Læsetid: 4 min.

'Vi lever i et stort kaninbur'

Det israelske militærs angreb mod passagerskibe med kurs mod Gaza i maj 2010 vakte et internationalt ramaskrig, som fik Israel til at lette blokaden. Men palæstinenserne afviser israelernes påstand om, at forholdene i Gaza er blevet normaliseret
18. juli 2011

BEIT LAHIYA, GAZA-STRIBEN Fra sit hus, som ligger knap en kilometer fra den israelske grænse, kan landmanden Ahmad Shafi sommetider se hjemmelavede palæstinensiske raketter stryge mod Israel. På trods af hans stærke modstand mod affyringen af disse raketter, er hans hus flere gange blevet ramt under det israelske militærs gengældelsesangreb. Mens vi går på hans jord, som bugner af modne auberginer og agurker, kan vi se de israelske byer Ashkelon og Sderot. Men familien kan ikke eksportere sine afgrøder.

Siden Hamas i 2006 vandt det palæstinensiske valg i Gaza, har Israel indført en økonomisk embargo, som medfører stærke begrænsninger på import og eksport. Ifølge Israel lægger sanktionerne pres på Gazas regeringsparti, Hamas, og forebygger raketangreb mod civile israelere. Men Shafi betegner blokaden som en form for kollektiv afstraffelse. Ingen i Shafis familie stemte på Hamas ved det seneste valg, men de og alle andre i Gaza lider under blokaden. Shafi fortæller, at forholdene er blevet bedre i Gaza i det forløbne år. De er ikke så slemt, som Hamas' ledere hævder, men meget værre end de israelske ledere påstår.

»Vi lever i et stort kaninbur,« fortæller han.

Tunneller

I maj åbnede Egypten for første gang i fem år Rafah-porten til Gaza. Shafi havde håbet, at åbningen ville lægge en dæmper på virkningerne af den israelske blokade, men er skuffet, fordi kun mennesker får lov at krydse grænsen, ikke handelsvarer:

»Økonomisk set hjælper det ikke så meget,« siger han: »Men det vil hjælpe palæstinenserne, for det åbner Gaza for omverdenen.«

Israelske embedsmænd hævder, at en åbning af den egyptiske grænse for normal handel vil gøre det nemmere at smugle våben. Hidtil har de haft held til at presse den egyptiske regering til at forbyde varetransport. For at omgå den israelske blokade bygger entreprenante indbyggere i Gaza tunneller til Egypten, som bruges til at smugle alt fra hvedemel til biler i smådele. En taxachauffør kører mig til byen Rafah i den sydligste del af Gaza-striben. Vi ser en mur, hvor det egyptiske flag vajer over et vagttårn. Der er et par hundrede meter, hvor der ikke er andet end ørkensand. På Gaza-siden ser vi en række stilladser, som er overdækket med plastikpresenninger. Det ligner drivhuse til tomater. Men i virkeligheden dækker presenningerne over indgangene til tunnelerne. Indgangene er at identificere. Vi ser ingen skjulte indgange eller camouflage til at forhindre israelske luftangreb. Det israelske militær hævder, at tunnelerne bliver brugt til at indsmugle våben fra Egypten, og bomber dem derfor jævnligt. De bliver dog hurtigt genåbnet, for palæstinenserne har på forhånd gravet alternative ruter.

En fyr, der foretrækker at kalde sig Abu Omar, viser det kranspil, der bruges til at sænke et reb ned i den 20 meter dybe tunnel. Han driver en tunnel, der blev brugt hver dag til at smugle forbrugsgoder fra Egypten til Gaza:

»Nu er vi helt ned på en drift med omkring en eller to forsendelser om måneden,« fortæller Abu Omar: »Nu tager folk selv varer med gennem Rafah-porten.«

Andre tunnelmænd fortsætter dog deres indbringende forretninger med at importere benzin og byggematerialer. Mange varer er stadig knappe og dyre, men blokaden er blevet lempet noget i løbet af det seneste år. Den 31. maj 2010 forsøgte en flåde af passagerskibe fra Tyrkiet at bringe forsyninger ind i Gaza. Ni mennesker, som deltog i flotillen, blev dræbt og mange blev såret under kampene, da israelske kommandosoldater bordede skibene. Det internationale ramaskrig over hændelsen var med til at lægge pres på Israel for at lette blokaden. Abu Mohammad, som er pseudonymet for en anden tunnelmand, smugler benzin gennem en tunnel, som er fyldt med plastikrør og gummislanger. Han afviser israelske regerings påstand om, at forholdene i Gaza er blevet normaliseret: »Vi må føre benzinen ind under meget farlige forhold, og priserne er højere, end hvis vi havde haft normal handel.«

Naboer

I dag får cement og byggematerialer lov til at komme ind i Gaza, men kun til projekter, som er godkendt af FN. Flere fødevarer kan importeres, og endda nogle få nye biler. Blomster og jordbær kan eksporteres, men i meget begrænsede mængder.

Økonomiminister Allaa El-Rafati fortæller, at palæstinensere ikke har været i stand til at eksportere de fleste produkter eller at få råvarer til deres fabrikker.

»Allerede før belejringen havde Israel indført mange eksportrestriktioner,« siger han: »Vi har altid været tvunget til at samarbejde med bestemte israelske eksportvirksomheder, som bestemte det hele, også priserne. Før belejringen eksporterede vi for 1,3 mia. kr. blomster og jordbær. Nu er vores samlede eksport på mindre end 10 mio. kr. om året.«

Ifølge en nylig rapport fra FN's hjælpeorganisation Relief and Works Agency er arbejdsløsheden i Gaza på 45 pct. På sin gård siger Ahmad Shafi, at han ønsker fred. Han er modstander af dem, der affyrer raketter mod Israel:

»Det skaber en masse problemer for os landmænd. Det ødelægger forholdet mellem Israel og os. Livet stopper. De har ret til at leve, og vi har ret til at leve.«

Shafi siger, at både israelerne og palæstinenserne bliver nødt til at anerkende modpartens ret til at eksis- tere som en selvstændig nation: »Vi er naboer. Vi lever på den samme jord. Israelerne har ret til at være her, men det har vi også.«

Et ophør af de økonomiske sanktioner mod Gaza ville være et vigtigt første skridt på vej mod fred, mener Shafi. Men Israel viser ingen tegn på at ville ophæve blokaden, og det virker usandsynligt, at normale samhandel med Egypten snart vil blive tilladt.

I Egypten skal der være parlamentsvalg til september, og befolkningen i Gaza håber, at en ny egyptisk regering vil åbne Rafah-porten helt. For palæstinenserne er den slags håb altid i blomst.

Reese Erlich er en amerikansk freelancejournalist. Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

”Et ophør af de økonomiske sanktioner mod Gaza ville være et vigtigt første skridt på vej mod fred, mener Shafi. Men Israel viser ingen tegn på at ville ophæve blokaden, og det virker usandsynligt, at normal samhandel med Egypten snart vil blive tilladt.”

Ja, det virker usandsynligt, og det ser verden ud til sagtens at kunne leve med.