Læsetid: 10 min.

Trøst: Det går over (hvis det ikke går under)

I Antropocæn, den ny geologiske epoke bestemt af mennesket, vil vore aktuelle handlinger få konsekvenser titusinder af år frem i tiden, siger forskerne. Hvordan skal vi forvalte ansvaret ved en magt, der kan blive bestemmende for både globale hedeture og næste istid?
I Antropocæn, den ny geologiske epoke bestemt af mennesket, vil vore aktuelle handlinger få konsekvenser titusinder af år frem i tiden, siger forskerne. Hvordan skal vi forvalte ansvaret ved en magt, der kan blive bestemmende for både globale hedeture og næste istid?
12. juli 2011

Nu rettes blikket så mod år 2050 som skelsættende. FN's Klimapanel har lavet modelkørsler, der viser, hvor meget CO2-udledningerne skal være begrænset i 2050 for at hindre en overskridelse af 'smertetærsklen' på to graders opvarmning. EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, har fremlagt et forslag til Roadmap 2050,der viser vejen til en stort-set-afvikling af den fossile energiafhængighed på dette tidspunkt. Den danske regering har tilsvarende i sin Energistrategi 2050gjort 2050 til deadline for Danmark, og bl.a. Greenpeace har gjort det på globalt plan med rapporten Energi (R)evolution.

Men også 2050 er et tilfældigt år. Verden bliver hverken reddet eller går under ved årsskiftet fra 2049.

Det rejser spørgsmålet: Hvilken tidshorisont skal vi egentlig operere med?

Det er noget, økonomer længe har rodet med i deres tilsyneladende nørdede diskussioner om kalkulationsrenten, også kendt som diskonteringsraten.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hugo Barlach

Kig i idehistorien. Eller i magtfilosofien. Altså i den tradition i europæisk tænkning, hvis særkende har været at tale magten midt imod, Jørgen Steen Nielsen. Måske erfaringerne bagfra kunne interessere eller inspirerer. Det er vi jo nogen, der har taget os tid til...

Med venlig hilsen

Jørgen Muldtofte

jsn: "Før den fossile afbrænding startede, var CO2-koncentrationen i atmosfæren 280 ppm ( parts per million,CO2-molekyler pr. mio. luftmolekyler)."
En lille detalje, som det vist ikke er første gang jeg korrigerer: Da atmosfærens sammensætning er angivet som rumfangsprocenter, og da forskellige molekyler er af varierende størrelse, kan man intet konkludere om antallet af molekyler ud fra procenterne. Data om atmosfæren hér, fyi.:
http://da.wikipedia.org/wiki/Jordens_atmosf%c3%a6re

Jørgen Muldtofte

Dementi.
Vedr. rumfang af molekyler; jeg er blevet gjort opmærksom på af folk der har bedre tjek på fysikken end jeg at gasmolekylers rumfang/diameter ingen praktisk rolle spiller da de er omgivet af vakuum. M.a.o. fylder de det samme i atmosfæren, så man kan godt konkludere fra rumfangsprocenter til antal.
Beklager denne ugyldige korrektion.
mvh JMu

Morten Balling

En af de mest geniale overskrifter jeg nogensinde har set! :D

Den stikker min tidligere favorit, som var "Med næsen i plovfuren".