Nyhed
Læsetid: 5 min.

EU's banktest vil ikke berolige markedet

I kølvandet på eurokrisen har private investorer i stort tal mistet tilliden til Europas finansinstitutioner. Ved at teste de europæiske bankers evne til at klare krisen vil EU overbevise markedet. Forsøget er forgæves, mener eksperter
Udland
16. juli 2011
Fredag var en sort dag for Spaniens banker, deriblandt Catalunya Caixa her i Madrid, der ifølge en EU-test ikke vil være i stand til at overleve to års recession. Af de i alt otte banker, der ikke bestod stresstesten, kommer fem fra Spanien.

Fredag var en sort dag for Spaniens banker, deriblandt Catalunya Caixa her i Madrid, der ifølge en EU-test ikke vil være i stand til at overleve to års recession. Af de i alt otte banker, der ikke bestod stresstesten, kommer fem fra Spanien.

Pierre-Philippe Marcou

BERLIN Fredag aften offentliggjordes resultatet af EU's stresstest af 91 af de største europæiske banker. Heraf dumpede fem spanske banker, to græske og den østrigske ÖVAG. Samlet set har bankerne behov for tilskud i omegnen af 2,5 mio. euro. Umiddelbart reagerede euro-kursen positivt på meldingen.

Allerede inden offentliggørelsen fredag aften kl. 18, der med vilje var lagt efter de europæiske børsers lukketid, reagerede flere af de undersøgte europæiske banker på de ventede resultater ved at afhænde datterselskaber. I Tyskland fik Frankfurt-banken Heleba, der delvist ejes af delstaten Hessen, afslag på at medregne statslige tilskud som en del af sine kapitalreserver, hvilket fik Heleba til at protestere mod udregningsmetoderne og trække sig fra testen. Alligevel regnes banken i praksis for dumpet.

Stresstesten er udført af European Banking Authority (EBA) i London, der har gennemgået bundlinjerne for de 91 banker med henblik på at afdække solvensniveauet i forbindelse med de berørte bankers engagement i kriseramte lande som Grækenland, Portugal og Irland.

Tysklands finansminister Wolfgang Schäuble omtaler testresultatet som et »værdifuldt bidrag« til at genskabe markedets tillid til Europas kriseramte finanser.

Uafhængige kritikere hævder dog, at stresstesten ikke i tilstrækkelig grad motiverer bankerne til at øge deres kapital, og at testen derfor snarere vil understrege systemiske svagheder i den europæiske finansverden.

»Stresstesten er på ingen måde tilstrækkelig til at berolige markedet, fordi de på ingen måde er modelleret over et realistisk stressniveau. Man anvender kun moderate scenarier og mere realistiske scenarier, såsom behovet for at give afkald på ca. 50 pct. af de græske statslån, er slet ikke medtaget, for ikke at tale om mulige afkald på irske lån,« siger økonomen Friedrich Heinemann fra Zenter für Europäische Wirtschaftsforschung.

Systemiske svagheder

Ved at efterprøve udvalgte bankers kreditværdighed og ved at lade svage banker dumpe testen ønsker EU at sende et beroligende signal til det nervøse finansmarked, der hidtil ikke har ladet sig formilde af hjælpepakker til Grækenland. Stresstesten er den tredje i træk inden for tre år. Efter kritik af sidste års test, hvor flere irske banker bestod og blot få måneder senere måtte modtage hjælp for at undgå konkurs, har EBA i år strammet kriterierne for bankernes økonomi. Alligevel lyder der kritik fra ratingagenturet Standard & Poor's:

»Vi vurderer, at European Banking Authority har opstrammet deres stress-scenarier til et niveau, der forsøger at være tilstrækkeligt strenge til at berolige markedernes, men ikke stringent nok til at signalere betydelig mangel på kapital.«

I den europæiske finansverden er der ikke længere tillid til, at krisepakker til Grækenland reelt kan afværge en kommende statsbankerot. Bliver dette scenarie virkelighed, vil det afføde en kædereaktion, der vil påvirke øvrige kriseramte EU-medlemmer som Irland og Spanien. Ligeledes må europæiske banker, der har interesser i gældstrioen Grækenland, Irland og Portugal, påregne øgede tab og en seriøst reduceret likviditet. Samtidig vil eurozonens finansinstitutioner samlet set få sværere ved at optage lån hos kreditagenturer. I værste fald vil der blive tale om et credit crunch af samme type, der førte til finanskrisen i 2008.

»Fra markedets side er man ikke i så høj grad bekymret for en finanskrise a la 2008, hvor det gjaldt bankernes egen kapitalbeholdning, men snarere at der opstår panik på markedet for europæiske statsobligationer. På det område kan stresstesten overhovedet ikke berolige. Det eneste, der kan berolige er en overbevisende løsning,« siger Friedrich Heinemann med henvisning til de europæiske politikeres skiftende signaler om en samlet tilgang til krisen.

Modstridende signaler

Forud for vedtagelsen af endnu en krisepakke til Grækenland har eurozonens finansministre udsendt modstridende signaler, når det gælder bankernes ansvar for at dække dele af den græske statsbankerot ved at give afkald på lån. Sent fredag advarede repræsentanter for den italienske regering den tyske kansler Merkel om, at yderligere tysk nølen med henblik på at presse private kreditorer til at sanere dele af den græske gæld vil medføre stærkt forhøjede renter for den pressede italienske økonomi.

Adskillige ratingagenturer har meddelt, at de vil betragte private kreditorers inddragelse i nedbringelsen af den græske gæld som en indirekte statsbankerot. Muligvis derfor har Schäuble i mellemtiden modereret tidligere udtalelser og afviser nu, at kreditorer med græske statsobligationer skal til lommerne.

»Vi må sikre, at Grækenland kan bære og finansiere sin gæld,« sagde den tyske finansminister fredag til Westdeutsche Allgemeine Deutschland.

Ifølge finanseksperten Friedrich Heinemann er der dog ingen vej uden om en omstrukturering af den græske gæld.

»En omstrukturering af den græske statsgæld er uundgåelig. Grækenland har for stor en gæld og kan ikke betale den tilbage. Enten bliver der tale om en ureguleret bankerot, som er worst-case-scenario. Eller også kan man forberede sig ordentligt på en reguleret bankerot, hvilket man må håbe, at europæerne gør.«

I lyset af den økonomiske realitet i Grækenland har man endvidere diskuteret muligheden for at anvende den fælleseuropæiske krisefond (ESFS) på 440 mio. euro til at tilbagekøbe græske statsobligationer og derefter videresælge dem til Grækenland for en stærkt reduceret pris (ca. 50 pct.). En sådan manøvre vil nedbringe den græske gæld betragteligt, men vil svække markedets tillid til Europas finansinstitutioner. Andre økonomiske eksperter mener derfor, at redningsfondens midler vil finde bedre anvendelse, hvis de bruges til at understøtte de svækkede europæiske banker.

Italiensk rekordgæld

De fem testede italienske banker bestod testen, men nationalbanken Banca d'Italia bekræfter samtidig, at landets statsgæld har slået ny rekord (1.897 mia. euro). Før testresultatets offentliggørelse formåede Berlusconi-regeringen på rekordtid at vedtage en ekstraordinær finanslov for at bremse rentestigningerne på italienske statsobligationer:

»Ingen bør gøre sig nogen illusioner om, at de kan redde sig på egen hånd. Ligesom på Titanic vil ikke engang passagererne på første klasse redde sig,« sagde den italienske økonomiminister, Giulio Tremonti, torsdag i Senatet med henvisning til eurozonens stærke økonomier.

Den italienske genopretningsplan medfører offentlige besparelser for 48 milliarder euro i løbet af de kommende fire år med henblik på at udligne Italiens budgetunderskud (4,6 pct.) i 2014. Italienerne kan således imødese løn- og ansættelsesstop i den offentlige sektor, hævede skatter (gennemsnitligt 1.000 euro om året for en familie), øget brugerbetaling på sundhedsydelser, lavere pensioner og senere pensionsalder. Samtidig offentliggjorde Italiens statistiske institut, Istat, nye tal, som viser, at 13,8 pct. af landets befolkning må klare sig for et beløb, der ligger under den officielle fattigdomsgrænse. Spareplanerne går dog ikke ud over de italienske politikere, som er blandt Europas højst lønnede.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her