Læsetid: 2 min.

Ny bog graver i gammelt smuds: Var kejser Wilhelm bøsse?

Var det kejser Wilhelm II's afvigende seksuelle præferencer, der fik ham til at forvise nære venner fra hoffet?

Var det kejser Wilhelm II's afvigende seksuelle præferencer, der fik ham til at forvise nære venner fra hoffet?

30. juli 2011

Forargelsen føg gennem kejsertidens Tyskland, da journalisten Maximillian Harden i 1907 offentligt antydede en homoerotisk forbindelse mellem Phillip Fürst zu Eulenburg og Grev Kuno von Moltke, begge højtstående medlemmer af kejser Wilhelm II's inderkreds. Noget modvilligt måtte kejser Wilhelm lade grev Moltke afskedige som general, mens Eulenburg blev forvist fra hoffet.

Hvis kejseren dermed havde håbet på at mane spekulationerne omkring hoffets seksuelle skørlevned i jorden, må han være blevet slemt skuffet, eftersom de ærekære aktører prompte igangsatte en kædereaktion af injurieretssager, der bragte et utal af slibrige detaljer til torvs.

Først anlagde Grev Moltke sag mod journalisten Harden, men blev under retssagen belastet af sin ekskone, Lili von Elbe, der til offentlighedens frydblandede forargelse kunne berette, at Moltke kun to gange i løbet af deres niårige samliv havde opfyldt sin ægteskabelige forpligtelse.

Siden skulle en anden domstol erklære Lili von Elbes vidneudsagn for ugyldige med baggrund i hendes diagnosticering som klassisk hysterisk. I samme omgang blev Harden kendt skyldig i injurier mod Eulenburg, hvilket naturligvis ikke huede den hævngerrige journalist, der med fuldt overlæg fik en kollega til at publicere rygter om, at Eulenburg havde bestukket Harden til tavshed. Derefter stævnede Harden sin journalistven for injurier og benyttede retssagen til at indkalde to mandlige vidner, der hævdede at have dyrket sex med Eulenburg.

Den der fisen lugte kan

Efter flere retssager blev Harden i 1908 for sidste gang dømt for injurier, mens Moltke juridisk set blev rehabiliteret. Harden skulle senere fortryde sin ihærdighed i afsløringen af skandalen, som han betragtede som begyndelsen på kejserdømmets blodige undergang i første verdenskrig.

Affæren endte således med at koste alle involverede dyrt. Muligvis var den også mere end personligt penibel for Wilhelm. Sådan lyder i hvert fald påstanden fra den tyske historiker Peter Winzen, der i to nylige bøger udkaster nye teorier om Wilhelms seksuelle orientering med henvisning til hoffets langmodige håndtering af skandalen. I Freundesliebe am Hof Kaiser Wilhelms II. og Das Ende der Kaiserherrlichkeit: Die Skandalprozesse um die homosexuellen Berater Wilhelms II. 1907-1909 gennemgår Winzen skandalens politiske baggrunde. Kejserens ømme forhold til Eulenburg får Winzen til at vove tesen, at kejser Wilhelm, der fik seks sønner og en datter, med stor sandsynlighed selv var homoseksuel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu