Nyhed
Læsetid: 4 min.

EU godkender delvis græsk statsbankerot

Gårsdagens topmøde i Bruxelles blev omtalt som afgørelsens time i håndteringen af den omsiggribende eurokrise. Når det gælder spørgsmålet om den private sektors rolle, har EU imidlertid nok en gang undladt at tage tyren ved hornene, vurderer ekspert
Angela Merkel fik ganske vist ikke hjælp fra oven, men den tyske kansler ser ud til at være gået styrket ud af EU-topmødet.

Angela Merkel fik ganske vist ikke hjælp fra oven, men den tyske kansler ser ud til at være gået styrket ud af EU-topmødet.

John Thys

Udland
22. juli 2011

BERLIN Eurokrisen skal løses med en kortvarig græsk statsbankerot, hvis omkostninger delvist skal finansieres af private investorer. Ifølge banklobbyorganisationen IIF vil bankerne samlet set gå med til at give afkald på omtrent 20 pct., cirka 17 mia. euro, af den græske gæld med forfaldsfrist i 2014. Samtidig vil EU lette Grækenlands gældsbyrde med lavere renter og forlængede forfaldsfrister.

Sådan lyder hovedtrækkene i en ny plan for at redde både Grækenland og den pressede euro. Planens detaljer blev offentliggjort på gårsdagens krisetopmøde i Bruxelles, hvor eurozonens lande efter måneders debat nåede til enighed om betingelserne for endnu en græsk krisepakke. Ifølge en slut- erklæring, der blev lækket før topmødets afslutning, der lå efter nærværende avis' deadline, vil eurozone-landene og IMF låne 71 mia. euro til Grækenland, hvilket efterlader banker og private investorer med ansvaret for omtrent 25 mia. euro af den græske gæld.

Løsningsforslaget er et brud med hidtidig EU-vanetænkning, men det er ikke nok til at imponere eksperter.

»Det er en typisk omgang europæisk topmøde. Man har vedtaget nogle nyttige forholdsregler, men det er slet ikke tilstrækkeligt,« siger Zsolt Darvas fra tænketanken Bruegel.

Han vurderer, at Europas ledere ikke lever op til forventningerne inden mødet om at levere en klar og samlet beslutning.

»Det er stadig uklart, hvad EU ønsker med henblik på at inddrage den private sektor. Det er en udsættelse af problemerne. EU har gjort, hvad man skulle have gjort for lang tid siden: reducere renten på lån til Grækenland, Irland og Portugal.«

Rentesats sænkes

Knyttet til krisepakken er samtidig en række nye og afgørende tiltag, der skal hjælpe den græske økonomi på fode og forhindre krisen i at brede sig til resten af kontinentet. Ifølge den lækkede sluterklæring er man blevet enige om at sænke rentesatsen på græske og irske lån fra den fælleseuropæiske redningsfond EFSF fra 4,5 til 3,5 pct., mens tilbagebetalingsfristen samtidig fordobles fra syv og et halvt til 15 år.

Samtidig skal redningsfondens beføjelser udvides, så den i praksis kan anvendes af grækerne til at tilbagekøbe græske statslån. Ved en ombytning af obligationer vil banker, forsikringsselskaber og pensionsfonde med græske statslån undgå budgetnedskrivelser, eftersom de fremover vil være i stand til at værdisætte deres græske obligationer til 100 pct. af deres nominelle værdi.

Med den løsning håber EU ideelt set, at man på trods af en kortvarig græsk statsbankerot kan forhindre nervøse markeder i at overreagere og dermed udbrede krisen til Spanien og Italien. Med en kortvarig bankerot under ordnede forhold undgår EU samtidig en situation, hvor grækerne ikke længere betaler lånafdrag ved rette termin, eller private banker ikke længere vil stille kredit til rådighed for den græske statskasse. En sådan situation ville i teorien kunne medføre alt fra lokale bankers konkurser til en fuldbyrdet kontinental finanskrise, herunder euroens totale sammenbrud.

Markedet reagerer positivt

I løbet af dagen reagerede finansmarkederne positivt på signalerne fra Bruxelles.

»Nu sker der endelig noget i tilfældet Grækenland,« sagde Rainer Sartoris fra banken HSBC til Financial Times Deutschland.

Først og fremmest gik græske banker frem. Grækenlands bankindeks steg med 5,1 pct. I Tyskland steg Deutsche Bank-aktien med 0,8 pct., mens Commerzbank gik frem med 2,5 pct. Samtidig steg eurokursen i forhold til dollaren, dog delvist på grund af offentliggørelsen af nye amerikanske arbejdsløshedstal.

Med den nye aftale håber EUs regeringsledere at kunne bremse den krise, der i de seneste uger har bredt sig til Italien og Spanien. Først og fremmest skal private kreditorer acceptere ombytningen af græske statslån til nye obligationer med længere frister, mens Papandreous regering til gengæld gennemfører yderligere privatiseringer og besparelser på de offentlige budgetter.

Dagene op til mødet har netop været præget af uenigheder om private kreditorers rolle i nedbringelsen af den græske gæld. Tyskland har sammen med Holland og Finland insisteret på en løsning, hvor private investorer med græske statsobligationer i mere eller mindre frivillig grad tager del i afviklingen af den græske gæld.

Europæisk ansvar

Med henvisning til det presserende behov for en gennemgribende løsning anmodede kommissionsformand José Manuel Barroso op til mødet Angela Merkel, Sarkozy og de øvrige regeringschefer om at bilægge interne uenigheder og vise »europæisk ansvarlighed«. Under gårsdagens forhandlinger har Den Europæiske Centralbank slækket på modstand mod enhver løsning, der lader private hæfte for den græske gæld. Tyskland og Frankrig har ligeledes bestræbt sig på at bilægge uenigheder om private kreditorers rolle. Dermed håber man at bremse den senere tids stigende renteudgifter for kriseramte lande som Spanien og Italien.

Ifølge Zsolt Darvar bringer mødets resultater ikke håb om en løsning på de strukturelle problemer i eurozonens sydlige lande:

»Dagens aftale vil redde den græske situation i et par år eller to. Det er fint nok, at man er blevet enig om at tillade stabiliseringsmekanismen at købe græske statslån på det sekundære marked, at den kan anvendes til at gribe ind i tide og rekapitalisere nødstedte banker. Men det vil ikke hjælpe Italien, der er af en helt anden størrelse.«

At dømme efter markedets reaktion vil Angela Merkel være styrket internationalt efter topmødet. Kansleren er blevet stærkt kritiseret for at være både nølende og opportunistisk af indenrigspolitiske hensyn. Merkel har været under pres fra en voksende EU-skepsis i den tyske befolkning, men også i forhold til den magtfulde tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe, der efter klager fra private borgere har annonceret, at man vil efterprøve enhver yderligere finansiel trans- fusion til grækerne som et brud på forfatningens stadfæstelse af tysk suverænitet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

henrik hansen

Og USA sigter direkte mod bankerot. EU og USA! Verdens 2 kapitalitiske højborge, der med næb og kløer (læs: Krig og undertrykkelse) forsvarer, deres ideologi og interesser.

Steen Erik Blumensaat

Pengepresseren er rødglødende, papir papir.

Søren Kristensen

Det er altid noget at Grækenland kun er gået delvis statsbankerot.