Læsetid: 4 min.

Britiske konservative har bidt sig fast

For kort tid siden var det konservative varemærke giftigt i Storbritannien, og partiet kom primært til magten, fordi vælgerne havde fået nok af Labour, vurderede eksperter. Men trods den verserende Murdoch-sag, ser fremtiden for de konservative i dag anderledes blå ud
16. juli 2011

LONDON Forud for det britiske parlamentsvalg i maj 2010 kom Mervyn King direktøren i Bank of England med en forudsigelse, der næppe lod de kampagnetrætte politikere uberørte. Han forudså, at »hvem end der vinder valget, vil miste magten i en generation på grund af de hårde nedskæringer«, han vil blive tvunget til at påføre den britiske befolkning. Valget kom. Den konservative leder, David Cameron, indtog Downing Street. Og nedskæringerne kom. De var mindst lige så drakoniske, som Mervyn King havde forudset. Men den forudsete vælgerflugt er indtil videre udeblevet. Og selv om ingen kender konsekvenserne af Murdoch-sagen, tegner fremtiden lovende:

»Offentligheden belønner regeringer, hvis den medicin, de udskriver, fører til helbredelse,« siger Maurice Fraser, der er seniorforsker på London School of Economics (LSE) og rådgiver for den konservative regering: »I dette tilfælde har regeringen valgt at tackle smerten som det første, og hvis tingene, som forudset af de fleste økonomer, begynder at se bedre ud i år tre, så befinder denne regering sig i en meget behagelig situation,« tilføjer han. De første tegn på, at Maurice Frasers analyse er korrekt, så landet i maj. På trods af, at nedskæringerne som ventet har vist sig upopulære og har ført til protestmarcher og voldsomme studenterdemonstrationer, kom de konservative igennem deres første lokalvalg med otte flere kandidater end før valget det bedste resultat for en ny regering i 30 år.

Forsker i lokalvalg Tony Travers, ligeledes fra LSE, påpeger, at resultatet fra valgkredse, hvor de konservative og koalitionspartnerne liberaldemokrater var oppe mod hinanden, kan give et fingerpeg om, hvordan vælgerne vil stemme ved næste parlamentsvalg. I en lang stribe kredse vandt de konservative nemlig det interne slagsmål.

»Hvis noget nær denne effekt føles ved næste parlamentsvalg, så kan de konservative forvente at drage fordel af den skade (deltagelse i, red.) koalitionen har påført Liberaldemokraterne,« skriver Travers i en analyse i The Guardian.

Synspunkter

Valgresultaterne stemmer ifølge den årlige British Social Attitudes-rapport overens med de svar, forskerne har fået gennem 4.000 spørgeskemabesvarelser om briternes holdninger og værdier. Ifølge den seneste rapport er briterne nu mere konservative, end de har været de seneste 20 år.

Undersøgelsen viser, at færre støtter traditionelle Labour-værdier såsom omfordeling fra de rige til de fattige. I undersøgelsen støttes dette af 36 procent af de adspurgte sammenlignet med en støtte på 51 procent i 1989. Desuden viser rapporten, at offentligheden nu er mindre sympatisk over for modtagere af understøttelse end i Thatcher-æraen. I 1991 mente 58 procent, at regeringen burde bruge flere penge på overførselsindkomster; i 2009 er det tilsvarende tal faldet til 27 pct.

»Det er 20 år siden, at Margaret Thatcher trådte tilbage, men den offentlige mening er langt tættere på mange af hendes kernesynspunkter nu, end den var dengang. Vores resultater viser, at holdningerne er blevet hærdede over de seneste to årtier, og at flere er tilhængere af at skære i overførselsindkomster og er imod uforholdsmæssig beskatning af de velhavende,« siger Penny Young, chef for National Centre for Social Research, der udgiver rapporterne.

Tendensen var allerede klar i 2009-rapporten, da Labour stadigvæk var ved magten. Det år beskrev et flertal sig for første gang siden 1991 som konservative 32 procent mod 27 procent, der sagde, at de støttede Labour.

Maurice Fraser nikker genkendende til skiftet i den offentlige opinion.

»I 00'erne så vi et skifte i offentlighedens holdning på de store politikområder. På trods af en enorm forøgelse i offentlige udgifter under Labour, fik offentligheden ikke de store forbedringer af de offentlige servicer, de forventede,« siger han.

»Det var måske ikke et 'Tea Party'-øjeblik, men der var bestemt et skifte væk fra 'høj beskatning/høje udgifter'. Den følelse har de konservative formået at spille på,« tilføjer han. John Curtice, professor i politik ved University of Strathcylde og forfatter til 2009-rapporten, mener, at faldet i støtten for omfordeling er sket, fordi den tidligere New Labour-regering ikke brugte energi på at argumentere for fordelene ved social lighed.

»Offentligheden, inklusive Labour-tilhængerne, tror ikke længere så meget på vigtigheden af lighed og omfordeling. Ved at ompositionere sig selv ideologisk har New Labour hjulpet med at sikre, at den britiske offentlige opinion har fået en mere konservativ karakter,« kommenterer han i rapporten.

Lighed på dagsorden

Netop lighedsdebatten er et af de punkter, som den nye Labour-leder, Ed Miliband, har taget fat på igen. Men indtil videre uden megen succes. Efter de første ni måneder som leder mener kun 28-30 procent, at han klarer jobbet godt, ifølge meningsmålingsinstituttet YouGov's direktør, Peter Kellner: »Ed Milibands støtte er temmelig ringe. 50-53 procent mener ikke, at han gør det godt,« siger Kellner til BBC Radio 4: »Cameron havde på samme tidspunkt ni måneder inde en klar positiv støtte og endte med at vinde valget,« tilføjer han.

Selv om Labour som parti er gået 10-11 procent frem i meningsmålingerne siden valget, og nu ligger på 40 procent, så svarer stigningen kun til det, som Liberaldemokraterne har tabt nemlig 12-13 procent. De Konservative er stabile på 37 procent som ved valget: »Det er for let at sige, at det alle er utilfredse liberale vælgere (der er gået til Labour, red.), men det er en stor del af forklaringen. Der er ingen tegn på, at folk igen er blevet forelskede i Labour, som da Tony Blair blev leder i 90'erne,« siger Kellner.

Maurice Fraser påpeger, at der er længe til næste valg, og at meget kan ske inden da. Men han er enig i, at de konservative lige nu står stærkt.

»Det er yderst usædvanligt, at et nyt regeringsparti klarer sig så godt i et lokalvalg. Normalt er hvedebrødsdagene slut efter et par måneder,« siger han: »Vælgerne holder stadigvæk Labour ansvarlig for det økonomiske rod, og partiet mangler retning. Det er ikke en konkurrerende filosofi at sige, at nedskæringerne er lidt for dybe og sker lidt for hurtigt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu