Læsetid: 2 min.

Hedegaard: Jeg er ikke herre over, hvad folk refererer mig for

Den terrorsigtede Anders Breivik har flere referencer til den danske islamkritiker Lars Hedegaard i sit manifest. Men den danske debattør afviser, at hans udsagn kan have båret ved til tragedien i Norge
Udland
25. juli 2011

I går valgte den danske islamkritiker Lars Hedegaard at fjerne et indlæg fra hjemmesiden sappho.dk, hvor han med slet skjult sarkasme gengav, hvad en dansk statsminister ville have sagt, hvis terrorangrebet i Norge havde været forrettet af islamister:

»... jeg må det kraftigste anmode alle om at afholde sig fra spekulationer, da de kan medføre, at uskyldige bliver lagt for had. Her tænker jeg særligt på vore muslimske medborgere. De må og skal ikke lide, hvis det skulle vise sig, at bomberne er anbragt af folk, der har misforstået islams budskab om fred og fordragelighed blandt mennesker,« skriver Hedegaard blandt andet.

Hvorfor er indlægget blevet fjernet?

»Fordi folk ringede og sagde, at det ikke var pænt med en sådan sarkasme i en situation med så mange døde og efterladte, der sørger. Og det er rigtig nok.«

Nu er der tale om en højreekstremist bør man så ikke fordømme alle højreekstremister, som du jo i dit sarkastiske indlæg fordømmer muslimer?

»Jeg kender ikke nogen, der tilhører en ekstremistisk højrefløj. Hvis du mener folk, der kritiserer islam, kan jeg ikke se, at det har med højrefløj at gøre. Islam er højrefløj og en form for totalitarisme, og det er efter mine begreber det yderste højre. Og er der en forbindelse mellem islam og vold? Ja. Det er ikke alle muslimer, der ønsker eller benytter sig af vold, men det er ikke en overtrædelse af deres religion, hvis de gør det. Der er ikke noget, der indikerer, at Jesus skulle have opfordret sine disciple til at anvende vold tværtimod.«

Informationslæser

Tre gange i sit såkaldte manifest refererer Anders Breivik til Lars Hedegaards kritik af islam. Men Hedegaard selv afviser, at hans tankegods kan have inspireret til massemordene.

»Han refererer også til Shakespeare, Platon, Winston Churchill og John Stuart Mill. Jeg synes, du skulle ringe til dem for at høre, om de føler sig ansvarlige for hans ugerning. Jeg er ikke herre over, hvem der refererer mig, og jeg har hverken sagt eller skrevet noget, der kan tages til indtægt for optøjer eller vold. Så der er ingen forbindelse.«

Der er de, der mener, at en skarp retorik mod islam og muslimer er med til at nære folk som Anders Breivik hvad mener du?

»Nu har jeg altid skelnet mellem muslimer og islam. Jeg har kritiseret islam. Enhver radikal kritik kan nære hvad som helst. Under Den Kolde Krig var der en skrap kritik af kommunismen, det betød ikke, at man gik ud og slog kommunister ihjel. Vi har en tradition for, at vi i vores samfund kan kritisere alt muligt skarpt og koncist, men at udlægge det som opfordringer til had og vold er langt ude.«

Er du chokeret over at blive brugt som reference af Anders Breivik?

»Jeg er chokeret over, at han har misforstået mig. Det svarer til, at en, der har læst Information, myrder sin tante med henvisning til Information.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

De har ikke lært ret meget ovre hos Lars Hedegaard:

"For mig at se er de største forbryder i denne sag det socialdemokratiske landsforræderi, som har gjort
nordmænd til andenrangs borger eller - urene laver ståenden svin og aber (for nu at blive i det koranske sprog), i deres eget land.

For et par uger siden mødte jeg et norsk ægtepar, som var her på ferie her.
De kunne oplyse, at 95% af Oslo`s indbygger er indvandre ( måske lidt overdrevent) men pointen er dog
klar. De kunne oplyse at nordmænd flygter ud på landet og hovedstaden er blevet en islamisk enklave."

http://www.sappho.dk/hojreekstremistisk-terror-bor-modes-med-total-fordo...

Det er kun eksempel blandt mange reaktioner på Lars Hedegaards nye spidsartikel.

Når AP lægges så meget for had er det givetvis pga. deres kritiske holdning til Israel.

Fy og føj at diskutere på det niveau.

