkning haft en dramatisk forøgelse af hastigheden, hvormed levende arter forsvinder fra planeten.

»Den aktuelle menneskeskabte bølge af udryddelser ser ud til at ville blive Jordens sjette store udryddelsesbegivenhed,« skriver Crutzen, Steffen og arbejdsgruppeformand Zalasiewicz i en artikel i tidsskriftet Environmental Science & Technology.

Den Store Acceleration

»Den menneskelige virksomhed skiftede gear efter 2. Verdenskrig,« skriver forskergruppen i Philosophical Transactions og betegner perioden efter 1945 'Den Store Acceleration', hvor hastigheden af alle processer er taget dramatisk til.

I artiklen præsenteres 24 udviklingsindikatorer lige fra antallet af McDonald-restauranter til atmosfærens CO2-indhold der alle stiger eksponentielt mod himlen fra omkring 1950.

Foruden teknologiudvikling peger forskergruppen på spredningen efter 2. Verdenskrig af »nyliberale økonomiske principper, karakteriseret ved mere fri handel og kapitalbevægelse« som central forklaring på de dramatiske vækstrater.

»Det, vi i dag betegner økonomisk 'vækst', er alt for ofte ensbetydende med en 'Stor recession' for det levendes netværk,« noterer Paul Crutzen i en tekst på Yale Universitys blog, Yale Environment 360.

Han påpeger også, at mange af påvirkningerne af planeten er permanente eller meget langsigtede og dermed vidnesbyrd om, at menneskets aktiviteter vitterlig har 'geologiske rækkevidde'.

»Allerede det, vi foretager os i dag, påvirker planeten i år 3000 eller ligefrem år 50.000,« anfører nobelpristageren.

Han og kollegerne bag Philosophical Transactions anbefaler år 1800 som startpunkt for en ny geologisk epoke kaldet Antropocæn. Der forestår nu års undersøgelser for ICS-eksperterne for at afgøre, om et sådant dramatisk skridt er videnskabeligt velbegrundet.

Anerkendes det officielt, vil Antropocæn ifølge Crutzen, Steffen og Zalasiewicz utvivlsomt blive »langt den mest politiserede enhed på den geologiske tidsakse.«

Allerede nu kan diskussionen begynde om, hvad det vil betyde for menneskets selvforståelse og fremtidige adfærd på den planet, vi har taget magten over. Kan det føre til en ny indsigt om os selv og dermed til en ny omsorgsfuld ansvarlighed?

Planeten og os

I hele sin historie har mennesket kæmpet med naturen for sin overlevelse. Nu har vi vundet i en sådan grad, at det er ved at bringe selve overlevelsen i fare. Mennesket er på alle niveauer blevet den dominerende forandringskraft på kloden, siger videnskaben.

Hvad betyder det for vores syn på verden og os selv? Kan vi leve op til ansvaret som det skabtes herre? Eller finde en ny ydmyghed i forholdet til naturen? Hvor er planeten og vi på vej hen?

Seneste artikler

  • Trøst: Det går over (hvis det ikke går under)

    12. juli 2011
    I Antropocæn, den ny geologiske epoke bestemt af mennesket, vil vore aktuelle handlinger få konsekvenser titusinder af år frem i tiden, siger forskerne. Hvordan skal vi forvalte ansvaret ved en magt, der kan blive bestemmende for både globale hedeture og næste istid?
  • Tilbage til (menneske)naturen

    9. juli 2011
    Kloden. Kun hvis vi kan komme bag om bevidstheden og det formålsbestemte, ind til den ordløse sansning af vores forbundethed med planeten og naturen, har vi en chance. For at mobilisere bevidstheden i overlevelsens tjeneste
  • At være eller ikke være selvdestruktiv det er spørgsmålet

    7. juli 2011
    James Lovelock, videnskabsmanden bag den smukke Gaia-hypotese om livet på Jorden, har næsten afskrevet mennesket som værende i stand til at håndtere de selvskabte klimatrusler. Men så kommer forskerkollegaen Peter Ward med den grumme Medea-hypotese og siger, at mennesket kun mennesket kan redde biosfæren fra selvmordet
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Kim Gram

hvis forstået på sådanne trivielle måder er socialconstructivisme jo objektivt gyldig, selv for s.k. hard science ( såsom geologi :-).

