Nyhed
Læsetid: 4 min.

Vil News of the World ødelægge David Cameron?

Den britiske premierminister bliver sovset mere og mere ind i News of the World-skandalen. Iagttagere advarer om, at dette kan være begivenheden, der ændrer vælgernes opfattelse af ham
Den britiske premierminister bliver sovset mere og mere ind i News of the World-skandalen. Iagttagere advarer om, at dette kan være begivenheden, der ændrer vælgernes opfattelse af ham
Udland
19. juli 2011

LONDON - Endnu en dag, endnu en afskedsbegæring og endnu et fejltrin af den britiske premierminister, der siden hacking-skandalen accelererede for 14 dage siden ikke har formået at sætte en fod rigtig.

Ligesom på dagen, hvor hele skandalen eksploderede, befandt premierministeren sig på den anden side af kloden i Sydafrika da hele sagaen igen tog en uventet drejning: Landets øverste politichef, Sir Paul Stephenson, trådte tilbage for åben skærm efter anholdelsen af den tidligere redaktør for News of the World (NoW) Neil Wallis, som politikommissæren havde indgået en PR-kontrakt med på politiets vegne. Dagen derpå tråder også politikommissærassistent John Yates ansvarlig for at tjekke Wallis' baggrund og manden, der besluttede ikke at genåbne aflytningssagen på et tidligere tidspunkt tilbage.

Paul Stephenson kunne ikke skjule forbitrelsen over, at ansættelsen af Wallis kostede ham jobbet, når David Cameron tilsyneladende kan slippe afsted med at ansætte den tidligere NoW-chefredaktør Andy Coulson Wallis' overordnede som spindoktor på trods af, at denne var chef under den oprindelige telefonaflytningssag, og på trods af at premierministeren blev advaret fra alle kanter inden ansættelsen.

»Hr. Wallis var modsat hr. Coulson ikke trådt tilbage fra News of the World eller havde ikke, så vidt jeg var orienteret, på nogen måde været sat i forbindelse med den originale telefonhacking-efterforskning,« sagde Stephenson, der nægtede personligt at have begået nogen fejl, men tog konsekvensen af miseren, fordi han, som han sagde, »bærer det ultimative ansvar for den position, vi befinder os i«.

Sammenligningen blev ikke overraskende straks udnyttet af en styrket Labour-formand, Ed Miliband, der i en tale i går påpegede, at det nu er 12 dage siden, at han opfordrede Cameron til at »undskylde for det katastrofale fejlskøn, du begik, da du hyrede Andy Coulson«.

»Det gjorde han ikke. Det er den fejl, der skarpt optegner kontrasten mellem hans handlinger og Sir Paul Stephensons ærværdige handling. Han synes ikke i stand til at udøve det lederskab, landet har brug for,« sagde Ed Miliband og påpegede, at Cameron »har besluttet at forlade landet«, på trods af at den »vigtigste parlamentskomitehøring i moderne tider« finder sted i dag.

Støtten svinder

I eftermiddag vil en parlamentskomité afhøre Rupert Murdoch, hans søn James Murdoch og Rebekah Brooks, den tidligere chefredaktør for NoW og chef for avisgruppen News International, der i endnu en dramatisk udvikling blev anholdt i sagen fredag.

Fra Sydafrika forsvarede David Cameron sig på bedste vis:

»I forhold til Andy Coulson har ingen påstået, at det arbejde, han udførte i regeringen, på nogen måde var upassende eller dårligt. Der er en kontrast i forhold til situationen i politiet, hvor det klart er et spørgsmål om, hvorvidt efterforskningen blev forfulgt ordentligt. Jeg mener ikke, at de to situationer på nogen måde er det samme,« sagde Cameron.

Svaret var imidlertid ikke nok for nogle konservative parlamentarikere, der i går anonymt begyndte at brokke sig over deres leders håndtering af sagen. Men det er ikke kun et internt konservativt problem længere. De seneste ugers udvikling har ifølge iagttagere fuldstændig ændret premierministerens image som selvsikker og kompetent.

»I alle premierministres karrierer kommer der et vendepunkt. Han eller hun begår en fatal fejl, fra hvilken der ikke findes nogen ultimativ genrejsning,« skriver Peter Oborne, den borgerligere avis The Telegraphs' politiske kommentator.

»For Tony Blair var det Irakkrigen og masseødelæggelsesvåbnene, der aldrig blev fundet,« fortsætter han og påpeger, at det er Camerons omgang med det, der nu af de fleste briter kendes som 'Chipping Norton'-sættet, der synes at være roden til hans nuværende problemer.

Chipping Norton-sættet er en gruppe bestående af nogle af Storbritanniens mest magtfulde personligheder, der alle har landsted i landsbyen Chipping Norton i Camerons valgkreds. Gruppen består bl.a. af Rebekah Brooks og hendes mand, tidligere hestetræner Charlie Brooks. Andre naboer tæller PR-manden Matthew Freud, der er gift med Rupert Murdochs datter Elizabeth, samt Top Gear-journalisten Jeremy Clarkson.

Gruppen mødes socialtbl.a. har premierministeren spist julemiddag hos ægteparret Brooks, hvor også Rupert Murdoch var til stede og betragter hinanden som venner. Og netop Camerons venskab med Brooks gjorde hans reaktion på skandalen i de første dage til en noget haltende præstation. Da han langt om længe fik over sine læber, at han mente, Brooks skulle træde tilbage, var Ed Miliband for længst trådt i karakter.

Vil han komme sig?

Brooks overraskende arrestation søndag henledte igen opmærksomheden på deres venskab og det tætte forhold mellem den nuværende politiske elite og Murdoch-medierne. Opfattelsen blev styrket med offentliggørelsen tidligere fredag af, hvem der har været gæster på premierministerens officielle landsted, Chequers, de seneste 12 måneder. Repræsentanter for Murdoch-imperiet har ifølge listen været på besøg flere gange end repræsentanter for samtlige andre medier tilsammen. Ikke en eneste repræsentant for BBC har været inviteret.

Listen viser, mener The Guardian, »ikke en moderniserende premierminister, der regerer i landets interesse, men et offer for kapitalmagten (...) Det er en af disse samlinger af små faktaoplysninger, der ændrer den måde, en offentlig figur bliver betragtet på«.

Peter Oborne er enig: »Indtil nu har det været let at argumentere for, at hr. Cameron havde en sikker jordforbindelse og et anstændigt værdisæt. Desværre er det nu umuligt at påstå dette,« skriver han.

Ifølge den seneste meningsmåling er Camerons popularitet faldet med tre procent, men iagttagere påpeger dog, at han næppe vil lide samme skæbne som de mange andre topfolk, der er faldet de seneste dage. Men det bliver næppe det samme igen, påpeger Oborne:

»Bagefter kan premierministeren slingre derudaf i årevis, men som en mere og mere skadet vare,« skriver han.

New York Times-journalisten Roger Cohen er ligeledes overbevist om, at Camerons tætte forhold til Rupert Murdoch vil ende som hans 'Irak-øjeblik':

»Vil de to mænd komme sig? Cameron er meget yngre, og i teorien burde han kunne klo sig selv op af kloakken. Men jeg er ikke sikker på, at han vil komme sig over dette. Murdoch har mere rygrad og har derfor en bedre chance, selv på dette sene stadie,« skriver han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mette Hansen

Mage til sammenspisthed mellem magthaver og presse !! Han kan gå af, kan han ..og så lad os få anstændighed og etik tilbage i politik!!

Håber ikke, der bliver afsløret samme tendenser herhjemme!! man kan jo have sine bange anelser med den ensidighed, der har været i medielandskabet i disse ti år!!!

Bjarne Hansen

De tætte "kindkys-forbindelser" Cameron har haft til Brooks har sikkert ikke været til skade for hans valgkamp.

Bjarne Hansen

Normalt har man jo en tre-deling af Statsmagten, men når de tre er i lommen på den fjerde, så er der reelt kun en Statsmagt.

Som Berlusconi i Italien, er Murdoch den egentlige magt. Berlusconi var aldrig blevet valgt hvis ikke det var fordi han sad på 80% af den Italienske nyhedsformidling.

Det var meget tydeligt i USA under Bush, at Præsidentens egentlige Pressechef("Propagandaminister") hed Rupert Murdoch.
Fox-News stod for 70% af nyhedsformidlingen i USA under Bush.

Søren Kristensen

Pia Kjærsgaard har et hus på Santorini!

Bjarne Hansen

http://mediavejviseren.dk/aviser/danske-aviser-danmark.htm

Her kan man se hvordan den Danske Presse også er samlet på ganske få ejere.

Hjælp dog David Cameroun!

Saml ind til en gravemaskine i stedet for den håndskovl han i øjeblikket graver hullet større med.

Michael Kongstad Nielsen

Det er lidt mærkeligt med al denne postyr, for alle har vidst i årevis, at politikerne og tabloid-medierne var sammensvorne og indspiste. Boulevardpressen kunne vinde valget for den kandidat, de holdt med. Det gjorde de allerede for Tony Blair. De kunne ikke lide Gordon Brown, så han tabte, hvorimod Cameron kendte metoden, fedtede sig ind hos Rupert Murdoch og vandt.

Alle har kendt til metoderne og sladderens nødvendighed og pris, det var en omstændighed, man bare måtte leve med, og benytte sig af. Hvorfor er det nu pludselig så slemt alt sammen? De har jo selv været med til det.

Danske medier og politikere er på samme vej.

Er der ikke et overset element: er det ikke rigtigt at den anløbne presse har bestukket politiet til at "sætte kikkerten for det blinde øje"? Og er det ikke temmeligt afskyeligt og strafbart?

Bjarne Hansen

Hvorfor er det nu pludselig så slemt alt sammen? De har jo selv været med til det.(MKN)

Det er slemt fordi Journalisterne er blevet for dovne til selv at grave og levere varen, i stedet bestikker de myndighedspersoner til at udlevere fortrolige oplysninger om alt og alle.
Det er slemt fordi disse Journalister helt har glemt hvad deres egentlige opgave er, de er blevet aktive medspillere i deres egne historier, som bygger på oplysninger de har stjålet.
De er ikke længere observerende og oplysende for den frie presses og demokratiets skyld, de bringer istedet ondsindet sladder, og holder sig ikke for gode til at udstille syge børn for alverden. Hvilket ikke just kan kaldes at være i almenhedens interesse.
Hvis det som i Watergate skandalen handlede om at afsløre sindsyge magthaveres forbrydelser, så kunne man måske bære over med deres metoder. Men det er jo netop det modsatte det handler om her, at styrke den magt som Journalister desværre er blevet en del af, ved at blæse sladderens aske i øjnene på folket og derved holde dem hen i uvidenhed.
I stedet for at give befolkningen sandheden om grusomhederne i Irak, servere de en historie om at George Michael får den gogget af på et offentligt lokum.
For Murdock selv, havde store økonomiske interesser i at overfaldet på Irak tog sig godt ud. Derfor startede han en tilsviningskampagne på alle kendte der var imod krigen.

Bjarne Hansen

Rupert Murdock er ikke bare en bladejer, han er et magtmisbrugene diktatorisk svin med en rygende pistol i hånden.

Han har for længst opdaget at Politikkere kun har magten så længe medierne(Han) støtter dem.
Der skal kun en enkelt forside til at smadre en Præsident-kandidat. Det behøver såmænd ikke engang at være sandt.

Michael Kongstad Nielsen

Bjarne Hansen: personligt synes jeg også, det er mere end rædselsfuldt, det der foregår - det, der undrer, er at politikerne lige pludselig finder det så formasteligt, eftersom de selv har været med i det hele vejen og vidst så nogenlunde, hvad der foregik (nok ikke rene ulovligheder, men alligevel).

En anden bemærkelsesværdig ting er desværre, at der er publikum til disse avisskriverier. News of the World solgte 500.000 eksemplarer, da den udkom sidste gang. Altså, folk vil have al denne sladder - forstå det hvem der kan.