Læsetid: 5 min.

Amerikanernes paradoksale forhold til indkomstskat

Nogle borgere tordner mod forbundsskatten, mens deres stater nyder godt af kæmpe overførselsbeløb fra Washington. Andre igen modsætter sig højere skat på høje indkomster, fordi de drømmer om selv at blive rige. Den eneste fornuftige løsning er ifølge mange at skabe et retfærdigt skattesystem
Skat og en stor central stat får især den populistiske højre-orienterede Tea party-bevægelse til at se rødt. Her en af disciplene, der betragter sig som en ægte patriot, fordi hun vil kræver: mindre stat, lavere skatter og færre offentlige udgifter.

Skat og en stor central stat får især den populistiske højre-orienterede Tea party-bevægelse til at se rødt. Her en af disciplene, der betragter sig som en ægte patriot, fordi hun vil kræver: mindre stat, lavere skatter og færre offentlige udgifter.

Brian Snyder

29. august 2011

BOSTON – Indkomstskat og afgifter har aldrig været særlig populære i USA, hvor tilbedelsen af den private ejendomsret og fjendtligheden mod staten er mere udbredt end i noget andet demokratisk styret land.

Men den generelle skepsis over for den amerikanske skattefar er et komplekst fænomen indeholdende et væld af paradokser, som hvis politikerne stillede sig i spidsen for en ærlig og åbenhjertig debat kunne resultere i en mere lige fordeling af skattebyrden.

»Vi har brug for en åben diskussion om den amerikanske skattelov, der fylder flere hundredtusinder af sider og er spækket med tusinder af fradrag, der primært begunstiger de rige og som lobbyister og advokater lukrerer på,« siger David Scudder, indehaver af investeringsfonden Aureus Asset Management i Boston. På linje med den tværpartiske Simpson-Bowles kommission slår den amerikanske investeringsrådgiver til lyd for en gennemgribende skattereform.

»Ved at forenkle beskatningen og fjerne individers og virksomheders fradrag på nær nogle vigtige fradrag for husstandene ville vi let kunne skabe et mere retfærdigt skattesystem med lavere satser for størsteparten af befolkningen. Men den reform er politikerne endnu ikke rede til at tage op.«

Falsk billede

Uden for USA er det generelt opfattelsen, at amerikanerne betaler relativt lidt i skat i forhold til borgere i andre vestlige lande. Men det er ikke nødvendigvis et sandt billede. Når alle skatter og afgifter på forskellige myndighedsniveauer lægges sammen og dertil føjes udgifter til sygesikring og højere uddannelser, er skattetrykket næsten det samme.

Indkomstskatten for individer og familier veksler fra 10 pct. pålagt de laveste indtægter op til 35 pct. for indkomster over 380.000 dollar (1,9 mio. kr.) om året. Hertil kommer en skat på 6,2 pct., der investeres i den statslige pensionsfond (Social Security) og en skat på 1,45 pct. til fonden for pensionisters sygesikring (Medicare).

De amerikansk skatteydere skal herudover betale skat til delstaten og hjemkommunen. Her varierer skattetrykket fra én til 16 pct. Nogle få stater indkræver slet ikke indkomstskat.

Selskabers indkomst beskattes af forbundsstaten med op til 35 pct. og på et lavere niveau i delstater. Kapitalvindingsskatten for langsigtede investeringer i værdipapirer er kun 15 pct.

Paradokser på lokalplan

De indbyggede sociale skævheder i skattesystemet og borgernes følelse af at være fjernt fra forbundsstaten har historisk set givet sig udslag i en paradoksal holdning til lovgivere og beslutningstagere i Washington.

I den vestlige bjergstat Montana raser hærdede cowboyindividualister mod en indkomstskat, de hvert år skal betale til Washington. Det til trods for at Montana modtager 10 dollar (5o kr.) i overførsler fra forbundsstaten for hver indbetalt skattedollar.

»Det aner folk i Montana ikke, og når vi fortæller dem det, så overhører de det bare. De er ikke interesserede,« siger Mary Wasserman, der sammen med sin mand Bill tilbringer vinteren i den snebeklædte bjergstat og sommeren i en villa på den solbeskinnede østkyst.

Landmænd stirrer sig blinde på arveskatten. I Wisconsin farer gårdejere i flint over, at deres arvinger skal betale forbundsskat for hver dollar, der overstiger nedarvede formuer på fem mio. dollar (25 mio. kr.). Hvis arven f.eks. er 5,5 mio. dollar (27 mio. kr.), belægges de 500.000 dollar (2,5 mio. kr.) med 35 pct. skat.

Republikanerne kalder arveskatten en 'dødsafgift' og vil have den afskaffet. Det synspunkt bliver paradoksalt nok støttet af mange middelklasseamerikanere, selv om skatten kun rammer velhavere.

»Når man forklarer kartoffeldyrkere i min hjemby i Wisconsin, at deres gårde aldrig vil blive fem mio. dollar værd, så svarer de: Jo, men det kunne jo være, at jeg en dag bliver rig,« fortæller Mary Wasserman.

Beskatning af de rige

Den amerikanske økonom og samfundsintellektuelle Robert Reich forklarede dette paradoksale fænomen i Information i 1998.

»Folk fra den lavere middelstand nærer altid håb om, at de eller deres børn en dag vil rykke op i samfundshierarkiet, så i stedet for at bebyrde den øvre klasse med skatter foretrækker de, at fattigfolk under dem bliver frataget bistand og privilegier,« sagde Reich, der i dag er professor i økonomi på University of California i Berkeley.

Men i en tid med høj ledighed, en mat økonomi og voksende statsgæld er flere og flere rige amerikanere blevet mere positivt stemt over for at punge flere penge ud i skatter. For nylig forkyndte en af USA's rigeste mænd, investoren Warren Buffett, i en kronik i The New York Times, at han og flere hundrede rige bekendte og venner gerne betaler mere i skat.

»Ansatte i mit rådgivningsfirma betaler gennemsnitligt 36 pct. af deres indkomst i skat til forbundsstaten, mens jeg med min høje indtægt kan bruge flere fradrag til at ende med et skattetræk på 17,4 pct.,« skriver Buffett.

Han konkluderer: »Hvis man tjener penge ved at investere penge, som nogle af mine toprige venner gør, betaler man endda mindre i skat end jeg. Men hvis man arbejder og hiver en løn hjem, er skatteprocenten helt sikkert højere end min formentlig meget højere.«

Warren Buffett foreslår derfor et højere skattetræk for indkomster over en mio. dollar og endnu højere for indtægter over 10 mio. dollar om året.

Republikanernes reaktion kom hurtigt. Flere præsidentkandidater sagde, at de intet har imod, at rige amerikanere betaler mere til forbundsstaten. Men det bør være frivilligt.

Udskriv dog en check!

»Warren Buffett kan bare skrive en check ud til skattevæsnet,« sagde Mitt Romney.

Tidligere koncerndirektør i American Express Company Harvey Golub begræd i en kronik i Wall Street Journal den høje indkomstskat, han har måttet betale gennem årene af sin betragtelige indkomst.

»Det gør mig harm at blive beskyldt af Buffett for at blive forkælet af forbundsstaten, fordi jeg ikke har betalt nok i skat. Jeg har betalt mere end nok. Det er mine penge, jeg har tjent,« skriver Golub, der i dag er direktør for den konservative tænketank American Enterprise i Washington.

Men ikke alle rige amerikanere er Republikanere.

»De Demokrater jeg kender, går alle ind for at betale mere i skat,« fortæller Bill Wasserman, tidligere ejer af et dusin lokale aviser i nordøstlige Massachusetts og en kendt pengeindsamler for progressive Demokratiske kandidater.

Skat bremser ikke vækst

Wasserman afviser på det bestemteste Republikanernes argument, at højere skatter vil fratage virksomheder og investorer incitamentet til at investere og øge beskæftigelsen.

»Det er noget værre vås,« siger han i sin villa i Ipswich, Massachusetts med udsigt til en saltmarsk ved Atlanten.

»Jeg var i avisbranchen i 30 år og prøvede altid at tjene flere penge, selv om skattetrykket var langt højere dengang i 1970'erne og 1980'erne.«

»Det er en and at tro, at lidt højere skat på rige amerikanere vil have en negativ virkning på investeringslysten. Omvendt er der intet belæg for, at velhavende amerikanere går ud og stimulerer samfundsøkonomien, hvis de får skattelettelser,« mener Wasserman.

Et enkelt kig i statistikken er da også nok til at besværge denne myte: I en perioden med relativt høje skatter fra 1980 til 2000 skabte det amerikanske erhvervsliv langt flere jobs end i det efterfølgende tidsrum fra 2001-2011, hvor præsident George W. Bush havde sænket indkomstskatten betydeligt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

HC Grau Nielsen

Det er fantastisk at højrefløjen kan blive ved med at bilde folk ind at lavere skatter skulle forbedre landets indkomster!!!
Men "den kloge narrer den mindre kloge" man kan så holde med de "kloge" i håb om at blive e´n af dem, eller man kan gå ind for at lave bedre "færdselsregler" i samfundets økonomi så der bliver større retfærdighed i byrdefordelingen.
klassekamp er og bliver det.

Det er ufatteligt, at folk tror, at deres indsats er så meget mere værd end den almindelige borgers - og det er ufatteligt, at nogen betragter besiddelse af penge i en størrelsesorden, man aldrig nogensinde vil kunne forbruge, som særligt attråværdigt.

Philip C Stone

"Selskabers indkomst beskattes af forbundsstaten med op til 35 pct."

Men i kraft af skattereglerne kan et selskab som GE slippe af sted med at betale ingenting.