Brugerbillede for Søren Lom

Bortset fra en oldgammelt diskursion mellem geologer og biologer, hvorvidt biologien påvirker geologien, som geologer har haft svært ved at kapere (biologer har ikke haft det omvendte problem), så er disse inddelinger faktisk inderlige ligegyldige.

Biologien indvirker og vekselvirker med alt her på jorden, fra dybt nede i undergrunden til de sidste atomer i det yderste af atmosfæren. Og da mennesker er en del af biologien, så har vi selvfølgelig også en indvirkning. Ikke nogen stor ny ting, det er meget vigtige at beskæftige sig med hvordan og hvor meget vi skal belaste naturen med vores tilstedeværelse.

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

MOTHER EARTH STRIKES BACK

Tillad mig at servere denne lille appetitvækker.

Der er tale om åbningsreplikkerne i et interview, som den australske radiostation ABC/Lateline bragte i sidste uge. Debattørerne er de meget velkendte Thomas Friedman, som er pulitzervindende journalist og kolumnist på New York Times og forfatter til flere bøger, og Paul Gilding, der er tidligere administrerende direktør i Greenpeace International, nuværende bæredygtighedskonsulent og ligeledes forfatter.

"ALI MOORE: If climate change is like a car trip where the scientists have given us the ultimate destination and the question is are we there yet, Paul Gilding, are we? Are we at the tipping point?

PAUL GILDING: I think we are and I think there's only time to take kind of diversionary action. It's too late not to have an accident, we're going to have the crash, the only question is how severe is the crash and what will our response be in the process of slowing down.

So is it fatal or not is our question to answer still but certainly it's too late to avoid the accident.

ALI MOORE: This is what you call the great disruption?

PAUL GILDING: That's right and I think it's going to be a great disruption. I don't think it's the end of civilisation or of humanity but it's certainly the end of our economy as we know it and it's the end of this idea of endless consumerism, economic growth just going on and on endlessly to the point of absurdity in terms of our lifestyles but also to the point of absurdity in terms of our expectations that the planet can support that economy any further.

And I think we're now seeing the numbers stack up in terms of what the consequences of that are in terms of resource rising, oil pricing, arable land and so on. And so this will translate now into economic impact rather than just environmental impact.

ALI MOORE: Tell us Freedman, is Paul right? Is economic growth as we know it dead?

THOMAS FRIEDMAN: Well I think he's absolutely right. We obviously, we've been kind of locked on a growth path of building more and more stores to sell more and more stuff to be made in more and more Chinese factories powered by more and more coal so China could buy more and more T-bills to be recirculated back to America to build more and more stores to sell more and more stuff powered by more and more coal so China could earn more and dollars to be recirculated back...

We've been kind of in that loop and basically that loop is what we're seeing slowly grind to a halt here. We just can't keep it going that way.

My friend Rob Watson, who's the founder of Green Buildings likes to says, you know, Mother Nature, she's just chemistry, biology and physics. That's all she is. You can't talk her up you can't talk her down, you can't sweet talk her, you can't say, Mother Nature, we've having a bad recession. Could you take a couple of years off?

She's going to do whatever chemistry, biology and physics dictate and Mother Nature, to put it in American baseball terms, she always bats last and she always bats 1,000. So do not mess with Mother Nature and that's exactly what we're doing."

Jeg kan på det varmeste anbefale alle, at læse det fulde udskrift af interviewet. Det er artige sager, og det fortjener at blive debatteret på hele kloden. Ikke mindst på Informations debat.

Climate change 'will end economic growth'

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

Følg selv med i hvorledes Antropocæn udvikler sig dag for dag. Her er en ny hjemmeside, som lanceres af CSIRO ("The Commonwealth Scientific and Industrial Research Organisation is Australia's national science agency and one of the largest and most diverse research agencies in the world.")

Cape Grim Greenhouse Gas Data
The latest greenhouse gas data updated monthly from one of the cleanest air sources in the world.

Brugerbillede for Bill Atkins

”Den gud giver embedet giver han også forstanden...”

...er desværre ikke en sandhed.

Stakkels biodiversitet, biovelfærd og habitatpleje.

Brugerbillede for Niklas Monrad
Niklas Monrad

Det ville måske være på sin plads, at forfatteren henviste til artiklserien i The Economist som han har lånt så meget af. Forsiden den 28 maj : "Welcome to the Anthropocene"

Det er ikke klædeligt at Information gang på gang går på rov i andre publikationer uden på nogen måde at angive det nogetsteds i artiklen.

Brugerbillede for Jørgen Steen Nielsen
Jørgen Steen Nielsen

Kære Niklas Monrad.

Manus til denne første artikel i serien "Planeten og os" blev dokumenterbart afleveret tre dage før The Economist kom på gaden med artikel om samme emne. Så der er ingen rovdrift der. Også vores overskrift på forsiden var udtænkt inden - jordkloden har vore grafikere dog ladet sig inspirere af.

Debatten om Antropocæn bølger nu i en række internationale medier, hvad man blot kan glæde sig over. Håber den også vil bølge videre blandt Informations læsere

Brugerbillede for olivier goulin
olivier goulin

"... at det nu er korrekt at sige, at det moderne menneske er blevet den planetbestemmende faktor. "

Jovist - men små slag nu.

Glem ikke, at kloden med alle den moderne civilisations modifikationer, på et øjeblik, med blot et par middelstore prutter fra Moder jord, kan bombes et par epoker tilbage - ja måske netop i kraft af det moderne menneskes 'planetbestemmende' kræfter.

Menneskets tro på egen magt og betydning kender ingen grænser. Men naturen minder os jævnligt om, hvor ynkeligt underlagt vi er dennes luner.

/O

Brugerbillede for Niklas Monrad
Niklas Monrad

@ Jørgen Steen Nielsen,

Da jeg ikke tror, at du ville fremsætte urigtige påstande så direkte, som du har afvist min kritik, må jeg naturligvis trække den tilbage og blot forklare at den blev fremført baseret på eksempler på samme problematik her i avisen, som jeg tidligere har påpeget.

Mvh

Brugerbillede for John Fredsted
John Fredsted

Tak til Jørgen Steen Nielsen for en lærerig (jeg kendte for eksempel ikke til den præcise geologiske inddelingsterminologi 'æon, æra, periode, epoke', selvom jeg da bestemt har hørt ordene brugt) og psykologisk/filosofisk artikel.

Brugerbillede for Ole Falstoft
Ole Falstoft

'Homo sapiens er, efter en halv million år, blevet skaber og hersker på sin planet'
Ja lidt i stil med en måde passagerer om bord på et tog der ikke kan bremse er skabere og herskere af deres fremtid. Man kan se den bliver kort og kaotisk

Brugerbillede for Bente Simonsen
Bente Simonsen

Naturen er altid stærkest!
Ja, et par større puf fra Moder Jord og menneskeheden er i stor fare. Vi er her bare på hendes nåde.

Brugerbillede for Erik Rolfsen Nissen
Erik Rolfsen Nissen

Interessant artikel, som også er behandlet i The Economist nummer 28. maj - 3. juni 2011 her:

http://www.economist.com/search/apachesolr_search/anthropocene

Her er tonen dog lidt anderledes, idet det nok erkendes, at der kan være problemer, men den nye kraft i spillet er den menneskelige intelligens, hvilket gør, at alt håb - som man kan læse i tidsskriftet - langtfra er ude. Tja, det kan man jo mene om, hvad man vil, men det er sikkert godt for den økonomiske vækst - det grundlæggende mantra for The Economist. Men man kan jo selv sammenligne artiklerne de to steder.

