Læsetid: 5 min.

Det norske samfund insisterer på åbenhed

På trods af det værste angreb på Norges politiske system siden Anden Verdenskrig er Oslo ikke præget af kontrol og sikkerhedsparanoia. De norske politikere insisterer indtil videre på, at terroraktionen skal mødes med åbenhed og omtanke ikke nye overvågningstiltag. En holdning, der begejstrer sikkerhedseksperter
Den norske statsminister, Jens Stoltenberg, har ikke været tæt omringet af sikkerhedsfolk siden bombeattentatet i Oslo. Tværtimod er det en dyd for Norge at holde fast i det åbne samfund efter tragedien. Her ses Stoltenberg fire dage efter attentatet på vej fra regeringsbygningen.

Den norske statsminister, Jens Stoltenberg, har ikke været tæt omringet af sikkerhedsfolk siden bombeattentatet i Oslo. Tværtimod er det en dyd for Norge at holde fast i det åbne samfund efter tragedien. Her ses Stoltenberg fire dage efter attentatet på vej fra regeringsbygningen.

CATHAL MCNAUGHTON

29. juli 2011

Knap 40 timer er gået, siden regeringsbygningen i Oslo blev bombet i stykker i et målrettet attentat mod det politiske system. Statsminister Jens Stoltenberg, den norske kongefamilie og en række andre centrale repræsentanter for landets ledelse står på Universitetsplassen for at indkalde til et minuts national stilhed. Et par tusinde mennesker er samlet på pladsen. Kun en symbolsk afspærring og 20 meter adskiller den forsamlede folkemasse fra Stoltenberg og de andre. Der er stort set intet synligt politi og ingen tasker eller lommer rodes igennem. To betjente går rundt i pladsens udkant med bombehunde. De ser ud til at være på arbejde, indtil den ene møder en bekendt, der sidder på en trappe. Stopper op, giver et langt stort kram og indleder en længere samtale.

Oslo i dagene efter terrorangrebet er ikke en by præget af paranoid frygt for endnu et angreb. På trods af at Anders Behring Breivik i sit manifest hævder, at der er flere militante celler, der stadig er aktive, så virker det ikke til at være noget, der i særlig grad gør indtryk på byens sikkerhedsforanstaltninger. Som om man allerede har accepteret, at dette var en enlig galnings værk, og at der ikke er flere, der vil samfundets ledere ondt.

Den norske regerings tilbageholdende håndtering af terrorangrebet har vakt opsigt over det meste af verdenen. På trods af muligheden for at score billige politiske point har Stoltenberg afholdt sig fra hverken at udpege syndebukke eller kritisere efterretningstjenesten og politiet for at have overset en mand som Breivik. Og i stedet for stramninger af rets- og sikkerhedspolitikken, nedsatte han en kommission, der skal komme med en evaluering og understregede, at værnet mod terrorisme må være at insistere på samfundets bærende værdier om demokrati, åbenhed og menneskelighed.

En håndtering, der møder anerkendelse fra professor i retssociologi på Oslo Universitet, Thomas Mathiesen. Han lægger særligt vægt på, at der heller ikke fra den norske offentlighed endnu har været noget højlydt krav om øget overvågning eller strengere straffe:

»Det er et virkelig godt tegn. Og det sker, fordi vi har en række grundlæggende værdier om f.eks. solidaritet, sammenhold og åbenhed, som kommer op til overfladen i den slags situationer. Vi ved jo at al snak om hævn og strengere straffe bare vil gøre det hele værre og tilspidser konflikten,« siger han.

Sammenhold og dialog

Håndteringen af angrebets efterspil møder også begejstring fra terroreksperter, der peger på, at det er andre forhold end øget sikkerhed, der forhindrer terrorisme.

»Både islamiske ekstremister og højreekstremister har gavn af en polarisering af samfundet. Den bedste medicin mod det er, at stå sammen i landet i stedet for at søge hævn,« siger Magnus Ranstorp, forsker på den svenske Forsvarshögskolan, der dog peger på, at man oplagt kan øge sikkerheden omkring regeringsbygningen ved f.eks. at lave gågade og bomme, så det ikke er muligt at parkere en bil fyldt med sprængstof lige foran bygningen. Også den tidligere chef for PET Hans Jørgen Bonnichsen roser håndteringen, og fremhæver åbenhed som det mest effektive forsvar mod ekstremister:

»Åbenhed kan måske endda medvirke til at komme i dialog på en sådan måde, at de føler, de bliver hørt. Så tager man måske trykket af kedlen hos nogen. Den fremstrakte hånd er ofte meget bedre end den knyttede næve, også i et efterretningsmæssigt perspektiv,« siger han.

Ikke vågne

Politiets Sikkerhedstjeneste (PST), afviser selv meget kontant, at de kunne have gjort mere for at finde en mand som Breivik:

»Jeg tror ikke engang, at Stasi i Østtyskland kunne have afsløret denne person. Han ville også dér være gået uden om nettet«, som chef for PST Janne Kristiansen formulerede det. Men ifølge flere kilder som Information har talt med, så er der problemer med efterretningstjenestens beføjelser og overvågning af højreekstreme:

»Der er en meget streng politisk kontrol med PST. Det er sådan set prisværdigt, men PST har ikke lov til at overvåge nogen, som de ikke har mistanke om er i gang med at planlægge voldelige handlinger,« siger Tor Bach, tidligere redaktør for Tidskriftet Monitor, der har fulgt den radikale højrefløj tæt i en længere årrække.

»Så længe de højreekstreme holder sig under radaren for sådanne ytringer, så har PST ikke redskaberne. Det ville jeg ærlig talt ønske mig, at de havde« siger han. Også leder af Anti-Rasistisk Center i Oslo Kari Helene Partapouli efterlyser handling fra PST:

»Vi ved intet om, hvordan de arbejder, og lige nu virker det til, at vi ved mere end dem, om hvad der foregår på den fløj. Det skræmmer mig ret meget,« siger hun. Man har i Norge, ligesom i de fleste andre lande, ikke været opmærksomme nok på at holde øje med den ekstreme højrefløj, mener Jeffrey Murer, der forsker i terrorisme og politisk vold ved University of St. Andrews i Skotland. Men svaret er ikke bare mere overvågning, siger han.

»Man bliver nødt til at se overvågning og dialog med de her grupper som en del af en samlet indsats, der gør efterretningstjenesternes arbejde lettere. Ligesom man har gjort i de muslimske netværk, skal man ind og skelne mellem, hvem der udgør en akut trussel, og hvem der blot støtter op om den politiske bevægelse. For så begynder du at stikke ud i gruppen, når du taler om at bombe eller dræbe nogen,« siger Jeffrey Murer.

Den stærke politiske kontrol med PST stammer fra efterspillet fra Lund-Kommissionen, der i 1996 udkom med en rapport, som viste en omfattende ulovlig overvågning af borgere for deres politiske aktiviteter på særligt venstrefløjen. Rapporten medførte et ramaskrig og reformer af tjenestens arbejde. Også Thomas Mathiesen var blandt de overvågede, og hans overvågningsmappe afslørede at tjenesten blandt andet havde registreret, hvad han skrev i aviserne, og noteret ned hvilke forskere fra Polen, han mødtes med. Han mener i dag ikke, at der er nogen grund til at ændre på tjenestens beføjelser på baggrund af angrebet:

»Hvis man skulle have holdt øje med folk på grund af et indkøb i Polen for 121 kroner, så ville det blive til en politistat,« siger Thomas Mathiesen med henvisning til det kemikalieindkøb, som var det eneste sikkerhedstjenesten havde på Breivik. Han fremhæver, at det grundlæggende handler det om at acceptere, at et sådan angreb altid vil kunne ske:

»Man kan ikke beskytte sig mod en sådan person. Vi bliver beskyttet af vores værdier. Dem skal vi holde fast ved, for de styrker sikkerheden i sig selv,« siger han og tøver et øjeblik.

»Det er måske en lidt overdrevet tro på værdier. Men jeg vil fastholde, at det er dem, der skal beskytte os. Selv om vi havde et markant højere strafniveau og politi overalt, så havde det ikke kunnet beskytte os mod ham«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Kroll

Norge er et sundt og godt demokrati med en fin politisk stabilitet - det kan en enkeltstående galning og skøre grupper ikke påvirke i negativ retning.

M h t den ekstreme højrefløj, så er den konkrete "højrefløjs-galning" så vidt jeg har læst mig til ikke andet end en fantast i en selvskabt fantasiverden, og hans indtægter var vist kun få og små, og socialt set levede han vist ret isoleret uden vennekreds o s v. - sådan en type er svær at få øje på, når man søger efter "farlige mennesker".

Ole Falstoft

Ja vi må håber at vi herhjemme tager ved lære af Norge. De sidste 10 års ensidige stramninger i retspolitikken har ikke givet os et sikre og tryggere samfund tværtimod

Egon Maltzon

Nu har Norge jo været truet af terror fra andre kanter i mange år, så de har nok allerede indført de regler de finder nødvendige.

De behøver vel bare udvide observationsområdet til at omfatte ny 'typer'.

Når det så er sagt, så stor respekt herfra til Norge og deres politiske ledere, for deres måde at håntere katastrofen på.

Den danske debat, hvor bl.a. LARS TRIER MOGENSEN med udtalelser som disse:
http://raeson.dk/2011/lars-trier-mogensen-om-norge-den-tavse-accept-fra-...

"...hvordan det kunne komme så vidt, at Danmark og den danske VKO-regering hyldes af Breivik og hans meningsfæller."
jo netop tager den menige højrefløj som gidsel, glimrer (som vanligt) ikke ligefrem med sit høje niveau.

Det er åbenbart simpelt hen for fristende.

Men derved nedstiger han og ligesindede til samme lave niveau som DF befandt sig på da den islam-baserede terror graserede.

Koudos til Zenia Stampe der i denne glimrende kommentar:
http://blog.politiken.dk/stampe/2011/07/24/ingen-skyld/
viser sig som en af de få der holder hovedet koldt, og kan tænke længere end til næste valg.

Vi har åbenbart vore problemer her som folk har andre steder -- vær snill at ikke forvente noget "glansbilde" fra vore samfund. Ærlighed, redelighed opriktighed og evne til selvkritikk er fint for alle.

Morten Lodberg

Hvis blot en sådan åbenhed kunne sprede sig til Danmark. Dog håber jeg at politiet der er der til at "beskytte os" begynder at se nærmere på højregrupper i Danmark. Som modkrafts nyeste artikel viser ligner det lidt nogen i den retning.
Syndes dog stadig det er pudsigt at vi i Danmark tolerere DNF som åbent træner våbenbrug med terrorgruppen Slavisk Union, mens vi fængsler folk som samler penge ind til Hospitaler og biblioteker ( fighters & Lovers )

Niels Mosbak

»Hvis man skulle have holdt øje med folk på grund af et indkøb i Polen for 121 kroner, så ville det blive til en politistat,« siger Thomas Mathiesen med henvisning til det kemikalieindkøb, som var det eneste sikkerhedstjenesten havde på Breivik.

Man har jo rent faktisk holdt øje med folk der køber for 120 kr. kemikalier - ABB blev bare ikke opdaget i sine øvrige aktiviteter.
Hvis man i den norske efterretningstjeneste alligevel ikke bruger de oplysninger til noget, er der jo ingen grund til at toldvæsnet indberetter dem.
Man henviser til at man ikke havde noget på ham - men hvis man havde undersøgt hans færden og udsagn i diverse højreorienterede debatfora, og holdt øje med hans uforholdsmæssigt store indkøb af kunstgødning, havde man jo rent faktisk "noget" på ham.

Måske PST skulle opgive vanetænkningen, og ofre den højrefløj der sjældent bliver registret, noget mere opmærksomhed.

John Hartfelt

Udfordringen er som altid mængden af data, der skal filtreres, håndteres og katalogiseres.

Som eksperiment prøvede jeg her til aften at skrive diverse aggressive og hadske sætninger ind i Google. Det er ikke få sider man får op. De fleste på udenlandske sites naturligvis, diverse blog-tjenester har tusindvis af sider der fra alle sider af det politiske spektrum opfordrer til død og ødelæggelse mod den ene eller den anden gruppe (eller enkeltpersoner) i samfundet. Ofte er det generisk udformet, sjældent med nogen nationalitet associeret direkte, så med mindre man overvåger datakommunikationen (indgående/udgående IP adresser) og sammenholder med indlæg, aktivitet og så videre, vil det være meget tungt arbejde at behandle disse massive mængder data. Det vil endvidere også give kolossalt mange "false positives", altså noget der ser ud som en reel trussel uden at være det. Ydermere er der hele udfordringen fra de der ikke skriver om det på nettet først, men blot lader deres vrede og irrationelle had spire og gro i en atmosfære blandt få ligesindede i det fysiske rum.

Der er ingen "bare lige" løsning. Der er ikke en tilstand, hvor man har nok personer og nok udstyr til at håndtere denne opgave. Det er ikke muligt at håndtere alt, afværge alt, bekæmpe alle tiltag fra vanvittige grupper eller enkeltpersoner.

Religion, højrefløj, venstrefløj, anarki-romatikere. Forskellen er i vid udstrækning den samme og udfordringen derfor ligeså. Jeg vil tro Sverige og Norge reelt set er bedre til at håndtere og afværge denne slags tragedier end Danmark da de har en større respekt for fællesskabet (der indrapporteres langt flere mishandlingssager, sort arbejde, socialt bedrageri, misbrug af offentlige stillinger, overgreb på børn i disse lande end der gør i Danmark) og derfor tager den enkelte borger mere ansvar for sit samfund end vi er vant til i Danmark, men det er - som tragedien tydeligt viser - ikke en 100% sikkerhed.