Læsetid: 3 min.

Sagen om Strauss-Kahn får antallet af voldtægtsanmeldelser til at stige

Siden Strauss-Kahn blev anklaget for forsøg på voldtægt i New York, er antallet af anmeldelser vokset dramatisk i Frankrig. I går valgte også journalisten Tristane Banon at anklage den tidligere IMF-direktør for forsøg på voldtægt i 2003
5. juli 2011

PARIS I dag indgiver den franske journalist Tristane Banon en klage over, at den tidligere direktør for Den Internationale Valutafond, Dominique Strauss-Kahn, skal have forsøgt at voldtage hende.

Sagen stammer fra 2003. Og faktisk stod Banon frem allerede i 2007 og igen umiddelbart efter, at stuepigen Nafissatou Diallo havde anklaget Strauss-Kahn for forsøg på voldtægt på luksushotellet Sofitel i New York den 14. maj. Men siden besluttede Banon at tage sig tid til at overveje, om hun rent faktisk ville indgive anmeldelse.

Det vælger hun så at gøre nu to dage efter at Nafissatou Diallos udsagn er blevet svækket alvorligt, fordi det er kommet frem, at hun har løjet i flere omgange. Ikke mindst om, hvad hun præcis foretog sig, efter at overgrebet angiveligt fandt sted. Udviklingen i New York har sat gang i de politiske analyser af, hvorvidt det vil være muligt for socialisternes tidligere bedste kort på hånden til at slå præsident Nicolas Sarkozy at vende tilbage til fransk politik. Med Banons klage udvikler sagen sig igen fuldstændigt uventet.

Men der er ingen forbindelse mellem svækkelsen af Diallos troværdighed og beslutningen om at klage, forklarer Banons advokat til det franske ugemagasin l'Express, som bringer et interview med dem begge i dag.

»Min klient og jeg traf beslutningen i midten af juni. Vi tog den nødvendige tid, fordi vi ikke ville instrumentaliseres af det amerikanske retsvæsen«.

Han fortsætter:

»Selv om sagen imod Strauss-Kahn skulle vise sig at være uden substans, er vores det ikke. Den er ekstremt solid og underbygget«.

Strauss-Kahns franske forsvarsadvokat har straks svaret igen, at han vil anklage Banon for falsk anklage.

Mandschauvinismedebat

Tristane Banon er langt fra alene: Forrige mandag trådte også erhvervskvinden par excellence, Laurence Parisot, som er formand for den magtfulde arbejdsgiverorganisation MEDEF frem, og fortalte, at hun har været udsat for sexchikane. Og helt generelt har sagen fået de franske kvinder til i langt højre grad at anmelde voldtægter og tilfælde af sexchikane, lyder det fra de interesseorganisationer, som hjælper ofrene med at melde overgrebene. Således har foreningen l'Association Européenne contre les violences faites aux femmes au travail (Den europæiske forening mod vold imod kvinder på arbejdspladsen, red.) tidligere behandlet mellem tre og fire sager om ugen. Nu er det nærmere to eller tre om dagen, forklarer Marilyn Baldeck, som er formand for foreningen.

Det samme gælder for den feministiske organisation imod voldtægt, Le Collectif Féministe Contre le Viol, hvor der typisk har været mellem fem og syv nye anmeldelser af voldtægt eller seksuelt overgreb om dagen. Nu er der mellem 15 og 18.

«Det har provokeret mange kvindelige voldtægtsofre enormt meget. Det minder dem om, hvordan de ikke blevet troet på i sin tid», forklarer formand Emmanuelle Piet. Det skyldes især den måde, fremtrædende politikere udtalte sig på ved sagens begyndelse, forklarer Piet:

»Sagen har sat fokus på, at politikere og medier er meget mandschauvinistiske, og at de banaliserer voldtægt,« siger hun og nævner ikke mindst socialisternes tidligere kulturminister Jack Lang, som fik sagt, at der jo trods alt ikke var nogen, der var døde.

Det har fået feministerne til at stå sammen om at gøre det klart i den offentlige debat, at voldtægt er en alvorlig sag, siger Piet: »Det er ikke blot 'fem minutter med benene i vejret', det risikerer at ødelægge et liv«.

Ingen konkret handling

Organisationerne har udnyttet det enorme fokus fra mediernes side til at lægge pres på politikerne. Men den megen opmærksomhed er et tveægget sværd, forklarer Marilyn Baldeck fra l'Association Européenne contre les violences faites aux femmes au travail.

«Det er godt, at man endeligt taler om det. Men oven på seks ugers opmærksomhed har folk indtryk af, at nu går det bedre. Som om mediernes opmærksomhed havde erstattet vores. Men intet er forandret. Det er stadig lige så vanskeligt for ofrene at klage. Vi ved, at en kvinde, som melder et seksuelt overgreb fra en overordnet, har 99 procents risiko for at blive fyret«.

Samtidig er udviklingen i sagen i New York nærmest som taget ud af en drejebog om en anmeldelse af voldtægt, vurderer Emmanuelle Piet:

»I voldtægtssager undersøger man offerets moral, ikke overgrebsmandens. Men selv om hun skulle være tyv eller prostitueret, har man stadig ikke ret til at voldtage hende«.

Ifølge Piet bliver omkring 10 procent af alle voldtægter anmeldt i Frankrig.

Heraf ender færre end 10 procent med, at overfaldsmanden bliver dømt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Houbo Pedersen

Så længe sex er en "handelsvare" i det markedsorienterede samfund, vil dette problem være stadigt forekommende. GAB!

Bjarne Hansen

»I voldtægtssager undersøger man offerets moral, ikke overgrebsmandens.(Artiklen)

Overgrebsmandens moral er jo ligesom lagt på bordet i det øjeblik han bliver anmeldt.

Er han skyldig er man jo ikke i tvivl om at hans moral er sort som kul, og er han uskyldig er han alligevel blevet beklikket på sin moral.

Jeg tror ikke at der findes mere vanskelige sager at dømme i end voldtægt.

John Hartfelt

Jeg synes det er godt Frankrig endelig kommer lidt frem i bussen på ligestillingsområdet, det har godt nok haltet meget bagefter i lang tid.

Hvorvidt en 8 år gammel anklage om voldtægt er særligt interessant i den henseende (og sikkert svær at føre), så mener jeg til gengæld at hvis det kan føre til at kvinder gør mere opmærksom på problemer i arbejdslivet og privat, vil det være en god udvikling.

Faktisk kan det være lige meget om DSK har eller ej begået voldtægt. Personligt tror jeg at han har, og at han har gjort det mere end én gang. Hvorfor jeg siger det? Fordi der godt kan ligge et adfærdsmønster bag et overgreb, som der ofte gør. Folk der begår sex overgreb gør det ikke fordi lejligheden byder sig, de gør det fordi det ligger dybt i deres personlighed, at misbruge en vis magt- tilegnet i selve situationen eller i andre sammenhænge. Nu har vi den franske skribent, der i 2007 fortalte- åbent og naivt - om DSKs forsøg på at voldtage hende. Kvindens mor vidste hvad de var oppe imod og frarådede datteren i at anmelde DSK. Hvorfor jeg siger at det kan være lige meget, om den afrikanske stuepige blev voldtaget? Fordi denne sag viser hvor råddent systemet er, fordi kvinder bliver stadig udsat for sex overgreb, sex chikane, uden at de kan anmelde det, af frygt for at det vil gå udover deres indkomst, deres fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet osv. Husk det når I så ivrigt forsvarer DSK, når I angriber kvindernes moral, for en voldtægt er en voldtægt, uanset om offeret er Mother Theresa eller en pige fra Istedgade.

Jeg tror ikke at der findes mere vanskelige sager at dømme i end voldtægt.
og slet ikke en otte år gammel sag, findes der overhoved fysiske beviser eller vidner hvis hukommelse man kan stole på?

Først Assange og nu Strauss-Kahn. Folk der anmelder 8 år for sent har jeg ingen respekt for. De risikerer at ødelægge troværdigheden omkring voldtægtsanmeldelser i fremtiden, hvis det viser sig at det her er endnu et komplot som det tydeligvis er med Wikileaks-talsmanden.

Hvis du er blevet voldtaget, så anmeld sagen med det samme i stedet for at vise dit medløbersind. Jeg ved det kan være hårdt at skulle rive op i så hurtigt efter en episode, men det er den eneste måde man kan blive taget seriøst på, da det ofte er ord mod ord eftersom der ikke kan foretages fældende gynækologiske undersøgelser så lang tid efter.

Anne Marie Jensen

Markus

Der kan være rigtig gode grunde til, at man ikke evner at tale med andre om et seksuelt overgreb. Har du nogen idé om hvor mange, der langt inde i voksenlivet åbner op omkring at de blev misbrugt som børn?

Jeg er med på, at voldtægt og sex er stærke våben i tilsværtningskampagner i disse nypuritanske tider, men med al respekt, det at du på den måde generaliserer og bruger udtrykket "medløber" viser, at du ikke ved hvad du taler om.

Majbritt Nielsen

@Karsten Jachs
Så du mener at den øget opmærksomhed på at man har en chance. Når man anmelder en voldtægt og blive taget alvorligt. Samt ikke blive fyrret per automatik. Er en strategi for at Napoleon Sarkozy?
Det kan muligvis være at den oprindelige anklage blev fabrikeret for sagen.
Men forhåbentligt har den åbnet vejen for andre bliver taget alvorligt i en anmeldelse af voldtægt.

Her i Dk er det iøvrigt med rabat at voldtage en person, voldtægtsforbryderen kender i et eller andet omfang i forhold til at det er en fremmed person der voldtages.

@John Houbo Pedersen
Og her går mænd gang på gang og forsvare at der prostituret. For de nedsætter antallet af voldtægts sager.
Men det er da sørgeligt at noget der ødelægger liv( fysisk som psykisk). Keder dig. Det må du få ansvarshavende redaktør til at gøre bedere næste gang. Nemlig de skal fortie alt om voldtægt. For det keder dig.
NB -Ironi kan forekommer.

Thomas Larsen

Anklagemyndigheden har lige droppet sagen mod DSK, fordi stuepigen var en småkriminel prostitueret med hang til pengeafpresning og falske anklager om voldtægt.

Og den sag bruger forfatteren så til at påvise, hvorledes problemet med voldtægter er større end som så, fordi det "provokerer" nogle feminister, at deres folkedomstol ikke kunne trænge igennem, så forfatteren ævler lystigt videre om mandschauvinismedebat som om intet var sket.

Det er utroligt. Simpelthen utroligt. Man nægter simpelthen at forholde sig til, at kvinder også lyver om den slags og at problemet tilsyneladende er stigende.

@ Markus, hvad kender du til Julian Assanges sag? Hvor godt kender du Julian Assange? Jeg spørger det, fordi du så kategorisk afviser at der kan være noget sandhed i de to kvinders anklager i hans sag. Nu bliver for for én gangs skyld nødt til at droppe idiotien og adskille manden fra organizationen. En person kan godt have gjort noget bemærkelsesværdigt og stadig være et svin, der har et frygteligt syn på andre mennesker. Der kan godt være tale om mennekser, der misbruger andre, fordi de mangler empati, og forfører dem til at gå rundt of forsvare dem, selv om de andre ikke er helt klar over, hvad der foregår.En ting mere, hvad ved du om voldtægt? Jeg tror ikke du ved så meget om det, for det er svært at vide, når man ikke har været i tæt kontakt med det, enten som prfessionel der arbejder med mennesker eller som én der selv har oplevet at få brudt egen grænser og tillid, hvilket kan være én af siderne af en voldtægt. Voldtægt kan også foregå mellem to mennesker der kender hinanden i forvejen. Jeg synes folk der har travlt med at forsvare nogen, de ikke kender, skulle tænke sig en ekstra omgang.

