Læsetid: 5 min.

Et bedre Norge vokser frem

Udåden i Oslo og på Utøya afspejler en indre kulturkamp i Norge, en kamp mellem en krigerkultur og en fredskultur. Reaktionerne viser, at gerningsmanden har fået det modsatte af, hvad han havde planlagt, skriver Norges to ledende kriminologer
I afmagt og medfølelse drog mange mennesker til fjorden og lagde blomster, tændte lys som en sidste respekt for de 86 unge ofre på Utøya, som ses i baggrunden samt de syv i Oslo.

I afmagt og medfølelse drog mange mennesker til fjorden og lagde blomster, tændte lys som en sidste respekt for de 86 unge ofre på Utøya, som ses i baggrunden samt de syv i Oslo.

JONATHAN NACKSTRAND

25. juli 2011

Fredag den 22. juli blev mareridtsdagen i Norge. Den spontane tolkning de første timer var den sædvanlige i vort land: Den muslimske verden slår tilbage. Med Koranen i deres hjerter har nogle ført krigene i Syrien, Afghanistan og Libyen hjem til Norge. Eller i det mindste: De siger tak for sidst.

Men så, ud på aftenen fredag, kom de første nyheder om endnu en forfærdelighed: massakren på sommerlejren. Man skal næsten være norsk for at forstå symbolværdien af Utøya, hvor det grusomme skete. Utøya har helt tilbage siden 1960'erne været samlingssted for Arbejderpartiets ungdomsbevægelse. Her har de været, de fleste af dem, der betyder noget i norsk arbejderbevægelse, først som unge på sommerlejr, senere tilbage som foredragsholdere. Her skabes identiteten, her knyttes båndene. Gro Harlem Brundtland havde været på øen samme dag kl. 13, som massakren skete, statsministeren skulle have været der dagen efter, derefter udenrigsministeren. Massakren var et angreb på arbejderbevægelsens grundfjeld. Det måtte da formodes at være en nordmand, som udvalgte dette mål. Og sådan var det.

En stærkt nationalistisk nordmand er pågrebet og har tilstået. Midt i forfærdelsen var dette en lettelse. Indvandrermodviljen fik ikke ny næring. Tværtimod.

Men hvis det ikke er et angreb fra den ydre verden, en muslimsk gruppe, som flytter krigen til Norge, hvordan skal vi så forholde os til dette ufattelige?

Måske skal vi se på begivenhederne og specielt på det som nu må følge som noget andet end krig mod ydre fjender. Dette er en indre kulturkamp. Det er en kamp om, hvilke værdier som skal have lov at råde, hvilke tanker der skal få lov at styre i landet. Sagt meget kort: Skal vi give hegemoni til en krigerkultur i landet eller til en fredskultur?

Fredskulturen

De første svar, som er kommet fra ledende politisk hold, har været præget af klar opslutning om fredskulturen. Statsminister Jens Stoltenberg har taget en fast ledelse og igen og igen peget på solidariteten med ofrene for katastrofen og på behovet for at bevare det Norge, vi kender og holder af. Justitsminister Knut Storberget har sammen med ledende politikere fra næsten alle partier gjort det samme. Og vi ser i disse dage solidaritet og hjælp i praksis. Der er udført mange modige og udholdende handlinger for at hjælpe nødstedte. Mange har været stillet over for forfærdende etiske dilemmaer. Rystende må det have været for ferierende og fastboende at ro ud på fjorden mod Utøya for at samle sårede mennesker op, som kæmpede i vandet, men så at måtte afvise nogle, fordi båden ville synke, hvis flere blev halet om bord. Professionelle hjælpere af alle slags er trådt til.

De første overlevende er nu sendt hjem med chartrede fly. Over hele landet står folk klar til at tage imod. Gennem handling og ord bliver det markeret, at vi vil bevare et samfund bygget på fællesskab og solidaritet. Som en samlet karakteristik: De positive sider ved det norske samfund er tydeliggjort. Det ser ud til, at der er skabt en stærkere bevidsthed om nogle grundlæggende værdier. Vores identitet som et åbent samfund bygget på fællesskab og demokrati er styrket.