Når jeg læser den slags, kommer jeg straks til at tænke på Påskeøen og andre civilisationer, der er kollapset på grund af overudnyttelse og ødelæggelse af det biofysiske livsgrundlag. Måske er den beskrevne situation i dag ikke i bund og grund så meget forskellig fra situationen på Påskeøen - lige før kollapset. Beboerne var sikre på, at den var hjemme, og de understregede det ved at gøre statuerne stadig større og mere imposante. De var en sandhed en både geologisk og biologisk kraft i et stort set lukket økosystem. Og udgangen er jo kendt. Ellers kan den studeres i detaljer i denne bog, som også af andre grunde kan anbefales:

http://en.wikipedia.org/wiki/Collapse:_How_Societies_Choose_to_Fail_or_S...

Det ser ud til, at vi har en situation, der principielt ikke adskiller sig fra situationen på Påskeøen, blot i en større skala. Nutidens imposante bygværker og megabyer kan måske sammenlignes med statuerne, og de er desto større og desto mere imponerende, jo nærmere vi er et kollaps. Hvis ikke intelligensen hos Påskeøens befolkning - og især i de ledende lag - kunne redde dem fra et økologisk sammenbrud, i en overskuelig lokal kontekst, så kan den forhåndenværende intelligens måske heller ikke klare det i en mere kompliceret global skala.

Principielt er der tale om den samme situation. Et lukket system. Stigende befolkning. Stigende rovdrift på og ødelæggelse af naturressourcerne. Overdreven tiltro til egne evner og intelligens. Effekt: uomgængeligt kollaps.

Det hele mindre om Overshoot med en meget letforståelig udgang, men selvfølgelig skal man ikke lade pessimismen råde totalt. Der er jo bevisligt nogle steder intelligens til stede.

Se i øvrigt:

http://www.press.uillinois.edu/books/catalog/63fae3tq9780252008184.html

Brugerbillede for Ole Falstoft
Ole Falstoft

Vi er ved at gøre os til en kort parantes i jorden historie. Et par 100 tusinde år er jo ingen tid i den forbindelse
Neandertaleren levede ca 500 tusinde år
Ud fra det kriterie var det en meget mere succesfuld art end Homo sapiens

Brugerbillede for Bente Simonsen
Bente Simonsen

Alle afgrænsninger gøres ud fra begrænset udsyn, - vi har ingen garanti for, at mennesket ikke fandtes på dinosaurernes tid eller endog før.

Teorier dannes ofte ud fra meget begrænsede viden (fund) - rene spekulationer oftest.

Brugerbillede for Philip C Stone
Philip C Stone

Fra Guardian, 20. 6.

Fish, sharks, whales and other marine species are in imminent danger of an "unprecedented" and catastrophic extinction event at the hands of humankind, and are disappearing at a far faster rate than anyone had predicted, a study of the world's oceans has found.

Mass extinction of species will be "inevitable" if current trends continue, researchers said.

Overfishing, pollution, run-off of fertilisers from farming and the acidification of the seas caused by increasing carbon dioxide emissions are combining to put marine creatures in extreme danger, according to the report from the International Programme on the State of the Ocean (Ipso), prepared at the first international workshop to consider all of the cumulative stresses affecting the oceans at Oxford University.

The international panel of marine experts said there was a "high risk of entering a phase of extinction of marine species unprecedented in human history". They said the challenges facing the oceans created "the conditions associated with every previous major extinction of species in Earth's history".

http://www.guardian.co.uk/environment/2011/jun/20/marine-life-oceans-ext...

Brugerbillede for Philip C Stone
Philip C Stone

ALI MOORE: This is what you call the great disruption?

