Læsetid: 3 min.

'Det er ikke os mod de andre, men os sammen'

Norge står sammen efter en tragedie, som bedst kan sammenlignes med en naturkatastrofe den kunne næppe være forhindret, lyder det fra to norske professorer. Men når chokket og sorgen har lagt sig, må samfundet reflektere over, hvordan det kunne komme så vidt for en vred, ung mand
Statsminister Jens Stoltenberg er handlekraftig, rolig og bevæget. Politi, brandvæsen og katastrofeberedskab fungerer også, og det er godt for selvfølelsen i et samfund, mener en norsk ekspert. 
 I går valfartede folk til Oslos kirker, ikke mindst til domkirken her, for at samles, trøste, tale sammen og tænde stearinlys.

Statsminister Jens Stoltenberg er handlekraftig, rolig og bevæget. Politi, brandvæsen og katastrofeberedskab fungerer også, og det er godt for selvfølelsen i et samfund, mener en norsk ekspert.
I går valfartede folk til Oslos kirker, ikke mindst til domkirken her, for at samles, trøste, tale sammen og tænde stearinlys.

Berit Roald

Udland
25. juli 2011

I går var det officielle Norge samlet i domkirken i Oslo, mens blomsterhavet voksede på Stortorget udenfor.

Norge er et land i sorg. Når chokket slipper grebet i nordmændene, skal der blive plads til eftertanke, men lige nu er sammenholdet det afgørende.

»Nu står alle sammen i Norge, og vi har set og hørt om, hvordan en overlevende fra Utøya blev hjulpet af sin muslimske ven. Det er ikke os mod de andre, men os sammen. Det er en vældig vigtig fortælling,« siger professor, psykiater og forfatter Finn Skårderud og tilføjer:

»Man skal være forsigtig med at romantisere, men vi må tro på og slås for, at vi står sammen som samfund.«

Lars Fredrik Händler Svendsen, der er forfatter og professor i filosofi ved universitetet i Bergen, peger også på, at samfundet ville være ændret markant og til det værre, hvis gerningsmanden havde været fra en anden kultur:

»Det ville have givet vind i sejlene til politiske organisationer, som jeg ikke sympatiserer med,« siger han.

Samfundet fungerer

Lars Fredrik Händler Svendsen mener ikke, at tragedien på sigt vil forandre det norske samfund ret meget:

»Ingen har rigtig haft tid til at fordøje det endnu, men min fornemmelse er, at nordmændene er indstillede på, at dette ikke skal få lov at forandre os. Det er som en naturkatastrofe; en tragedie af kæmpemæssigt omfang, som vi ikke har grund til at tro vil gentage sig. Derfor er der heller ingen grund til, at frygten skal bide sig fast.«

Til gårsdagens mindegudstjeneste kunne nordmændene se deres konge og dronning vitterlig opløst i gråd, mens statsministeren talte om den uforståelige tragedie:

»Midt i alt det tragiske er jeg stolt af at bo i et land, som har magtet at stå oprejst i en kritisk tid,« sagde Jens Stoltenberg og gentog sine ord fra fredag aften:

»Vi er fortsat rystet af det, der ramte os, men vi opgiver aldrig vore værdier. Vores svar er mere demokrati, mere åbenhed og mere humanitet. Men aldrig naivitet.«

Håndteringen af tragedien har ifølge Finn Skårderud vist, at det norske samfund fungerer:

»Vi har en politisk ledelse, som opfører sig eksemplarisk. Statsministeren har nu i to døgn stået frem som en leder skal gøre; han er handlekraftig, rolig og bevæget. Politi, brandvæsen og katastrofeberedskab fungerer også, og det er godt for selvfølelsen i et samfund.«

Når fredagens ufattelige hændelser er bearbejdet, vil det norske samfund stå over for spørgsmålet: Hvordan kunne det ske?

»Vi vil blive tvunget og stimuleret til at arbejde med at forstå mere om drenge og aggression. Men det handler også om, hvordan en psykopats psyke fungerer,« siger Finn Skårderud.

At ville skabe sig selv

Men fredagens massemord var en blanding af psykopati og skæbnens ugunst og ville ifølge de to professorer næppe kunne være undgået: »Der er nogle ensomme ulve, som kan jage i flok. Dem kan vi aldrig beskytte os i mod. Og det skal vi heller ikke kunne. Breivik har haft højreorienterede standpunkter, men han har deltaget i en åben debat. Det nytter ikke at lave et overvågningssamfund det vil den enkelte altid kunne komme uden om,« siger Finn Skårderud, som medgiver, at Norge på sin vis har mistet sin uskyld:

»Ja, det skete fredag klokken 15:26. Det er ikke en uskyld, som handler om al-Qaeda, men om, at nogle især nogle drenge falder igennem i samfundets masker. Meget af det her handler tilsyneladende om at gøre sig synlig på internettet. At skabe sig selv i verden på en perverteret måde. Det kan handle om ensomheden og dens konsekvenser det skal vi i hvert fald reflektere over,« siger han.

Heller ikke Lars Fredrik Händler Svendsen vil klandre myndighederne for ikke at have bremset den radikaliserede Anders Breivik: »Han har en afvigende politisk opfattelse, men det må man gerne have i et liberalt demokrati. Det nytter ikke at lave et strengere samfund, hvor man til sidesætter folks frihed, som man har gjort efter 11. september 2001. Vi må insistere på et liberalt demokrati.«

Ifølge Lars Fredrik Händler Svendsen er talen om den norske uskyld en anelse overdreven: »Vi er ikke blinde for, at terror kan ramme os. Men hvis nogen havde skrevet det her som en roman, ville man havde sagt, at plottet var for absurd.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her