Niels-Holger Nielsen

Se også denne DF-klon: http://europenews.dk/en/node/5695

Niels-Holger Nielsen

"Til kaere kommentator Allan Hansen: i liberale demokratier har vi gode, virksomme fredelige midler til at kritisere landsforraeddere: at skrive, at tale, and foere fredelig kampvalg og udkonkurrere landsforraeddere. "Overdrivelse", utaal
23. juli 2011 - Pedram Kazemi-Esfarjani
Til kaere kommentator Allan Hansen, vaerdsaetter kommentarer og foeler med i smerten for Norge og de efterladte til de draebte og skadede: i liberale demokratier har vi gode, virksomme fredelige midler til at kritisere landsforraeddere: at skrive, at tale, and foere fredelig kampvalg og udkonkurrere landsforraeddere. "Overdrivelse", utaalmodighed frabedes. Fredelig modstandskamp skal advokeres endnu mere og blinde haevn-motiver modarbejdes mere, dagen efter 22 July 2011. Smerten efter 9/11, 7/7, Madrid, Oklahoma og nu Oslo skal vendes til liberal demokratisk handling fra folkevalgte, basta! Alt andet ville gavne Islam, Nazisme og andre massemorderiske fjender af humanisme og liberal demokrati." http://www.sappho.dk/hojreekstremistisk-terror-bor-modes-med-total-fordo...

Hvordan diskuterer man med den slags mennesker, som Lars Hedegaard tiltrækker som et stykke sukker tiltrækker bier?

Niels-Holger Nielsen

Lars Hedegaards slettede indlæg: http://tinyurl.com/3gwh9a2

Claus Oreskov

I stedet for at lede efter en til en relationer mellem Anders Breivik, og udpegede individer på højrefløjen, skulle man måske se på hele værdi debatten som sådan. Værdi debatten som vores tids overbygning, har i stort, og småt legitimerede udbytter relationerne mellem mennesker. Humanistiske idealer tæller ikke i dagens Danmark. Et menneske få sin værdi, efter hvor meget man kan bidrage til andres profitmaksimering. Det er i denne brutaliserede kontekst, at en Anders Breivik, og en Lars Hedegaard ligetimere sig, og forfægter deres antihumanistiske synspunkter.
Antihumanismen er der i forvejen – det er dagens virkelighed anno 2011.

Per Jongberg

Et fint og følsomt menneske ... er han mon også kristen ?

Per Jongberg

Gid OVK kernevælgere får lejlighed til at lytte til fyrens forklaringer om hans "idoler" i Danmark ... altså gennem åbne retsmøder. Grundlovsforhøret kan måske begrundes lukket, men ikke de senere.

Måske en måde at få dem, de gode danske kernevælgere, til at forstå, at det ikke er gratis at sælge sig til demokratiske politikere og deres talsmænd ude på kanten af en af de yderste afgrunde.

Lars Hedegaard er ikke den eneste med mangel på situationsfornemmelse
http://www.bt.dk/danmark/mads-christensen-til-ofrene-hvorfor-gjorde-i-ik...

Sikke nogle klaphatte der agerer i den offentlige debat.

De åndelige brandstiftere står i kø ved håndvasken...

Niels Mosbak

I foredraget udtaler Lars Hedegaard blandt andet: »Vi lever nu i The New World Order... Vi er i krig med islam... Det her er total krig indtil en af parterne vinder eller overgiver sig«. Og videre: »Vi skal have ret til at bevæbne os... Politikere som modarbejder os skal fjernes fra deres embede med magt... Dem som har været med til at sætte os i den situation skal straffes økonomisk og med fængsel«.

http://p77.dk/radikalisering/69-radikalisering-danmark/337-trykkeselskab...

Lars R. Hansen

P77 - er ikke en kilde man kan fæste lid til - det er et kamporgan, der ofte bruger løgnen som våben.

Men det kan da godt lyde som Hedegaard...

Per Jongberg

@ Niels Mosbak

" ... Vi skal have ret til at bevæbne os… Politikere som modarbejder os skal fjernes fra deres embede med magt ... ", skal Hedegaard have sagt.

Jeg tænkte dengang jeg først læste det, og jeg tænker det i dag : Hvorfor er fyren ikke blevet anklaget for opfordring til noget, der vist klart falder i kategorien terrorisme ?

Den skulle vist være klokkeklar ?

Robert N Gjeertsen

Lars Hedetur fra Tyrkerfrihedsselskabet i fri Canadisk dressur :
http://www.youtube.com/watch?v=CYikIeb3oKc
http://www.youtube.com/watch?v=ogwCotIBR80

Så Lars R Hansen, hvem er det man ikke kan fæste lid til ?

Robert N Gjeertsen

I øvrigt sympatiserer Lars Hedetur med den
Amerikanske terror-organisation Jewish Defense League, se http://www.fbi.gov/stats-services/publications/terror/terrorism-2000-2001/

Robert N Gjeertsen

Men Hedeturen har da ret, han er naturligvis ikke Herre
over hvad folk referer ham for .. Det er sådan set derfor man skal tænke før man taler, specielt hvis man taler foran en Journalist .. De landssviger-islamister har det jo med at referere hvad de hører !!

Curt Sørensen

Ja, nu har all de rabiate højrefløjs debattører og kommentatorer, som i årevis har gejlet et had, og ledsagende ondskabsfulde fordomme og vrangforestillinger op , travlt ved håndvasken.

Anne Marie Pedersen

Gisp. Jeg kan næsten ikke tro alt det i her skriver om LH. Er det virkelig sandt. Jeg er selv gået langt uden om alt, hvad den man nogen sinde har sagt eller skrevet.

Lars R. Hansen

Lars Hedegaard afviser at være ophav til de udtalelser:

http://www.sappho.dk/ufarlige-forbindelser.htm

Lars R. Hansen

Robert N Gjeertsen,

beskriv indholdet - har ikke 10-20 minutter til youtube just nu.

Niels Mosbak

Lars R. Hansen

Du kan såmænd bare se det citat jeg har indføjet - det siger han i det andet afsnit af Youtube linket.

Kære Lars Hedegaard:

Det virker ærlig talt totalt uvederhæftigt at blive prinsessefornærmet, når personer faktisk tager dine opviglerier for pålydende.

Lars R. Hansen

Mosbak,

jeg kan ikke afspille et lydklip p.t. - så jeg tager dit ord for det - eller vender måske tilbage senere.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Netop hvad man refereres for er man vel herrer over, idet man jo må have udtalt det såfremt nogen kan referere til det, det kan være sammenhænget det bruges i, som man ikke er herrer over.

Det ville jeg egentligt have forventet at en person som Lars Hedegaard var fuldt på det rene med.

Philip C Stone

@Lars R. Hansen

Den engelske udskrift af Hedegaards tale kan findes her:
http://europenews.dk/en/node/37056
Det er i øvrigt en tale til Jewish Defense League i Toronto.

En af You Tube kommentarene til talen:
If you WANT a war, you get a war. And this dude seems to want it badly!!

I interviewet siger Hedegaard, "Jeg er chokeret over, at han har misforstået mig." Klingsey skulle selvfølgelig have været i stand til at konfrontere Hedegaard med nogle af sine udtalelser, og have spurgt om hvad Breivik havde misforstået.

Jesper Frimann Ljungberg

@Claus Oreskov
Du slår vist hovedet på sømmet her. Kanon godt beskrevet. Men det er svært at se tingene i det perspektiv lige nu.

@Jan Madsen
Blærerøven er hvad han altid har været. En opblæst nar.

// Jesper

Selvfølgelig er Hedegaard ansvarlig for hvad folk refererer ham for! Det er hans ansvar, at der overhovedet er noget at referere.

Tak for linkene. De understreger at den beskidte fyr står i lort til halsen.

Det er ikke alle, der lader Lars Hedegaard slippe så let som det sker i interviewet ovenfor. Læs Rune Engelbreths kommentar på Politiken.dk: ”Tid til seriøs selvransagelse hos Lars Hedegaard”

Heri gengives der flere citater, der viser, hvordan Hedegaard tænker i samme krigeriske termer som korsfareren Breivik.

Her et par af citaterne for dem, der ikke læser hele Engelbreths kommentar:

»Indtil islam er reformeret, er jeg bange for, at jeg er nødt til at sige, at det bliver evig krig, indtil én af os vinder. Eller indtil vi overgiver os.« (Tale til International Free Speech Society, Canada; 3.10.2010).

Vore ledere tager ikke dette alvorligt, og jeg er bange for, at det vil kræve en folkelig opstand, før de tager det alvorligt. Men det må de.
Efter den tyske besættelse af Danmark var der en del, som havde samarbejdet med fjenden, som kom i knibe. Det samme kunne ske her …
Dette kan ikke blive løst med et kompromis, det er enten vores civilisation eller deres ikke-civilisation og barbari. Vore to livsmåder er som ild og vand. En af dem må sejre
.« (Videointerview med Lars Hedegaard af Asger Trier Engberg; december 2009).

