Læsetid: 6 min.

Ekstremistens drejebog der blev til virkelighed

Den 1.500 sider lange bog Anders Behring Breivik lagde ud på internettet umiddelbart inden sine brutale angreb i Oslo peger tilbage på en mand drevet af ideologi og indædt had. Det sønderbombede regeringskvarter i centrum af hovedstaden vidner om, at hadet var rettet mod den politiske magt
I går var forretningsindehavere og offentligt ansatte stadig beskæftiget med at feje glasskår op i det centrale Oslo, hvor regerings-kvarteret med flere centrale ministerier blev totaltskadet. Dødstallet for bomben og masskren fredag på øen kom i aftes op på 93. Fem personer savnes stadig på Utøya og to i regeringskvarteret.

I går var forretningsindehavere og offentligt ansatte stadig beskæftiget med at feje glasskår op i det centrale Oslo, hvor regerings-kvarteret med flere centrale ministerier blev totaltskadet. Dødstallet for bomben og masskren fredag på øen kom i aftes op på 93. Fem personer savnes stadig på Utøya og to i regeringskvarteret.

Vegard Groett

Udland
25. juli 2011

OSLO - På Youngstorget i det centrale Oslo er der stille. Kun lyden af et springvand og glas, der smadrer, når glarmestere banker resterne af posthusets knuste ruder ned på gaden fra 4. sal, kan høres.

Pladsen, der ligger 100 meter væk fra den helt raserede regeringsbygning, er normalt blandt byens mest befærdede.

Den indrammes af symboler på det norske politiske system. LO-Bygningen, Venstres Hus og Arbeiderpartiets hovedkvarter ligger der med store bygningsblokke, som var de i konkurrence om at overskygge hinanden i størrelse og massefylde.

Normalt ser de almægtige og magtfulde ud. I dag er der intet almægtigt over stedet. Bygningerne er tomme; og forvredne betonelementer, knust glas og store tunge porte, der er sprængt af hængslerne af trykket fra bombeeksplosionen, ligger spredt omkring i bunker.

I de sidste dage har mange medier stillet spørgsmålet: Hvorfor? Hvad får en på overfladen velfungerende nordmand til koldblodigt at dræbe 93 mennesker? Med udgivelsen af en bog på internettet kaldet 2083 - a European Declaration of Independence er der ikke så megen tvivl længere om hvorfor.

Den 32-årige Anders Behring Breivik hader det politiske system, og alt hvad bygningerne på Youngstorget står for. Det forklarer han selv på de 1.500 tætskrevne sider.

I timerne efter bomben var sprængt, kiggede alle mod radikale islamistiske miljøer efter mulige gerningsmænd. Eksperter troede pr. automatik, at angrebet kom fra ekstreme islamister, og den norske sikkerhedstjenestes fokus har igennem de seneste mange år også primært været rettet mod truslen fra den islamistiske terror.

Imens sad Anders Behring Breivik i fred foran sin computer og blev mere og mere radikaliseret, mens han planlagde sit attentat mod det multikulturelle samfund og dets støtter. I sin bog forklarer han, at han har brugt samlet ni år på projektet. Fem år på at skaffe den økonomiske base, og tre år på at skrive og researche på bogen. Det sidste indlæg i bogen skrev han samme dag som angrebene fredag klokken 12.51.

Klokken 15.26 sprængte bomben i Oslos centrum.

Net-ekstremist

Anders Behring Breivik ligner på ingen måde den typiske stereotype højreekstremist. Han er ikke skaldet og går hverken med militærstøvler eller bomberjakke. Han er velhavende, katolik og frimurer, der ifølge egne oplysninger tjente sin første million i 2004 og var oppe på fire millioner året efter. Allerede dengang blev pengene tjent målrettet for at finansiere hans angrebsmission.

Han er vokset op i Skøyen området på Oslos vestkant.

De seneste fem år boede han hos sin mor i et kvarter præget af små virksomheder blandet med lavere røde boligblokke af nyere dato med velplejede altaner.

Alt er fredeligt og roligt bortset fra den politibil, der holder foran ejendommen og holder pressen ude. Det er umiddelbart svært at forestille sig at Skandinaviens største politiske ekstremist udspringer fra dette kvarter. Men meget tyder også på, at Breiviks højreradikale terror ikke er udsprunget af lokale forhold eller en åben organiseret gruppe.

