Læsetid: 3 min.

Danske banker stadig syge - ingen ved hvor syge

Frygt for nye bankkrak udløser store kursfald på aktiemarkedet. Politikere i forhandling om ny statslig hjælp til banker med dårlige lån
20. august 2011

Danske Banks aktier måtte i går før lukketid notere et fald på 5,5 pct. på C20-indekset, Sydbanks aktier et fald på to pct. Dermed fulgte de danske finansinstitutioner den stærke nedtur, der de sidste døgn har præget såvel den internationale banksektor som aktiemarkedet i det hele taget.

Markedets nervøsitet

Den generelle aktienedtur, der i går kostede to-tre pct. fald på de europæiske børser, skyldes, at både EU og USA nu igen er »faretruende tæt på recession«, som finansvirksomheden Morgan Stanley udtrykte det torsdag, mens de finansielle aktiers kurstab afspejler bekymringen for, at den vedvarende gældskrise i EU og USA undergraver bankernes kapitalgrundlag og kan fremtvinge nye bankkrak.

Wall Street Journal afslørede torsdag, at den amerikanske centralbank er »meget bekymret« over kapitalgrundlaget hos nogle af de store europæiske banker, der opererer i USA, og som derfor har været indkaldt til alvorlige samtaler hos centralbanken. Samme dag advarede Sveriges finanstilsyn, Finansinspektionen, den svenske banksektor om, at den må forbedre sit kapital- og finansieringsgrundlag, hvis den skal undgå at blive trukket med ned af gældskrisen.

»Der skal ikke meget til, før det internetbaserede bankmarked kollapser,« sagde tilsynets cheføkonom, Lars Frisell, og bidrog til markedets nervøsitet.

Til Jyllands-Posten siger Jyske Banks chef for Strategisk Funding, Merete Poller Novak, at det europæiske marked for lange obligationslån i praksis har været lukket de seneste seks uger bankerne vover simpelthen ikke at udstede lånene eller har ikke kapitalgrundlag til at gøre det.

Tilsyn ved for lidt

Tvivlen om bankernes soliditet betød, at Bloomberg-aktieindekset for europæiske banker onsdag oplevede det største kursfald i over to år, og nedturen fortsatte i går.

Det gjorde den også i Danmark, hvor bekymringen for bankernes sundhed på ny er hastigt tiltagende.

Det har således vakt både nervøsitet og undren, at Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard tirsdag til Børsen sagde, at tilsynet mistænker en række hjemlige banker for at pynte på egen sundhedstilstand. Tilsynet har netop i et brev til finansinstitutionerne bebudet en hasteundersøgelse og forlangt en række nye oplysninger om bl.a. hvor mange dårlige lån, der fortsat tynger de enkelte banker og truer deres likviditet og overlevelsesevne.

»Det er jo underligt, at netop Finanstilsynets direktør siger sådan. Han burde om nogen vide, hvordan det står til, fordi han har adgang til al information om bankerne. Hvis Finanstilsynet ikke har kendskab til bankernes sundhedstilstand, så har andre det heller ikke,« siger professor Finn Østrup, ekspert i finansmarkedet ved Copenhagen Business School.

Finn Østrup finder dog undersøgelsen både fornuftig og påkrævet.

»Der ligger stadig en mængde dårlige lån i hjemlige banker. Det gør, at udlandet ikke tør låne penge til dem, og danske banker tør heller ikke låne penge til hinanden, fordi der er denne store risiko. Før man ved, hvilke banker, der har de dårlige lån, og hvor store de er, vil vi leve med en kæmpe usikkerhed, der gør det svært at rejse finansiering til bl.a. erhvervslivet,« siger han.

Ingen resultater

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen mødtes i går med S, SF og de radikale til samtale om endnu en redningspakke til nødstedte danske banker, en Bankpakke 4, der ifølge regeringens udspil bl.a. skal lade staten overtage truede bankers dårlige lån, garantere likviditet til de banker der måtte være villige til at overtage nødlidende banker, samt via et udvalgsarbejde udpege de banker, der er too large to fail banker som formentlig Danske Bank, Nordea, Sydbank og Jyske Bank, som skal sikres fortsat international låneadgang via statens forsikringer om, at disse banker ikke vil få lov at gå ned.

Der kom ikke konkrete resultater ud af fredagens møde, og Finn Østrup mener, at Finanstilsynets undersøgelse må foreligge, før bankerne evt. får nye gaver af politikerne.

»Når man har fået det nødvendige indblik via undersøgelsen, kan man tænke over, hvad man i virkeligheden bør gøre. Hvis man bliver ved at lave midlertidige løsninger som en Bankpakke 4 og 5, og hvad ved jeg, så vil man ikke løse det grundlæggende problem, som er, at der stadig ligger en mængde dårlige lån i den danske banksektor,« siger Østrup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Fredsted

De dårlige lån er velsagtens, sådan i grove termer, differencen mellem den finansiel-spekulative økonomi og den reelle økonomi, herunder de reelle værdier.

Og da førstnævnte er mangefold større end sidstnævnte, så udgør de dårlige lån velsagtens langt hovedparten af alle lån. Det vil man naturligvis ikke se i øjnene, for så kollapser hele korthuset. I stedet for så fortsætter man med at skabe endnu flere dårlige lån, herunder bankpakkerne, hvorved man graver sig endnu dybere ned i moradset.

I mine øjne har politikerne for længe siden spillet alle kortene af hånden ved at undlade i tide at regulere den finansielle sektor. Nu har de i det store hele reduceret sig selv til marionetdukker.

PS: Skulle jeg være helt galt afmarcheret i min opfattelse af problemstillingen, så vil jeg naturligvis gerne bringes på rette vej: en pædagogisk indføring i, hvorfor jeg eventuelt måtte tage fejl vil således være værdsat.

Hvorfor skal staten garantere visse store bankers risikofyldte spekulative investeringer i derivater og valuta som ikke tjener andet formål end at sætte alle bankens penge på sort - i et fejludviklet markeds forsøg på profitmaksimering for kapitalejerne?

Hvorfor er det ikke finanssektoren selv - men samfundet - som skal stille sikkerhed for deres vanvittige, griske og gearede investeringer?

Den udvikling bliver nemlig bare ved indtil statskasserne også er tomme, og staten både insolvent og ude af stand til at låne mere.

Og så er vi lige vidt - men ruinerede.