Michael Kongstad Nielsen

Disse voldtægtsanklager fylder aviserne, og giver anledning til allehånde mere eller mindre fantasifulde kommentarer. Det vil jeg ikke holde mig for god til, så her kommer min:l

Det er da mærkeligt, at der skulle gå 8 år, før Tristane Banon anmeldte Strauss-Kahn for voldtægt. Det oplyses gangske vist, at hun allerede stod frem i 2007, altså 4 år efter, men hvad der kom ud af den sag, får vi intet at vide om (det er åbenbart ligegyldigt). Nu skal man vist ikke nødvendigvis "stå frem" med en voldtægtsanklage, men gå til politiet med den. Selvom det idag er meget in at komme i medierne, er det dog stadig politiet, man skal henvende sig til.

Nu går Banon så til l’Express med sin anklage, der ifølge advokaten er "ekstremt solid og underbygget". Og anklagen får ifølge artiklen ovenfor sagen om Strauss-Kahns mulige tilbagevenden til fransk politik til at udvikle sig fuldstændigt uventet.

Det har naturligvis ikke noget med sagen at gøre. Tværtimod har Banon og hendes advokat været så hensynsfulde, at de har ventet fra midten af juni til nu, fordi de ikke ville "instrumentaliseres af det amerikanske retsvæsen", som de siger. Men nu, hvor sagen mod Strauss-Kahn ser ud til at smuldre, var tiden altså inde til at komme med anklagen.

@ Thomas Larsen,

Ja, nemlig!! Hvorfor skal pressen så have overskrifter der dømmer/frikender folk, når ingen udover de involverede i sagen, ved hvad der er foregået? Hvorfor er der en hær af trolde, klar til at agere forsvarsadvokater for folk der er anklaget for forbrydelser, når disse sager ender i medierne. For ingen, udover dem der er involveret i sagerne, ved, hvad der er sket.
@ Michael Kongstad, jeg kan godt se, det kan være svært for en mand at forstå, hvorfor en kvinde tier om en voldtægt. Prøv at læse hvad de franske feminister skriver om emnet! Dels kan det være uhyre svært at inddrømme, at man har været udsat for et sex overgreb- det er især svært hvis man ikke er det typiske, forventede offerbillede. Hvorfor? Fordi der ikke findes et typisk, gennemsnitlig voldtægtsoffer. Det kunne sagtens være én du kender, men aldrig ville forestille dig, havde været udsat for et sex overgreb. Så er der de sædvanlige besværligheder knyttet til det tvivl, næsten alle samfund rejser: er kvinden moralsk "egnet" til at vi tager hende alvorligt? Så der er lige så mange grunde til at kvinder tier om voldtægt, som der er ikke anmeldt voldtægter. Drenge som er blevet udsat for sex overgreb tier også om det, for det er noget der er meget traumatisk, og som man skammer sig meget over..

@Thomas Laresen, jeg kan ikke se hvor jeg skulle have skrevet "muligvis, måske, kan, kunne, nok". Nej, jeg udtrykker mig klart og præcist, om hvad jeg mener af denne manipulation af holdninger i medierne, og lægger mærke til, at man forsøger at skabe en virkelighed der tjener nogle mennesker, uagtet om der er andre, der lider på grund af det. Sociopati kan række meget langt.

Thomas Larsen

tutta jung:

Dit ærinde er, at nedsætte en folkedomstol og dømme folk alene på mistanken. Eller i det mindste at sørge for, at den politiske korrekthed lukker munden på dem, som opretholder principet om, at man er uskyldig til det modsatte er bevist. Det kan man konstatere alene ved, at du sidder opg insinuere, at de, som ikke er enige med dig, er idioter.

"...Nu bliver for for én gangs skyld nødt til at droppe idiotien og adskille manden fra organizationen..."

Og så den her - den tager fanme prisen (!):

"...Jeg synes folk der har travlt med at forsvare nogen, de ikke kender, skulle tænke sig en ekstra omgang..."

Ja, det er flot. Men at du sidder og kører din egen lille tribunal, det er er helt fedt. Jeg kan ikke tage det alvorligt.

