Læsetid: 4 min.

En rap kæft har draget sit sidste suk

Den engelske soulsanger Amy Winehouse drog sit sidste suk i sit hjem i Nordlondon i lørdags i en alder af 27 år. Dermed har vi mistet en lovende soulsangerinde og en udfordrer af kvindelige stereotyper
Amy Winehouse var i mere end en henseende en soulsanger af den gamle skole: Både i lyden — men også i den ulyksalige evne til at finde et rigt materiale til sine sange i sit eget temmelig tumultariske liv.

Amy Winehouse var i mere end en henseende en soulsanger af den gamle skole: Både i lyden — men også i den ulyksalige evne til at finde et rigt materiale til sine sange i sit eget temmelig tumultariske liv.

25. juli 2011

Det er en sørgelig klub, som engelske Amy Winehouse lørdag blev optaget i. Med sin død i sit hjem i Camden, Nordlondon, indlemmes hun i klubben af pop- og rockstjerner, der er stået af som 27-årige, alderen, hvor kroppen eller psyken eller begge dele åbenbart ikke kan klare mere, hvis man udlever rock'n'roll-mytens credo om misbrug. Janis Joplin, Jimi Hendrix, Brian Jones fra Rolling Stones, Jim Morrison, Kurt Cobain. Og Amy Winehouse.

Hun blev født den 14. september 1983 i Southgate, Nordlondon ind i en jødisk familie, som datter af en taxachauffør og en apoteker med en forkærlighed for jazz. Hun startede på teaterskole som otte-årig, dannede kortvarigt en rapgruppe som 10-årig. Fik sin første guitar som 13-årig og begyndte at skrive sange året efter. Hun nåede at gå på tre teaterskoler, og fik sin første tatovering og joint som 16-årig.

Amy Winehouse blev opdaget og var genstand for en mindre pladeselskabskrig mens hun stadig var teenager. Det skete i en tid, hvor der blev sukket efter et ægte, upoleret udtryk. De ironiske 90'ere var ovre, den elektroniske musik havde gjort sit indtog i rocken. Den moderne r&b dominerede hitlisterne med sine digitale überproduktioner. Talentshows paraderede kopister på stribe, og britiske kvinder var noget, man så på, frem for lyttede til i pigegrupper.

Og så stolprede denne engelske sanger og sangskriver ind på scenen med rå kantede dybder i sin mørke stemmen og en frækt vrængende og stærkt anfægtede sangstil, som man ikke kunne ignorere.

Ikke mindst fordi den var båret af en personlighed, der både var usminket rapkæftet og seksuelt udfordrende.

Ramte en længsel

Hun debuterede med det jazz-dominerede album Franki 2003. Men hun toppede kunstnerisk såvel som kommercielt med sit andet og sidste album Back To Black(2006), hvor hun sammen med medproduceren Mark Ronson udforskede, men også opdaterede 50'ernes, 60'ernes og 70'ernes soulmusik fra Motown og Stax. Hun vandt bl.a. fem Grammy- og en BRIT-pris for Back To Black, heriblandt også for det ikoniske hit »Rehab«, og albummet blev bedst sælgende i Storbritannien i 2007.

Den analogt håndvarmede og nostalgisk klingende produktion ramte en længsel efter gammeldags autenticitet. Samtidig med at genren igen fremstod friskt tappet og ungdommeligt offensiv med sine afsmitninger fra hiphop, r&b og ska samt ikke mindst en sangerinde, der trak på forbilleder, men tydeligvis også transmitterede fra Londons aktuelle gadeplan og egen emotionelle rendesten.

Winehouse blev spydspids i en soul-revival, der også skabte plads til Duffy, Joss Stone og Adele. Men måske endnu vigtigere, så leverede hun en skrap, uhøvlet udfordring af den kvindelige pop-stereotyp durk i mainstream. Og dermed animerede hun pladeselskaberne til at åbne dørene for flere kvinder af mere offensiv støbning. Lily Allen, Lady Sove-reign, La Roux og Lady Gaga skylder alle sit til Winehouses modbillede.

Tappede af problemerne

Men hendes adfærd og misbrug og selvdestruktivitet bragte hende alligevel på forsiderne af alle de forkerte grunde. Der var slagsmål, pub-amok, retssager om overfald, alt for meget sprut og en video, hvor hun angiveligt ryger crack-kokain. Og så var der Blake Fielder-Civil, som hun blev gift med i 2007, og som hun både sloges, tog hårde stoffer og blev anholdt i besiddelse af marihuana med. De blev skilt i 2009.

Derouten blev vidt og bredt dokumenteret i pressen, ikke mindst i sladderpressen, som pinte og plagede hende. Ja, det endte med, at et paparazzi-bureau blev bandlyst fra at følge hende, og at alle fotografer blev forbudt at tage billeder af hende i en radius af 100 meter fra hendes hjem. Men det har nu ikke forhindret, at man nu kan browse gennem et rigt billedmateriale af Winehouse.

Konstatere hvordan sømandstatoveringerne og det sorte franskbrødshår med årene er i tiltagende, mens det ser ud som om at der bliver mindre og mindre af hende selv.

Som så mange tidligere soulsangere forstod Winehouse at tappe og blive tappet af sine problemer. Hun skrev store dele af materialet til Back To Blackefter at Blake Fielder-Civil havde slået op med hende, længe inden de blev genforenet og gift. »Love Is A Losing Game«, hedder en af sangene. Men kernesangen er »Rehab«: »I don't never want to drink again/I just want a friend/They tried to make me go to rehab/I said no no no«.

Det gjorde hun så alligevel, flere gange, senest den 25. maj i år, da hun blev indlagt på et rehabiliteringscenter for at komme sin alkoholisme til livs og selvom dødsårsagen indtil videre er ukendt, så er det svært at forestille sig, at det ikke netop var alkoholismen eller flere former for misbrug, der i stedet komme hende til livs.

Uden en tone

Et nyt album var længe på trapperne og blev udskudt igen og igen. Sladderhistorierne blev ved med at brage løs, og da hun den 18. juni i år begyndte sin Europa-turne i Beograd kunne hun hverken huske sangtekster, navnene på bandmedlemmerne eller hvilken by, hun var i. Tre dage senere blev turneen aflyst.

Hun optrådte en sidste gang tre dage før sin død til en koncert med guddatteren Dion Bromfield på Roundhouse i Camden, London. Winehouse dansede lidt rundt og forlod scenen uden at synge en tone.

Amy Winehouses død bliver ikke mindre sørgelig af, at hun kun fik udgivet to album og dermed aldrig fik udforsket, hvor vidt hun kunne drive det som sanger og sangskriver.

Det kan være, Morrison, Hendrix og Joplin bliver vidner til dét et eller andet sted oppe på en sky, hvor Winehouses rappe kæft bryder idyllen og englene må afmontere vingerne, før de får lov at synge kor for hende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hun var et håb i den massive kvindelige porno-pop, der ellers regerer verden i disse årtier. Winehouse var ingen kapacitet som Janis Joplin eller en tidlig Aretha Franklin, men dog en nutidig undtagelse, og et temmelig enkeltstående håb om at kunne drive det videre, men man indså desværre hurtigt, at det nok ville blive en tidlig afslutning. Mage til selvdestruktivitet skal man lede længe efter.

Per Jongberg

Du gode gud, hvad er jeg mon gået glip af ?

Nu har jeg i dagevis læst om denne unge pige i multimange avisers overskrifter, og jeg anede ikke engang at hun eksisterede.

Er jeg gået glip af noget væsentligt ?

Søren Kristensen

Per Jongberg, hvis du hører til dem der ikke kan med berusede kvinder uden filter, er du ikke gået glip af andet end måske lidt forargelse over at en kvinde der sang så godt, opførte sig som hun gjorde.

Men bortset fra det, så siger Tim Chistensen i en dokumenter, at han engang har spillet porno-pop - eller porno-rock med Dizzy M L, men hvad er porno-pop/rock og har det overhovedet noget med porno at gøre?

@Per Jongberg

Om du ikke kender Amy Winehouse for hendes musik eller af omtale, må svaret på dit spørgsmål være: Ja, du er temmelig sikkert gået glip af noget væsentligt, nemlig kultur.

Må jeg i bedste mening anbefale dig, fra tid til anden, at lukke ned for Informations debatsider og opsøge noget kultur. Du vil sikket opleve at få stimuleret nogle sanser du ikke anede du havde.
Happy hunt

Jette Abildgaard

Per Jongberg,

Faktisk, saa er denne piges musik mere end vaerd at lytte til....start med 'Rehab'.....luk oejnene og, hvis du har vaeret i Camden Town i London....forestil en rainy day...snavs i gaderne og denne pige...junkie....komme gaaende, haaret i total uredt uorden....real slum London - og forestil dig at hun saa pludselig aabner munden og ud kommer - helt perfekt musik....faktisk lidt a'la Billie Holiday in the good ol' days ....men i ny version o) God fornoejelse.....

Per Jongberg

Tak for de gode råd. Jeg skal ved lejlighed lytte til noget af hendes musik.

Det kniber lidt med tiden, for når jeg lukker ned for debatsiderne går jeg en del til "lokale musik/ kultur arrangementer" ... har det lidt svært med de der store "navne".

Men jeg skal nok prøve ... ;-o)