Den organiserede højreekstremisme er stadig svag i de nordiske lande og præget af store interne uenigheder, men på internettet er det anderledes. Her finder højreradikale sammen på populære blogs og bekræfter hinandens synspunkter om det multikulturelle samfunds ulyksaligheder og om landsforræderne, der med en alt for slap udlændingelovgivning tillader, at kulturfremmede islamister kan overtage landet uden modstand. Retorikken er hård og skånselsløs og retter sig både mod det politiske system og folk med anden etnisk baggrund.

Den norske forfatter Øyvind Strømmen har beskæftiget sig med de såkaldte 'counter-jihadister', som Breivik er inspireret af, i en årrække og advarede allerede for flere år siden mod, at bevægelsen kunne føre til ekstremistiske angreb, efter at han havde registreret en rabiat retorik hos særligt en enkelt norsk blogger, der argumenterede for, at konvertering til islam skulle straffes som kulturelt forræderi:

»Lignende ideer bliver i stigende grad argumenteret for af det, der kan kaldes it-æraens brunskjorter. Andre, måske i en erkendelse af, at det kan blive svært at vinde med politiske krav som det ovenstående, vil ty til politisk motiveret vold og i nogle tilfælde endda terrorisme,« skrev Øyvind Strømmen dengang. I sin bog forklarer Breivik også selv, at angrebet har en tæt sammenhæng med den politiske argumentation:

»Hvis du af en eller anden grund skulle overleve operationen, vil du blive pågrebet og arresteret. Din arrestation vil markere overgangen til propagandafasen,« skriver han og argumenterer også for, at de militante operationer bare er en brik til at skabe opmærksomhed om de politiske ideer.

»Den faktiske militære operation er også en delopgave, så meget som det er en markedsføringsmetode for distribution af dette kompendium tilsammen med andre ting «.

Forræderne

Fem brandmænd står og kigger i brandstationens gård i en sidegade til Youngstorget. At dømme på bygningens skader var bilbomben endnu tættere på stationen end på torvet. En af dem spuler planløst gården med en slange. En anden står og fejer lidt glasskår væk med en kost.

»Vi sad i spisestuen, da det pludselig sagde bang! og så røg der glas ind over det hele. Jeg var så bange, men så sagde chefen: Så er det på arbejde, og så var det bare med at få pusten og komme ud af døren,« forklarer en ung brandmand, der kun vil kaldes ved sit fornavn Jørgen.

Døde og sårede lå i området omkring stationen og blev hentet ud fra de smadrede bygninger.

»Vi vidste, at der lå folk, der havde brug for os, men det var en lidt speciel oplevelse på den måde både at være offer og redningsmand på samme tid,« siger Jørgen, der stadig ikke helt kan sætte ord på, hvad der er sket:

»Og så det der foregik ude på Utøya. Det er jo helt ... smagløst,« siger han.

Brandmændene og glarmesteren er lige så stille ved at fjerne sporene efter fredagens bombeangreb. Men tilbage står det faktum, at Norge blev angrebet; ikke fra udenlandske ekstremister med en fremmed religion, men indefra af en glødende nationalist.

Var tanken at dræbe flest mulige i det centrale Oslo, da bomben gik af kl. 15.26, så var tidspunktet ikke særligt godt valgt. Mange er på sommerferie og næsten alle kontorarbejdere går klokken 15 om fredagen.

I sin bog reflekterer han over, hvor mange civile man kan tillade sig at slå ihjel, selv om målet rent faktisk er det politiske system og dets modstandere. På Utøya var de forsamlede unge socialdemokrater åbenbart i Breiviks optik at kategorisere som rendyrkede politiske fjender.

»Du kan ikke besejre islamiseringen eller stoppe/vende den islamiske kolonisering af Europa uden først at fjerne de politiske doktriner, der manifesteres igennem multikulturalisme/den kulturelle marxisme,« skriver han i bogen i noget, der kan være en del af forklaringen på, at han valgte at gå så målrettet efter socialdemokratiske unge.

I dag kl. 13 vil han stille sig frem i retten og forklare baggrunden for sine handlinger, som han anerkender strider mod den politiske norm. Et forhold der dog på grund af de radikale aktioner vil blive bedre.

»Jeg er fuldt ud klar over, at vores nuværende holdninger bliver betragtet som ekstreme. Men de mere spektakulære operationer vil bebyrde dem og fremtvinge en offentlig diskussion. Det vil i stigende grad være sværere for dem at manipulere og fordreje sandheden, og forhindre folk i at vide, hvad der ellers sker. Vi bruger brutale midler, fordi vi har prøvet alt andet. Inden for grænserne af EUSSR's (En sammentrækning af forkortelserne for Den Europæiske Union og Sovjetunionen, red.) totalitære system, er vi efterladt uden andet valg.«

Detaljeret planlægning

Mange af hans planer og forberedelse af angrebet er beskrevet i mindste detalje. Mens han udfører operationen, vil han lytte til de pompøse klassiske toner af Lux Aeterna med Clint Mansell på maksimal volume i sin iPod, da det er en »utroligt kraftfuld sang«.

