BEIRUT Måske får Le Bristol, et fint art deco-hotel i Beiruts centrum, endnu em fodnote i Libanons voldeligt vansirede historie. Det var her, sunni-lederen Rafik Hariri i januar 2005 mødtes diskret med kristne og sunnimuslimske politikere, der modarbejdede Syriens militære besættelse af landet. Men intet kan holdes hemmeligt i Libanon, og uger senere, den 14. februar, omkom Hariri, da en bilbombe tog ham og 22 andre med i døden på Le Corniche, Beiruts strandpromenade.
I søndags mødtes mange af de samme politikere igen på Le Bristol, nu i egenskab af opposition som den parlamentariske 14. martsblok, der fik navn efter den massedemonstration efter Hariri-mordet, der tvang Syrien til at trække besættelsesstyrkerne hjem. Og denne gang var anledningen igen Rafik Hariri, nemlig den rapport fra det særlige FN-tribunal, nedsat med henblik på at opklare mordet på ministerpræsident Hariri.
Rapporten kom i sidste uge til den libanesiske anklagemyndighed med krav om, at fire navngivne medlemmer af Hizbollah (Guds parti) anholdes som medskyldige i mordet. Hizbollah er shiitisk, og under de tørre formalia, som FN-tribunalets tekst efterlever, lurer en sekterisk konflikt mellem islams to trosretninger, der siden 600-tallet har bekriget hinanden, og som til denne dag illustreres af striden mellem Iran og de sunnimuslimske golfstater. Libanons knap fem mio. indbyggere er denne strids åbne kampplads.
Hizbollah går aldrig af
14.marts-oppositionens krav på Le Bristol var: Den siddende regering, sammensat af partierne i den Syrien-allierede politiske blok, 8. marts (ligeledes opkaldt efter en stor demonstration i 2005), skal nu skride til anholdelse af de fire anklagede eller gå af. Tonefaldet i politikernes erklæring var konfrontationssøgende, hvilket har bekymret flere analytikere og kommentatorer.
Problemet er, at Hizbollah er med i den nuværende 8.marts-regering, kun med to ministre, men med de facto kontrol over 18 af kabinettets 30 medlemmer. Og der er ikke tegn på, at Hizbollah har tænkt sig at følge påbudet fra FN-tribunalet. Hizbollahs leder, Hassan Nasrallah, gjorde det allerede lørdag klart, at de fire ikke vil blive anholdt »ikke om 30 dage, 60 dage, 30 år eller 300 år«, som han formulerede det i en tv-tale på Hizbollahs egen tv-kanal. Nasrallah har tidligere i en tv-tale svoret, at »enhver, der vil anholde Hizbollahs medlemmer, får hånden skåret af« en trussel om militær modstand mod retsforfølgelse.
Den siddende regering, ledet af sunnimuslimen Najib Mikati, er dog forsigtig med at afvise FN-rapporten direkte, også fordi den har baggrund i kapitel 7 i FN-pagten, der betyder, at Sikkerhedsrådet kan træde ind med straffesanktioner, dersom de libanesiske myndigheder intet foretager sig.
Mikati har indskrænket sig til at forsikre, at den regeringserklæring, han fremlægger i parlamentet i denne uge, vil respektere internationale forpligtelser, men hans ordvalg var bevidst uldent, da han sagde: »Regeringen vil handle med omhu for at varetage stabilitet og finde frem til sandheden« (om Hariri-mordet, red.). Hvad han mente var: Hvis stabiliteten trues af forsøg på at finde sandheden, vil sandheden blive skrottet.
Hizbollahs reaktion på FN's tiltale mod medlemmer af det shiitiske parti for mordet tyder på, at 'sandheden' ikke efterprøves, men at Den Internationale Domstol i Haag må nøjes med at retsforfølge de fire in absentia.
Fire skyldig er væk
Ingen ved i øvrigt, hvor de opholder sig. Det libanesiske indenrigsministerium har bekræftet identiteten på de fire tiltalte, hvis navne sivede allerede torsdag. Den mest prominente på listen er: Mustafa Barredine, Hizbollahs militære operationschef, der tiltales for planlægning af mordet. Barredine var både fætter og svoger til sin forgænger som Guds partis 'krigsminister', Imad Mugniyeh, der blev dræbt af en nakkestøttebombe i hans Jeep i Damaskus i 2008. De øvrige er Salim al-Ayyash, tiltalt for at have udført attentatet samt Hassan Issa og Asad Sabra, tiltalt med meddelagtighed. Ifølge den aftalte FN-procedure skal de libanesiske myndigheder anholde de fire.
»Men hvad kan de gøre,« spurgte en libanesisk journalist retorisk, »Vil de køre ud til Dahiya (en forstad til Beirut, hvor Hizbollah har hovedkvarter, red.) for at finde dem? Det tvivler jeg på, de får held med.«
Og nej, så længe Hizbollah, der råder over egen milits, bedre bevæbnet og trænet end den libanesiske hær, ikke vil deltage i opklaringen, bliver der ingen opklaring.
Saad Hariri har selvsagt hilst FN-tiltalerne velkommen som »vendepunkt og historisk øjeblik«. Den syriske ambassadør i Libanon har kaldt FN-tribunalet »utroværdigt« og i øvrigt dementeret forlydender om, at tribunalet vil sende en delegation til Damaskus for at informere de syriske myndigheder om at rejse tiltale mod syriske statsborgere.
Men det korte af det lange er, at Libanon er delt midt over. 14.marts-bevægelsen, der støttes af Frankrig, USA og Saudi-Arabien, kræver fuld gennemsigtighed, medens 8.marts-blokken, allieret med Syrien og Iran, kalder FN-rapporten et amerikansk-israelsk plot, der har til formål at svække modstanden mod Israel. Indtil videre er der ro på den libanesiske børs blev ikke påvirket af FN-rapporten, og Hizbollah har udstedt ordre til sine shia-tilhængere om at forholde sig passive. Kun turismen er lige nu i risikozonen. Til skade for Le Bristol, der i øvrigt er under renovering.
Det er ikke tilfældet med libanesisk politik.
SAGEN KORT:
Rafik Hariri, fem gange premierminister i Libanon, blev myrdet 14. februar 2005. I første omgang var Syrien mistænkt for at stå bag.
Mordet udløste demonstrationer, der tvang de syriske besættelsestropper ud af landet.
Et særligt FN-tribunal blev nedsat for at opklare mordet dets mandat blev fornyet i 2009, da Saad Hariri havde vundet et valg. Samtidig sivede det, at Hizbollah, ikke Syrien, nu var hovedmistænkt.
Hariris regering faldt i januar 2011, da den drusiske leder, Walid Jumblatt, skiftede side og nu støtter 8-marts-blokken, der har 68 af parlamentets 28 pladser. Syrien har gradvis genvundet den gamle indflydelse i libanesisk politik.
Efter fem måneders forhandlinger dannedes ny regering i forrige uge med sunni-rigmanden Najib Mikati som premierminister.
FN-tiltalerne vil blive behandlet af anklagemyndigheden og drøftet i parlamentet påå onsdag.