Nyhed
Læsetid: 8 min.

Droner er fremtidens krigførelse

De små pilotløse overvågnings- og bombefly har i præsident Barack Obamas tid indtaget en altoverskyggende rolle i kampen mod al-Qaeda og dens allierede. Men hvis armerede droner og hemmelige kommandostyrker bliver krigens nye virkemidler, skal de afstemmes med krigens love og menneskerettighederne
Amerikansk soldat sender en førerløs spiondrone op fra en base i Kandahar-provinsen. Prisforskellen mellem droner og jagerfly er stor, dronerne er op til ti gange så billige som jagerfly. Hertil skal lægges, at droner kan holde sig længere i luften, flyve længere afstande uden genoptankning og sigte mere præcist. Det vides ikke, hvor mange bevæbnede droner, CIA råder over.

Amerikansk soldat sender en førerløs spiondrone op fra en base i Kandahar-provinsen. Prisforskellen mellem droner og jagerfly er stor, dronerne er op til ti gange så billige som jagerfly. Hertil skal lægges, at droner kan holde sig længere i luften, flyve længere afstande uden genoptankning og sigte mere præcist. Det vides ikke, hvor mange bevæbnede droner, CIA råder over.

AP Photo

Udland
13. august 2011

Et ofte hørt spørgsmål: Hvad er forskellen på George W. Bushs og Barack Obamas bekæmpelse af islamistiske terroristgrupper?

Ingen, svarer den siddende præsidents kritikere. Obama fortsætter ganske enkelt Bushs aggressive kontraterrorstrategi.

Ikke rigtigt. Ved nærmere eftersyn opdager man en fundamental forskel mellem de to præsidenters krig mod terrorismen.

Bush førte en konventionel landkrig mod Taleban-styret i Afghanistan og Saddam Husseins Irak, hvor hemmelige CIA-operationer og hærens specialstyrker fik tildelt en underordnet rolle i forhold til de væbnede styrker.

Obama udkæmper derimod en nålepunktskrig med eftertryk på indsamling af efterretninger, anvendelse af højteknologiske våben til morderiske præcisionsangreb på lederstrukturen og de menige soldater i terroristnetværk. Amerikanske jægersoldater, kamphelikoptere og en sjælden gang krydsermissiler indtager også en vigtig plads i Obamas arsenal.

Obama vil have de menige soldater og deres tunge udstyr hjem og specialstyrkerne og de ansigtsløse droner ud på en slagmark, som i amerikanske øjne er blevet global i karakter. CIA's og jægersoldaternes virkeområde strækker sig fra USA-invaderede Afghanistan og Irak til suveræne stater som Pakistan, Somalia og Yemen.

Det er fremtidens amerikanske krig.

De mystiske dødslister

CIA-droner er et velkendt syn i det vestlige Pakistan, som ligger tæt op ad slagmarken i den internationale konflikt i Afghanistan. Siden Obama overtog præsidentembedet i januar 2009 anslår tænketanken New America Foundation, at 1.500 mennesker er blevet dræbt af Hellfire-missiler fra Predator-droner i Pakistan.

Men dette tabstal er omgærdet med stor mystik. I en regulær krig pålægger det en hær at udvise respekt for de faldne fjender ved at begrave dem og så vidt muligt videregive oplysninger om deres identitet til den anden side.

I dronkrigen i Pakistan sker det kun i sjældne tilfælde, at ofrenes identitet afsløres, og motivet er som regel politisk: At kunne skryde med, at kendte terroristledere som pakistanerne Ilyas Kashmiri og Baitullah Mehsud, begge med formodede forbindelser til al-Qaeda, er blevet dræbt under et angreb med CIA-droner.

Ellers lægger USA's og Pakistans regering låg på. Offentligheden får intet at vide om hvem der står på dødslisterne, hvilke kriterier de skal opfylde for at kvalificere sig, hvor mange dødskandidater rangerer højt og lavt i terrorgrupperne, hvilken trussel de udgjorde mod USA og Pakistan på angrebstidpunktet og tilsidst: Hvor mange uskyldige civile, der er omkommet.

CIA udenfor krigens love

»CIA giver ingen oplysninger om hvilke regler der følges for disse målrettede drab eller detaljer om selve operationerne. De vil hverken bekræfte eller afkræfte noget,« siger den australske folkeretsekspert Philip Alston, der siden 2004 har været FN's særlige rapportør for udenomretslige og vilkårlige henrettelser. Alston er professor i jura på New York University.

Oplysningsniveauet om angreb med droner og kamphelikoptere i Somalia og Yemen er endnu lavere.

Indtil for kort tid siden har amerikanske specialstyrker ved hjælp af bl.a. CIA-efterretninger ført en morderisk kampagne mod ledere af den yemenitiske terrorgruppe »al-Qaeda på den Arabiske Halvø«. Den amerikanskfødte Anwar al-Awlaki er indtil videre undsluppet to dronangreb, men antageligvis er hundredevis andre omkommet i disse luftoperationer.

Hvem de er og hvad de har gjort, oplyses ikke af Pentagon. Blot hedder det fra USA's forsvarsministerium, at man anvender et pålideligt verifikationssystem for at opnå et højt niveau af sikkerhed for, at målet for et angreb er den navngivne person, man ønsker at eliminere.

Et lignende verifikationssystem eksisterer ikke hos CIA. Her følger man spor afdækket af lokale efterretningskilder, som i visse tilfælde har vist sig at være falske med tragiske følger.

Nye droner til Yemen

Ifølge en nylig artikel i The Washington Post vil CIA fra denne sommer overtage en stor del dronagrebene i Yemen fra de amerikanske specialstyrker. Skiftet skyldes et ønske om at kunne gå uden om den yemenitiske regering, hvis liv lige nu hænger i en tynd tråd, og uden en officiel regeringsgodkendelse sende CIA-droner styret fra hovedkvarteret i Langley, Virginia ind over det sydlige Yemen. Det er her, al-Qaeda søger at udfylde magttomrummet i landet.

Hidtil har USA's regering konsekvent indhentet godkendelse fra regeringen i Sana til militære operationer på yemenitisk territorium. Men nu har præsident Obama givet grønt lys til, at CIA udfører hemmelige dronangreb i strid med Yemens suverænitet.

I Somalia, hvor den islamistiske milits al-Shabbab kontrollerer over halvdelen af landet og store dele af hovedstaden Mogadishu, har amerikanske specialstyrker hidtil opereret relativt uhindret. I slutningen af juni anvendte de for første gang droner til et angreb mod to højtstående ledere af al-Shabbab, der ifølge USA's udenrigsministerium skulle stå i ledtog med »al-Qaeda på den Arabiske Halvø« i Yemen.

En oplagt fordel ved overdragelsen af dronangreb til CIA er, at efterretningstjenester ikke er underlagt krigens love. CIA's opdrag er nemlig ikke at føre krig, men at udspionere fjenden.

»Det er dybt foruroligende, at en efterretningstjeneste som CIA er blevet omdannet til en operativ dræbermaskine. Det er et skridt tilbage til Vietnam-krigen, hvor CIA og jægersoldater under Phoenix-projektet samarbejdede om at opsøge og dræbe folk mistænkt for at være sydvietnamiske kommunister,« siger FN-rapportør Alston.

Vækstindustri for droner

Genéve-konventionerne afstikker med andre ord tydelige grænser for, hvilke mål og midler det amerikanske forsvar kan anvende mod mistænkte terrorister. CIA kan derimod operere med friere hænder, fordi det er en hemmelig statsorganisation, som dog skal overholde alle de internationale traktater om menneskerettigheder, USA har ratificeret.

Denne blanding af militærets og efterretningstjenestens virkeområde bekræftes af den nylige udnævnelse af CIA-chef Leon Panetta til forsvarsminister. Hans stilling vil bliver overtaget af den firestjernede general og krigshelt David Petraeus.

Samtidig er fremstillingen af væbnede droner (Predator og Reaper) og spiondroner (Global Hawk) gået hen og blevet en vækstindustri. Pentagon råder i dag over 7.000 droner af mange forskellige typer, helt ned til pilotløse flyvemaskiner på størrelse med fluer, der anvendes af soldater i Afghanistan til at tjekke, om Taleban-soldater ligger i baghold på anden side af en bakke.

I næste finansår vil Pentagon anmode Kongressen om 5 mia. dollar til indkøb af flere droner. Prisforskellen mellem droner og jagerfly er betragtelig. En Predator eller Reaper koster 10 mio. dollar pr. stk, mens en F-22 løber op i 150 mio. dollar. Hertil skal lægges, at droner kan holde sig længere i luften, flyve længere afstande uden genoptankning og sigte mere præcist.

Det vides ikke, hvor mange armerede droner, CIA råder over.

Andre stater skræmte

Ikke overraskende er andre stater stærkt foruroligede over den amerikanske regerings dybe fascination med pilotløse bombefly. I USA opfattes droner som en magisk ny opfindelse, der kan ”redde” amerikanske soldaters liv og begrænse utilsigtede drab af civile. Generelt anses de pilotløse bombefly, især de mindre benyttet af CIA, for at være langt mere præcise end bombefly, kamphelikoptere og krydsermissiler.

Der findes derimod ringe forståelse for den frygt, som andre stater og folk føler for de allestedsnærværende og usynlige droner.

»Man kan spørge: Hvordan ville amerikanerne reagere, hvis Rusland efter et stort terrorangreb på Moskva indsatte sit militær på steder i verden, hvor de mente, at terrorgruppen hører hjemme eller har samarbejdspartnere,« bemærker professor Alston.

»Hvis andre stater begynder at fremstille væbnede droner, bliver vi kastet ud i et nyt våbenkapløb. Det kan blive til anarki på den internationale scene.«

Men det er lige præcist, hvad der er ved at ske. Flere lande har allerede produceret overvågningsdroner. Det gælder Kina, Rusland og Indien. I alt 50 stater har købt en eller en anden type. Det antages, at Kina er tæt på at være færdig med en væbnet version af sit nye WJ-600 dron. Udover USA er Israel den eneste nation i besiddelse af væbnede droner. Iran og Pakistan har ytret ønske om enten at fremstille eller anskaffe droner.

Etiske og legale udfordringer

Det accellerende internationale våbenkapløb og især USA's voksende anvendelse af droner til at dræbe formodede terrorister er en udfordring til den gængse opfattelse af etisk krigsførelse og undergraver ifølge nogle folkeretseksperter krigens love og FN's traktater om menneskerettighederne.

Ifølge folkeretseksperten Gabor Rona er det etisk set problematisk, at droner styret af CIA-ansatte mange tusinde kilometer væk kan dræbe uden varsel og uden at de står ansigt til ansigt med fjenden.

»På den ene side kan det redde amerikanske soldaters liv, på den anden side undgår USA at stå ansigt til ansigt med fjenden og er derfor ikke pålagt at give ham en chance for at overgive sig,« siger Rona, der leder folkeretsafdelingen i Human Rights First i New York.

Obama-regeringen afviser dette argument. Udenrigsministeriets jurarådgiver Harold Koh, tidligere bestyrelsesmedlem i Human Rights First, sagde i en tale i 2010 og gentog synspunktet efter drabet på Osama bin Laden i maj, at USA's handler i selvforsvar i en international væbnet konflikt med al-Qaeda, Taleban og andre terroristgrupper.

»I den situation kan en stat bruge dødbringende magt mod en fjende fremfor at tilbyde ham rettergang. Der er derfor ikke tale om udenomsretlig henrettelse,« udtalte Koh.

Obamas forklaringsproblem

De fleste juraeksperter giver strengt taget Koh ret.

Kort efter al-Qaedas angreb på USA i 2001 bemyndigede USA's kongres Bush-regeringen til at handle i selvforsvar og erklærede Taleban-regimet og det islamistiske terrornetværk krig. Det forvandlede kampen mod terrorismen under den tidligere Clinton-regering fra et spørgsmål om håndhævelse af straffelovene i USA til en regulær krig, som skal føres i henhold til Genéve-konventionerne.

Herudover underskrev præsident Bush en forordning, der ophæver et forbud fra 1970'erne mod CIA's medvirken til mord på udenlandske borgere.

Men CIA's dybe engagement i dræberkampagnen mod Taleban, al-Qaeda og andre terrorgrupper passer ikke ind i den officielle forklaringsramme. CIA opererer efter sine egne hemmelige regler og er ikke underlagt krigens love.

»Harold Koh siger, at USA følger alle relevante love. Det er ikke tilfredsstillende. Han forklarer ikke, hvilke kriterier regeringen bruger til at holde sig indenfor lovene. I et demokratisk samfund har borgerene krav på at vide på hvilken baggrund, staten anvender magt til at forsvare dem,« siger Gabor Rona.

Forskel på al-Qaeda og stat

En anden kritik af Obama og Koh går på, at Genéve-konventionerne lægger større begrænsning på brug af dødbringende magt i væbnede konflikter mellem en stat og en ikke-statslige enhed som terrorgrupper eller frihedsbevægelser.

»Staten kan kun dræbe ikke-statslige militser, når de er direkte involveret i fjendtligheder,« pointerer Rona.

»Overholdelsen af menneskerettighedslove antager i denne type asymmetriske konflikt større betydning. Det kan i høj grad diskuteres, hvorvidt målene for dronangreb ikke har samme retlige krav som alle andre ... at en stat kun må dræbe for at beskytte soldaters eller andres liv.«

Selv hvis man accepterer, at USA's anvendelse af målrettede drab på formodede terrorister er underlagt krigslovenes krav om en begrundelse for angrebets nødvendighed i forhold til truslen og om proportionalitet i magtanvendelsen (for at beskytte civile) peger kritikere på overtrædelser.

»USA's tolkning af Genéve-konventionerne er ret særegen,« siger Philip Alston.

