Læsetid: 2 min.

Eksperter tror på islamisk terror

Eksperter er ikke i tvivl om, at eksplosionerne i Oslo er et terrorangreb, formentlig udført af militante islamister. Norges krigsengagement samt genoptrykninger af Muhammedtegningerne anses som motiv
23. juli 2011

Meget taler for, at den kraftige eksplosion, der ramte det centrale Oslo i går, var et terrorangreb. Eksplosionen fandt sted midt i regeringskvarteret mellem Olie- og energiministeriet og Statsministeriet, og alene placeringen tyder på, at der er tale om en terrorhandling, sagde terrorekspert Tore Bjørgo i går til NRK.

»Det er vanskelig at forestille sig, at dette er andet end terror. Dette er jo Norges fremmeste symbol på politisk magt,« siger han.

Også terrorekspert Atle Mesøy, der følger med på internationale jihad-hjemmesider, tror på, at der er tale om et terrorangreb.

»Det er en sort bil udenfor, og det er en bule under bilen. Det er tegn på, at det er tale om en bilbombe,« sagde han i går til NRK. De to eksperter bakkes op af den danske terrorekspert Lars Erslev Olesen.

»Norsk politi har bekræftet, at det er en bombe. Det tyder meget på, at det er en bilbombe, og vi kan se, at der er tale om en kraftig bombe. Derfor må det være et planlagt angreb, og det vil altid falde ind under, hvad vi ville kalde terror. Når den her type eksplosioner viser sig at skyldes en bombe, må det være et terrorangreb,« siger han.

Motiv som i Danmark

Hvem der står bag angrebet var endnu uvist i går, men Lars Erslev Andersen siger, at meget taler for, at militante islamister står bag.

»Det mest nærliggende er at tænke, at det er militante islamister, der står bag. Det er ret almindeligt, at der går noget tid, hvor folk får lov til at gætte, før nogen tager ansvar. Så det, at der er gået noget tid, uden at nogen har taget ansvar, taler faktisk for, at det er et terrorangreb.«

Hvis der er tale om et terrorangreb udført af militante islamister, er motivet sandsynligvis det samme som i Danmark. Norge er ligesom Danmark engageret i krigene i Afghanistan og Libyen, og det har tidligere resulteret i trusler fra jihadister. I 2003 opfordrede den daværende nummer to i Al-Qaeda, Ayman al-Zawahiri, til at angribe landet. Det skete i en lydoptagelse, som fordømte invasionen i Irak.

Den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp er da heller ikke i tvivl om, at krigene og tegningerne er skyld i angrebene. Efter Muhammedtegningerne i 2005 steg trusselniveauet mod Norge, som også trykte tegningerne, og siden da har Norge været legitimt mål for angreb på linje med Danmark og Sverige.

»Der er en stærk forøgelse af trusselsbilledet i Skandinavien,« siger han til Ritzau og peger samtidig på Al-Qaeda som bagmænd. Lars Erslev Andersen tror dog ikke, der er tale om et rent Al-Qaeda angreb.

»De spiller selvfølgelig en rolle, men jeg tvivler dog på, at det er et topstyret Al-Qaeda angreb. Det passer bedre ind i billedet med personer eller små grupper, der mere eller mindre arbejder på egen hånd, men som har kontakter til al-Qaeda,« siger han.

Norsk politi bekræfter at eksplosionen har forbindelse til skudepisoden på øen, hvor en hvid mand efter skyderiet blev anholdt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der kan ikke kommenteres

Viggo Okholm

Ingen ved noget, men det sidste er jo at det er en norsk udseende mand som er set i Oslo og har skudt på de unge. Egentlig må vi "håbe" det passer uanset tragedien

cristen marxisme ?, hedensk marxisme ?, islamisk terror ? dansk maxisme ?,

i stedet for at adressere de og de grupper efter trostilhørsforhold, eller nationalitetstilhørsforhold, burde de økonomiske inddelinger og bestemmelser måske bruges:

capitalister, socialister, kommunister, liberalister,

darwinister, socialdarwinister ?

men vi er jo tider hvor nogen vil at det tros, at det næppe er penge der driver, men tro

Karsten Aaen

Nu må vi alle spise brød til - og tage det roligt. Manden, som skød mod børnog unge på en sommerlejr arrangeret af ArbejderPariet i Norge, var 1,90 høj, blond og måske også blå-øjet? (i fysisk forstand altså).

Denne mand er også blevet set i Oslo ved regerings-kontorerne....

For mig er der ingen tvivl om at NRK har fat i noget; hvem skulle ellers ville gå efter unge mennesker på en lejr, arrangeret af ArbejderPartiet i Norge.

Typisk er det dog at alle straks begynder at ævle om islamisk dit og islamisk dat - uden at have nogen som helst beviser herfor...

Karsten Jachs

@Karsten Aaen

Husk at det er kun dem der peger på islamisk terror der må bære betegnelsen "eksperter".

Vi andre er bare nogle blåøjede amatøerer...

Niels G Madsen

Jeg vil æde min gamle hat på at det er enten en helt utilregnelig person eller højreekstremister der står bag dette. Og jeg vil allerede nu vove at hævde at det er meget sigende for den politiske orientering af hele den danske "medie-terror-frygt-ekspert-stand" (med undtagelse af Hans Jørgen Bonniksen) at de helt har undladt at nævne denne mulighed fra starten.

Det er helt naturligt, at eksperterne først tænker på islamisk terrorisme - det er dét, der er eksperter i.

Det var også islamiske terrorister, der først blev mistænkt, da Oklahoma-bomben sprang i 1995, selv om det viste sig, at der var tale om højre-rabiate, kristne amerikanere.

Peter Jensen

Naturligvis skal vi være ret opmærksomme på den konstante streaming af 'islamisme' som politisk bagtæppe, hver gang blot en nytårsraket ryger af udenfor Medina eller Mekka.

Hvad mon bliver de politiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser af disse begivenheder? Ofte kan motiver søges hér. Og/eller dér.

Karsten Jachs

Angrebet bærer Mossads fingeraftryk.

Man rammer på to fronter.

Norsk Arbejderparti er det direkte mål for angrebet.( mange højreradikale israeler mener stadig at have en høne at plukke med det norske socialdemokrati, idet Norge spillede en stor rolle i anerkendelsen af PLO og det palæstinensiske folk allerede på et tidligt tidspunkt)

Og hvis man samtidig kan slippe afsted med at få det til at se ud som et islamistisk terroerangreb rammer samtidig den palæstinensiske sag.

Netop Norge er oplagt for et zionistisk terrorangreb. Ingen andre steder i Vesten er støtten til det palæstisnensiske folk stærkere.

Og hvorfor skulle psykopaten klæde sig i politiuniform? Det antyder en autoritetsfetich. En højreekstremist også kaldt nazist er indtil videre det mest åbenlyse bud på en gerningsmand. Dog vigtigst af alt er han (som alle der gør sådanne forfærdelige gerninger) psykisk syg.

selvfølgelig tror eksperterne det, men norge er ellers kendt for bedre integrering end andre lande, så det kan være der er andre som mener det ville være gavnligt for verdenspolitikken at få norge inddraget?

@Karsten Jachs

Angrebet bærer Mossads fingeraftryk.

Man kan beskylde Mossad for mange ting, og sikkert med god grund, men mord på norske børn i en teltlejer, der er du godt nok for langt ude.

Jeg holder også på at ingen ikke-statslige aktører har ressourcerne til at fremstille så kraftig en bombe. Så vi taler enten om Gaddafi, Mossad eller CIA.

Karsten Jachs

@Søren

"Man kan beskylde Mossad for mange ting, og sikkert med god grund, men mord på norske børn i en teltlejer, der er du godt nok for langt ude."

Ja, ok. Det plejer kun at være palæstinensiske børn i flygtningelejre...

Robert N Gjeertsen

Markus, man behøver sgu ikke være en Stat for at skaffe et ton kunstgødning og 500 liter diesel !

Hvordan bliver man i øvrigt 'terror-ekspert' ?
Skal man sprænge noget i luften eller er det nok at man mænger sig med Rita Katz og hendes 'SITE' eller nogle af de overlevende Norske Gladio-krigere?..
SITE.. Det der foretagende som Nils Brinck ikke vil nævne navnet på når han er på skærmen ?
Faktisk har jeg bemærket at stort set INGEN medier længere vil vedstå at deres 'oplysninger' kommer fra Rita Katz .. Ikke at det forhindrer dem i at viderebringe oplysningerne, de vil bare ikke længere indrømme hvor de kommer fra ?

Karsten, du mener at Mossad har troet at teltene var en palæstinensisk flygtningelejr?
Det plejer nu også at være det israelske militær der står for den opgave

Bjarne Hansen

Der er altid et hav af tossehoveder der er villige til at påtage sig ansvaret. Det er jo også mindre risikabelt end rent faktisk at udføre dåden.

Jeg har nu mest tillid til.

Ranstorp forskningssjef på den svenske forsvarshøyskolen. fra linket i mit tidligere indlæg

Robert N Gjeertsen

Søren Lom, nu er der jo faktisk præcedens for at Mossads morder-patruljer myrder folk efter forgodtbefindende i Norge, uanset om de har været med til OL i 1972 eller ej !

Robert N Gjeertsen

Søren, du 'tilbageviser' vrøvl med mere vrøvl ..
Som jeg skrev : Der er faktisk dokumentation for at Mossad har rendt rundt i Norge og dræbt folk der ikke havde noget med nogetsomhelst at gøre .
Men OK, Mossad er vel strengt taget Israelsk militær .

Bjarne Hansen

Søren, du ‘tilbageviser’ vrøvl med mere vrøvl ..
Som jeg skrev : Der er faktisk dokumentation for at Mossad har rendt rundt i Norge og dræbt folk der ikke havde noget med nogetsomhelst at gøre .
Men OK, Mossad er vel strengt taget Israelsk militær .(Robert)
-----------------------------------------------------------------
Du er helt ude i hampen, de har ikke dræbt folk.
De har likvideret én Palæstinensisk statsløs som de formodede var terrorist fra OL i 72.
Og Mossad har ikke rendt rundt i Norge, for de vidste præcis hvor manden befandt sig.
Det viste sig desværre at være en forkert person, og det har Israel forlængst erkendt.

Hold dig til fakta før du ævler videre, Robert. Læs på din historie.

Robert, du tænker på Lillehammer affæren, hvor Mossad myrdede den forkerte. Bortset fra at det var noget svinerri, og den forkerte, så var målet en PLO efterretningsofficer.
http://en.wikipedia.org/wiki/Lillehammer_affair

Mossad bruger ikke norske statsborgere, de kommer typisk fire mand med falske pas, og sidste gang blvev de afsløret.
Du vrøvler, eller også ved du ikke hvad du snakker om.

Olaf Tehrani

Islamiske ekstremister eller højrenationalister…? Dåden demonstrerer i hvert fald et mentalt slægtskab disse typer imellem!

Det er en viktig debatt som føres tilknyttet denne artikkelen. Her spekuleres det meget, men sanheten er at man har lite å fortelle i Norge før i morgen. Dog er det stor sansynlig at det er en enkelt persons verk. Hva som var hans motiv vites ikke enda i det offentlige rom, men de går like nu gjennom hans leilighet her i Oslo.

Niels-Holger Nielsen

En gal mand, som har lyttet til al for meget propaganda af den slags som DF udspreder, hvornår de kan komme af sted med det.

"Oslo Terror: Whose Agenda Does It Serve?":

www.infowars.com/oslo-terror-whose-agenda-does-it-serve/

An eyewitness to the blast who was just 200 feet away from the explosion called into the Alex Jones show and stated that there was a “bomb sweep” of the area the day before the attack. Norwegian television also reported this story.

- According to a Norwegian who emailed us, his father who is an explosives expert has analyzed the bombing scene and states that due to the pattern of the damage and debris, the blast was clearly underground. There are also reports that the road was closed off in recent days for underground sewer works. This is inconsistent with the official story that the blast was caused by a car bomb.

- Friday was a public holiday in Norway and the building that was bombed was largely empty, which is why only seven people died. The Daily Mail reports, “Fortunately, it is a public holiday in Norway and the offices are less busy than a normal weekday.” Why would “terrorists,” who presumably want to kill as many people as possible, choose to bomb the building on a day when they know it will be almost empty?

Claus E. Petersen

Heldigvis har Norge bud efter både borebisser og chauffører, så de 2 eksperter har rige jobmuligheder, hvis de ellers gider efteruddanne sig.

Morten Kjeldgaard

Måske d'herrer terroreksperter nu kan lære at vente med at udtale sig til de har alle relevante oplysninger.

HC Grau Nielsen

Det er så nemt at råbe ulven øøøh muslimerne kommer, men ligesom i USA med Tom Veigh viser det sig at være en rablende højrenationalist.
Det er godt uhyggeligt med alle de fordomme sådanne typer retfærdiggør deres modbydelige handlinger med.

Slettet Bruger

På TV2 var deres foretrukne kommentator kort efter helt oppe at ringe i harme over at Norges statsleder endnu ikke havde udtalt sig om det muslimske element. Det var så vigtigt, at man nok ikke ville være i stand til at sove før det var afgjort om det var islamistisk terror. Jeg ved ikke om Pia Kjærsgaard også blev inviteret i studiet senere, men det forekommer alligevel på én gang både almenmenneskelig og grotesk med en sådan tilsyneladende klippefast overbevisning om, at det kun er anderledes troende, der kan finde på den slags, og at det skulle være så utroligt mange gange mere frygteligt, når tragedien foregår tættere på og ikke i Langbortistan.

Bjarne Hansen

Det er vist på tide at vi får startet en debat om Pressen og Officielle Eksperters rolle når sådanne katastrofer sker.
--------------------------------------------------------------------
Fint at Løkke er forfærdet.
Men han burde også som Pressens Minister være forfærdet over den uvederhæftige dækning som Pressen i går lagde for dagen.

I samme sekund bomben går af, løber samtlige officielle eksperte rundt som hovedløse høns og skriger Al-Quaida og Islamisk terror. Og på alle måder forsøger at kæde historierne sammen med et muligt snarligt angreb på Danmark, ved at stille sig op foran JP-Huset.

Det er meget utrygt for befolkningen, at de officielle kilder er de første til at gå i panik, imens undertegnede og andre velovervejede i disse tråde gjorde vores til at lægge en dæmper på angsten.

Vi var nogle få, som ikke er Eksperter, som helt fra starten, absolut ikke kunne finde det Islamistiske blå stempel, på gårsdagens terrorhandling.

Pressen er nogle hysteriske kællinger.

Under krigen kunne man blive skudt for at skabe unødigt panik.

Hanne Vestergaard Andersen

Og den danske justitsminister har fuld tiltro til PET, der fortsat opretholder forøget beredskab omkring Jyllandsposten..ikke så overbevisende.

Thomas Robinson

Et par politiagenter i de højre-ekstremistiske miljøer kunne have gjort verden til foreskel i Norge - det er et wake-up call af gigantiske dimensioner for de europæiske lande der tror de kan forhindre terror ved at underminere befolkningernes frihedsrettigheder.... Det viser hvor latterligt det er med terrorsikring af havne og alle de andre tiltag - det er illusionen om kontrol, når man ser, hvad en målrettet tosse kan udrette af forfærdligheder.

Desværre var de for ensidigt fokuseret på Islam til at tage sådanne forholdsregler...