Læsetid: 6 min.

Den store kolesterolfuser

Godt en halv million danskere tager kolesterolsænkende medicin. Næsten halvdelen gør det uden grund eller effekt. Eksperterne ryster på hovedet og kalder pillerne for et produkt af det moderne risikosamfund, hvor der bliver tjent penge på folks frygt
Godt en halv million danskere tager kolesterolsænkende medicin. Næsten halvdelen gør det uden grund eller effekt. Eksperterne ryster på hovedet og kalder pillerne for et produkt af det moderne risikosamfund, hvor der bliver tjent penge på folks frygt
18. juli 2011

Mona Lisa led af forhøjet kolesterol. Det slog den italienske forsker Vito Franco sidste år fast ud fra den smilende skønheds tydelige tegn på ophobning af fedtsyrer under huden. Om Mona Lisa døde af en blodprop vides ikke, men hun bekymrede sig næppe om det. Frygten for kolesterol er af lidt nyere dato end da Vincis maleri fra 1500-tallet.

Første gang kolesterol for alvor kom på dagsordenen, var i starten af 1980'erne, da lægerne begyndte at advare om, at jo højere mængde kolesterol eller fedt i blodet desto større er risikoen for blodpropper og åreforkalkning.

I 1994 viste en stor skandinavisk undersøgelse, at patienter med blodprop i hjertet har mindre risiko for at få flere blodpropper, hvis de tager stoffet simvastatin, der nedsætter produktionen af kolesterol i leveren.

En vidunderpille var født. Medicinalindustrien og sundhedsforskerne begyndte derefter at overveje, om statinerne, som pillerne kaldes, også kan bruges forebyggende, så man helt kan undgå blodpropper. Men det viser sig, at statiner ikke har den helt store effekt blandt raske i risikogruppen.

Alligevel tog mere end 530.000 danskere statiner i 2009. Det er en tidobling på et årti. Men de cirka 200.000 raske brugere af statin tager formentlig medicinen helt uden grund, viser en undersøgelse lavet af bl.a. Niels Christian Heebøll-Nielsen, der er speciallæge i almen medicin på Institut for Rationel Farmakoterapi under Lægemiddelsstyrelsen.

»Den mirakelmedicin, som statiner er udråbt til at være, er god medicin til patienter, der har haft blodpropper eller har flere risikofaktorer,« siger Niels Christian Heebøll-Nielsen, der til gengæld ikke giver meget for statinbehandling af de 80 procent af befolkningen med et højere kolesterolniveau end anbefalet.

»De kunne i princippet tage statiner for at få det ned, men der findes intet belæg for, at det hjælper,« siger han.

Folk følger sig syge

Kolesterol er fedtstof, der transporteres rundt i blodet. En vis mængde kolesterol i blodet er nødvendigt for en lang række vigtige funktioner i kroppen, mens det dårlige kolesterol LDL øger risikoen for blodpropper.

Statiner nedsætter mærkbart kolesterolniveauet, og bivirkningerne er begrænset til madlede og muskelsmerter. Problemet ved den store stigning i brugen af statiner er ifølge eksperterne, at folk uden grund kommer til at føle sig syge.

»Når lægerne udskriver medicin til almindelige, raske mennesker, så tror jeg, de fleste af dem ræsonnerer på den måde, at 'jeg skal have medicin, altså er jeg syg', og vi er kede af, hvis folk begynder at opfatte sig selv som patienter, når de er friske og raske og burde nyde livet,« siger Niels Christian Heebøll- Nielsen.

Hvis man er overvægtig, ryger, af hankøn, har for højt blodtryk eller har nære familiemedlemmer, der er døde af blodpropper, så er man ifølge formand for Dansk Cardiologisk Selskab, hjertelæge Christian Hassager i risikozonen for blodpropper og kan have gavn af at tage statiner. Han er dog enig i, at antallet af raske på statiner nok er for højt.

»Det er bekymrende, at behandlingen med statiner de seneste år er steget betydeligt blandt raske mennesker med lidt forhøjet kolesterolniveau i blodet, når de lige så godt kunne leve sundere og dermed forebygge blodpropper. Der er ingen grund til, at raske, ikkerygende kvinder uden forhøjet blodtryk får statiner, blot fordi deres kolesterolniveau ligger lidt højt, men det sker,« siger Christian Hassager.

Han mener, at statinforbruget er ude af proportioner. Den forebyggende effekt er minimal i forhold til sygeliggørelsen af så stor en gruppe mennesker:

»Spørgsmålet er, om vi vil medicinere en million danskere for at redde ét liv?«

Tjener penge på frygt

Når en større del af befolkningen medicineres, kaldes det medikalisering. Tendensen mod medikalisering drives typisk af sundhedsvæsnet og medicinalindustrien i fællesskab i statinernes tilfælde for at forebygge og tjene penge på blodpropper. Selv om grundtesen i sundhedsvæsnet er at behandle så lidt som muligt, så er medicinforbruget dog ikke udelukkende styret af lægerne. Patienterne har også en del at skulle have sagt, fordi al behandling også drejer sig om forhandling, mener Claus Møldrup, der er professor i livsstilsmedicin på Københavns Universitet og konsulent i medicinalindustrien.

»Selv om der ikke er nogen umiddelbare fordele ved behandlingen, så giver statinerne måske brugerne en sikkerhed for ikke blive ramt af sygdom. De er et produkt af et risikosamfund, hvor der bliver kapitaliseret på, hvordan vi undgår følgerne af vores liv,« siger Møldrup og henviser til, at statiner rammer lige ned i en købestærk målgruppe af 50-80-årige, der også køber masser af andre produkter af risikosamfundet som forsikringer og pensionsordninger.

At du måske kan undgå sygdom og død er et magtfuldt argument, mener lektor i almen medicin på Københavns Universitet John Brodersen, der er medforfatter til bogen 'Kan sundhedsvæsnet skabe sundhed?'

»At tage en pille, der nedsætter dødeligheden, er jo ekstremt nemt at overbevise folk om, især hvis du har en hvid kittel på. At forklare, hvad sundhed i virkeligheden drejer sig om, er meget komplekst. En pille mod sygdom og død appellerer langt mere til folk, end den lange forklaring gør, selv om de fleste godt ved, at livet jo ikke er så simpelt,« siger John Brodersen.

Patienter og risikanter

Medicinering handler ikke kun om at være syg eller have symptomer på sygdom, men om at forebygge risici. Derfor er mange af medicinerede danskere slet ikke patienter, men risikanter, mener John Brodersen.

»Vi har haft et paradigmeskift. Vi er gået fra den kliniske medicin, hvor vi forholder os til mennesker med sygdomme eller symptomer på dem, til den tekniske medicin, hvor vi skal forholde os til mennesker ud fra en risikovurdering. En hel ny gruppe af mennesker bliver derfor patientliggjort med forebyggende behandling, og statiner er et fremragende eksempel,« siger John Brodersen.

Så godt som alle mennesker kan i dag behandles for et eller andet. Derfor er forebyggelse efterhånden blevet et tomt ord, mener John Brodersen. Udviklingen skyldes epidemiologien, der i 60'erne og 70'erne begyndte at undersøge forholdet mellem helbredsforhold og befolkningsgrupper f.eks. sammenhænge mellem faktorer som tobaksrygning og alkoholindtag og sundhed. Siden da er de mange forskellige årsager til sygdom og død væltet ned over os.

»Epidemologien har gjort meget godt, men den har også forpestet vores syn på forskellen mellem rask og syg. I dag er det snarere bliver et spørgsmål om, hvor syg man egentlig er,« siger John Brodersen.

Healthism

Samtidig er ansvaret for vores sundhedstilstand i langt højere grad end tidligere lagt over på individet, mener Betina Dybbroe, der er lektor ved Center for Sundhedsfremmeforskning på Roskilde Universitet.

»Konsekvensen er, at folk føler stor skyld, når de ikke har gjort nok for at undgå risici. Hvis en person ikke følger lægens råd om medicin og får en blodprop, så er det forbundet med stor skam, fordi man ikke lyttede, og nu kommer til at ligge samfundet til last,« siger Betina Dybbroe.

John Brodersen er enig i, at det enkelte individ selv har fået ansvar for sin sundhed:

»Det handler meget om skyld, og om at måle og veje, selv om langt den vigtigste faktor for ens sundhed er, hvilken socialgruppe du er i, og om du har et godt liv,« siger John Brodersen, der påpeger, at ressourcer som socialt netværk, arbejde, familie, husdyr og frivilligt arbejde ifølge flere undersøgelser er lige så effektive, når det gælder om at øge sundheden.

»Men i modsætning til kolesterol, så kan der ikke sættes mål på, hvad et godt liv er,« siger John Brodersen.

Vores nye ideologi er blevet sundhed. Healthismkalder forskerne det. Ifølge Betina Dybbroe er det en form for tro rettet mod hverdagslivet, hvor vi skal handle på særlige måder ud fra, hvad sundhedsteknologierne og deres mestre forkynder. Derfor måles og vejes mennesker socialt og menneskeligt, f.eks. på arbejdspladsen, i forhold til deres evne til at leve op til bestemte forestillinger om sundhedsadfærd.

»Det kan kun virke som ideologi, fordi det bliver en identitetsskabende faktor at se sund ud på en bestemt måde. Vi accepterer i stigende omfang, at vores identitet kropsliggøres. Især i den oplyste middelklasse vinder healthism frem som en måde, hvorpå man viser, hvem man er, og at man har kontrol over sin tilværelse,« siger Betina Dybbroe, der nævner konceptet Kernesund Familie som et eksempel på Healthism, hvor man tilbydes en færdigpakket og idealiseret måde at leve sundt på.

Kontrollen af den enkelte får os alle til at deltage i hinandens folkeopdragelse i stedet for, at vi får mere magt over vores muligheder for at leve sundt, mener Betina Dybbroe:

»At lægen tilbyder statiner, og arbejdet inviterer til motionsløb i frokostpausen er ikke bare et tilbud, men også en bestemt måde at gribe ind i folks liv og kontrollere det.«

Serie

Pilleland

Vi tager medicin som aldrig før – og ikke kun når vi er syge eller har ondt, men fordi det er blevet en del af vores kultur og en måde at forbedre vores liv på. Men hvilke er vores yndlingspiller, og hvad siger de om os?

Information kigger dybt i medicinskabene og portrætte- rer den medicin, der holder Danmark kørende til hverdag og fest, i sygdom og sundhed og medgang og modgang.

Seneste artikler

  • Pilleland

    2. august 2011
    Så selv om det er svært at klandre sundhedsministeren for folks personlige pilleforbrug, kan man godt kræve, at han tager ansvar for befolkningens sundhed. Han kunne f.eks. starte med at finde ud af, hvor stort problemet er
  • Læger kan skubbe medicinmisbrugere ud i alkoholisme

    25. juli 2011
    En intensiv indsats har kraftigt reduceret danskernes årelange overforbrug af sove- og angstmedicin. Men der er ingen afvænningstilbud til den procentdel, der er blevet afhængige, og det er et problem, påpeger Sundhedsstyrelsen. Misbruget kan blive erstattet med alkohol
  • Myten om en god nats søvn