Tonerne skal dulme frygten sammen med steroider og efedrin, der skal øge hans »aggressivitet, fysiske formåenhed og mentale fokus« med op til 100 procent.

Selv om han ikke frygter døden, så er han stadig nervøs for, om han vil være i stand til at udføre sin plan, når han står i situationen, da det er »umuligt at simulere en martyroperation ordentligt«.

Om han skruede sin iPod op på max eller ej er der ingen, der ved. Men forberedelsen virkede.

Øjenvidner beretter, at han grinede og jublede under den halvanden time lange nedslagtning af de unge politiske modstandere.

»Essensen ved afsøgning af mål er at nå til et scenario, hvor du ikke sælger dit liv billigt. Et scenario, hvor du skaber den maksimale skade på det kriminelle multikulturelle regime,« argumenterer han.

Det mål han søgte, fandt han på Utøya .

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Robert Kroll

"hadet var rettet mod den politiske magt" står der i underoverskriften.

Det kan vel udtrykkes lidt tydeligere.

Norge er et velfungerende demokrati - så mandens gale had er egentlig rettet mod det norske folks fornuftige flertal og mod dette fornuftige flertals valgte politiske ledere. Han hader vel også selve det demokratiske princip ?

Han vil fremme sin sag ved at myrde folk fra det flertal, der tænker anderledes end han selv - det er desværre set for mange gange før i historien.

Ole Halvorsen

Her er et link om Breivik og kontakt til Danmark.

http://max-sentio.blogspot.com/

Ejvind Jacobsen

Jeg er ikke enig i mandens metoder. At slå folk ihjel, eller ødelægge andres liv er ikke vejen frem for at præsentere et synspunkt.

Men jeg kan godt forstå at nogle kan føle det er svært at få plads til at udtale sig åbent, når der er et så ensidigt fokus på hvad der er "rigtigt" og "forkert" på den politiske scene.

Det faktum at han - og andre ekstremister - tyr til voldelige metoder er at der ikke bliver lyttet til dem. Igen mener jeg ikke deres argumenter holder, men at der ikke engang er blevet lyttet/argumenteret er tydeligt bevis på hvor galt det kan gå når vi ikke lytter til folket.

At nogle mener at det norske demokrati er en form for folke demokrati eller flertalsstyre, er lige så forkert som at Danmark er styret af et flertals demokrati.

I mange mange år er det politiske engagement faldet i alle lande, og det er som regel kun ganske få procent af et lands befolkning der er politisk aktive. Det betyder at demokratiet kun består af den elite der styrer politisk, og det etablissement der omgiver det politiske.

Det er en farlig situation, når folket føler sig magtesløse. Det kan både betyde flere voldelige episoder, eller en ny og anderledes måde at udvikle demokratiet, så alle føler sig hørt. Jeg håber på det sidste.

At kalde ABB for magtesløs er noget vrøvl. Han var determineret for at gå længere end normal politisk indflydelse kunne bringe ham. Han var velformuleret og kunne skabe kontakter, han kunne nemt have fortsat en politisk karriere i Fremskridtspartiet, men med hans oppustede ego var det ikke nok.

morten hansen

Sålænge journalister og politiske kommentatorer ikke har gjort deres hjemmearbejde og opdaget, at Breitvik’s såkaldte 'manifest' er en afskrift af det ligeledes præfabrikerede manifest, som unabomberen = Ted Kaczynski (manden der frivilligt meldte sig til 'forsøg' foretaget af CIA med hjernekontrol og eksotisk teknologi) fra Oklahoma-eventen udgav, er de journalister - og dermed de læsere, der ikke føler sig kaldet til at bruge andre kilder til deres daglige orientering end mainstream-medierne - ikke blot i nærheden af den forståelse af, hvad der hændte i Norge.

Vi er i det hele tage på herrens mark, når journalistikken ikke tør, orker eller evner at stikke deres næser ned i skidten. Og jeg kan ikke lade være med at synes, at det er pinligt, når alternative medier og det omfattende og hurtigreagerende netværk på internettet for længst har gennemskuet det med afskriften, OG stillet de relevante spørgsmål, hvad DET så kan betyde - mens mainstream overhovedet ikke har opdaget det.

