Nyhed
Læsetid: 5 min.

Abortmodstand er blevet sund fornuft i USA

En kvinde er idømt fængsel på livstid i USA, fordi hun i 36. uge af graviditeten tabte barnet. Alt imens stiger antallet af antiabortlove rundt om i staterne. Er USA langsomt i gang med at rulle kvindens ret over kroppen tilbage? Information har talt med en af de få abortlæger i den konservative stat Montana
Udland
19. august 2011
I Oklahoma er det nu lovpligtigt for den gravide at gennemgå en scanning, inden aborten udføres. Under scanningen er lægen forpligtet til at vise skærmbilledet af fosteret til kvinden, som derefter må træffe sit valg. Lægen er desuden forpligtet til at læse en detaljeret beskrivelse af fostrets arme, ben og indre organer op for patienten.

I Oklahoma er det nu lovpligtigt for den gravide at gennemgå en scanning, inden aborten udføres. Under scanningen er lægen forpligtet til at vise skærmbilledet af fosteret til kvinden, som derefter må træffe sit valg. Lægen er desuden forpligtet til at læse en detaljeret beskrivelse af fostrets arme, ben og indre organer op for patienten.

Bruno Domingos

162 nye antiabortlove i 19 stater på seks måneder. Ikke alene er antallet af antiabortlove i USA steget markant i 2011, rundt omkring i landet sidder kvinder i fængsel for mord anklaget for at have slået deres fostre ihjel.

Rennie Gibbs var 15 år, da hun blev gravid. Men da hun i 36. uge fik veer og fødte, trak barnet ikke længere vejret. Nu afsoner hun fængselsstraf på livstid i Mississippi, anklaget for via sit kokainmisbrug at have slået sit foster ihjel. Det er til trods for, at der ikke er nogen videnskabelig sikkerhed for, at Rennie Gibbs' kokainmisbrug havde noget med fosterets død at gøre.

»I mange stater ser vi en udvikling i retning af, at lovene i højere grad bliver brugt mod kvinderne selv. De love, der er skabt for at beskytte dem, anvendes nu til at sætte fosteret højere end kvindens valg,« siger Anita Kuennen over telefonen fra sin abortklinik Blue Mountain Clinic i Montana. Anita Kuennen er ligeledes formand for organisationen FAN, Feminist Abortion Network og har igennem de seneste 20 år fulgt sagen tæt og set til fra sidelinjen, mens bevægelser, som den kristne antiabortbevægelse Pro Life har vundet større politisk magt. Mindst 38 af USA's 50 stater har love, som kriminaliserer drab på fostre. Oftest har ideen bag lovgivningen været at beskytte mødrene og deres ufødte børn mod voldelige overgreb, men nu bruges lovene tit mod kvinderne selv. Ifølge avisen The New York Times fik en 35-årig sygeplejerske i Nebraska under sin ønskede graviditet meldingen om, at hendes barn ikke ville overleve fødslen på grund af en infektion. Kvinden var i ligeså stor fare på grund af infektionen og havde akut brug for at abortere. Men da hun var i 22. uge, og lovgivningen i Nebraska tilsiger, at alle aborter efter 20. uge er ulovlige, turde hun ikke få den ulovlige abort og gennemførte i stedet sin graviditet.

»Det virker til, at den ekstreme højreorienterede abortmodstand er blevet institutionaliseret,« siger Anita Kuennen. Ifølge hende gør de konservative stater i øjeblikket alt, hvad de kan for at spænde ben for kvinder, der ønsker en abort.

»Vi må desværre erkende, at den politiske modstand er en udvikling, vi skal frygte endnu mere end den fysiske trussel abortlæger i årtier har været udsat for,« siger Anita Kuennen.

Ikke på statens regning

De politiske tiltag imod abort kommer i mange forskellige afskygninger. I nogle stater har republikanske politikere foreslået, at abort skal være ulovligt i det øjeblik, man kan registrere fosterets hjerteslag. Det sker som oftest seks uger henne i graviditeten, til sammenligning er det i Danmark lovligt at få en abort indtil 12. uge og under særlige omstændigheder helt frem til 24. uge. Flere amerikanske stater har desuden gennemført en lov, der sikrer, at alle kvinder skal have tre dages betænkningstid, fra første konsultation til aborten gennemføres.

»Den lov betyder i praksis, at mange kvinder, der i forvejen har krydset staten for at komme frem til en klinik, derudover også kan risikere at miste deres arbejde pga. fravær eller skulle betale store summer for at bo på hotel i tre dage. Det udelukker simpelthen de fattigste amerikanere,« siger Anita Kuennen.

Moderinstinkt

Andre amerikanske lovforslag taler mere direkte til kvindens moderinstinkter. I Oklahoma er det nu lovpligtigt for den gravide at gennemgå en scanning, inden aborten udføres. Under scanningen er lægen forpligtet til at vise skærmbilledet af fosteret til kvinden, som derefter må træffe sit valg. Lægen er desuden forpligtet til at læse en detaljeret beskrivelse af fostrets arme, ben og indre organer op for patienten, og det er underordnet, om kvinden er blevet gravid efter incest eller voldtægt: »Det er en konservativ tanke, at man på den måde taler til kvindens moderlige instinkter. Og endnu et eksempel på, hvordan flere og flere love går helt ind i konsultationsrummet og detailregulerer vores behandlinger. Det ville være en utænkelighed, hvis behandlingen handlede om alt andet end abort,« siger Kuennen. Den økonomiske krise har givet medvind til antiabortbevægelsen, vurderer Anita Kuennen: »Finanskrisen har godt fat i folks bevidsthed, og det har kunnet bruges som markedsføring for Pro Life-bevægelsen. For det sidste, amerikanerne ønsker, er, at deres skattepenge skal bruges til at andre ofte økonomisk laverestående sorte kvinder kan gå ud og dyrke ubeskyttet sex og bruge skattepenge som betaling, når de skal have det fjernet igen. Det argument har jeg hørt fra mange debattører, men også fra helt almindelige mennesker,« siger Anita Kuennen.

Staternes benspænd

Da den demokratiske præsident Barack Obama underskrev sin omdiskuterede sundhedsreform, afgav han i samme øjeblik et løfte om, at aborter stadig ikke skal kunne finansieres igennem de føderale budgetter. Handlingen fik mange af hans typiske støtter til at vende sig imod ham, kvinderettighedsorganisationer var chokerede, mens Obamas handling vakte begejstring blandt republikanerne, Tea Party-bevægelsen og Pro Life-folket.

»Landet er fallit. Og derfor ser vi, at langt størstedelen af amerikanerne Pro Life-folk eller ej siger nej til, at deres skattepenge skal finansiere mord på ufødte børn,« lød budskabet på forårets konference for organisationen Republican Study Committee.

Hele 24 stater har da også diskuteret, hvorvidt forsikring skal dække for omkostninger for en abort. I otte stater vedtog man i år loven.

Rennie Gibbs fra Mississippi, der sidder fængslet for mord på sit foster, er bare ét af eksemplerne på, hvordan den amerikanske folkestemning har vendt sig. Tilbage i 1965 var abort ulovligt over hele landet, men i 1973, da den kvindefrigørende bevægelse ramte hele den vestlige verden, tog man kvindens ret over kroppen til efterretning i højesteret. Man vedtog, at denne magtudøvelse over kvindens krop var forfatningsstridig, og fra nationalt lag fastslog man, at alle kvinder i samtlige stater er sine egne herrer, når det kommer til at afgøre, hvornår de ønsker at bære et barn.

I Montana hvor Anita Kuennen leder en klinik, har modstanden altid været stor. Hver eneste dag tropper demonstranter op foran klinikken og sørger for, at ingen kvinde tager til konsultation uden først at have forstået Pro Life-bevægelsens budskab. Selv om Anita Kuennen oplever en voksende modstand mod kvindens frie valg, har truslen ændret karakter: »I 1993 smed demonstranterne brandbomber gennem ruderne på klinikken, kvinderne kunne ikke komme ind uden at blive truet, skubbet og spyttet på. I dag forekommer truslen mindre fysisk, men i højere grad politisk,« siger hun over telefonen fra Montana.

Samtidig lader det til, påpeger Anita Kuennen, at hadet er akkumuleret. Den berømte abortlæge doktor George Tiller blev for to år siden skudt og dræbt, mens han var i kirke. Efterfølgende har abortklinikker indført metaldetektorer og overvågningskameraer, for ifølge Kuennen er abortlæge stadig et af de farligste job i USA, og hun er bange for, at stemningen imod kvindens frie valg kun bliver mere dystre.

»Det når nok ikke så vidt som til, at USA på et nationalt plan forbyder abort igen, for det ville få landet til at fremstå som en stenaldernation over for omverdenen. Virkeligheden i staterne er desværre bare en anden, for uanset hvad Det Hvide Hus stiller op, er resten af USA lige så langsomt i færd med at afskaffe kvindens ret over kroppen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hans Jørgen Lassen

Bjarne skriver, og det finder jeg er en meget interessant bemærkning:

"Det blev fastsat ud fra et Etisk synspunkt i forhold til fostrets udvikling."

Bjarne snakker her om 12-ugers grænsen.

Hvilket etisk synspunkt blev den fastsat ud fra? Selve formuleringen "etisk synspunkt" afslører jo ikke noget om, hvad dette synspunkt nærmere indeholder af begrundelser og overvejelser for og imod netop 12 uger.

Og Bjarne gør - i kontradiktion til Petersen - klart, at de 12 uger bestemt ikke er fastsat af hensyn til moderen, men altså i en eller anden forstand af hensyn til eller i forhold til barnet.

(PS. Ville hensynet til moderens autonomi så indebære, at der slet ikke burde være nogen grænse? At lovgivningen langt fra tilgodeser moderens personlige frihed?)

De store klassiske moralfilosoffer har vist nok ikke beskæftiget sig med problemet. I hvert fald ikke i de skrifter, jeg har læst, men jeg har jo på den anden side ikke læst samtlige store filosoffers samlede værker, kun halvdelen.

Hverken Kant eller Mill, hver for sig betydelige moralfilosoffer, men repræsenterende noget forskellig tilgang til moralens essens, beskæftigede sig med problemet: 12 uger.

Kant lagde vægten på principper, menneskelig ansvarlighed (muligvis i overdreven grad), mens Mill (ligesom Bentham) så mere på konsekvenser, formuleret som noget med lykke, folks veltilpashed, nydelse, og noget i den retning (Petersen er for øvrigt en moderne discipel af Mill med hans evindelige afvejninger).

Uanset om man måtte henholde sig til den ene eller den anden moralfilosofiske retning, er det dog nok vanskeligt at finde et etisk synspunkt, der siger: 12 uger. 12 uger af hensyn til barnet.

Det er da vist nok ikke en etisk begrundet grænse, men en politisk og pragmatisk. Som så meget andet i det danske samfund.

Noget som ikke i sig selv er forkert, men man behøver jo på den anden side heller ikke at besmykke tingene, og kalde dem etiske, hvilket er meget fint og fornemt, i stedet for politiske eller pragmatiske, som er noget mere hverdagsagtigt og jordnært.

Gorm Petersen

Ifølge religionsrapport (DR P1) indgik medlemsskab af folkekirke ikke i undersøgelsen.

Det var alene spørgeskemaer.

Tjekkiet blev ikke nævnt - men tænk hvis det er rigtigt.

Det er uhyggeligt at tænke sig et land hvor 97% i ramme alvor tror, at alt hvad der ikke er formgivet som et fuldt udviklet menneske befinder sig i en tilstand af drømmeløs søvn.

Nødig være foster i Tjekkiet

Gorm Petersen

En af de der sad i Etisk Råd dengang har bekræftet i DR P1, at det alene var hensynet til moderen - altså indgrebets omfang - der førte til de 12 uger.

Hans Jørgen Lassen

Det etiske råd:

"Medlemmerne af Det Etiske Råd er klar over, at grænsen for fri adgang til provokeret abort på netop 12 uger til en vis grad er vilkårlig og blandt andet har været bestemt af praktiske forhold."

Altså ikke etisk.

Heinrich R. Jørgensen

Grænsen på de 12 uger er selvfølgelig hokus-pokus. Biokemikere mener ikke at klumpen af celler kan erkende smerte førend efter de 12 uger.

Hvilket burde glæde Kants eventuelle tilhængere i Vogternes Råd. Dermed er der jo sammenhæng mellem etik (læs: naturlig etik) og moral (handling), idet begrebet "liv" er defineret som (selv)bevidsthed. I deres optik, kan de have vished for, at ingen levende er blevet dræbt.

De restende rådsmedlemmer -- moralske vogtere -- må så glæde sig over 18 ugers reglen, som har en mere pragmatisk tilgang til undtagelser der kan legitimere at man gerne må slå nogen ihjel.

Det kunne være i øvrigt være interessant at se hvordan rådsmedlemmer delte sig ifht. den skillelinje. Uddannelsesmæssigt, politisk og erhvervsmæssigt.

Heinrich R. Jørgensen

Ville have tilføjet:
Grænsen er hokus-pokus, uanset hvilken faggruppe eller der andet der have sat kridtstregen et sted.

Bjarne Hansen

At jeg skriver at de 12 uger er fastlagt ud fra et etisk synspunkt, er ikke ensbetydende med at jeg er enig i at grænsen skal være 12 uger.

Jeg betragter ikke fostret som et menneske før det er født.

Bjarne Hansen

Gorm Petersen:

Stod det til mig blev Religion forbudt i det offentlige rum.

Karla Sørensen

@ ST

Vi har ikke "fri abort".

Vi har ret til at vælge at få en provokeret abort inden for de første 12 uger. Det gør det efter min bedste og vildeste hypotetiske evner ikke "fri abort".

Der er nogle lovformelige krav der skal overholdes for at man kan opnå en provokeret abort... det er ikke noget man kan gå direkte ind fra gaden og få kvit og frit.

Man kan lige så tosset man vil ønske sig en abort senere end 12 uge, men medmindre undersøgelser viser at fostret ikke er levedygtigt ogeller at kvindens liv er i overhængende fare er det ikke noget man "bare får".
Der skal først lægeundersøgelse, og så ansøges om abort efter 24 uge ved etisk råd og man skal følge deres afgørelse.

Så den lethed i mener der er, den "fri abort" eksisterer ikke.

konsekvenserne ved at vælge en provokeret abort er ikke så let som at fyre af at man "ikke gider ungen".... gid det var så let, kan man nærmest sige.

Men det er et valg langt de fleste tager og i høj grad overvejer mere end en gang inden det endelige valg træffes... og rigtig mange bærer det ansvar, det fravalg, den sorg med sig resten af deres liv.

Så nej. Det er ikke "fri abort" på nogen måde.

Karla Sørensen

unge over den seksuelle lavalder men under 18 har ingen ret til at få en provokeret abort uden forældres viden og samtykke.

Dvs de kan risikere forældres sanktioner over dem, i tilfælde af graviditet uden for ægteskabet, udstødelse af familien afhængig af familiens religiøsitet, eller de kan risikere at blive påtvunget en abort af dominerende forældre der har andre planer for deres datter, en hun har.

så fri abort.. nej det har vi bestemt ikke.

Hans Jørgen Lassen

Hvis man nu synes, at det der barn, som man har født, er pisseirriterende eller grim, hvorfor skulle man så ikke have ret til at få det slået ihjel inden for f.eks. de første tre måneder efter fødselen?

Uden for eller inden for livmoderen: barnet er stadig ikke i stand til at overleve på egen hånd, men totalt afhængig af andre.

En lettere udvidet fortrydelsesret i forhold til abort, der jo også er en fortrydelsesret. Man fik ikke, hvad man ønskede sig eller forestillede sig. Dur ikke, væk!

Hans Jørgen Lassen

K. Sørensen skriver:

" fri abort.. nej det har vi bestemt ikke"

Vi har heller ikke fri hastighed på landevejen, hvilket også af nogle engang blev set som et alvorligt overgreb mod individets autonomi.

Gorm Petersen

BH:
"Stod det til mig blev Religion forbudt i det offentlige rum"

GP:
Overrasker mig ikke. Så vidt jeg husker gav undersøgelsen af danskerne flg. resultat:

40 % underkastede sig betingelsesløst ateismen.

30 % troede på et-eller-andet udefinerligt.

30 & troede på en eller anden organiseret religion.

Jeg anerkender din ret til at udtrykke din tro i det offentlige rum. Også selv om du næppe kan formulere hvad det er, du ikke tror på.

Ellers ville jeg overtræde Jesu bud om altid at vende den anden kind til, hvis jeg gav igen med samme mønt.

Sider