»Medmindre dansk politik ændrer afgørende retning, vil fremtiden - og jeg taler om den umiddelbart forestående fremtid - blive præget af kampe om den territorielle kontrol. Konkret kommer kampen til at dreje sig om, hvem der omringer hvem, og hvem der kan kontrollere den fysiske kommunikation mellem de vigtigste befolkningscentre. Dele af den gammeldanske befolkning, der ikke har mulighed for eller penge til at nå over på dansk-kontrolleret område, vil ikke have anden mulighed end at konvertere til islam - fordi alternativet vil være endnu værre. Det er sådan, jeg ser den danske - og i øvrigt europæiske - fremtid.« (Tidehverv 2004, s. 206f).

http://blog.politiken.dk/engelbreth/2011/07/25/tid-til-seri%c3%b8s-selvr...

Steffen Nielsen

"Trykkefrihedsselskabet" har en politik, hvor enhver kommentar skal igennem en cencur, før den bliver godkendt, men på den anden side, så er det jo tydeligt, at "Trykkefrihedsselskabets" holdning til ytringsfrihed er særdeles selektiv.

Lars Hedegaard efterspørger "at bringe diskussionen op på et lidt højere niveau?"

Hvis Lars Hedegaard havde lagt ud med et indlæg på et højere niveau, istedet for at komme med sine sædvanlige automatreaktioner i det nu slettede indlæg "En håndsrækning til statsministeren", så kunne det også være, at læsere af SAPPHO ville hæve sig til et mere seriøst niveau.

Som man råber i skoven får man svar, og det kan man konstatere ved at læse min tidligere nævnte klumme af Geoffrey Cain, hvor han gør islam og samtlige muslimer her i verden ansvarlig for, at en 73-årig mand bliver overfaldet af nogle "sorthårede". En beskrivelse som Geoffrey Cain selv har opfundet til lejligheden.

Endvidere kan man konstatere, at SAPPHO's såkaldte kritiske journalistik benytter sig af direkte løgne og fordrejninger, hvor et hurtigt krydstjek vil kunne afsløre SAPPHO aom repræsentant for netop det værste, som journalistik kan frembringe af fordrejelser og direkte løgne.

Jeg skal gerne i en anden kommentar komme med eksempler, da indlægget ellers ville blive for langt for SAPPHO's læsere

Jeg savner også, at Lars Hedegaard påtager sig sin del af ansvaret for den dæmonisering og hadfremkaldende retorik, der til forveksling minder om Anders Behring Breiviks udgydelser.

Lars Hedegaard antydede ved sit møde med the Jewish Defence League 1.oktober 2010 i Toronto, at det kunne være ønskeligt, at befolkningen kunne bære våben og at politikere skulle stilles til ansvar, og det var lige præcis hvad Anders Behring Breivik tog til sig:

"In most Western countries, the citizens do not have the right to bear arms. They have that right in the US, but you don't have it in Canada, and we certainly do not have it in Denmark. Why not? We used to have arms when we were Vikings. Not a gun but an axe or something similar. We gave it away in the 13th century because of an understanding between the citizens and the King. The citizens would refrain from taking the law into their own hands, but the State would uphold the law for all. That was the deal. There is a French expression for this deal, le contrat social, the social contract.

Now, if the State does not protect its citizens, according to that social contract, then the citizens should have the right to sue the state for not upholding its obligations to protect our freedoms, to protect our personal security, to protect our property. And politicians who do not uphold it, or the state that doesn't should of course pay through their noses. And they should be punished, and removed from office."

http://europenews.dk/en/node/37056

Som vanlig er min kommentar modtaget med følgende besked fra "Trykkefrihedsselskabet" cencurkomite

Tak for din kommentar "Lars Hedegaards ansvarsforflygtigelse".

Kommentarer bliver gennemset af Sappho, før de bliver offentliggjort på hjemmesiden. Din kommentar vil blive vist så snart den er godkendt. Tak for din kommentar "Lars Hedegaards ansvarsforflygtigelse".Kommentarer bliver gennemset af Sappho, før de bliver offentliggjort på hjemmesiden. Din kommentar vil blive vist så snart den er godkendt.

Hr. Hedegaard.

