Læsetid 5 min.

Al-Shabaab ligner mere en regering end en oprørsbevægelse

Ny FN-rapport dokumenterer, hvordan al-Shabaab i Somalia har vokset sig økonomisk stærk ved at opkræve skatter, afpresse penge og handle med trækul og sukker. Eksperter finder udviklingen bekymrende og opfordrer til ikke kun at bekæmpe bevægelsen militært
Al-Shabaab har taget magten i store dele af det centrale og sydlige Somalia. Bevægelsen er ved at transformere sig fra en oprørsbevægelse til en de facto regering i store dele af landet, skriver FN i ny rapport.

Al-Shabaab har taget magten i store dele af det centrale og sydlige Somalia. Bevægelsen er ved at transformere sig fra en oprørsbevægelse til en de facto regering i store dele af landet, skriver FN i ny rapport.

Ismail Taxta
4. august 2011

Den militante islamiske bevægelse al-Shabaab har de senere år etableret sig som et enormt økonomisk foretagende i det sydlige og centrale Somalia.

Det beskriver FN's Monitoreringsgruppe i Somalia i en ny rapport. al-Shabaab kontrollerer således store dele af infrastrukturen heriblandt havne, lufthavne og handelsknudepunkter i det sydlige og centrale Somalia. Gruppen genererer gennem beskatning, afpresning og handel med shippingfirmaer fra Golfstaterne samt smuglergods til og fra Kenya op til 100 millioner dollar om året, svarende til over en halv milliard danske kroner.

»Al-Shabaabs økonomi er mere robust end nogensinde. Bevægelsen fortsætter med at styrke kontrollen over flere forskellige indtægtskilder, som bruges til at udbetale løn til dens krigere, købe våben og ammunition og til at opretholde militære operationer. Monitoreringsgruppen vurderer, at al-Shabaab genererer mellem 70 og 100 millioner dollar om året,« skriver FN's Monitoreringsgruppe i sin rapport.

EJ Hogendoorn, som er leder af International Crisis Groups program på Afrikas Horn, er overrasket over den store indtægt.

»Det er overraskende, at tallene er så høje. Man ved, at al-Shabaab for det meste finansierer sine operationer gennem interne kilder, men at det kan løbe op i 100 millioner dollar om året er ret overraskende,« siger han.

Regeringen svigter

Rapporten peger selv på Somalias FN-støttede overgangsinstitutioner som en del af problemet. Overgangsregeringen og overgangsparlamentet er præget af korruption og interne politiske opgør, og det bremser fredsprocessen i Somalia, der ikke har fungeret som stat i 20 år.

»På grund af overgangsregeringens korrupte og destruktive praksis anser mange somaliske forretningsfolk al-Shabaab som et bedre grundlag for forretninger, og ud fra et rent kommercielt perspektiv har de næsten ingen interesse i, at gruppen bliver fordrevet af regeringen,« står der i rapporten, der også peger på, at al-Shabaab ikke længere blot kan betegnes som en bevæbnet oprørsgruppe.

»Samtidig er al-Shabaab ved at udvikle sig fra en bevæbnet gruppering til et lukrativt konsortium af forretningsinteresser både i og uden for Somalia, hvis medlemmer nyder godt af en kartelagtig handelspraksis, skattefordele og indbyrdes samarbejde.«

Den virkelighed kan den tidligere chef for UNICEF i Somalia Christian Balslev-Olesen kun nikke genkendende til. »Det er et udtryk for den krigsøkonomi, som hersker i Somalia,« siger han, men peger samtidig på, at det ikke skal forstås sådan, at al-Shabaab kontrollerer hele handelssektoren.

»Men der er nogle forretningsfolk, der har store økonomiske interesser, som også skal passere og bruge den infrastruktur, al-Shabaab kontrollerer. Der er ikke tale om et centralt, topstyret al-Shabaab, der kontrollerer det hele. Det er langt mere kompliceret,« siger han.

EJ Hogendoorn mener, at udviklingen er bekymrende, fordi al-Shabaab på sigt kan udvikle sig til en decideret regering i de områder, bevægelsen kontrollerer.

»Fortsætter det, vil al-Shabaab i længden nærmere ligne en regering end en oprørsbevægelse. Og det gør det til en meget sværere organisation at bekæmpe, fordi der vil være langt flere folk, som har interesser i organisationen, og som af en række grunde vil støtte den.«

Hvidvask i Dubai

Al-Shabaabs hovedindtægtskilde er havnene syd for hovedstaden Mogadishu. Hver gang et skib sejler til en havn i Somalia opkræver den pågældende havnemyndighed en afgift, og det tjener al-Shabaab ifølge monitoreringsgruppen millioner på.

»Al-Shabaab genererer mellem 35 og 50 millioner dollar om året i indtægter fra havne, hvoraf mindst 15 millioner er baseret på handel med trækul og sukker,« skriver monitoreringsgruppen.

Handlen med trækul og sukker indgår i en »koordineret handelscyklus«, hvor trækul eksporteres, og sukker importeres gennem shippingfirmaer fra Golflandene, hovedsageligt fra Dubai.

»Shippingfirmaer leverer sukker til Kismaayoo og henter trækul til tilbageturen. Bankkonti i Golfstaterne, hvor overskuddet fra denne handel indsættes, kan bruges til at hvidvaske donationer til al-Shabaab gennem falske faktureringer, overvurdering af overskud ved import og undervurdering af eksportvarer,« står der i rapporten.

I marts 2011 forsøgte overgangsregeringen at bremse handlen ved at forbyde international søtransport til al-Shabaabs havne. Monitoreringsgruppen skriver imidlertid i sin rapport, at havnemyndighederne i Mogadishu ikke håndhæver forbuddet.

Overgangsregeringen, som kontrollerer havnen i Mogadishu, opkræver samtidig markant højere afgifter end al-Shabaab, og ved konsekvent at tilbyde lavere afgifter lokker al-Shabaab forretningsfolk til havne, gruppen kontrollerer. Monitoreringsgruppen peger endda på, at en del skibe, der sejler til Mogadishu, kun afleverer dele af lasten i hovedstaden og derefter sejler til f.eks. Kismayoo med resten. Selv havnemyndighederne i Mogadishu kender til denne praksis, og når den accepteres, skyldes det ifølge monitoreringsgruppen, at havnebestyreren i Mogadishu, Sayid Ali, i årevis har været ansat under en af de mest berygtede somaliske forretningsmænd, Abukar Omar Adaani. Han har tidligere været i FN's søgelys i forbindelse med omfattende våbenkøb samt finansiering og støtte til Rådet af Islamiske Domstole, som regerede Somalia i en periode i 2006, indtil en amerikansk støttet etiopisk invasion fordrev dem. Så sent som i 2009 angreb militsfolk fra Adaanis klan den nuværende overgangsregering.

Indfør sanktioner

Hidtil har der mest været fokus på den militære bekæmpelse af al-Shabaab. Styrker fra Den Afrikanske Union (AMISON) har flere gange det seneste halve år presset al-Shabaab tilbage i Mogadishu og andre dele af det sydlige og centrale Somalia, blandt andet med støtte fra lokale militser.

EJ Hogendoorn mener imidlertid, det er vigtigt også at fokusere på al-Shabaabs indtægter, hvis man vil gruppen til livs, hvilket også monitoreringsgruppen anfører i sin rapport.

»Monitoreringsgruppen argumenterer for, at man skal 'følge pengene'. Det vil sige, at de forretningsfolk, som bruger havnen i Kismayoo og derved betaler skat til al-Shabaab, skal betragtes som overtrædere af FN's forbud mod støtte til al-Shabaab,« siger EJ Hogendoorn.

Konkret vil det betyde, at forretningsfolk, der fortsætter med at sejle til Kismayoo med sukker eller andre varer, kan blive pålagt rejseforbud og få deres værdier indefrosset.

»Alle analytikere er enige om, at konflikterne i Somalia er reguleret af infrastrukturen, altså havne, lufthavne og broer steder hvor handel koncentrerer sig,« forklarer Hogendoorn. »Hvis man kontrollerer disse steder, kan man beskatte handlen i området, og det giver så en indtjening. Og den indtægt omsættes i sidste ende til politisk og militær magt.«

Christian Balslev-Olesen påpeger, man tidligere har diskuteret sanktionsmulighederne, ikke mindst i forbindelse med piratbagmændene, men at erfaringerne sjældent er gode.

»Det forudsætter, at Dubai er med på den idé. Og det er ikke givet, at de er det, for der er store penge i det for Dubai,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Bo Leth Andersen
Bo Leth Andersen

Måske er al-Sabaab Somalias legitime regering?
Den FN-anerkendte regering er bare marionetter for udenlandske interesser.
En regerings legitimitet er normalt at den faktisk kontrollere landet.
Set fra en demokratisk synsvinkel er en legitim regering, en regering med folkets opbakning.
Udlandet skal ikke bestemme hvem der regere Somalia, det skal Somalias befolkning, man kunne fremme processen ved at anerkende Somalilands de facto regering, og derved en deling af landet. Somalia er en kunstig stat fra kolonitiden.