»De fleste folkeretseksperter er enige om, at når man handler i selvforsvar skal det tidsmæssigt ske tæt på, hvorfra truslen udgår. Det er ikke altid åbenlyst, at medlemmer af Taleban i Pakistan og af al-Qaeda i Yemen udgør en direkte trussel mod USA. Og på CIA's dødslister står der f.eks. navne på afghanske narkohajer, der skulle finansiere Taleban. Det er meget svært at se, at de skulle være en direkte terrortrussel mod USA.«

Serie

Fejlsslagen militærstrategi

Pentagon og den sikkerhedspolitiske elite i Washington er dybt frustreret over, at USA efter 11. september 2001 involverede sig i kostbare krige i Afghanistan og Irak, når supermagtens fremtid i virkeligheden afgøres på det økonomiske plan og hovedsageligt i Østasien.

Amerikanske og europæiske analytikere fortæller i en serie artikler Informations USA-korrespondent, Martin Burcharth, hvad der gik galt, og hvad der skal gøres for at få en lækkende skude på ret køl igen.

Seneste artikler

  • NATO kan blive 'militært irrelevant'

    3. august 2011
    Med tidligere forsvarsminister Robert Gates i spidsen vender amerikanske politikere og militæranalytikere nu skytset mod NATO-landene i Europa, der beskyldes for at gøre for en liden indsats i det fælles globale sikkerhedssamarbejde. Europa skal betale mere, lyder kravet
  • Amerikanerne har mistet appetitten på oversøiske landkrige

    27. juli 2011
    Efter Afghanistan og Irak skal Pentagon vælge nye prioriteter og lægge ny strategi i en tid med økonomisk smalhals. Opretholdelsen af USA's militære overlegenhed i Stillehavsområdet og nedkæmpelse af islamistiske terrornetværk står i centrum for overvejelserne, mens sikkerheden i Europa glider i baggrunden
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kenneth Jacobsen

Og helt som sædvanligt rammer dronerne USA lige i røven, når de glade våbenfabrikker sælger isenkrammet til alle og enhver engang i den ikke så fjerne fremtid. Men så kan man jo begynde at fabrikkere modvåben mod dronerne. Og så er der gang i forretningen... Forresten er der også andre i verden, der er med på ideen. Det kommer nok til at blive en helvedes plage, når dronerne på fejeste vis dukker op i New york og Washington.

Jesper Frimann Ljungberg

Sådan nogle skal vi da have til farvands overvågning, og til beskyttelse af vores styrker i Afghanistan. Så kan vi afskaffe Kongehuset og regerings privatfly og helikoptere.

// Jesper

Thomas H. Pedersen

Vi har en form for droner i Afghanistan, Raven som er et overvågningsfly.

Gorm Petersen

Jeg så i 1968 en børnefilm ved navn "det flyvende øje".

Det handlede om nogle drenge hvis onkel havde 3 radiostyrede modelfly. "Det flyvende øje" var et langsomtgående fly med TV-kamera (svarende til AWACS) de to andre var hurtigtgående men blinde fly, der blev vejledt af TV-billederne fra det højtgående. Børnene og onklen fik med disse fly skræmt en smuglerbande direkte i armene på politiet.

Jeg husker det som en herlig film og undrer mig over at det skulle tage næsten 40 år at få denne teknologi i praktisk anvendelse.

Brian Pietersen

Hallo, kan de så ikke bare spille skak om det???

De droner koster en herregård.

Brian Pietersen

Hvis krigsførelse bare er for at holde gang i beskæftigelsen, kan de så ikke bygge nogle store tømmerflåder og ro ud i stillehavet og samle plastik op.

og andre nyttige gøremål, så redder de liv istedet for det modsatte.

Kenneth Jacobsen

I øvrigt foruroligende at høre om droner i fluestørrelse!? Måske skal vi snart til at klaske droner?

Anne Marie Pedersen

Først afskaffede man værnepligten, så over- og middelklassen ikke skulle have deres børn hjem i kister.

Så lavede man droner, så underklasseforældre også kan slippe.

Når tab af menneskeliv er så assymetrisk, som det er i dag, så rokkes der ved nogle fundamentale mekanismer i afvejningen af hvorvidt militæret skal i brug eller ej.

Det skaber ikke en bedre verden for andre end isenkræm-producenterne og deres investorer...

Brian Pietersen

@Kenneth Jacobsen

Ja, det er sådan noget robotingeniører arbejder med, og har gjort meget længe.

Man bruger dem også til at gå ind i blodårer, for at fjerne blodpropper.

Det er så vidt jeg ved ikke lykkedes 100% endnu, da man har svært ved at styre den lille robot.