Og kære journalister! Det betyder altså, at I er nødt til som minimum at regne med muligheden af, at der er andet og mere bag Breitvik, at der foregår andet og mere bag de skærme, vi bliver forevist for tiden, at der er nogen bag skærmene, der har investeret interesse i Breitvik som det perfekte instrument.

Hvad nu hvis manden overhovedet ikke er en galning? Det er ret sigende, at hver gang en hvid, kristen, el. lign. person går grassat, så hører vi tale om en ensom psykopat, mens hver gang en mand med baggrund i Mellemøsten gør det samme, er der tale om Al Qaeda mig-her-og-der, kollektiv mistanke med alle af samme hudfarve og herkomst.

Hvad er journalisterne bange for? Eller er det deres redaktører, der er problemet? Hvorfor er der fx. ingen, der har været inde over zionist-sporet? Det er nærmest en servering. Norge bliver i øjeblikket udsat for massiv propaganda i bla. israelske aviser. Den går på, hvor 'antisemitiske' normændene er. Og så ved man godt, hvad klokken er slået - hvis man ellers er velorienteret om, hvad zionisterne og Mossad har haft og har gang i. De har aldrig stået tilbage for politisk terror rettet mod personer, lande grupper og efterhånden mod menneskeheden.

Norge har bekendtgjort, at de trækker sig ud af Libyen-bombningerne. Regeringen har bekendtgjort, at de vil være de første til at anerkende en palæstinensisk stat. Unge norske politikere på venstrefløjen (ja, dem, der arrangerede sommerlejer på en ø !) har stærke sympatier for palæstinenserne. Nordmændene er villige til at gå bort fra Oslo-aftalen, fordi de - som mange andre i verden - er sick-and-tired af den evindelige israelske manipulationspolitik. De hader nordmændene for tiden.

Vi taler ikke om jøder her. Jøderne og dermed også israelere generelt er totalt hi-jackede af den zionistiske parasit. Hele staten Israel er fra starten linket op til zionismen. På overfladen en politisk ideologi, under overfladen et politisk og financielt mega-mafiaforetagende med et ligeså omfattende netværk til informations-manipulation, korruption af politikere og nationer - USA har i over en menneskealder prioriteret staten Israel over egne interesser! Zionismens militante organg, Mossad, er intet andet end dødspatrulje, infiltratorer, agent-provokateur for deres arbejdsgivere. Der er overalt. I Mellemøsten er de hyperaktive for tiden i forbindelse med det arabiske forår.

Og så er vi tilbage til Norge, der sammen med andre lande har opdaget, at Libyenkrigen esstinker. Heller ikke her har journalisterne gjort deres arbejde. Og også her er dem, der har lugtet stanken af krigen - og jeg taler ikke om krudtslam og brændt kød, jeg taler om stanken af ny-imperialisme og hvad der følger af mis-information - også her er vi nødt til at søge viden på netværket. Her har særdeles kompetente undersøgere og kommentatorer, folk med kendskab til de rævekager, der bages bagom den slags krige, folk der selv har været på stedet, fundet ud af, hvad det er for stormtropper, vestlige medier kalder den folkelige opstand mod Gadaffi.

Gadaffi er en s.o.b., der er alt for nem at hade, og derfor må vi gerne bombe ham og hans folk, smadre Libysk infrastruktur, indsætte en ny marionetregering, der er nemmere at manipulere en den gamle ronkedor, åbne landet for internationale olieselskaber som i Irak, osv. Bare spørg Anders.

Desværre er europæerne for tiden snotforvirrede, da de selvsamme bankstere og kleptokrater, der er i gang med at udplyndre stater for tiden vha. 'nationaltøming' (Irland, Island, Baltikum, Portugal, Spanien, Italien, Japan.... hvem er den næste? Frankrig? USA i hvert fald, og hvad så?) - de selvsamme elitære kartelbaroner, der tjener kassen på krige.

Et event som den norske afleder vores opmærksomhed, hæver niveauet for frygt, blotter os for manipulation. Nu skal vi igen tigge og be' vores regeringer om at stramme, regulere, 'fritage' os for vores civile rettigheder og frie vilje, kontrol, kontrol, kontrol. Bare spørg Anders, mr. kontrolfreak nr. 1, der fik en fin titel og kampuniform for lang og tro tjeneste hos Bush og Blair ... der som bekendt løj bigtime om Irakkrigen og blev fyret af samme grund.

Opfordring til journalister: gør jeres arbejde. Ellers bliver I også fyret af jeres læsere, der er nødt til at gøre det selv.