Baggrund
Læsetid: 3 min.

Sydsudans hær er udisciplineret, splittet og fordrukken

Nordsudan har styr på sin hær og bruger den til at gøre ondt. Sydsudan prøver at bruge sin hær SPLA til at gøre godt, men har ikke styr på den
Udland
9. juli 2011

JUBA, SUDAN Jeg spørger de fire SPLA-soldater, der sidder i en gul Toyota-pickup, om de holder vagt. De fniser og lugter af øl og mangler tilsammen syv tænder. De holder ikke vagt. Det pæneste, jeg har hørt om SPLA som fra i dag er Sydsudans nationalhær er, at de »ikke er så disciplinerede«. Andre beskriver dem som skydeglade. Fortæller at de plejer at gå fulde rundt i små grupper. At deres geværer er af forskellig længde.

Ifølge en amerikansk polititræner fra FN er det mindre slemt i disse dage, fordi man har indsat det bedre trænede militærpoliti i almindelige politiopgaver. Ved et stort nyt springvand hvor 0,5 kvadratkilometer slum er fjernet for, at man kan se dets rød-grøn-pink-oplyste vand uden at se fattigdom har jeg set 28 af dem holde vagt.

»Dem i orange uniformer er en nydannet politienhed,« fortæller Charlotte Torp Møller, Folkekirkens Nødhjælp i Sudans funding officer. »De er de farligste, især om aftenen, når de er fulde.« Hun nikker mod én, der går forbi med et smalt glat jernrør og en stor guldring på fingeren. De har fået to måneders uddannelse. Den anden dag så hun en af dem skyde ind i en flok børn, som var på vej i slagsmål over en fodboldkamp, fordi han ville stoppe dem. Det lykkedes.

Ingen kontrol over hær

Hærens talsmand, oberst Philp Aguer, indrømmede den 3. juni, at der er problemer.

»Vi har været guerillaer i årtier og har ikke opnået 100 procent disciplin endnu,« sagde han til AP-journalist Maggie Fick. Hun konfronterede ham med flere tilfælde af overgreb på civile og journalister.

»Vi er ved at gøre soldater med meget lidt træning til en konventionel hær. Det vil komme til at tage tid. Det er klart, der vil være tilfælde af dårlig disciplin.«

Disse tilfælde af dårlig disciplin tæller, ifølge en hemmeligstemplet FN-rapport, som Maggie Fick har haft adgang til, tilfældigt skyderi mod ubevæbnede mænd, kvinder og børn og mord på hundreder af civile i landsbyen Kaldak den 23. april i år.

»De skød på alt, der rørte sig, og på alt, der ikke rørte sig,« udtaler en overlevende kvinde. Officielt er SPLA nu én samlet hær, men i praksis består den af en række mere eller mindre autonome militser, som kæmper indbyrdes om magten.

»Mange soldater tager kun ordrer fra deres klanleder på mellemste kommandoniveau,« oplyser den slovenske journalist Tomok Kriznar mig. Det er 20. gang, han rapporterer herfra.

»De var holdspillere i forskellige uniformer i borgerkrigen. Nu er de modstandere i samme uniform.«

Sydsudan alles darling

Nordsudans præsident, Omar al-Bashir, fremstilles ofte som Sudan-konfliktens største skurk. Det er der god grund til. Han støtter al-Qaeda og den nordugandiske oprørsgruppe LRA, som er kendt for at spidde søm gennem babyers hoveder. Han har i månedsvis bombet civile blandt nubaer. Det har man kunnet læse i større medier.

Sydsudans overgreb på civile i Kaldak er til gengæld kun nævnt i tre netartikler, skrev Tendai Marima fra Al al-Jazeera English i juni. Hun kaldte dækningen af konflikten »tendentiøs«.

Og ifølge flere nødhjælpere, jeg møder her i Juba, som vil være anonyme af frygt for deres sikkerhed, står SPLA i Unity State og Janglei bag endnu flere drab på civile, som ikke når medierne.

»Kun kvæg slipper lige nu levende ud af Pibor i Janglei,« siger én. Søren Pind (V) har kaldt Omar al-Bashir en »bandit«. Han har aldrig kritiseret SPLA. Ifølge Sudan-ekspert ved London University Daniel Large er Sudan altid blevet fremstillet som »en forsimplet historie om Nord-Syd-borgerkrig og så Darfur, selv om der er en stribe af relaterede borgerkrige, hvor Syd-Syd-borgerkrige i 1990'erne spillede en stor rolle.«

Det er verdens dårligst dækkede land, siger AfricaThinkPress' chefredaktør, James Schneider.

Ifølge Tomok Kriznar, som har boet med nubarenes leder i et par uger, har Nordsudan styr på sin hær og bruger den til at gøre ondt, især mod nubarerne, mens Syd prøver måske at bruge sin hær godt, men ikke har styr på den. Også politisk har Sydsudan fødselsproblemer. Salva Kiir har ændret forfatningen, så han ikke behøver vælges det næste lange stykke tid. Andre partier køres ud på et sidespor. Kiir har bestemt, at alle døre skal være blå og alle vægge hvide. Det er sjovt at bestemme. Han skulle have overvejet at tegne det nye lands 11 regioner om, så de fik facon efter afrikanske frugter og dyr. Det blev ikke til noget. Måske fordi formerne ikke kunne gå i hak.

»Mange vil meget snart blive meget skuffede over Sydsudan,« siger Roland Marchal fra Paris.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her