The Great Disruption er navnet på Gildings nye bog. Den blev omtalt i Friedmans i New York Times klumme den 7. 6., som indeholdt bl.a. følgende citat fra bogen:

“If you cut down more trees than you grow, you run out of trees,” writes Gilding. “If you put additional nitrogen into a water system, you change the type and quantity of life that water can support. If you thicken the Earth’s CO2 blanket, the Earth gets warmer. If you do all these and many more things at once, you change the way the whole system of planet Earth behaves, with social, economic, and life support impacts. This is not speculation; this is high school science.”

http://www.nytimes.com/2011/06/08/opinion/08friedman.html?_r=1

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

Tak til jsn.
Det er de helt store linjer, der trækkes op, og jeg kan ikke lade være med at tænke: ”Har jeg som det lille menneske, jeg er, virkelig medindflydelse på en geologisk epoke?”
Der kan vel ikke tænkes en større afstand mellem en form for forbrydelse og en resulterende form for straf. Jeg kommer til at tænke på den filosofiske krølle: ”Fejlen ved hele systemet er, at der er for stor afstand i tid mellem forseelse og straf. Hvis straffen faldt omgående, så var det hele anderledes, nemlig, men så kunne vi nok ikke leve, for vi skal lige have lov til at ’more’ os lidt, inden straffen falder (den kage feder først i morgen).

Når vi som mennesker altid har kørt på den billet, er vi ikke indrettet til at tage en udfordring op a la: ”Den pære fra Argentina, der ligger der og smiler til mig, bør jeg ikke købe, for den bevirker CO2-belastning”.

Dengang jeg kørte i bil til arbejde (elastikkørsel 30km/t), og bandede over det, tænkte jeg ofte på, hvilken revolution der skulle til i vores alle sammens hoveder, før vi sagde nej til den livsform. Hvad skal man gøre? Skal jeg gøre noget? Hvad?

Ja, det er mig og dig og alle andre, der skal gøre noget, men vi er indstøbt i en form, som forhindrer os i at aktivere os. Vi er ligesom skabt, dannet, uddannet, til at være ofre, lidende, klagende, grædende og flæbende, men ikke til at sige stop. Og så er vi tilmed skabt til at sige: ”Hold nu op med det flæberi, det går nok alligevel. Se lyst på tingene og vær optimistisk (underforstået, gør intet).

Nu er vi så midt i menneskets nye tid, Antropocæn, ødelæggelsens tid. Kunne den dog bare blive ultrakort, så vi kunne gå ind i den næste tid, ansvarlighedens tid. Vi kunne til en begyndelse stemme på Per Clausen, Frank Aaen eller Lykketoft. Hvor fa’en bliver de andre af???

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

"Unfortunately, many advocating a smaller economy shoot themselves in the foot by rejecting anti-corporate struggle. These include Richard Heinberg, Pat Murphy and Ted Trainer, who have all made enormous contributions to the understanding of the ecological crisis."

"But all of us, especially environmentalists, must abandon the illusion that solar, wind and geothermal can be a source of infinite economic growth. And all of us, especially social justice activists, trade unionists and socialists, must abandon any misplaced belief that a massive reduction of energy requires any sacrifice in the quality of life. We must affirm if we change our values, change our society and change our economy, we can have great lives by focusing on people rather than the eternal accumulation of objects."

The deep green meaning of Fukushima
By Don Fitz

Brugerbillede for Kim Gram

socialconstruktivisme, lære om at verden er et fælles menneskeværk, sådanne lærer's almengyldigheder's hævdere, er næppe verdens allermest venstreorienterede lærere; selve de lærer
heller ikke. De kan og bør gøres meget bedre, dvs, meget mere venstreorienterede.

Brugerbillede for Martin Kaarup
Martin Kaarup

Og jeg som troede vor idiotiske tidsalder hed den 6. massedød (eng: the 6th extinction) som beskrevet af utallige videnskabsfolk.

Så sixtus-extinctus-by-proxy-homo-idioticus-cæn vil nok være mere passende for de fire navlebeskuere.

Brugerbillede for Atle Hesmyr

Mange kloge og småt resignerede kommentarer gennem spalterne her.

Et hovedproblem for vor art i skrivende stund er dog at medierne -- "pressen", tv-underholdningen og den almenne socialpornografi -- forkludrer mulighderne for intelligente informationskampanjer i den bedste oplysningsånd som engang preget den vestlige sivilisation.

Hvorfor ikke bare kuppe et par danske, norske og muligens også svenske aviser, folkens, og få en slut på den almene ødsling med dyrebar cellulose og andre råstoffer?