Nyhed
Læsetid: 3 min.

Diasporaens penge er blot en biindtægt

At skatter og afgifter fra havne er al-Shabaabs hovedindtægtskilde gør op med forestillingen om, at penge fra den somaliske diaspora i høj grad finansierer den militante bevægelse
Udland
4. august 2011

De danske myndigheder burde lytte mere til råd og vejledning fra herboende somaliere frem for at mistænke dem for at hjælpe al-Shabaab. Det siger Peter Hansen, ph.d. og projektforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, som reaktion på, at en ny FN-rapport fastslår, at beskatning i Somalia og ikke hjemsendte penge er al-Shabaabs hovedindtægtskilde.

Ifølge Peter Hansen er det usikkert, hvor mange eksil-somaliere i Danmark, der støtter al-Shabaab gennem det specielle Hawala-system, der bruges til at overføre penge til familiemedlemmer i Somalia.

»Der er ikke rigtig nogen dokumenterede tilfælde, i hvert fald ikke nogle, jeg kender til. Så det er mest noget, der eksisterer på rygtebørsen,« siger han.

Danmark stillede sig i juni i spidsen for bestræbelserne på at forhindre, at somaliere i Vesten bidrager til at finansiere al-Shabaab ved at påtage sig værtskabet for en international konference om emnet i samarbejde med USA's finansministerium. I den forbindelse skrev udenrigsminister Lene Espersen i en pressemeddelelse:

»Det er afgørende at forhindre den somaliske terrororganisation al-Shabaabs virke. Derfor må vi sikre, at penge, som overføres fra somaliere i Danmark og andre lande til deres slægtninge, ikke kommer i de gale hænder.«

Ministerens udtalelse fik Peter Hansen tilsammen med sin DIIS-kollega Søren Hove i en kronik i Information at advare om, at ministeriets præsentation af konferencen »desværre (falder) i tråd med den mistænkeliggørelse, som den somaliske diaspora har været udsat for igennem de seneste ti år.« I kronikken påpegede forskerne, at hjemsendte penge langt fra er al-Shabaabs vigtigste indtægtskilde og at man i stedet burde fokusere på lokale somaliske indtægtskilder som f.eks. havnene.

Nu fremhæver rapporten fra FN's monitoreringsgruppe netop havnene som hovedindtægtskilde for bevægelsen. Det betyder dog ikke, at hjemsendte penge ikke også kan findes blandt indtægterne, ligesom indtægter fra f.eks. pengeafpresning og smuglerhandel.

»Der er ingen tvivl om, at mange etniske somaliere, der lever uden for landet, stadig beskæftiger sig med radikalisering, rekruttering og mobilisering af ressourcer på vegne af al-Shabaab,« skriver Monitoreringsgruppen i sin rapport.

Men hvilket omfang støtten fra eksilsomaliere har, ved monitoreringsgruppen ikke. Til gengæld fastslår rapporten, at den største indtægtskilde er de skatter og afgifter, al-Shabaab tjener på at kontrollere en række havne.

Upopulært at støtte

Når der endnu ikke er nogen i Danmark, der er blevet sigtet eller dømt for at støtte al-Shabaab, kan det blandt andet skyldes, at det er svært at følge pengestrømmene, forklarer Peter Hansen.

»Problemet er, at det er svært at dokumentere og bevise. Typisk kan man følge pengene til Dubai, men herefter forsvinder de. I hvert fald umiddelbart, for det er faktisk muligt at se, hvem der får hvilke penge, i hvert fald i Somaliland, hvis man er der,« siger Peter Hansen.

Men lige så sandsynligt er det, at der faktisk er langt mellem de eksilsomaliere, der støtter al-Shabaab økonomisk.

»Det er en dårlig strategi, fordi det går ud over de penge, der eller skulle gå til familien. Hvis man støtter al-Shabaab, risikerer man desuden at ryge i fængsel, og så kan man jo ikke sende flere penge til familien og dermed ikke opfylde sine moralske forpligtelser. Så bliver man rigtig upopulær,« siger Peter Hansen og tilføjer, at nogle eksil-somaliere uforvarende kan komme til at støtte al-Shabaab.

»Det kan også være, at nogle sender penge til en somalisk ngo, som siger, den laver humanitært arbejde, men som i virkeligheden støtter al-Shabaab.

Somaliere bekymrede

Somaliere i Danmark er selv bekymrede over problemerne med radikalisering og støtte til al-Shabaab, siger Peter Hansen.

»Somalierne i Danmark har selv holdt konferencer og taget kontakt til danske myndigheder. Men myndighederne har langt hen ad vejen ikke ment, at de kan hjælpe somalierne specifikt, men har en bredere tilgang til problemet omkring radikalisering.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her