Nyhed
Læsetid: 3 min.

EU vil igen skåne bankerne

Landene i eurozonen kan ikke blive enige om, hvorvidt en del af regningen for gældskrisen skal sendes videre til private pengeinstitutter. Regeringerne i Tyskland og Holland lader nu til at opgive deres krav om, at bankerne må acceptere tab
Udland
13. juli 2011

ROM - Det uløste spørgsmål i den europæiske gældskrise handler stadig om bankernes deltagelse i redningen af Grækenland.

Hollands finansminister, kristendemokraten Jan Kees de Jager, betegnede det forleden som »en forudsætning« for et nyt lån til grækerne, at private investorer spytter i kassen. Det er også den tyske regerings holdning, men foreløbig har forhandlingerne med de banker og forsikringsinstitutter, der ligger inde med græske statsobligationer, ikke givet resultater.

Den tyske regering, som står for 27 pct. af Den Europæiske Centralbanks (ECB) finansieringsgrundlag, er i konflikt med ECB, som frygter, at det vil udløse et spekulationsangreb mod euroen, hvis bankerne bliver tvunget til at acceptere tab:

»Staternes gældskrise har spredt sig til bankaktierne,« advarer det italienske medlem af ECB's bestyrelse, Lorenzo Bini Smaghi, efter at italienske storbanker som Unicredit og Intesa San Paolo i de seneste dage har oplevet store tab på aktiemarkederne på grund af deres beholdning af dårlige statsobligationer.

Regeringerne i bl.a. Tyskland, Holland og Finland har stillet krav om, at de private pengeinstitutter skal lægge 30 af de 120 mia. euro, som Grækenland skal bruge for at kunne betale afdragene på sin statsgæld. Det betragtes som en politisk nødvendighed for at få vælgerne i de nordeuropæiske lande til at acceptere endnu et lån til grækerne. EU-embedsmænd har i de seneste uger forhandlet med repræsentanter for bankernes lobbyorganisation, Institute of International Finance (IIF), om at få de private finansbanker til at dække en del af omkostningerne, men inden finansministrenes møde udtalte en EU-embedsmand til nyhedsbureauet Reuters, at »forhandlingerne er tilbage ved udgangspunktet«.

Efter drøftelser mellem eurozonens finansministre i Bruxelles mandag aften sagde eurogruppens leder, Jean-Claude Juncker, at »den private sektor vil blive involveret« i forsøget på at redde den græske økonomi, men at landene endnu ikke er blevet enige om redningsplanens detaljer.

Stressede banker

Banksektoren protesterer over eurolandenes planer, og samtidig udtaler repræsentanter for regeringerne i Tyskland og Holland, at de er parat til at revurdere deres position:

»Ministrene er klar til at gennemføre tiltag, som vil fremme eurozonens evne til at modstå smittefaren,« sagde Jean-Claude Juncker.

Der tales om oprettelsen af en permanent fond, som skal kunne træde til med lån i krisesituationer, men eurogruppens finansministre holder kortene tæt ind til kroppen indtil et krisemøde om Grækenland, som angiveligt skal afholdes i slutningen af juli.

Fredag offentliggør det europæiske banktilsyn, European Banking Association (EBA), en rapport om 91 europæiske storbankers finansieringsgrundlag, en såkaldt stresstest. Inden resultaterne foreligger, arbejder EU's finansministre allerede på en redningsplan for de udsatte banker. Ifølge Reuters får bankerne en frist indtil september til at fremlægge en plan for stabilisering af deres finansieringsgrundlag.

Det forlyder, at 10-15 af bankerne ikke består testen. Det skulle angiveligt dreje sig om banker i Portugal, Grækenland, Spanien og Tyskland. De tyske pengeinstitutters sammenslutning, Zentraler Kreditausschuss (ZKA), protesterer over metoderne og detaljeringsgraden i EBA's stresstest, som ifølge brancheorganisationen kan risikere at forøge bankernes sårbarhed på finansmarkederne. Banksektoren er navnlig utilfreds med, at bankerne skal afgive detaljerede oplysninger om deres beholdning af statsobligationer og obligationernes udløbsdato:

»For at undgå nervøsitet på markederne, som fuldstændig vil være i strid med formålet med stresstesten, mener vi, at detaljeringsgraden bør reduceres betydeligt,« hedder det i et brev fra ZKA, som Financial Times er kommet i besiddelse af.

En talsmand for EBA afviser kritikken:

»Fuld gennemsigtighed og åbenhed er et afgørende element i dette års stresstest af de europæiske banker.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

»Fuld gennemsigtighed og åbenhed er et afgørende element i dette års stresstest af de europæiske banker.« (...og transaktionsskat.)

Hørt!!!

...og vil bankerne ikke spytte i kassen så kan truslen om statsbankerot fremtvinge en bail out på bankernes beholdning af statsobligationer, og det til langt under pari - alternativet er et stort rundt nul.