Læsetid: 2 min.

EU kræver plan for Europas atomaffald

Indtil videre har europæiske lande placeret deres atomaffald i midlertidige lagre med tvivlsom sikkerhed. Nu kræver EU, at landene skynder sig med at finde et endegyldigt opbevaringssted for højradioaktivt affald
27. juli 2011

BERLIN »Det er som at starte et fly uden, at man har bygget en landingsbane,« siger atomkraft-eksperten Lutz Mez fra Freie Universität Berlin. Siden slutningen af 70'erne har Tyskland produceret strøm ved hjælp af atomkraft. Og i lige så mange år har man uden held ledt efter et slutlager, hvor højradioaktivt atomaffald fra de tyske atomkraftværker kan forsegles permanent under forsvarlige forhold.

Atomkraft er på vej ud i Tyskland, men på trods af løfter fra skiftende tyske regeringer har man stadig ikke formået at finde et slutlager.

»Ingen kommer en løsning nærmere,« siger Tysklands EU-kommisær, Günther Oettinger (CDU). Derfor vil EU nu tvinge Tyskland og resten af Europas kernekraftproducerende lande til at finde en løsning på problemet med at bortskaffe højradioaktivt atomaffald.

Ifølge nye retningslinjer fra EU-kommissionen skal Tyskland og de øvrige 13 kerneenergiproducerende medlemslande inden 2015 fremlægge konkrete planer for, hvordan man vil nå frem til et slutlager. Direktivet pålægger ikke Tyskland at nævne et konkret sted, men at man finde en strategi eller et såkaldt roadmap over, hvordan man når frem til et slutlager. Beslutningen skal træffes på nationalt niveau, men indebærer ikke nødvendigvis, at atomaffaldet skal forblive inden for landegrænserne.

Åben procedure

Alligevel tvivler eksperter på, at problemet kan løses på blot fire år med et EU-dekret.

»Det er ikke bare et teknisk problem, der skal løses. Det er også et socialt,« siger Lutz Mez:

»Spørgsmålet er ikke afklaret i nogen lande. Der er kun realistiske planer for Finland og Sverige. I Tyskland har man kun negative tilbagemeldinger fra de delstater, som man har foreslået. De vil helst ikke have atomaffald i deres lande. Den åbne procedure, som EU har foreslået, vil man have meget svært ved at følge til dørs.«

I EU-direktivets første udkast var proceduren imidlertid mindre åben, idet alle kerneenergiproducerende lande inden 2018 blev pålagt at lægge sig fast på et specifikt sted og samtidig gennemføre de nødvendige godkendelsesprocedurer for et slutlager. Ifølge ingeniøren Gerhard Schmidt fra Institut for anvendt Økologi i Berlin blev passagen strøget med god grund.

»Det ville have været blåøjet. Man har brug for meget mere tid til at udforske og efterprøve spefifikke lokationer.« Schmidt understreger de politiske uenigheder om placeringen af et slutlager.

»Uenigheden ligger i, om vi fortsat udelukkende skal undersøge Gorlebens egnethed, eller om vi skal genoverveje nye steder.«

Sammenstyrtning

Efter en rekordhurtig behandling vedtog den tyske forbundsdag sidst i juni et bredt energipolitisk forlig, der efter planen skal koble det sidste atomkraftkværk fra det tyske strømnet i 2020. I aftalen, der blandt andet blev støttet af De Grønne, skal det også undersøges, hvorvidt tidligere mineskakter som Gorleben og Asse, der indtil videre har fungeret som mellemlagre, eventuelt kan omdannes til slutlagre.

Især saltskakten Gorleben i Nordrhein-Westfalen har igennem længere tid været heftigt omdiskuteret som muligt slutlager. Miljøorganisationer og videnskabelige stemmer afviser skaktens egnethed med henvisning til risikoen for bestråling af grundvand såvel som for en sammenstyrtning.

»Allerede i 1979 var konklusionen med Gorleben, at det er politisk umuligt at gennemføre. Det vil stadig være resultatet,« forudser Lutz Mez.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu