Læsetid: 4 min.

Strauss-Kahn-sag ripper op i det fransk-amerikanske sår

Billederne af Dominique Strauss-Kahn i håndjern mindede atter franskmændene og amerikanerne om, hvorfor de elsker at hade hinanden
Billederne af Dominique Strauss-Kahn i håndjern mindede atter franskmændene og amerikanerne om, hvorfor de elsker at hade hinanden
9. juli 2011

PARIS Nok var den daværende direktør for Den Internationale Valutafond Dominique Strauss-Kahn anklaget for voldtægt. Men da han blev sendt ud til alverdens kameralinser for at gå turen fra politistationen i Harlem til den ventende bil, med to betjente som eskorte, var det for meget.

Her gik amerikanerne alt for langt over stregen, når det kommer til disciplinen 'behandling af repræsentanter for et andet lands elite'.

For symbolsk var det langtfra blot Dominique Strauss-Kahn (kun kaldet DSK i Frankrig,
red.), der blev trukket gennem sølet, forklarer Philippe Coste, som er korrespondent for ugemagasinet L'Express på telefonen fra USA.

»DSK var en franskmand i en magtfuld, international position. Den ydmygelse, han gennemgik, var hele landets ydmygelse. Når man tager så lidt hensyn til et medlem af eliten, udviser man også manglende respekt over for det land, han kommer fra«.

Tog stuepige i besiddelse

Især den franske elite, blev ramt, hvor det gjorde ondt og den reagerede herefter. Blandt de mest omdiskuterede eksempler var Jack Lang, socialisternes tidligere kulturminister, som fik sagt, at der trods alt ikke »var tale om drab«.

Stifteren af og tidligere direktør for ugemagasinet Marianne, Jean-François Kahn, udtalte smågrinende:

»Jeg er næsten sikker på, at der ikke har været forsøg på voldtægt ... Jeg ved ikke, hvordan man skal udtrykke det. Han tog stuepigen i besiddelse«.

Udtrykket, Kahn brugte, stammer fra en tid, hvor herremændene frit kunne 'betjene sig' af tyendet, og derfor indeholdt det også nogle stærke referencer til klasseforskellen mellem Strauss-Kahn og stuepigen.

»Deres reaktion var ikke intellektuel, men ekstremt emotionel. De blev dybt chokerede, fordi de identificerede sig med ham. Det er derfor, de reagerede på en usædvanlig måde for den franske intelligentsia,« forklarer Philippe Coste.

Herefter var det amerikanernes tur til at blive grundchokerede. Især kvinderne, ikke mindst feministerne, blev forargede over, hvad de anså for en mangel på empati over for vidnet.

De mente, franskmændene blandede flirt, forførelse og libertinsk livsstil sammen med en grov lovovertrædelse.

Samtidig blev magtforholdet opfattet med omvendte fortegn for amerikanerne var der tale om magtmisbrug frem for en »gøren brug af underordnet tyende«.

Siden har den stået på kulturelle sammenstød hen over Atlanten.

Aktørerne har både været intellektuelle og debattører, ligesom medierne generelt har fokuseret på sagen.

I Frankrig har aviserne bragt massevis af artikler om, hvad den amerikanske presse skriver om DSK, om Frankrig og ikke mindst om forskellene på de to lande.

Inkarnerer urkonflikten

Et af dagbladene, Libération, citerede også New York Times, da den amerikanske avis skrev, at Strauss-Kahns tur i medierne var en art tak for sidst for alle de gange, Roman Polanski frit har kunnet spadsere op ad den røde løber til filmfestivalen i Cannes. Alt imens USA krævede ham udleveret for at have forgrebet sig seksuelt på en 13-årig pige tilbage i 1977.

Et anden konflikt, som nævnes meget i debatten, er den, som opstod i forbindelse med uenigheden om Irak-krigen.

Her sagde Frankrig sammen med Tyskland nej til at støtte og deltage i en krig mod Irak. Efterfølgende refererede den daværende amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld til Tyskland og Frankrig som 'det gamle Europa', og amerikanerne begyndte at spise freedom friesfremfor
French friespomfritter.

Forholdet har forbedret sig igen. Især siden den konservative præsident, Nicolas Sarkozy, kom til magten i 2007, og Barack Obama i 2008.

Moral vs. frisind

Endelig gjorde det også en stor forskel, da Frankrig i 2009 igen trådte ind i i NATO's militære struktur.

Alligevel var det nærmest oplagt, at historien om en fattig sort rengøringskone, som angiveligt blev udnyttet af en rig hvid mand ville slå nye dybe skår i forholdet.

Sagen rammer nemlig direkte ned i urkonflikten mellem USA og Frankrig: Hvem er mest demokratisk underforstået: Hvordan sikrer man bedst, at alle borgere er lige for loven?

I Frankrig har man, siden forfatningen blev skrevet i sin første udgave i 1791, haft den universalistiske model, som siger, at alle borgere er lige for loven. Derfor behøver man ikke tage særlige hensyn til mindretal, de er allerede beskyttet af grundloven.

Men, forklarer Philippe Coste, set fra især den amerikanske venstrefløjs synspunkt, er det langtfra alle, der er lige i Frankrig:

»De mener, at det dominerende synspunkt i Frankrig er den hvide mands, altså den dominerende races«.

I USA har man valgt kommunitarismen, som betyder, at man beskytter mindretallene via positiv diskrimination for eksempel ved at oprette særlige kvoter for personer med indvandrerbaggrund og kvinder på universiteterne.

Det afspejler sig også i den offentlige debat, og i den måde man omgås hinanden på på arbejdspladser.

Og det er i bund og grund den modsætning samt en del misundelse fra franskmændenes side over ikke længere at være en stormagt på den internationale scene, plus gensidige beskyldninger om politisk korrekthed og streng moralisering versus libertinsk mere frisindet livsstil som igen og igen sætter gang i bølgerne mellem de to lande.

Og som betyder, at det i Frankrig passerer nogenlunde ubemærket, mens det i USA chokerer og forarger dybt, hvis en tidligere amerikansk præsident ad flere omgange tager en kvindelig reporter på bagdelen under et interview.

Sådan som den tidligere præsident Valéry Giscard d'Estaing gjorde det, mens han blev interviewet af New York Times-journalisten Elaine Sciolino i slutningen af 1970'erne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu