Læsetid: 4 min.

Intrigemager er en stillingsbetegnelse i Italien

Mens Silvio Berlusconis tid som regeringsleder i Italien er ved at rinde ud, bliver der kastet lys over den dobbelte stats skyggeland. De offentlige anklagere mener at have afsløret en videreudvikling af den hemmelige frimurerloge P2, som i 1970'erne bemægtigede sig store dele af statsapparatet
Michele Santoro er en af Italiens mest berømte journalister. Han blev for nylig fyret fra det offentlige radio- og tv-selskab, og hans fyreseddel var skrevet af Luigi Bisignani, en tidligere journalist, som anklagemyndigheden i Italien mener er midtpunkt i et netværk af personer, der skjult og hinsides enhver demokratisk kontrol påvirker det økonomiske og politiske liv i landet.

Michele Santoro er en af Italiens mest berømte journalister. Han blev for nylig fyret fra det offentlige radio- og tv-selskab, og hans fyreseddel var skrevet af Luigi Bisignani, en tidligere journalist, som anklagemyndigheden i Italien mener er midtpunkt i et netværk af personer, der skjult og hinsides enhver demokratisk kontrol påvirker det økonomiske og politiske liv i landet.

ALESSANDRO DI MEO

4. juli 2011

ROM Er det normalt og navnlig lovligt, at en lobbyist varetager en uoverskuelighed af forskellige interesser og samtidig er en diskret rådgiver for det halve af regeringen? Det spørgsmål har det debatterende Italien tumlet med i de seneste uger.

Luigi Bisignani hævder selv at være lobbyist, men ifølge anklagemyndigheden og dele af pressen er mandens erhverv snarere faccendiere, intrigemager, en ædel race i magtens underskov i Rom, der også befolkes af consiglieri, rådgivere, portaborse, taskebærere, og galoppìni, stikirenddrenge. Ifølge anklagerne, der af hensyn til efterforskningen har sat Bisignani i husarrest, er den 57-årige tidligere journalist midtpunkt i et netværk af personer, der skjult og hinsides enhver demokratisk kontrol påvirker det økonomiske og politiske liv i Italien:

»En mand, der kræver og skriver afskedigelsen af Italiens mest berømte journalist fra det offentlige radio- og tv-selskab, er ikke bare en pralhals. En person, der ledsager chefen for efterretningstjenesten til møder hos formanden for parlamentets kontroludvalg og samtidig skriver pressemeddelelser og taler for ministre, er ikke bare en sælger af varm luft, men i besiddelse af virkelig magt,« skriver avisen Il Fatto Quotidiano.

En styreform

For ikke at vække opsigt i den romerske trafik lader Bisignani sig transportere rundt i en almindelig taxa, som han har købt og indrettet som rullende kontor. Telefonaflytningerne viser, at han er i kontakt med alt, hvad der kan krybe og gå i den italienske magtelite. Da generaldirektøren for det statslige tv-selskab Rai efter langvarigt pres besluttede at afskedige journalisten Michele Santoro, som er vært på det kritiske og meget sete aktualitetsprogram Annozero (År nul), bad han Bisignani om at skrive afskedigelsesbrevet.

Det har især gjort indtryk, at en mand, der ikke har noget offentligt embede, skriver breve på statsministeriets brevpapir:

»Hvad repræsenterer Bisignani-sagen, som er eksploderet, mens der er gang i en positiv opvågnen i den nationale bevidsthed? Bisignani-sagen er afslutningen på en styreform, en bestemt praksis, en strukturel afvigelse, som desværre ikke er ny i det italienske samfund,« skriver avisen La Repubblicas grundlægger, Eugenio Scalfari, og tilføjer: »Bisignani-systemet er ikke en lobby, der i fuld åbenhed beskytter en specifik og lovlig interesse. Bisignani-systemet handler om at indsamle fortrolige oplysninger af enhver slags fra alle mulige kilder, der kan bruges til at opnå de mest forskelligartede mål.«

Anklagemyndigheden har foreløbig sigtet Bisignani for 19 tilfælde af ulovlig påvirkning af offentlige beslutningstagere i forbindelse med udnævnelser og licitationer og begæret et parlamentsmedlem fra ministerpræsident Berlusconis parti, Popolo della Libertà (Frihedens Folk), arresteret.

Det er den tidligere dommer Alfonso Papa, som angiveligt via sine kontakter i retsvæsnet og hos ordensmagten har forsynet Bisignani med oplysninger om igangværende efterforskninger.

Til gengæld har Bisignani skaffet Alfonso Papa midler til dyre ure, rejser, restauranter og damer. Parlamentet skal i nærmeste fremtid afgøre, om Papa får lov til at beholde sin parlamentariske immunitet. Højtstående ansatte i bagmandspolitiet og finansministeriet har allerede taget deres afsked som konsekvens af sagen.

En del af de indsamlede informationer er havnet på hjemmesiden Dagospia, som bringer en særpræget blanding af sladderstof og politisk-økonomisk insiderviden og spiller en væsentlig rolle i opinionsdannelsen som mange italienske journalisters foretrukne kilde.

Luigi Bisignani har desuden også formået at skaffe hjemmesiden det statskontrollerede energiselskab Eni som indbringende annoncekunde.

Fundamental stabilitet

Bisignanis netværk har i den italienske presse fået tilnavnet P4. Det henviser til den hemmelige frimurerloge P2 (Propaganda Due), som blev afsløret i 1981 og genstand for en parlamentskommission, der mundede ud i en lov mod hemmelige selskaber (betegnelsen P3 blev brugt i 2010 i forbindelse med en anden efterforskning).

»Kloakkens formel er den uendelige aritmetiske progression: P2, P3, P4 ..., som ikke er blevet bremset, fordi store dele af det politiske liv, erhvervslivet, de finansielle institutioner, retsvæsnet og journaliststanden i årtier har opholdt sig i gråzonen, mens samfundseliten har forvandlet sig til en forbrydersammenslutning,« skriver filosoffen Paolo Flores d'Arcais i Il Fatto Quotidiano og tilføjer: »P3-efterforskningen demonstrerede regimets forsøg på at bemægtige sig retsvæsnet.«

Denne gang er der så meget desto mere grund til at ihukomme P2, der i 1970'erne havde repræsentanter på strategiske placeringer overalt i statsapparatet og økonomien. Medlem nr. 625 var Silvio Berlusconi, mens Luigi Bisagnani var logens yngste medlem.

Han var dengang journalist ved nyhedsbureauet Ansa og forsynede logens stormester, Licio Gelli, med friske oplysninger. Det var også Bisignani, som introducerede Berlusconi for Gianni Letti, der dengang var chefredaktør for den romerske avis Il Tempo, men blev rekrutteret som milanesiske forretningsmands ambassadør i Rom.

I dag er Gianni Letta, som aldrig stillede op til noget valg, viceministerpræsident. I 1990'erne var Bisignani indblandet i den største sag om ulovlig partifinansiering i Italiens historie. Det kostede ham to og et halvt års fængsel og eksklusion fra journalistlaget, fordi han havde »udført indbringende aktiviteter, der er i strid med loven og uden forbindelse til den journalistiske profession«.

Derefter forsvandt Bisignani fra offentligheden, men af sagsakterne fremgår det, at han i fællesskab med Gianni Letta er i fuld gang med at forberede tiden efter Berlusconi:

»Der er en fundamental stabilitet i det italienske samfund, der unddrager sig præcis analyse, men som afslører sig, hver gang en alarmerende krise er ebbet ud i en beroligende bekræftelse af det bestående,« skrev Informations daværende korrespondent i Italien, Karen Dissing Melega, tilbage i 1969.

Nu bliver der midt i en svær politisk transitionsproces kastet en stribe lys over den dobbelte stats skyggeland.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karsten Johansen

Den italienske forfatteren av romanen
"Sammenhengen", Leonardo Sciascia,
har beskrevet dette bedre enn de fleste (romanen ble filmatisert som "Il Contesto").

Og Sciascia forsto at dette langt fra bare er et italiensk fenomen, for som han sa: "Verden utvikler seg mer og mer til å bli en forstad til Palermo".

Ikke minst de som har fulgt de eiendommelige begivenhetene rundt "skiftet" av leder for IMF nylig (fra en fransk til en annen...) og/eller forholdene rundt Obamas nærmeste medarbeider Blagojevitj i Chicago, innser sannheten i dette.

God artikel Mads!

Der foregår så meget fordækt hernede, at artikler som denne knapt kan vise en brøkdel toppen af isbjerget.

Der er hundredevis af små Bisignanier og Lettaer. En oversvømmelse som den i København ville ikke være nok, til at skylle de Italienske kloaker rene.