Nyhed
Læsetid: 3 min.

Hungersnøden kan brede sig

Nu er der officielt tale om hungersnød i dele af Somalias tørkeramte områder. Hvis ikke det internationale samfund griber ind, kan hungersnøden brede sig til hele Somalia i løbet af to måneder, advarer FN
Udland
21. juli 2011

I ugevis har situationen eskaleret, og i går erklærede FN, at tørkekatastrofen i to områder af det sydlige Somalia, Bakool og Lower Shabelle, nu officielt har udviklet sig til hungersnød. Udmeldingen kommer ikke mindst på baggrund af, at mere end 30 procent af områdets børn er akut fejlernærede.

Ifølge Christian Friis Bach, tidligere international chef i Folkekirkens Nødhjælp og professor i international økonomi ved Københavns Universitet, er situationen ekstremt alvorlig:

»Og det har man desværre allerede vidst i flere år. Jeg så de første signaler for to år siden på et besøg i Etiopien, hvor varslingssystemerne allerede dengang var i alarm,« siger han om den tørke, der betegnes som den værste i 60 år.

Det er især alvorligt for det sydlige Somalia, der bebos af 20 millioner nomader. På grund af tørken har de ikke længere råd til at købe mad.

»Deres livsgrundlag er at vandre med deres kvæg og søge føde til dyrene og leve heraf. Når så græsningen slår fejl, mister de deres opsparing. Hvilket er det paradoksale, for det er ikke fordi, der ikke er mad. Det er folks mulighed for at erhverve sig mad, der har slået fejl,« siger Christian Friis Bach.

Værste krise siden 1992

Ifølge FN er det nu den værste fødevarekrise siden 1992, hvor landet også var ramt af hungersnød. Alt i alt er 11,3 millioner mennesker berørt af tørken på Afrikas Horn.

Når Christian Friis Bach har besøgt nogle af de tørkeramte områder, har han set børn grave efter vand i de udtørrede flodlejer, og vandboringerne skal efterhånden 100 meter ned for at have en effekt efter tre års udeblivende regn.

»Vandsituationen er ved at være desperat. Mad kan du undvære i 14 dage hvis du er godt rustet vand kan man ikke undvære i mere end 14 timer. Taler vi om små børn, er de oftest så afkræftede, at de hurtigere må give op,« siger han.

Et af problemerne er, at somalierne i de sydlige regioner efterhånden ikke har andet valg end at forlade deres land til fordel for flygtningelejre, hvis de skal overleve. Men de hungersnødsramte mennesker er ikke tilstrækkeligt rustede til rejsen.

»De skal flytte sig for at få hjælp. Det er desværre næsten umuligt, når katastrofen allerede er så fremskreden, og menneskene så afkræftede,« siger Christian Friis Bach, der har svært ved at bevare optimismen på nomadernes vegne.

»Selv om man kan håbe, at verdenssamfundet trods finanskrise og dårlige erfaringer med nødhjælp i Somalia, retter sig efter FN's råb om mere nødhjælp, er det svært at forestille sig, at man kan nå at redde mange af nomaderne,« siger han.

De nødstedte, som det lykkes at forlade landet, når sandsynligvis frem til flygtningelejre, som knap nok har plads til dem. Flere nødhjælpsorganisationer har anslået, at verdens største flygtningelejr, Dadaablejren i det nordøstlige Kenya, der i begyndelsen af 90'erne havde 70.000 mennesker boende, inden længe kommer til at huse ca. en halv million.

FN understregede i går over for det internationale samfund, at det haster med nødhjælpen:

»Hvis ikke vi reagerer nu, vil hungersnøden sprede sig til alle otte regioner af Sydsomalia inden for to måneder. Vi mangler stadig mange ressourcer, mad, rent vand, lægefaciliteter til de hundredtusinder af mennesker, der desperat har brug for det,« sagde Mark Bowden, der er koordinator for humanitære indsatser hos FN, til det amerikanske medie CNN.

Dårlige erfaringer

Ikke alene har det været svært at rejse tilstrækkelige midler til katastrofen, der har fået internationale nødhjælpsorganisationer til at efterlyse 66,7 milliarder kroner. Mange af donorlandene har i forvejen svært ved at samle midler til klimaudfordringerne og er stadig mistænksomme i forhold til at donere penge til Somalia:

»Donorattraktionen er til at tage og føle på. Det er et usandsynligt svært og dyrt land at arbejde i. Endelig er det meget svært at gå ind med hjælp, uden at blive en del af konflikten, og sporene skræmmer i den region. I 80'erne, da Etiopien oplevede en massiv hungersnød, lå de samtidig i konflikt med Eritrea. Siden har der været en række beskyldninger om, at en del af pengene endte med at gå til våbenindkøb,« siger Christian Friis Bach.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lars R. Hansen

Det sydlige Somalia - bebos ikke af 20 millioner nomader - nærmere 2-3 millioner nomader og andet godt folk.

Og mon ikke donorattraktion - skulle rettes til 'donorattrition' - hvis 'donortrætheden' ikke forslår.