@ Thomas Larsen

jeg kører ikke min egen lille tribunal. Jeg forventer heller ikke, at overbevise nogen om noget. jeg konstaterer at der er rigtige mange udtryk fra mange mennesker som ikke har noget med de to sager at gøre. Så ligesom jeg ikke vil at nogen der er uskyldig, skal straffes for noget de ikke har gjort, så vil jeg heller ikke have, at kvinder der anklager mænd for voldtægt og sex overgreb skal desavoueres. idiotien er ikke i denne forbindelse påtænkt dem som ikke er enige med mig, men dem, som skynder sig at klappe for kejseren, uden at se om kejseren nu virkelig har noget tøj på. I nogle tilfælde, Kejser Kusko!

Bjarne Hansen

Der var for ikke så længe siden en pige i Nord-Sjælland der påstod sig voldtaget på et stations- toilet af to indvandre-drenge, hun tilstod overfor den enes bror at det bare var for sjov, men i mellemtiden havde de to drenge siddet i varetægt og var oven i købet blevet dømt.
I Odense havde vi en lignende sag for et par år siden, hvor en ung mand sad i meget lang tid i varetægt, før at der blev afsløret at anmelderen var fuld af løgn.
Der er en sag imod Julian Assange der lugter langt væk af komplot og ditto med Strauss-Kahn.

Det værste problem med disse sager er at den anmeldte for tid og evighed er "dømt" suspekt selvom at han er helt uskyldig. Tænk bare på den fyrede Pæd.Medhjælper i Jylland der uskyldigt blev anklaget for pædofili, han er helt renset af Retten, men han har været nødt til at flytte langt væk og opgive at arbejde med børn i al fremtid, hans liv blev fuldstændigt ødelagt.

Så derfor er en voldtægtsanmeldelse så ubehagelig for den anmelder der virkeligt er blevet voldtaget, det er frygteligt at blive voldtaget, men det er også frygteligt at blive uskyldigt hængt ud for voldtægt.

Så de man burde rette skytset imod er de som anmelder falsk, og i den forbindelse burde straffen være særdeles streng.

Man skulle måske starte med at sige til en anmelder: Vi tager din anmeldelse dybt seriøst og sagen vil blive undersøgt i alle ender og kanter, men viser det sig at du lyver, så falder hammeren med en fængselstraf og stor erstatning til den du anmelder.

@ Bjarne Hansen,
hvor godt kender du til de to mænd, hvis sager du så sikkert påstår, er ikke andet end komplot? Du må være meget tæt på dem, siden du ved, hvad der er sket..men jeg vil gætte på, du ikke ved ret meget om den ene af dem, i hvert fald.

@bjarne hansen

nogle anmeldere kan jo være i god tro, i nogle af de sager som er grundløse.

-----------------------------------

i øvrigt:

økonomer har hidtil forsøgt at ændre verden, men nogle af dem bør holde sig til de rene (om)fortolkninger.

@ Bjarne Hansen,
det er en ret overfladisk argumentation du bruger. Loven er sådan i dag at en falsk anmeldelse er en forbrydelse. Men her taler vi om to mænd med magt, den ene, med økonomisk magt, den anden, med magten til at få folk til at trække sig fordi han har evnen til at få en hær med sig i hans angreb på dem, der er imod ham. Vi taler om økonomisk og informationsmagten. Og misbrug af de samme. Lovgivningen virker ret fint, hvis man ellers kan komme til at bruge den; men jeg tror at diskussionen her kunne være, kan man nu det, eller er der noget der hindrer loven i at være gældende for alle? Den ene betaler sig fra det, den anden graver noget skidt frem, som kan bruges mod dem der skal håndhæve loven..just a theory..

john jakobsen

Thomas Larsen"Anklagemyndigheden har lige droppet sagen mod DSK, fordi stuepigen var en småkriminel prostitueret med hang til pengeafpresning og falske anklager om voldtægt"
Sagen blev ikke droppet,
men spiller du ikke bare med på det billede DSK's stjernedyre advokater, med tilsyneladen stor snilde har malet i medieerne.Der er jo ingen her der ved hvad der foregik mellem stuepigen og DSK, men der er da ikke meget tvivl om hvilken side der har de bedste advokater og adgang til medierne.