Men du er herrer over hvad du skriver -
Og med-skyldig hvis det inspirerer!

mvh,
lars

Jesper Wendt

Den type manipulation burde der nok kigges på, det bliver brugt lidt for flittigt. Information holder sig nu heller ikke for gode til at 'redigere' så kan man diskutere tilgangen. Det forvrænger debatten og gør den unuanceret. Selvfølgelig skal der være grænser, og det er da bestemt en tricky affære.

Steffen Nielsen

Ufatteligt, at regeringen fortsat yder økonomisk støtte til "Trykkefrihedsselskabet"

Lars Hedegaard har om nogen været medansvarlig for det had og den galskab, der har været drivkraften for, at Anders Breivik kunne begå

Peter Andreas Ruben Bredsdorff

Lars Hedegaard underviste i historie på Det frie Gymnasium i 70erne. Dengang var han bannerfører for den trotskistiske version af kapitallogikken. Alle ulykker kom fra kapitalen, som han - ligesom andre af datidens dogmatikere - mente var skyld i alle ulykker.

I dag er har han så udskiftet Kapitalen med Koranen. Hans Koranlogik indebærer samme dogmatiske tilgang til verden - nu kommer alle ulykker bare fra islam.

Både dengang og nu har han været i stand til at samle en skare omkring sig, der lytter til ham. Hvor det før var dele af den yderste venstrefløj, han agerede profet for, er det i dag det yderste højre. Og nu altså også med forfærdelige konsekvenser.

Dette burde være tiden til selvransagelse på højrefløjen men både Hedegaards og Søren Espersens reaktioner viser desværre, at det skal vi ikke forvente.

Ole Falstoft

Der går en afgørende skillelinien mellem dem der ønsker dialog og dem er ønsker krig
Hedegaard er på krigerfløjen som al hans retorik til fulde viser
Demokrati bygger på viljen til dialog - ikke ud fra en naiv forestilling om at man kan snakke sig til rette om alt - men for at finde frem til pragmatiske løsninger på konflikter der ellers kan ende i vold
Nogle stiller sig udenfor dialogen som Breivik
og Hedegaard. De deler samme 'våde drøm' om den store rensende krig et slags amageddon mellem muslimer og kristne. Renhedsfanatisme som deres er en pest som af og til ridder vores verden som en mare og efterlader en spor af blod ud katastrofer i sit kølvand

Fra Politiken.dk:
Sindre Bangstad, som forsker i islam i Europa ved Oslo Universitets socialantropologiske institut er ... ikke overrasket over, at Lars Hedegaard er nævnt tre gange i terrormanifestet.

»Lars Hedegaard er en af de centrale figurer i Skandinavien, som spreder den Eurabia-ideologi, som Anders Breivik var meget tydeligt inspireret af.

Den indeholder en hård retorik om, at islamister vil overtage Europa. Det er meget naivt at tro, at der ikke er en forbindelse imellem krigsretorikken og potentialet for vold.
Vi ved jo, at der er folk derude, som tydeligt har demonstreret, at de er klar til vold«, siger han.

http://politiken.dk/debat/ECE1345725/norsk-islamekspert-daemp-krigsretor...

Steffen Nielsen

Jeg har flere gange givet udtryk for min forundring over, at netop "Trykkefrihedsselskabets" netavis SAPPHO praktiserer cencur ved at enhver kommentar først skal godkendes inden den bliver offentliggjort.
Lars Hedegaard forklarer det med, at Sapphos kommentarfelter er modereret, dvs. at kommentarerne bliver læst, så man kan se, om de rummer injurier og andet, der er upassende. Det samme gør mig bekendt alle andre websites. Men jeg kan forstå, at et par ihærdige herrer vil have, at vi skal tage hvad som helst ubeset – formentlig for at de derefter kan anklage Sappho for alskens ondskab og ekstremisme.

I formiddags sendte jeg følgende kommentar, men den kom åbenbart ikke gennem "Trykkefrihedsselskabets" cencurkomite, eftersom en anden debattørs senere kommentar er blevet godkendt:

At erkende et ansvar er ikke Lars Hedegaards stil i modsætning til undertegnede. Han vil heller ikke diskutere med typer som undertegnede, hvilket er endnu en forskel mellem Lars Hedegaard og mig, hvor jeg for første gang vover mig ind i løvens hule, velvidende at jeg løber en personlig risiko for at blive udsat for hævnaktioner af en eller flere højreekstremistiske SAPPHO-læsere.

At SAPPHO frekventeres af disse typer er et faktum, dels har Anders Breivik fremhævet og rost "Trykkefrihedsselskabet" og dels erkender Lars Hedegaard med sin noget søgte forklaring om, at man "kan anklage Sappho for alskens ondskab og ekstremisme", at læserskaren netop er personer af Anders Breiviks typer.

"Trykkefrihedsselskabets" formand Lars Hedegaard tør simpelthen ikke bevæge sig ud i en offentlig debat med folk, der ikke er enig med hans synspunkter, for han har brug for rygklapperne. Det så vi sidste år, da "Trykkefrihedsselskabet" først inviterede Margrethe Monika Hansen til et debatmøde med den højrerabiate "redaktør" fra Uriasposten Kim Møller, hvorefter hun blev bedt om at holde sig væk, med en besynderlig forklaring, om at hun havde offentliggjort hans adresse. Besynderlig forklaring, eftersom samme Kim Møller har brugt adskillige sider på sin netavis med dels at opspore hendes adresse og dels udstille hende som et hadeobjekt, der trodser enhver sammenligning.

Jeg har tidligere citeret Lars Hedegaards tale i Toronto d. 1.oktober 2010, hvor han indirekte foreslog, at befolkningen bevæbnede sig og stillede politikerne til ansvar for multikulturen.

http://europenews.dk/en/node/37056

Anders

Breiviks citat af et interview med Lars Hedegaard:

"The Continent’s future, he [Lars Hedegaard] predicted, »is going to be vastly different than we imagine.. It’s going to be war. Like Lebanon,« with some enclaves dominated by Christians and others by Muslims. There will be »permanent strife,« and no one will have the »power to mollify or mediate… It will be more gruesome than we can imagine.« When the horror comes, he warned, the journalists who helped to bring it about will »wag their heads and flee – and leave it to those who can’t flee to fight it out.« "

Eller denne her, der er fra Lars Hedegaards tale i Canada til International Free Speech Society, Canada; 3.10.2010:

"Indtil islam er reformeret, er jeg bange for, at jeg er nødt til at sige, at det bliver evig krig, indtil én af os vinder. Eller indtil vi overgiver os."

Uffe Elleman har i Berlingske Tidende skrevet et glimrende indlæg. "Ondskaben har flere ansigter", hvor han netop gør opmærksom på den hadefulde debattone, der huserer på nettet. Til det har jeg bl.a. i en kommentar svaret:

Kære Uffe

Vi er fra 2 forskellige politiske fløje, men for fanden hvor har du ret. Ville ønske, at andre på min fløj kunne udtrykke mine ord på samme måde

Skrevet af Steffen Nielsen, 25. juli 2011 kl. 11:23

og denne her:

"Jeg savner, at andre fra det politiske establishment uanset partifarve på samme måde som Uffe Elleman kan gøre opmærksom på, at ondskaben har flere ansigter og lige så vel kan komme fra radikale højreekstremister eller venstreekstremister.

Blogosfæren har selvom det overvejende er et gode, at almindelige mennesker, der ikke lige har vundet i kuglestød, har været med i Robinsonekspeditionen eller Vild med dans, kan komme til orde, men det har også nogle omkostninger, fordi enhver kan puste til en ild, der kan medføre en tragedie som i Norge.

PET siger selv, at det er ikke spørgsmål om vi vil opleve det samme i Danmark, men om hvornår, og her bør det politiske establishment i lighed med Uffe Elleman påtage sig et ansvar

Skrevet af Steffen Nielsen, 25. juli 2011 kl. 11:54"

Resultatet af Uffe Ellemans indlæg er deprimerende, hvor man ligefrem i en kommentar kan læse en hyldest til Anders Breivik.

Du Lars Hedegaard får offentlig støtte til at publicere dine hadeskrifter, men du vil ikke gå i dialog.

Ovenikøbet er du dømt for disse hadefulde og dæmoniserende udtalelser, men det har kun fået dig til at forstærke din retorik i forhold til at bekæmpe den danske retsstat

Som vanlig er mit indlæg mødt med følgende bemærkning fra cencuren i "Trykkefrihedsselskabet"

Tak for din kommentar "At erkende et ansvar".

Kommentarer bliver gennemset af Sappho, før de bliver offentliggjort på hjemmesiden. Din kommentar vil blive vist så snart den er godkendt.