Krigerkulturen

Men så er der den anden kultur, krigerkulturen. Medierne er fulde af spekulationer om gerningsmandens formodede psykiske habitus. Men der er også behov for at spørge om noget andet, noget mere: For det er jo sådan, at der også findes en anden kultur i landet. En, der er baseret på at være sin egen lykkes smed, at komme frem, foran andre. Mobiliteten er stor, lighedsidealerne er svækkede og velfærdsidealerne med dem. Jo større afstand til andre mennesker, desto lettere er det ikke at se dem som mennesker, men i stedet at se dem som ting noget, der kan fjernes. Lige før det forfærdelige skete, skrev gerningsmanden på sin blog: »One person with a belief is equal to the force of 100.000 who have only interests

Og så er der selvfølgelig vor konkrete krigsdeltagelse. Det er norsk politik at føre krig i Irak, i Afghanistan, i Libyen. Krig som vold bliver legitimeret.

At dræbe bliver også legitimt på anden vis. Markedet bugner af krigsspil, nogle af dem skabt til oplæring af USA's soldater. Noget andet følger også med internettet: Ensomme ulve kan finde hinanden, måske ikke for samvær, men til støtte og opmuntring for bizarre minoritetsstandpunkter. Nogens beundring at varme sig ved, et ønske om at forklare og formidle. Vi kender denne reaktion fra beskrivelsen af andre forfærdende drab. Fra USA beskriver Jack Katz gerningspersoner, som tager livet af andre ud fra en forestilling om at skulle redde hele samfundet. Michel Foucault skriver om Pierre Rivière, som i 1830-tallet dræbte sin mor, søster og bror netop for at redde moderen, og som skrev 60 sider, hvor han forklarer sine handlinger.

Den stærke mand

Mens dette skrives, strømmer der stadig nye oplysninger frem. I skrivende stund får vi at vide: Gerningsmanden havde planlagt drabene i årevis. Og som Pierre Rivière har han skrevet om det. Over 1.516 sider gør han rede for sine grunde og sine planer om massakrerne. Det er nationalisten, som træder frem. Den stærke mand, som vil redde landet fra urene racer og fremmede kulturer. Engang ville man takke ham.

Vidkun Quisling, stifteren af det norske naziparti i 1930'erne og under krigen norsk statsleder med tysk opbakning, mente det samme, da han mod krigens slutning søgte sig en stilling som præst i en fjern norsk bygd.

For at få realiseret sine idealer ville gerningsmanden ramme samfundet, samfundsopbygningen og den måde, vort samfund styres på, siger hans advokat. Hans klient ser myndighederne som ansvarlige for den multikulturelle politik, som føres. Han ville fjerne dem. Derfor fjernede han civilisationens grænser.

Norge er mobiliseret

Men han har fået det modsatte af, hvad han planlagde. De uhyrlige hændelser har mobiliseret det norske samfund. Det, der er sket, ser ud til at føre til større forsigtighed i diskussioner på tværs af traditionelle politiske skillelinjer. Tonen i den politiske debat vil blive dæmpet, antager både justitsministeren fra Arbejderpartiet og lederne af Højre og Fremskridtspartiet.

Måske vil også grænserne for, hvordan vi ser og taler om indvandrere ændre sig, så det fremover bliver vanskeligere at bruge den type betegnelser, som holder andre nede og ude. Måske skabes der også en større nærhed mellem politiske ledere og befolkningen. Begivenhederne samler på tværs af landsdele og samler også på tværs af etnicitet på Utøya var der unge med baggrund i mange kulturer og forskelligartede miljøer.

Tragedien i regeringskvarteret og på Utøya vil føre til flere tekniske tiltag som bombefilm på vinduer, mere synlige afspærringer og sikkert mere kontrol, som minder os om utrygheden. Men det ser i skrivende stund ud til, at linjen fra de allerførste reaktioner med vægt på at tage vare på grundværdier som sammenhold og fællesskab bliver styrket.

Nils Christie er sociolog, professor i kriminologi ved Oslo Universitet. Som norsk kriminologis nestor har han i en menneskealder præget samfundsdebatten i Norge og er æresdoktor ved bl.a. Københavns Universitet.

Hedda Giertsen er professor i kriminologi og retssociologi ved Oslo Universitet. Har skrevet en række bøger om bl.a. straf, vold og racisme

© Nils Christie, Hedda Giertsen og Information Oversat af Jørgen Steen Nielsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Forhåbentligt også bedre tider for Tv2News.

Det var vitterligt skræmmende at se Niels Brink nærmest søge den islamiske vinkel i en grad, at man nærmest sad og undrede sig over om, hvorvidt han egentlig gerne så at det var en muslim som stod bag angrebet. Hans baggrund for at gøre det var noget nær ikke-eksisterende.

Da man fik at vide, at gerningsmanden var nordisk af udseende, begyndte Brink såmænd at køre på om den pågældende meget sandsynligt kunne være konvertit.

Man kunne ellers håbe at han ville holde sig for god til at danne et så stereotypt billede - når man vitterligt ingen ide havde om, hvad der foregik.

Til en anden gang: Det man som seer ønsker er en nøgtern og saglig tilgang til tingene. Vi har ikke behov for at såkaldte eksperter går med på laveste fællesnævner. Man kan med rette forvente mere.

Jesper Wendt

Modviljen fra systemet vokser støt mod globaliseringen, da det ikke er gearet til at håndtere det. Det kan måske være en del af årsagen til den eksplosive højredrejning. Kontrol har sin berettigelse i et omfang, men kan aldrig stå alene.
Irritationen over internettet er til at få øje på, men det er ikke løsningen at lukke skodderne i.

En ny type handling i afmagt og frustration vil dannes, så det vil være lånt tid.

Kristian Rikard

Ja, nu sammenligner man såmænd også tragedien i Norge med 11. september. Det er så forkert, som det kan være!
Det bedste jeg kunne ønske mig var, at Danmark og Sverige gjorde deres indflydelse gældende i EU fra imorgen kl. 06.00 dut.
Hvis det offentlige Skandinavien kan finde ud af at holde 1 minuts stilhed imorgen, så burde det også være muligt i den svindende solidaritets navn at kunne mobilisere de andre EU lande til at gøre det samme.

Glimrende artikel af Nils Christie og Hedda Giertsen. De gør opmærksom på at udåden i Oslo og på Utøya afspejler en indre kulturkamp i Norge, en kamp mellem en krigerkultur og en fredskultur.

Det er uhyre vigtigt, at denne kulturkamp bliver udstrakt til alle de skandinaviske lande, og at den norske tragedie bliver startskuddet til at alle gode kræfter forenes i kampen mod den højreradikalisme, der som en hæslig smitsom sygdom har bredt sig over hele Skandinavien.

I den sammenhæng er det uhyre vigtigt og afgørende at de danske socialdemokrater og folkesocialister opgiver deres lurepasseri og melder sig aktivt ind i kampen mod højrepopulismen.

Det er uhyre vigtigt at S og SF indser at det var en historisk fejltagelse, da de efter nederlaget ved seneste valg i panik begyndte at overtage højrepopulisternes retorik og politik.

Hvis massakren på Utøya ikke kan få S og SF til at ændre deres udlændingepolitik og deres leflen for den indre svinehund ,er der intet der kan, og så ser det for alvor sort ud for Skandinavien.

Hvis de S og SK ikke kommer til besindelse, er de gode kræfter i Skandinavien dømt til at tabe kulturkampen mellem krigerkulturen og fredskulturen.

Søren Blaabjerg

Nu skal det blive ganske spændende at se, om Jyllands-Postens kulturredaktion og Kurt Westergaard vil finde anledning til at bringe dristige karrikaturer vendt mod højreekstremismen, f.eks. med paster Langballe som passende karrikaturoffer.

Martin Kaarup

Et bedre Norge vokser frem?!

Så ifølge den sindsforvirrende logik som overskriften indebær, så skal en massemorder altså dræbe 1.000 for at få et endnu bedre samfund?!

Dvs. Al-qaida er nationbuilders af helt fantastiske samfund?!

Bevar os vel, hvis det var sandt.

@Søren Blaabjerg
Ja, man kunne lave en pragtfuld karrikaturtegning af Kurt Westergaard, med en minatureudgave af Utøya anbragt i den store hat Westergaard ynder at gå rundt med.

Som undertekst kunne der stå noget i stil med: Længe leve de åndelige brandstiftere på Jyllands Posten!

Kaspar Olsen

Det er givetvis skræmmende for samtlige nordiske medier at have fået at vide, at massemorderen Breivik var en både ivrig og ekstrem debattør.
At en lignende ekstrem højreekstremistisk debativer kan anes i Danmark er uhyggeligt, men understreger trusselsbilledet mod det danske samfund, og følgende spørgsmål må derfor stilles af rette vedkommende til Justitsministeren og PET således at det kan opklares; hvor mange uerkendte Breivik kloner findes der her i Danmark?

Anne Marie Pedersen

Nils Christi's ord lægger jeg stor vægt på. Lad os håbe det er sandt, hvad han skriver. Jeg husker Bush ord "Islam is peace".

Men måske det er analyser som denne, der skaber reaktionen på tragedien frem for beskriver den. Og i så fald kunne vi måske godt bruge lidt flere af hans slags, der skrev på denne måde.

Det er på tide, at Politiken og især JyllandsPosten får lukket for de hadefulde og anonyme læserbreve, der finder vej til spalterne.

Det er på tide at de får at vide at deres holdning ikke er acceptabel. At de er en skændsel.

At de skal pottetræne og blive stuerene hvis de vil høres.

Niels-Holger Nielsen

Martin Kaarup

Jeg læser artiklen som et håb. Kun fremtiden kan jo afgøre hvad denne hændelse kommer til at betyde for det politiske Norge.
---------------------
Man kan vel stadig frygte, at antifascister og militante venstrefløjsfolk som sædvanligt slås i hartkorn med højreekstremister, at vi skal høre summen om at den slags fremelsker hverandre. Jeg kunne godt forestille mig at reaktionen mange steder blev at det hele skyldes yderfløjene, sådan fifty-fifty. Og så må støtten til de zionistiske statsterrorister ophøre. Det er jo frygteligt at høre Søren Espersen glorificere dem i en uendelighed. Og så må vi holde op med at feje tragedier som nedslagtningen af tamiler på Sri Lanka ind under gulvtæppet. Når stater optræder som terrorister, er det vanskeligt at se hvordan man kan komme problemet til livs. Men først og fremmest, lad os starte med at tage vort lands krigeriske adfærd rundt omkring i verden op til revision. Det er her vi finder den sande legitimering af vold.

Anne Marie Pedersen

Kan man virkelig få lov til at sende anonyme læserbreve med kontroversielt indhold til de aviser Torben? Det er da ikke i orden. Altså især den del med anonymiteten.

Kristian Rikard

Torben Skov,
Tror du det hjælper at lægge bånd på JP og tildels Politiken?
Og så rent fagligt i al tragedien. Der går ikke mange af Breiviks slags på dusinet, ja snesen. Faktisk er
sandsynligheden for at et lignende eksemplar af racen i original udgave fødes igen meget meget lille.
Og det siger jeg rent professionelt, som en der har beskæftiget sig med teoretisk statistik i mange år.
Derfor synes jeg også at det er utroligt svært at motivvurdere et så fremmedartet individ - for mig er det i hvert fald.
Og så synes jeg, at Jens Stoltenberg har sagt noget ret klogt de to gange jeg har set ham i TV. Han undlader at tale højre og venstre, sikkert fordi han kommer af en politikerfamilie, og de ved da om nogle, at politik er vigtigt, men der er andre ting som er langt vigtigere.

Jesper Wendt

Hvis man prøver at undertrykke den bevægelse vil det få negative konsekvenser. De skal mandsopdækkes fra sidelinien, så man er klar til at gribe ind.

Kaspar Olsen

-"Der går ikke mange af Breiviks slags på dusinet, ja snesen. Faktisk er
sandsynligheden for at et lignende eksemplar af racen i original udgave fødes igen meget meget lille."

Et beskidt dusin Breivik-kloner er 12 for meget.

Kl 8:38 imorgen på TV2 stilles spørgsmålet ellers af morgen TV; Hvem er Breiviks danske sympatisører ?

Kristian Rikard:

»Faktisk er sandsynligheden for at et lignende eksemplar af racen i original udgave fødes igen meget meget lille.«

Nu har vi inden for godt et års tid oplevet en højreradikal massemorder i såvel Malmø som i Oslo, og så vil Kristian minsandten overbevise os om, at det er sandsynligt, at vi ikke igen vil opleve noget tilsvarende.

Jeg giver godt nok ikke meget for Kristians sandsynlighedsregning, og jeg tør faktisk godt vædde en kasse øl på, at den højrerdikale voldsterror vil forfølge os mange år ud i fremtiden.

Kristian Rikard

Chr. Larsen,
Jeg skrev om sandsynlighed i forbindelse med at motivvurdere. Men hele min pointe gik i en lidt anden
retning end du synes at opfatte - OK?

Henrik Petersen

Tingene er måske sat lidt på spidsen i løbet af de sidste dages dramatiske begivenheder. Mig bekendt er der ikke meget krigerkultur i de ret så fredfyldte og gemytlige nordmænd. At der altid vil være en sindsforvirret idiot eller to blandt et par millioner mennesker, herunder også Norge, vil man nok aldrig helt kunne undgå - desværre.

Kære alle.

Jeg udtrykker selvfølgeligt min egen holdning. Den er sikker også sat på spidsen pga. de forfærdelige hændelser i Norge. Jeg må ærligt erkende at mine holdninger pt. ændres af et sind der er i oprør over hændelserne i Norge. Jeg har jo før argumenteret for åbenhed i medierne og mod censur. Jeg er ikke længere sikker på det holdbare. I hvert fald ikke hvis alle udsagn og holdninger er ligeværdige.

Mange af de holdninger der finder vej i nævnte medier er uden for pædagogisk rækkevidde. De er kompromiløst hadefulde. Dogmatiske i substansen og er ikke debatsøgende. Nærmere tilsvinende og modbydelige.

Uanset om det er anonymt eller ej bør den slags hadefulde indlæg ikke finde vej. Dermed legaliseres netop de holdninger der udtrykkes.

Xenia Stampes blog er pt. lukket for kommentarer pga. dette.

Selvfølgelig er det ikke gjort med at udelukke disse skribenter. Medierne må også tage afstand til disse holdninger hvis ikke de skal ende som rene talerør for ekstremisme, xenofobi og især islamofobi.

Hvad vi nok alle savner(bevidst eller ej) er kritisk journalistik. Alt det meningsdanneri og medieheltedyrkelse er sgu et demokratisk sygdomstegn.

Tilgiv mig. Men jeg er yderst frustreret over situationen og er sikkert forvrøvlet. Måske er det ikke kun Marlene Wind der bør tage en mediepause.

Jens Høybye

Folk der sætter demokrati = med total ytringsfrihed, kan ved terroen i Norge se følgerne.

Ytringsfrihed under ansvar indebære et ansvar for ikke at svine andre til for at fremme egne interesser, herunder også pressens hang til at markere ytringer på en måde der sælger aviser og TV-nyheder.

Ansvaret for ytringer og disses følger ligger på den eller de der konkret ytrer sig, og især også på/hos dem der for egen vinding og bevarelse af magt, som set i de sidste 10 - 15 år, har forsvaret dem der med alle midler og fordomme ytrer sig alene for at bevise ytringsfriheden.

Man kan derfor ikke hævde, at Danmark politiskt har bidraget særligt aktivt og positivt for en bedre og mere tolerent verden, når man for 90 mandaters skyld betegnes som værende naiv rundbordspædagogisk landsbytosse, hvis man går ind for næstekærlighed og tolerence, også overfor udenlandske kulturer, og så samtidig ikke er "mørkeræd".

Jens Høybye

Af to mulige cenarier, Oaklahoma City eller islamisk terror, valgte udlandet, men især Danmark, at nu var islamisk terror nået til Norge.

Udlandet, men især Danmark, kan lære meget omkring værdien af konkret og sandfærdig retorik af det norske politi og Norges regering.

Konsekvent, mens alle andre kaldte det islamisk terror, kaldte Norge (norsk tv) situationen for en tragedie, man ikke vidste hvem der stod bag, og ikke havde set iden 2. Verdenskrig.

Selv da nordmændene havde anholdt en nordmand, fortsatte teorien om udenlandsk terror, for sådan en voldsom handling kunne ikke logistikmæssigt udføres af en enkelt person.

Det var forstemmende og tankevækkende, at alt imedens Norsk TV og norsk politi løbende kom med udtalelser, sad danske kommentatorer og underløb troværdigheden af de nyheder norsk tv og politi udsendte.

Ole Brockdorff

”Ingen kan stoppe en gal mand”, skrev chefredaktør Poul Madsen fra Ekstra Bladet i sin leder søndag om den norske højreradikale galning, og henviser til informationerne om, at morderen var udstyret med våbentilladelser og et selvstændigt firma, der lovligt kan indkøbe de ting, som anvendes til produktionen af en kraftig gødningsbombe.

Efterretningstjenesterne og politiet i Norge har ikke haft en chance for at ”spotte” denne enlige galning, inden han gennemførte sin vanvittige massakre på de unge politikere, og påførte så mange familier dyb sorg. Poul Madsen har derfor en god pointe i sin leder, når han konkluderer, at offentlighedens svar på ugerningen skal være fortsat at kæmpe for demokrati og åbenhed, og ikke på nogen måde lade os bremse af frygten gennem begrænsning af det frie ord, for demokrati og åbenhed er lig med ytringsfrihed.

Retten til at ytre sig frit er ”kronjuvelen” ”i ethvert demokrati, og vores forfædre i Norge og Danmark har kæmpet hårdt for denne rettighed gennem mere end 100 år. Ingen terrorister skal få lov til at knægte det frie ord med deres ugerninger. Hvad enten de er religiøse fanatiske muslimer, kristne fundamentalister, ateistiske fundamentalister, venstreradikale, højreradikale eller to professorer på et universitet. Og dèn filosofi skal alle frihedselskende mennesker i demokratierne stå fast på gennem udvisning af forståelse, medfølelse, fællesskab og samhørighed på tværs af politisk observans, når frygtelige morderiske tragedier som disse sker på vores fædrene jord.

Ugerningen var et angreb på selve demokratiets eksistens.

Den norske 32-årige mand har forrådt alle frihedselskende demokrater med sine afskyelige handlinger i fredags, men nøjagtig som vi ikke kan dæmonisere og udstøde alle de lovlydige muslimer fra samfundet, hver gang en muslimsk galning dræber mennesker, ja, så kan man heller ikke dehumanisere vælgerne hos det norske Fremskridtspartiet, blot fordi en splittergal højreradikal mand med tidligere rødder i partiet begår massemord på nogle unge socialdemokratiske politikere.

Men det kunne alligevel være ganske interessant, at høre de to professorers mening om, hvordan den norske befolkning mon ville have reageret menneskeligt og følelsesmæssigt på fredagens ufattelige omfang, hvis det i stedet havde været en muslimsk galning, der havde sprængt det indvandrerkritiske Fremskridtspartis hovedkvarter i luften, for derefter at myrde 92 unge mennesker fra partiets ungdomsorganisation på en ø-sommerlejr.

Ville et bedre Norge have vokset frem i forlængelse af en sådan tragedie? Ville befolkningen også have udvist fællesskab og samhørighed over for de indvandrerkritiske og EU-kritiske unge politikere hos Fremskridtspartiet, alene for at værne om demokratiet og folkestyret som verdens bedste politiske styreform for alle frihedselskende mennesker? Eller ville flertallet af nordmænd bare sige, at de med deres førte politik selv var skyld i massakren?

Jeg kender ikke svaret.
Men jeg frygter det.
Takket være den uhyggelige politiske korrekthed i Norge …

Jens Høybye

@ Kim Carl Steffensen

Total ytrinsfrihed er er ikke deffinition på frihed.

Derimod er frihed noget personligt bl. a. også retten til at ytre sig.

Jeg ved ikke om du er bevidst om det, men indholdet, temaet, og din tilsyneladende udtrykte egen frustration i dine 2 indlæg beskriver jo meget godt i sig selv, hvad total ytringsfrihed medfører i sin yderste konsekvens, i forhold til den personlige frihed.

Altså meget firkantet er total ytringsfrihed = indskrænket personlig frihed.

Peter Hansen

Sålænge folk ikke er klar til ubetinget at konfrontere de dumme og bange i diskussioner overalt og hele tiden, kan ytringsfriheden ikke være ubegrænset. Det er den heller ikke. Vi ha ikke ytringsfrihed for at den enkelte kan køre sit lort af på alt og alle, men for at komme videre og for at forhindre magthavernes undertrykkelse. Ytringsfrihed er et samfundsgode, en borgerrettighed, ikke en privat rettighed. Så svaret til unge Kim på "who gives a fuck, if you're offended" er: "hvorfor i alverden ytrer du dig, når du ikke har noget væsentligt at bidrage med?"

Det er tragisk at læse kommentaren her på dette debatforum og hvor let og elegant man vil give afkald på en af de ultimative dele af demokratiet.

Det er især tragkomisk at personen bag artiklen vil have mere åbenhed og mener at dem på yderstehøjre side er skyld i at holde andre ude og nede, når han samtidig agitere for nøjagtig det samme, holde nogen uden for og nede.

Så det er tydeligt at manden ikke har et problem med phrasen "Farvel og tak du er det svageste led" så længe det er ham der siger det selvom at den selv samme ytringsfrihed han vil stramme op er med til at sørge for at han selv og folk på den yderste venstrefløj kan få lov til at give deres mening.

Som flere kloge har sagt "Ytringer har bedst af at stå åben og modsagt og dermed svagere for i mørke og udelukkelse vil de bare blive stærkere og uden modstand

Peter Hansen

Jamen, det passer desværre ikke, Jack Hansen, for folk er altid villige til at løbe efter de letkøbte forklaringer, hvis blot budbringeren er troværdig nok. Så før oplysningsniveauet er højere, kan det desværre ikke lade sig gøre, fordi det fører til samfund, vi ikke ønsker - samfund som det, en Breivik ønsker.

Peter Hansen

Folk er tydeligvis ikke så meget for fuldt ud at forstå Christies og Giertsens budskab: at det ikke nytter at tro sig i konkurrence med alverden, når der er brug for samarbejde, tolerance og indbyrdes accept. Hvidt overherredømme er blevet ulideligt.

Søren Kristensen

Var jeg i tvivl om hvor jeg skal sætte mit kryds, næste gang (det var jeg nu ikke for alvor), på rød eller blå blok, så bliver det igen på rød. Rød som blod fra helt almindelige unge mennesker af enhver etnicitet. Sådan tror jeg vi er mange der har det lige nu, hvor man er forbandet på idioten, at han absolut skulle bringe sig selv og sine vildfarelser i spil på bekostning af andres liv. Mit kryds vil blive sat med større overbevisning end ellers, denne gang. Irrationelt? Måske, man so be it.

Gorm Petersen

Følelserne ville ønske at det politiske mord ikke kunne betale sig.

Desværre viser erfaringen, at politiske mord betaler sig.

Mordet på demokraten Kennedy banede f.ex. vejen for republikaneren Nixon. Mordet på Palme brød det Socialdemokratiske magtmonopol (med en mindre forsinkelse) o.s.v.

Når følelserne har lagt sig, tager fornuften over.

Det svenske socialdemokrati mistede 20-25% af sin talentmasse hos en ungdomsgeneration, og de borgerlige partier kommer derfor til at høste frugterne af ABB's indsats i de kommende år.

Man kan sige: "Hæleren er lige så god som stjæleren".

eller

"Vi græd hele vejen hen til banken (gnæk gnæk)."

Niels Engelsted

Jeg startede med at følge de tragiske begivenheder på TV2 News, men blev ligesom mange andre på sitet her hurtigt forfærdet over deres automatiske muslimvinkling. De trænger virkeligt til at få justeret deres verdensbillede på Kvægtorvet, selv af en højrestation må der kræves et mindestemål af analytisk opmærksomhed. I stedet slog jeg over på Norges NRK, og det blev en overraskende og glædelig (hvis man kan sige det i den situation) oplevelse. Den saglige, rolige, værdige og også dybt bevægede fremtræden som de norske journalister, redaktionschefer, politikere og politifolk, for ikke at tale om den norske befolkning udviste på skærmen--og fortsatte med at udvise--var simpelthen enestående. Dyb, dyb beundring og respekt!!!
Jeg håber, at denne forskel giver de danske medieredaktioner noget at tænke over i efterbehandlingen af dækningen.

Gorm Petersen

Lige da TV2 blev introduceret "skilte den sig ud" som en højrestation.

Siden er DR blevet lige sådan (kuppet i 2005).

Hvis der vises noget fra mellemøsten, vises den Israelske side i form af pæne fotomodeller, der værdigt viser deres sorg.

Når den palæstinensiske side fotograferes, vises de allergrimmeste og allermest hadefulde ansigter.

Det er særlig pinligt, når de i et større begravelsesoptog kun kan finde en enkelt virkelig grim palæstinenser - og så hele tiden zoomer ind på vedkommende.

Det er tåkrummende pinligt at se på.

Det TV2 som for 20 år siden "skilte sig ud", er desværre blevet mainstream.

Gorm Petersen

Hmmm... - husker en rundspørge blandt engelske hooligans, hvor en del faktisk afslørede ukendskab til reglerne for fodbold.

Noget af en præstation i England.

Husker også nogle skinheads fra 90-erne i P4, som ville forsvare kristendommen imod muslimerne. De kunne hverken deres fadervor, eller navnet på en eneste af de 12 apostle.

Tror KO har en pointe.

Peter Hansen

Der er heller ingen, Gorm Petersen og Kaspar Olsen, der er så meget imod afvigelser i normaliteten som vanekriminelle voldsmænd. Men det ved jo også fra det dér rocker-manifest.

Søren Blaabjerg

Det er ganske tankevækkende, synes jeg, at den norske massemorder ser sig selv som en "kristen" helt, en "korsfarer", og det er bestemt ikke uden historiske fortilfælde, at religiøs tro/overtro uanset arten har haft den kedelige bivirkning, at moralsk ansvarlighed og menneskelig samhørighedsfølelse dermed mere eller mindre er blevet sat ud af kraft, i og med at "de andre" betragtes som "undermennesker", hvem det for dem på den "rigtige side", "overmenneskene", er helt i orden at mishandle og slå hjel uden at føle den mindste dårlige samvittighed ved det.
(tænk bl.a. på korstogene, de spanske conquistadorer, kolonialismen generelt, den spanske inkvisition, kætterbålene, heksebændingerne (bl.a. i det lutherske Danmark), Holocaust, Gulag, osv.)

I den forbindelse mener jeg, at al religiøs indoktrinering (herunder dogmatiske politiske ideologisystemer)overhovedet bør være bandlyst i det offentlige rum, herunder i skole væsenet, i radioen osv.

Man skal selvfølgelig have lov til at tro på, hvad man vil, om det så er Julemanden eller Odin og Thor samt at dyrke de dertil hørende rituelle tabernakler privat og på foreningsbasis, men det er ikke noget, man skal hverken understøtte eller kanonisere offentligt.

Derimod kunne det måske være en udmærket idé, udover at sætte kirke(u-)væsenet endegyldigt på museum, hvis man erstattede faget "Kristendom" i skolerne med et ny holdningsorienteret fag "Humanisme" (ikke-religiøs og med vægt på tolerance og kritisk selvtænkning) og i øvrigt gjorde det ulovligt at producere, distribuere og fremvise afskyeligt voldsforherligende og menneskelivsforagtende film, computerspil, internethjemmesider og blogs.