Nyhed
Læsetid: 1 min.

'Jeg bebrejder mor og far Cameron'

Udland
12. august 2011

Den britiske komiker Nathaniel Tapley offentliggjorde i går et åbent brev til premierminister David Camerons forældre.

»Hr og Fru Cameron,« starter den satiriske tekst, og fortsætter:

»Hvorfor satte I aldrig tid af til at lære jeres søn de mest basale moralbegreber? (...) Og endnu værre, I svigtede ham ved at lade ham falde i dårligt selskab.«

Herefter opremser Tapley en vifte af tvivlsomme forretningsfolk, politikere og politichefer omkring Cameron, der på hver deres måde ikke respekterer skatteydernes penge.

»I lod ham blive opdraget af en kostskole, fremfor selv at tage ansvar for hans opførsel. Det faktum, at han er blevet en småkriminel uden respekt for andre folks ejendom, kan kun betyde, at I er forfærdelige, dovne mennesker, der ikke forstår at lære et barn forskel på rigtigt og forkert.«

Brevet slutter:

»Vores politikere er til salg. Og de er ligeglade med, hvem der ved det (...) Og jeg bebrejder deres forældre.« ansp

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hele Tapleys åbne brev kan læses her:

http://www.commondreams.org/view/2011/08/11-9