Læsetid: 3 min.

Sultkatastrofe tester al-Shabaabs magtposition

Den aktuelle sultkatastrofe i Somalia kan være med til at øge den somaliske gruppe al-Shabaabs magtposition, mener eksperter. Ud over at gruppen profiterer økonomisk på krisen, tvinger al-Shabaabs kontrol over adgangen til de udsatte områder også det internationale samfund til at forholde sig til militsen.
Den aktuelle sultkatastrofe i Somalia kan være med til at øge den somaliske gruppe  al-Shabaabs magtposition, mener eksperter. Ud over at gruppen profiterer økonomisk 
 på krisen, tvinger al-Shabaabs kontrol over adgangen til de udsatte områder også det internationale samfund til at forholde sig til militsen.
28. juli 2011

I årevis har al-Shabaab spillet en afgørende rolle i det østafrikanske land Somalia. Tidligere hærchefer og småbanditter kontrollerer under det fælles navn al-Shabaab store dele af det forarmede land.

Som Information forleden beskrev, har den løst organiserede milits i årevis taget sig betalt af internationale organisationer, der kun med den stærkt bevæbnede gruppes velsignelse har været i stand til at levere nødhjælp eller bistand til Somalias befolkning.

Men den aktuelle sultkatastrofe kan nu få indflydelse på al-Shabaabs magt, mener forskere. Med sultkatastrofen har al-Shabaab opnået den ultimative magt, pointerer professor Bjørn Møller fra Dansk Institut for Internationale Studier:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Jørgensen

Nedlæg våbnene eller vi kommer ikke med noget mad.

Der er jo ikke så meget andet at gøre - jo måske nedkasning af fødevarer - men at bende over for dem for at komme til at føde deres landsmænd er vist lige en tand for meget øbberbøv.

Det er godtnok beklageligt, at verdenssamfundet kun går i væbnet kamp for at sikre sin tilgang på olieressurser, og aldrig rigtig rører en finger for hele befolkninger der er underkuede af diktaturer og militser.