Læsetid: 7 min.

'Koalitionen har udvandet vores politik'

De britiske konservative er i regering igen. Men ikke alene. Den første koalition siden Anden Verdenskrig blev en realitet, da partiet ikke fik nok mandater til at lede landet alene. Tre af partiets intellektuelle støtter en universitets-lektor, en redaktør og en tænketank-chef mener, at indgåelsen i en koalition har udvandet konservativ politik. Men der er også fordele
Det var — trods alt — den rette beslutning for de konservative at gå ind i en koalitionsregering med de liberale, mener Jonathan Isaby, redaktør på den konservative blog ConservativeHome

Det var — trods alt — den rette beslutning for de konservative at gå ind i en koalitionsregering med de liberale, mener Jonathan Isaby, redaktør på den konservative blog ConservativeHome

Mie Schärfe

Udland
29. juli 2011

LONDON – To ud af ti kan næppe beskrives som en imponerende karakter. Især ikke hvis den bliver uddelt af en ven. Men to ud af ti er ikke desto mindre den karakter, som centrumhøjre-tænketanken Centre for Social Justice stiftet af den nuværende arbejdsmarkedsminister Iain Duncan Smith har uddelt til den konservativt-ledede koalitionsregering for dens familiepolitik.

Karakterbladet blev udsendt på et-årsdagen for koalitionens indgåelse og kritiserer premierminister David Cameron for at løbe fra valgløftet om at genoprette skattefordelen for gifte par.

»Nogle af de vitale tiltag, som Det Konservative Parti forpligtede sig til i opposition, synes at være blevet udvandet under koalitionsforhandlingerne,« begrunder forfatterne karakteren.

Christian Guy, politisk leder i Centre for Social Justice (CSJ), uddyber tænketankens holdning:

»Generelt er den dagsorden, som regeringen kom ind på, spændende, men det er løbet lidt af sporet i det første år,« siger han.

»Det første år har haft økonomisk genrejsning som hovedprioritet. Social genrejsning er anden del af missionen,« tilføjer han og peger på, at velfærdsreformen trods alt har fået 8 ud af 10 i årskarakter for en politik, som Duncan Smith udtænkte og promoverede i årene, hvor han var involveret i CSJ.

»Velfærdsreformen scorer højst, og det er ikke kun fordi, det er Iain, men fordi den politik, der er fremsat, er lovende. Der synes at være reel tværpolitisk enighed om, at bistandssystemet er løbet løbsk,« tilføjer Guy med henvisning til et område, hvor der kun er givet minimale indrømmelser til Liberaldemokraterne.

Græsrøddernes mand

Kompromiserne, der var nødvendige for at indgå en koalitionsaftale med Liberaldemokraterne, irriterer også Jonathan Isaby, der er redaktør på den indflydelsesrige konservative blog ConservativeHome, om end han netop er i gang med et skifte til et andet og stadig hemmeligt job. Bloggen følger pressens dækning af partiet tæt og laver konstant meningsmålinger blandt partiets medlemmer for at vejre stemningen i forhold til koalitionen, nedskæringerne og reformerne generelt.

Isaby og hans kolleger alle tæt knyttet til den konservative politiske elite bliver derfor ofte hevet frem i medierne for at forklare de konservative græsrødders holdning.

»Der er en fornemmelse af, at Liberaldemokraterne kan puste og pruste og sætte forskellige politikker på standby. Trafikken er temmelig ensrettet. Det er altid de liberale, der får indrømmelser,« siger Isaby, da han møder Informations udsendte i Portcullis House, en moderne kontorbygning, der er nabo til Westminster-paladset og arbejdssted for mange menige parlamentsmedlemmer.

Isaby bevæger sig hurtigt og stedkendt op til kantinedisken og vender tilbage med en bakke med te, vand og kiks, mens han stadig i bevægelse hilser på andre jakkesæt-klædte mænd og aftaler de næste møder.

Tilbage ved cafébordet erkender han trods den utilfredse murren over koalitionspartneren at det ikke er helt upraktisk at have de liberale som sidekammerater på regeringsbænkene.

»Mange er enormt frustrerede over koalitionen det er noget, de fleste af os ikke har oplevet i vores livstid. Jeg var først skeptisk, men mener nu, at det var den rigtige beslutning, truffet i landets interesse. At vi har låst de liberale fast i regeringen betyder også, at der er et parti mindre til at angribe os. Det er nyttigt politisk set, men på samme tid forpurrer de reformer. Men det er den pris, vi må betale,« siger den 35-årige mand.