    23. juli 2011
    Otte timer lang, regelmæssig og uafbrudt. Der er i dag konsensus om, hvad der er den ideelle søvn, men måske er den blot en moderne social konstruktion, der faktisk strider imod 1000 års praksis. Historikere og antropologer advarer mod, at den stigende sygeliggørelse af søvnen kan ende med, at vi helt mister evnen til den naturlige søvn
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak fordi Information tager problemet op.
Håber det kan blive hængende længe og blive belyst grundigt og måske give anlledning til ændringer
.
Det er præcis forhold som artiklen beskriver, der har fået mig og min kone til selv at købe apparater til at måle blodtryk og kolesterol (både total, LDL HDL og TRI). (Jævnfør Information og Tænk om hjemmetest).
Det skyldes netop den angst der ligger i at gå imod anbefalinger fra læger.
Jeg ønskede ikke at begynde behandling med statiner blot fordi jeg en enkelt gang blev målt til et totalt kolesterol på 7. (Har aldrig selv haft en blodprop) Det viser sig da også at det næsten altid er under 5 ved vore målinger. Det skal i øvrigt siges at jeg selv har spist meget sundt og varieret gennem mange år.
Det er (som det også siges i artiklen) specielt uheldigt at næsten al behandling i dag beror på statistiske opgørelser, når samtidig grundlaget for statistikken ikke altid er tydelig. Der er ingen tvivl om at undersøgelserne har ret når man påviser at noget i retning af 5% af dem der har haft en blodprop kan undgå en ny blodprop ved at tage statiner. Men i en sådan undersøgelse ser man helt bort fra at der er himmelvid forskel på årsagen til blodproppen.
Bl.a. er det for få år siden blevet muligt at diagnosticere en blodprop udelukkende ved en registrering af bestemte stoffer i blodet.
Der er mange der i dag får blodprop på grund af stress. Ved nogen om de også undgår blodprop ved at tage statiner? Er de undersøgt separat? Disse tilfælde vil ofte ikke have for meget kolesterolbelægning og ikke få sat stent op. Alligevel sætter man nogle skrappere kolesterolgrænser for denne gruppe og anbefaler medicinering. Er det rimeligt? Jeg har ikke set det retfærdiggjort men jeg belæres gerne om undersøgelser der kan underbygge det.

Robert Kroll

Der tjenes meget store penge i medicinalindustrien og i helsekostbranchen og hos alternative behandlere samt læger på folks "dødsangst".

Der smides vel flere milliarder kr ud af vinduet bare i danmark på overflødige behandlinger, piller, kosttilskud og" helsevarer".

morten hansen

Tak for en rigtig velplaceret og ægte oplysende artikel. Hvor trænger Verden dog til dette.

Kolesterol er altså ikke et giftstof. Nu mangler vi så blot at få noget mere at vide om, hvad et forhøjet kolesterolindhold så er et symptom på.

Kolersterol er som nævnt nødvendig for hjernen og nervecellerne. Det er endvidere kroppens eneste internt producerede steroid. Når der er for højt indhold af kolesterol er det et symptom på en latent betændelsestilstand, og kolesterolet ankommer for at kølne betændelsen.

_________________________________

Der er en direkte paralel mellem det svindelnummer, der har definderet kolesterol som et giftstof og det lignende endnu større svindelnummer, der har defineret den livsfremmende og livsnødvendige drivhusgas CO2 som et giftstof, som vi skal være bange for og betale enorme 'grønne' afgifter for at udlede. Altså endnu et industielt-financielt svindelnummer, der hiver penge ud af lommen på folk, og binder dem i frygt. Så nu er det spændende, hvornår dét budskab når frem til mainstream ?

Niels-Holger Nielsen

Bizart Babelstårn

Tænk sig hvor meget medicin vi bliver nødt til at konsumere efterhånden som (tvivlsomme) undersøgelser godtgør 5% risikonedsættelse her, eller 2, 7, eller hvad ved jeg der! Det ender selvfølgelig ingen steder og vores risikonedsættelse vil efterhånden udgøre flere hundrede procent. Lige en "løsning" for medicinalindustrieen.

Er alle disse nedbrydningsprodukter fra medicin uskadelige, hvor ender de og hvordan er deres synergi? Galskaben har i hvert fald nået et omfang, hvor man ikke bør ignorere den slags spørgsmål.

Når man ser på hvor mange penge, samfundet bruger på medicin, må man virkelig stille sig selv spørgsmålet om den sluttelige rationalitet i hele projektet.

Forpestet vores syn - rettere helbredt?

»Epidemologien har gjort meget godt, men den har også forpestet vores syn på forskellen mellem rask og syg. I dag er det snarere bliver et spørgsmål om, hvor syg man egentlig er,« siger John Brodersen.

I stedet for at "hjælpe stakkels hjælpeløse ofre for sygdom" skal helbredsindustrien nu "informere og servicere veluddannede personer, som ønsker at leve langt og velfungerende, og minimere deres risici".

Det er jo meget sværere og dyrere, men også meget mere profitabelt for de dygtigste.

John Brodersen må gerne pakke sit nedladende og middelalderlige syn på velinformerede patienter sammen.

Når jeg ikke tager kolesteroldæmpende medicin idag, så er det netop fordi jeg afvejer fordele og ulemper, efter at have fået læst og påskrevet om den svimlende risiko jeg løber ved ikke at motionere nok.

Naturligvis skal risikofaktorer da måles og overvåges regelmæssigt, ellers ville jeg jo tage beslutningen i blinde, eller som en rent impulsiv reaktion. Nu kan jeg istedet holde fingeren på knappen, og udskyde et livslangt medicinforbrug indtil jeg ser symptomer eller lidt farligere tal på udskriften...

Det er også vigtigt med velinformerede patienter for at sammenholde kvaliteten af de små lokale hospitaler med de internationale hospitaler i Tyskland og USA.

Annette Rosengren

Mht. bivirkninger "kun" muskelsmerter. Der er forhøjet kolesterol i min familie, mit eget er ikke enormt forhøjet, hvorfor min egen læge kun anbefalede kostændringer. Alligevel fik jeg en alvorlig blodprop i hjertet (kvinde, 50 år) (som jeg nu selv mener snarere skyldtes stress, angst), og min cardiolog ordinerede derfor først Zocor, dernæst Crestor som er stærkere. Snart efter fik jeg stærke smerter i brystkassen højre side, dernæst i venstre skulder (kunne ikke dreje rattet i bilen), senere i højre hofte (kunne ikke gå op ad trapper). Jeg blev sendt til osteopat (20 seancer), fik indlægssåler, fik ugentligt intravenøst dobbelt dosis af magnesium og D-vitamin, sendt til den totale gigtundersøgelse (enorm dyr), ingen gigt men alligevel kortisonindsprøjtninger og sendt på gigtkur i Montenegro, alt uden resultat. Alt ordineret af cardiologen. En dag spurgte min egen læge, om cardiologen havde ordineret statiner, det havde jeg glemt at fortælle min egen læge. Han befalede et øjeblikkeligt stop, smerterne aftog og efter nogle uger var jeg helt smertefri, efter fire måneder i stor smerte. På indlægssedlen stod der godt nok, at i 1 ud af 1000 tilfælde kunne muskelsmerterne medføre død. Måske var jeg en af dem. Jeg minder lige om, at hjertet er en muskel, hvorfor jeg absolut må anbefale alle men især blodpropsoverlevere at passe på med statiner - stik imod den almindelige anbefaling

Mette Sørensen

Ja, det er godt nok skræmmende med alle de bivirkninger, som er forbundet med kolesterolsænkende medicin. Ingen tvivl om, at medicinalindustrien i en vis grad spiller på en ubegrundet frygt.
Her er i øvrigt en god liste over bivirkningerne ved kolesterolsænkende medicin:
http://www.sundhedslex.dk/kolesterolsaenkende-medicin-bivirkninger.htm

Jeg må sige, at jeg er ret forbavset over, hvor lang listen er over bivirkninger. Tror mere at man skal fokusere på en sund kost og kun tage kolesterolsænkende medicin, hvis det VIRKELIG er alvorligt!