Nyhed
Læsetid: 2 min.

Åbent hus hos Gaddafi

På trods af sporadiske kamphandlinger og snigskytter strømmer Tripolis indbyggere til Gaddafis udbrændte og plyndrede hovedkvarter for at se diktatorens fald med egne øjne
Udland
27. august 2011

TRIPOLI Der går sjældent to minutter uden lyden af geværskud eller et højlydt »Allahu akbar!« (Gud er stor, red.). Gaddafis område midt i Tripoli, Bab al-Aziziya, flyder over af glade og stolte oprørere, der stadig fejrer tirsdagens indtrængen på diktatorens private område.

»Jeg prøver at spare på kuglerne,« siger en ung mand, der præsenterer sig som Mohamed. Han er 17 år og holder på sit gevær, som var det legetøj.

»Jeg bor her i Tripoli og skal bruge dem til at forsvare mit kvarter, hvis der sker noget.«

De sidste patroner

Mohameds ven kommer pludselig hen og hiver i geværet. En gruppe oprørere skyder op i luften foran en afbrændt statue, og de internationale pressefotografer genkender hurtigt forsidebilledet.

Mohameds ven vil med på billedet med et gevær i hånden.

Han får vristet geværet fra Mohamed og skynder sig hen til de andre for at juble og skyde i luften. Mohamed ryster på hovedet.

»Det er de sidste patroner, jeg har,« siger han skuffet.

Mohamed var ikke selv med til at indtage Bab al-Aziziya dagen før. Han har fået geværet til at holde vagt i sit kvarter.

»Vi ved ikke, hvad der vil ske i morgen eller overmorgen. Så det er vigtigt, vi er klar til at beskytte vores kvarter.«

Ny turistattraktion

Mohamed og hans ven er langtfra de eneste nysgerrige indbyggere i Tripoli, der har trodset frygten for snigskytter og kamphandlingerne, som stadig bølger frem og tilbage i den anden ende af området.

Grupper af mænd, både unge og gamle, lister forsigtigt rundt langs murene og tager billeder med deres mobiltelefoner. De er tydeligvis ikke oprørere.

Hassan Maghrabi på 65 bor ved siden af området og har taget sit videokamera med. Mens han filmer en afbrændt bygning, må han pludselig søge ly for en snigskytte.

»Der er stadig ikke helt sikkert herinde, men jeg måtte lige ind og se,« siger han.

Hassan går lidt i stå, da han skal forklare, hvad han føler, når han ser Gaddafis ødelagte residens. Han er tydeligvis berørt af situationen.

»Det er meget mærkeligt for mig at se det her område. Det har altid været lukket af,« siger han.

»Jeg er meget stolt over de unge mennesker. De har givet Libyen en ny chance.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her