Han påpeger, at de konservative vælgere generelt siger, at »koalitionen er på rette spor«, trods visse bekymringer. Senest har disse ikke overraskende handlet om David Camerons håndtering af News of the World-skandalen 60 procent mener ikke, at han har håndteret krisen godt men ifølge den seneste YouGov-meningsmåling har skandalen ikke påvirket premierministerens popularitet nævneværdigt: Et fald i personlig tilslutning på fire procentpoint, mens partiet som sådan kun har mistet en procents tilslutning. Og et flertal af briterne foretrækker stadigvæk Cameron som premierminister frem for Labours Ed Miliband.

»Når det handler om at have bejlet til Murdoch, har Labour været lige så ivrig efter at have aviserne på deres side over årene, og faktisk har Labour nydt deres støtte i hovedparten af de seneste 15 år,« påpeger Isaby.

Andre bekymringer handler især om de liberales blokering af Camerons tidligere løfter om at indføre en lempeligere, britisk menneskerettighedslov og et løfte om at tilbagekræve mere magt fra EU.

»Men der er også masser at være begejstret over bl.a. velfærdsreformen og uddannelsesreformen,« siger han.

Christian Guy er enig, men mener igen, at koalitionsaftalen på især uddannelsesområdet har ført til en mindre god reform.

»Vi føler, at den uddannelsesdagsorden, som var en del af koalitionsaftalen, var stærk, men vi er skuffet over implementeringen. Der er gode ting i at frigøre lærerne og skolelederne fra administration og give dem flere redskaber til at forbedre disciplinen, men vi føler, at de skulle have overvejet en profitgivende model. Vi ved fra USA og Sverige, at udbyderne er mere villige til at gå ind på markedet, hvis der er mulighed for profit,« siger han.

Mindre fæl

Maurice Fraser, seniorforsker ved London School of Economics og rådgiver for den konservative regering, genkender også irritationen over koalitionspartneren.

»Liberaldemokraterne fremstiller sig som værende hårdkogte, men knap så fæle som de konservative. De siger: 'Vi er her for at slibe de skarpe hjørner af og sikre, at bunden af samfundet ikke bliver glemt', hvilket er temmelig irriterende for de konservative. Men det er en lille pris at betale,« siger han med henvisning til, at Cameron har måttet give Liberaldemokraterne flere indrømmelser, efter at de alene blev straffet for koalitionens nedskæringer ved lokalvalget i maj og desuden tabte afstemningen om indførelsen af et nyt valgsystem.

Han mener dog, at Cameron i koalitionens første år har vist god forståelse for, at Det Konservative Parti er en bred kirke.

»Cameron og Clegg (den liberale leder, red.) er ikke uenige om ret meget og ville fint kunne forestille sig et parti bestående af den liberale konservative fløj og den højreorienterede del af Liberaldemokraterne. Men på grund af britisk politiks stammemæssige karakter vil det næppe ske,« siger Fraser.

»Cameron forstår, at han må sikre sin 'højre flanke'. Han må lyde tilstrækkelig højreorienteret men ikke yderligtgående for at neutralisere denne fløj. Han underkendte for nylig sin justitsminister, fordi han vidste, at hans forslag ikke ville være fornuftigt,« tilføjer han med henvisning til et forslag om nedslag i straffen for voldsmænd, der indrømmer deres skyld med det samme.

Forslaget vakte voldsom forargelse blandt mange partisoldater, der traditionelt har set partiet som 'hårdt' på retsområdet et ry, som Labour under Blair-regeringen formåede at overtage.

Overordnet set er de dog alle tre enige om, at befolkningen og kernevælgerne synes forholdsvis tilfredse med partiets første år ved magten, om end Christian Guy håber at se et skifte væk fra den business as usual-holdning, som han mener har sneget sig ind i koalitionens arbejde allerede i det første år.

Jonathan Isaby påpeger imidlertid, at der indtil videre ikke er nogen »beviser for, at landet straffer de konservative for nedskæringerne«. Han understreger dog, at han »og 90 procent af aktivisterne ønsker en konservativ flertalsregering ikke en koalition efter næste valg«.

Imidlertid tror han ikke, at News of the World-skandalen vil få konsekvenser for samarbejdet på sigt.

»Der er elementer inden for Liberaldemokraterne, der vil sige 'hvad sagde vi', men samtidig var der også i dele af det konservative parti en vis nervøsitet over (tidligere NoW-chefredaktør, red.) Andy Coulsons ansættelse. Men jeg tror ikke, at det er et emne, der vil have langvarig indvirkning på koalitionen,« siger Jonathan Isaby.

Trods irritationen der også deles af ledende konservative ministre over at partiet skal dele magten, ser Maurice Fraser heller ingen tegn på, at koalitionen vil gå i opløsning i nærmeste fremtid.

»Hvor ubekvem den end er, så tror jeg, at den vil holde. Begge partier ønsker det oprigtigt. Og for begge partier er koalitionen en undskyldning for upopulære politikker, selv om højrefløjen brokker sig lidt,« siger han og tilføjer, at de centrale personer i regeringen fra begge partier er pragmatiske.

»Jeg kan ikke se, hvor splittelsen skulle komme fra,« tilføjer han, om end han erkender, at News of the World-skandalen betyder, at premierministerens »kommunikationsevner og politiske dømmekraft vil blive testet til grænserne« i de kommende måneder med »eftervirkningerne af det jordskælv, der har rystet Storbritanniens politiske klasse, og som vil fortsætte et godt stykke tid endnu«.

»Men det er for tidligt at sige, om denne pinlige episode vil påføre vedvarende skade på premierministerens autoritet. Det er muligt, at skandalen er langt mere interessant i 'Westminster-landsbyen' og blandt de 'diskuterende klasser', end den er i den brede befolkning, der er bekymret over genrejsningen af den britiske økonomi,« siger Maurice Fraser.

»Camerons parti og koalitionspartneren håber oprigtigt, at han vil genvinde det politiske initiativ og genfokusere nyhedsdagsordenen på genoprettelsen af de offentlige finanser og på hans radikale reformer af den offentlige sektor.«

Serie

Blå himmel over Storbritannien

For få år siden blev de britiske konservative anset for det ’fæle’ parti. Asocialt og intolerant. I dag er Storbritannien mere blåt, end det har været i 20 år. Partiet sidder igen på regeringsmagten såvel som borgmesterposten i London.

Etårsdagen for indgåelsen i en regeringskoalition med Liberaldemokraterne blev fejret med det mest imponerende lokalvalg for et regeringsparti i 30 år. Trods drakoniske nedskæringer synes briternes støtte uformindsket.

Information tager i denne sommerserie rundt i det konservative Storbritannien og hører partisoldaternes vurdering af partiets første år ved magten.

Seneste artikler

  • Storbritanniens konservative: 'De er jo ikke rigtige lorder'

    2. august 2011
    Den konservativt ledede regering vil nu afskaffe arveprincippet og i stedet indføre valg til det britiske Overhus. Men Konservatives egne lorder modsætter sig reformforslaget, som ifølge dem aldrig ville være blevet fremsat, hvis ikke det var for koalitionen med liberale
  • Storbritanniens unge konservative: 'Kun de kvikkeste bør studere'

    1. august 2011
    De unge britiske konservative er knap så EU-skeptiske og unionstro, men ellers skiller fremtidens konservative sig ikke væsentligt ud fra fortidens
  • Den konservative højrefløj føler sig forrådt

    22. juli 2011
    Den traditionelle konservative højrefløj har svært ved at genkende deres kerneværdier og mærkesager i David Camerons koalitionsregering og det er ikke kun Liberaldemokraternes skyld, siger de. Den seneste hacking-skandale har ikke højnet premierministerens anseelse i deres øjne
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Bjerre

Noget af det bedste ved en Socialdemokratisk/Labour regering er naar det lykkes dem at gennemfoere solide langsigtede reformer og offentlige investeringer. Dette er der bare ikke nogen garanti for - og Labour under Blair/Brown fik mere karakter af offentlig forbrug end investering.

Med finanskrisen - som Labourregeringen havde et medansvar for (f.eks. kunne man helt legalt belaane et hus med 110 pct af handelsvaerdien) maatte dette stoppe.

Principielt burde de Conservative saa via lave skatter give et godt erhvervsklima, med visionaere private investeringer.

Det er bare heller ikke givet, pengene kan lige vel gaa til luxusforbrug, perspektivloese opkoeb og omstruktureringer af virksomheder, hvor hovedfocus er paa at styre markedet - eller som det sker nu - mange slikker saar og saetter sparepengene i banken.

Jeg mener det er for tidligt at vurdere koalitionsregeringens politik, raaderummet er for lille - det bliver spaendende at se om de kan praestere noget om et aar eller to.

ja det er sørme en skam at få konservativ politik udvandet........