Analyse
Læsetid: 3 min.

Kompromitteret af kompromiser

Barack Obama stræber efter brede forlig. Det bruger hans modstandere til at nægte ham resultater
Barack Obama stræber efter brede forlig. Det bruger hans modstandere til at nægte ham resultater
Udland
26. juli 2011

»Jeg er blevet svigtet ved alteret et par gange nu.«

Med den replik overraskede Barack Obama i weekenden sine tilhængere.

Obamas mening var at være morsom. Men det lyder nu alligevel underligt at høre USA's præsident beklage sig over at være ladt i stikken. Tilmed når det drejer sig om politiske modstandere, som præsidenten fra begyndelsen ikke burde have haft fidus til.

Under de igangværende forhandlinger om en løsning af USA's gældskrise har Obama strakt sig meget langt for at imødekomme Republikanerne. De forlanger, at en balance på forbundsstatens budget opnås ved dybtgående besparelser og ikke ved nye skatter.

For at lokke det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus til at stemme for en forhøjelse af forbundsregeringens nuværende gældsloft på 14,3 billioner dollar har Obama i sine forhandlingsrunder med Republikanernes flertalsleder, John Boehner, tilbudt at sælge ud af Demokraternes dyrebareste arvegods: Blandt andet medicare den offentlige sygesikring for alle amerikanere over 65.

Til gengæld har Obama kun fået vage løfter om, at Republikanerne er villige til at se på øgelse af forbundsstatens indtægter måske og på længere sigt.

Baglandet afviser

På trods af Obamas eftergivenhed har John Boehner to gange meldt tilbage, at han alligevel ikke kunne støtte det, de to var blevet enige om. Årsagen er, at Boehners bagland i Repræsentanternes Hus især de nyvalgte republikanere med tilknytning til den højrepopulistiske Tea Party-bevægelse kun vil være med til besparelser og atter besparelser og ingen antydninger af skatteforhøjelser.

Obamas eftergivenhed har altså indtil nu været nyttesløs. Men den har heller ikke skabt ham venner i hans eget Demokratiske Parti. Her mener mange både blandt senatsmedlemmer og i Repræsentanternes Hus at præsidenten er gået alt for langt. Og de truer med, at de ikke vil stemme for eftergivenhed, hvis Republikanerne alligevel skulle finde ud af, at de har ydmyget præsidenten tilstrækkeligt til, at de kan gå på kompromis med ham.

Hvis Demokraterne er splittet, giver det højrefløjen hos Republikanerne et alibi for at stemme imod et forlig, som deres partiledelse har indgået.

Det kan betyde, at en studehandel mellem Obama og Boehner ikke kan vedtages, fordi begge lejres principfaste stemmer imod.

Dyrebar forligsvilje

Obamas vilje til at søge forlig ligger dybt i hans politiske indstilling. Og den har indtil nu ironisk nok kostet ham dyrt. Under sin valgkamp i 2008 lovede Obama at genskabe et samarbejde mellem Demokrater og Republikanere i Kongressen.

Efter sin og Demokraternes overbevisende sejr havde Obama fremdriften på sin side. Men han valgte at indlade sig i endeløse forhandlinger med Republikanerne for at få i hvert fald nogle af dem med i sin store sygesikringsreform. Mens disse forhandlinger stod på, lod Obama andre af sine mærkesager, herunder klimapolitik, ligge for ikke at udfordre Republikanerne. Til syvende og sidst sprang alle hans samtalepartnere fra. Også fordi de blev presset af en ny stemning blandt Republikanerne om at overvinde nederlaget ved pure at afvise Obama og nægte ham resultater overhovedet.

Da sundhedsreformen endelig blev vedtaget, var det kun med Demokraternes stemmer og under massiv republikansk modstand med anklager om 'socialisme'.

Sundhedsreformen var endda nær faldet på gulvet. Den var blevet sinket så længe, at Demokraternes 60-mandaters senatsflertal, der er nødvendigt for at undgå republikansk obstruktion, gik tabt, da afdøde Edward Kennedys mandat blev vundet af en republikaner.

Obamas andre hjertesager kørte død. Republikanerne beskyldte Obama for manglende handlekraft. Det var med til at bane vejen for den Tea Party-bevægelse, der nu for alvor har berøvet Obama initiativet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

henrik hansen

"Da sundhedsreformen endelig blev vedtaget, var det kun med Demokraternes stemmer og under massiv republikansk modstand med anklager om ‘socialisme’."
Obama blev hængt ud som både 'kommunist', men sågar 'Antikrist' i medierne pga sundhedsreformen. Det siger meget om tankegangen i USA.
At titlen 'antikrist' så har vist sig meget beskrivende for Obama i hans meget aggresive udenrigspolitik er så en anden sag...